ULØ alm. del - svar på spm. 150 om omfanget med at brandtomter står efterladte tilbage, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 150)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Kopi til: transport-, bygnings- og boligministeren
ULØ alm. del - Svar på spm. 150.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ULØ/spm/150/svar/1429783/1795825.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 2. oktober 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Besvarelse af spørgsmål 150 alm. del stillet af udvalget den 7. sep- tember 2017. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere den problemstilling, som Henrik Høegh, vi- ceborgmester og formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune, fremlagde på udvalgets høring om nedrivningspuljen 6/9-17 om forsikringsselskabers udbetaling af sumforsikring ved brand af ejen- domme med den konsekvens, at brandtomter står efterladte tilbage, uden nogen er forpligtet til at rydde op på grunden? Kan ministeren – evt. med bidrag fra forsikringsbranchen - oplyse nærmere om problemstillingens omfang? Og hvilke overvejelser giver problemstillingen ministeren an- ledning til? Der henvises til videoen fra høringen (minuttal 13:45-13:46): http://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/ulø/tv?s=20161&m=tv.3934&as=1 #player Svar: Jeg mener generelt, at det er den enkelte husejers eget ansvar at holde en ejendom i orden. Det er imidlertid op til den enkelte husejer og der er således ikke en konkret lovgivningsmæssig forpligtigelse herom. I forhold til den konkrete sag om brandtomter har Erhvervsministeriet kontaktet forsikring- og pensionsselskabernes brancheorganisation, For- sikring & Pension, som oplyser, at brancheorganisationen ikke har data, der kan bidrage til at belyse problemstillingens omfang. Erhvervsministeriet har også forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende om bygningsbrandforsikring og sumforsikring som jeg kan henholde mig til: ”Det er ikke lovpligtigt at forsikre en bygning mod brand. Det vil dog typisk være en forudsætning for optagelse af lån med pant i fast ejendom, at en bygning er brandforsikret. Derfor indeholder en husforsikring nor- malt også en branddækning. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt 2/2 Er en bygning forsikret mod brand som sumforsikring, udgør den fastsatte forsikringssum maksimumgrænsen for erstatning, uanset om ejendom- mens dagsværdi på tidspunktet for branden overstiger forsikringssum- men. Betaling af kontanterstatning til fri rådighed kan være betinget af, at den opgjorte del af erstatningen, der vedrører følgeudgifter (oprydning m.v.), anvendes til fjernelse af det beskadigede. Endvidere vil udbetaling af kon- tanterstatning til fri rådighed kunne være betinget af samtykke fra de be- rettigede, som har krav og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen. Der er ikke regler på Finanstilsynets område, der kræver, at en forsik- ringstager i forbindelse med udbetaling af en forsikringssum som følge af en bygningsbrandskade skal anvende forsikringssummen til bortskaffelse af de beskadigede bygninger. Det vil fremgå af forsikringsbetingelserne i det omfang, at det er en betingelse for udbetaling af forsikringssummen. Der er endvidere ikke regler på Finanstilsynets område, der kræver, at forsikringsselskaberne skal fjerne beskadigede bygninger på vegne af en forsikringstager, inden en eventuel forsikringssum udbetales.” Jeg kan endelig oplyse, at byfornyelsesloven og de statslige midler til byfornyelse samt pulje til landsbyfornyelse, der følger denne lov, og som administreres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen åbner mulighed for, at der i mindre byer kan ydes statslig støtte med 70 pct. refusion til bl.a. fjernelse af skrot og affald på ejendomme, nedrivning, istandsættelse af boliger og indretning af byrum på tomme grunde efter nedrivning. Der er således et instrument til rådighed til at håndtere den i spørgsmålet omtalte situation. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen