Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 20. september 2017

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 20. september 2017
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2016-17
Indholdsfortegnelse:
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
2. Indledning
3. Konkrete sager
4. Spørgsmål til ministre
4.1 Regler for natlåsning af døre til beboere på døgn-
institutioners værelser
4.2 Undervisning og oplysning vedrørende forbuddet
mod tortur
4.3 Samvær mellem tvangsanbragte børn og deres fa-
milie
4.4 Bistandsværger
4.5 Forhold på bosteder og institutioner for tvangsan-
bragte børn og unge
4.6 Sikringsafdelingen i Slagelse
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1 Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjæl-
land
5.2 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
5.3 Fonden Spartas afdeling i Haderup
5.4 Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital
i Nuuk, Grønland
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-
linger m.v.
6.1 Regionspsykiatrien, Horsens
6.2 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling
Hillerød
6.3 Psykiatrisk Center Ballerup
7. Møder
7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
7.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
8. Rejser og andre arrangementer
8.1 Studietur til Nuuk, Grønland
8.2 Samråd med sundheds- og ældreministeren
8.3 Teknisk gennemgang med sundhedsministeren
9. Oplysning om tilsynets arbejde
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller
den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-
synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-
tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra
Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet
en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov-
og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-
ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for
tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden
af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det
mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-
ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-
dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler
disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatri-
ske afdelinger og institutioner for anbragte børn og unge.
§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre
steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-
re enten anmeldte eller uanmeldte. Besøgene er et væsentligt
Beretning nr. 7 Folketinget 2016-17
AX020476
element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige be-
stræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og
kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også besøge
væresteder, skoler m.v.
Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder
med Folketingets Ombudsmand, foreninger m.v., som bl.a.
kan være med til at belyse, hvad der – set fra henholdsvis
patienternes, de pårørendes og personalets synsvinkel – gi-
ver anledning til problemer på tilsynets område.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer, studieture
m.v. til belysning af emner inden for tilsynets områder.
De generelle og konkrete sager giver – sammen med be-
søgene, møderne, konferencerne m.v. – bl.a. anledning til, at
tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til mini-
stre, regioner og kommuner.
Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der
vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede,
f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger
og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med be-
handlingen af en konkret sag eller på baggrund af et tilsyns-
besøg på en institution, hvor der er administrativt frihedsbe-
røvede personer.
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkre-
te sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en be-
slutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller
forkert.
Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre
tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt
er berøvet deres frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-
re dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen af de ad-
ministrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres
på såvel det konkrete som det generelle plan.
2. Indledning
§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2016-17 holdt
13 møder. Tilsynet har endvidere været på to tilsynsbesøg
hhv. på en døgninstitution og på en psykiatrisk afdeling.
Tilsynet har i folketingsåret 2016-17 fortsat haft fokus på
omfanget af anvendelse af tvang i psykiatrien, forholdene i
psykiatrien generelt og forholdene for tvangsanbragte børn
og unge, men har ligeledes fokuseret på tilsynets kompeten-
ce i Grønland og har i den forbindelse været på en studietur
til Nuuk. Derudover har tilsynet i folketingsåret 2016-17
haft fokus på, om anbragte børns vilkår overholdes, og tilsy-
net har derfor bl.a. stillet spørgsmål til kommuner om, hvor-
vidt børns ret til bisidder overholdes, om der afholdes børne-
samtaler, og om børn bliver hørt om deres ønsker til anbrin-
gelsessted m.v.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i
tilsynet, har – sammen med tilsynsbesøgene og møderne –
givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stil-
let spørgsmål til flere ministre samt regioner og kommuner
om forskellige problemstillinger, som der kan læses om i det
følgende.
3. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendel-
ser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet
deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgs-
mål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder
spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen eller
tvangsforanstaltningen. Andre sager har tilsynet fundet det
mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-
ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-
dende retsområde. Tilbage er et antal sager, der vedrører
forholdene under frihedsberøvelsen. Således har tilsynet i
folketingsåret bl.a. behandlet sager om forholdene for
tvangsanbragte børn og unge. Tilsynet har behandlet disse
sager fortroligt.
4. Spørgsmål til ministre
Tilsynet har i folketingsåret 2016-17 stillet spørgsmål til
forskellige ministre. Nedenfor nævnes et udsnit af de emner,
som spørgsmålene har berørt.
4.1 Regler for natlåsning af døre til beboere på
døgninstitutioners værelser
På baggrund af et af tilsynets uanmeldte tilsynsbesøg bad
§ 71-tilsynet først social- og indenrigsministeren og senere
(på grund af regeringsomdannelse) børne- og socialministe-
ren om at redegøre for en række forhold i forbindelse med
nataflåsning af dørene til beboere på døgninstitutioners væ-
relse. Ministrene blev bl.a. bedt om at redegøre for gælden-
de regler for aflåsning af beboeres værelser på døgninstituti-
oner, hvilken dokumentation for godkendelse til nataflås-
ning på døgninstitutionerne der skal foreligge, regodkendel-
se af muligheden for nataflåsning, og hvordan det sikres, at
landets døgninstitutioner er bekendt med den eksisterende
lovgivning vedrørende aflåsning af værelser om natten.
Børne- og socialministeren svarede bl.a.:
»Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med en
sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling, jf. § 2 i
lov om socialtilsyn, kan […] give tilladelse til at aflåse væ-
relserne om natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, jf. § 10 i bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte
børn og unge. Hvis en sådan tilladelse udnyttes, skal barnet
eller den unge kunne komme i kontakt med personalet i det
tidsrum, hvor værelset er aflåst.«
…
»»En rundspørge foretaget af Danske Regioner til regio-
nerne har efterladt et klart indtryk af, at regionerne hidtil
har været af den opfattelse, at Socialtilsynets lovbestemte
regodkendelser af de sikrede døgninstitutioner i perioden
2014-2016 indebar en godkendelse af det hidtidige drifts-
grundlag – herunder godkendelse til aflåsning af døre om
natten. Det har efterfølgende vist sig ikke at være tilfældet.
Derfor har samtlige regioner – og så vidt vides Københavns
Kommune – fremsendt en fornyet ansøgning om en særskilt
godkendelse til aflåsning af døre om natten, således at hjem-
melsgrundlaget kan komme på plads. Ifølge Danske Regio-
2
ners oplysninger har Region Sjælland modtaget godkendelse
hertil fra Socialtilsyn Øst.« Jeg har noteret mig, at alle lan-
dets sikrede døgninstitutioner er i gang med at indhente de
nødvendige tilladelser til at aflåse døre om natten af ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn efter voksenansvarsbekendt-
gørelsens § 10. De sikrede døgninstitutioner kan selvsagt ik-
ke foretage aflåsning af dørene om natten, førend sådan til-
ladelser foreligger. Børne- og Socialministeriet vil desuden
sikre sig, at alle relevante myndigheder er bekendt med kra-
vene til godkendelse af nataflåsning på sikrede afdelinger
og institutione.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 1, 21, 33,
34, 35, 44 og 45.
4.2 Undervisning og oplysning vedrørende forbuddet
mod tortur
§ 71-tilsynet spurgte børne- og socialministeren og sund-
hedsministeren om, hvorvidt Danmark lever op til sine for-
pligtelser i forhold til torturkonventionens artikel 10, stk. 1,
om, at undervisning og oplysning vedrørende forbuddet mod
tortur skal indgå i træning og undervisning af personer, som
er involveret i enhver form for anholdelse, tilbageholdelse
eller fængsling.
Børne- og socialministeren svarede bl.a.:
»I bekendtgørelsen om uddannelsen som professionsba-
chelor til pædagog af 6. marts 2014 kræves det for alle tre
af uddannelsens specialiseringer: dagtilbudspædagogik,
skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædago-
gik, at de studerende indføres i gældende lovgivning samt
internationale konventioner, der er relevant for deres efter-
følgende arbejdsområde. For sidstnævnte specialisering si-
ges det således, at de studerende skal have viden om »det
socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social-
og specialpædagogik samt om gældende internationale kon-
ventioner«. De studerende indføres også i gældende regler
for udøvelse af magt i erhvervet. Hvad angår specifik viden
om artikler og bestemmelser om tortur, vil det dog primært
være noget, som de enkelte studerende selv vil skulle vælge i
forbindelser med opgaver og projekter.«
Sundhedsministeren oplyste bl.a.:
»Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er be-
kendt med, at forbuddet mod tortur er en del af undervisnin-
gen og træningen for personalet i psykiatrien. Sundhedssty-
relsen har endvidere oplyst, at behandlingen af patienterne i
psykiatrien og herunder tvangstilbageholdelse eller friheds-
berøvelse af patienter foregår inden for rammerne af psyki-
atriloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september
2016) og tilhørende vejledninger (VEJ. nr. 9778 af 2. august
2016 og VEJ. nr. 9788 af 16. august 2016).«
§ 71-tilsynet fulgte op på ministrenes besvarelser med en
række spørgsmål bl.a. om, hvordan medarbejdere på institu-
tioner m.v. for tvangsanbragte og tvangsindlagte personer er
orienteret om gældende regler og retningslinjer for anven-
delse af tvang, hvilke krav der er til undervisning i magtan-
vendelse og anvendelse af tvang, og hvilke krav der er til at
oprette og informere om retningslinjer om magtanvendelse
på de enkelte institutioner.
Til det svarede børne- og socialministeren bl.a.:
»På Socialstyrelsens hjemmeside findes relevante oplys-
ninger og materiale vedrørende gældende regler og ret-
ningslinjer for magtanvendelse, som kan benyttes af myndig-
hed og socialt tilbud ved information af medarbejderne, her-
under pjecen »Magtanvendelse i forhold til personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne«, som fin-
des i en udgave til myndighedspersoner, til fagpersoner og
til pårørende og borgere.«
…
»Jeg kan desuden oplyse, at socialtilsynene, som led i de-
res godkendelse af og tilsyn med botilbuddene, skal foretage
en vurdering af, om det enkelte tilbud forebygger magtan-
vendelser. Det fremgår af den kvalitetsmodel, som socialtil-
synene benytter i forbindelse med godkendelse og tilsyn. In-
dikatorerne for, i hvor høj grad botilbuddet vurderes at fo-
rebygge magtanvendelser er, at tilbuddets pædagogiske ind-
sats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås,
og at tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser
ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på lø-
bende læring og forbedring af indsatsen.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 6, 7, 8, 9,
10, 25, 29 og 30.
4.3 Samvær mellem tvangsanbragte børn og deres
familie
På baggrund af en række konkrete henvendelser om sam-
været mellem tvangsanbragte børn og deres forældre og
bedsteforældre bad § 71-tilsynet børne- og socialministeren
om at redegøre for kommunernes regler for tilrettelæggelse
af samvær, og hvornår samværet betragtes som afbrudt.
I sine svar til § 71-tilsynet oplyste børne- og socialmini-
steren bl.a.:
»Det følger af § 71, stk. 1, i lov om social service, at et
barn har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk,
herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlem-
mer under en anbringelse uden for hjemmet. Der skal i til-
rettelæggelsen af samværet lægges vægt på, at barnet også
på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til, så
barnet kan bevare forholdet til personer, der også i tiden in-
den anbringelsen har spillet en stor rolle i barnets liv. Ud-
gangspunktet er derfor, at barnets forældre selv kan tilrette-
lægge samværet med anbringelsesstedet.
I nogle tilfælde skal kommunen om fornødent træffe afgø-
relse om omfanget og udøvelsen af samværet og fastsætte
nærmere vilkår her for. I den forbindelse skal kommunen ta-
ge hensyn til, hvad der er til barnets bedste, herunder hvad
formålet med anbringelsen er, så barnet fx ikke skal opleve
et samvær med en forælder i de situationer, hvor det vurde-
res som skadelig for barnets trivsel og udvikling, jf. § 71,
stk. 2, i lov om social service.«
…
»I forlængelse af mit svar på spørgsmål 27 kan jeg oply-
se, at det i tilrettelæggelsen af samværet mellem et anbragt
barn og dets forældre naturligvis altid skal sikres, at tids-
punktet for samværet passer både barnet eller den unge, for-
ældrene samt anbringelsesstedet. Dette er forudsat i service-
lovens § 71, stk. 1, om barnets og den unges ret til samvær
og kontakt med forældre og netværk. Jeg finder derfor ikke,
3
at der er behov for at lave en orientering herom til kommu-
nerne.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 22, 27, 28,
39, 40 og 41.
4.4 Bistandsværger
I forlængelse af § 71-tilsynets møde med Landsforenin-
gen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark den
23. maj 2017 stillede tilsynet en række spørgsmål til sund-
hedsministeren og justitsministeren om, hvordan ministrene
sikrer, at §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om bistandsværger,
BEK nr. 947 af 24. september 2009, overholdes, og om pro-
blematikken om, at bistandsværger ikke altid får besked, når
deres klient f.eks. ind- eller udskrives.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Regionerne oplyser, at de anerkender og er bevidste om
den retssikkerhed, som bistandsværgerne bidrager til for de
retspsykiatriske patienter og vigtigheden af underretninger-
ne som følge heraf. En region kan til en vis grad genkende
kritikken, da der i det indeværende år 2017 har været to kla-
ger om manglende meddelelse til bistandsværgerne. Pligten
til at give meddelelser til bistandsværgerne har derfor været
indskærpet overfor alle centre i regionen.«
Justitsministeren oplyste bl.a.:
»Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse nr. 947 af 24. sep-
tember 2009 om bistandsværger, at et sygehus/en sygehusaf-
deling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en
person, der har en bistandsværge beskikket, snarest skal un-
derrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et
ophold på stedet.
Justitsministeriet kan oplyse, at der med udtrykket »skal
snarest« menes, at underretningen af bistandsværgen skal
ske inden for ganske kort tid efter, at opholdet på stedet er
påbegyndt. Det er Justitsministeriets opfattelse, at underret-
ningen bør være en naturlig del af de procedurer, som per-
sonalet på et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller
en anstalt mv. gennemfører i forbindelse med, at en person
påbegynder et ophold på stedet. Underretningen bør derfor
ske inden for de første dage efter opholdets begyndelse.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 54, 55, 56,
57 og 58.
4.5 Forhold på bosteder og institutioner for
tvangsanbragte børn og unge
Som opfølgning på et tilsynsbesøg spurgte § 71-tilsynet
børne- og socialministeren, hvilke muligheder medarbejdere
på bosteder og institutioner for tvangsanbragte børn og unge
har bl.a. i tilfælde af, at husreglerne ikke overholdes, og
hvilke muligheder medarbejdere har for at gennemgå bar-
nets eller den unges værelse eller taske f.eks. i tilfælde af
mistanke om, at der skjules en kniv eller stoffer.
Børne- og socialministeren svarede bl.a.:
»På alle opholdssteder og døgninstitutioner for børn og
unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan der
uden retskendelse foretages undersøgelse af barnets eller
den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse
af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikker-
hedshensyn ikke kan iagttages. Beslutning herom kan træffes
af anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges der-
til, jf. § 16, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge.«
…
»På sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-
ger kan der derudover uden retskendelse foretages undersø-
gelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besid-
delse på sin person eller i sit opholdsrum ved en række nær-
mere fastsatte tidspunkter, uden der foreligger en konkret
mistanke om besiddelse af effekter jf. 16, stk. 2, i voksenan-
svarsloven.«
…
»Såfremt barnet eller den unge overtræder husreglerne,
bør personalet inddrage dette i det pædagogiske arbejde
med barnet eller den unge. Det indebærer fx at tale med
barnet eller den unge om, hvorfor barnet eller den unge har
brudt reglen, og hvordan det kan rettes op. Overtrædelse af
en husorden kan sanktioneres pædagogisk, men ikke ved
indgreb i den unges grundlæggende rettigheder, fx ved at
isolere den unge eller ved generelt at begrænse den unges
adgang til kommunikation eller lignende.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 13, 14, 26
og 59.
4.6 Sikringsafdelingen i Slagelse
§ 71-tilsynet stillede spørgsmål til sundhedsministeren
om bl.a. kapaciteten på sikringsafdelingen.
I sine svar til § 71-tilsynet oplyste sundhedsministeren
bl.a.:
»Danske Regioner har oplyst, at kapaciteten på Sikrin-
gen – herunder behovet for at udvide – med jævne mellem-
rum drøftes mellem regionerne. Det sker bl.a. fordi omfan-
get af anbringelser og overflytninger til Sikringen varierer
over tid, hvorfor presset på kapaciteten varierer tilsvarende.
Kapaciteten på Sikringen blev senest drøftet forud for flyt-
ningen af Sikringen fra Nykøbing Sjælland til Slagelse i
2015. På daværende tidspunkt var den fælles regionale vur-
dering, at kapaciteten på Sikringen var tilstrækkelig.«
Se § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 2, 5, 19 og
60.
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte
og/eller anmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske af-
delinger, sikrede afdelinger m.v. Efterfølgende udarbejdes
der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på stedet, og
tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til den pågæl-
dende region eller afdeling. Når disse er besvaret, skriver §
71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurde-
ring af konkrete forhold på afdelingen. De endelige tilsyns-
rapporter er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemme-
side www.ft.dk.
5.1 Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjælland
Den 13. juni 2016 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt be-
søg på Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjæl-
land. Tilsynsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den
4
endelige rapport nåede ikke at blive omtalt i årsberetningen
for 2015-16, hvorfor den medtages i denne årsberetning.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det meget beklageligt, at Bakkegården
ikke havde en generel godkendelse til aflåsning af beboernes
værelse om natten. Tilsynet har stillet opfølgende spørgsmål
til Region Sjælland, Socialtilsyn Øst, social- og indenrigs-
ministeren og børne- og socialministeren herom.
Tilsynet finder det særdeles kritisabelt, at beboerne var
på deres værelser, da tilsynet ankom kl. 10 til trods for, at
det af husordnerne fremgår, at de unge skal være oppe og
omklædte kl. 8.45. Tilsynet oplevede endvidere, at værelser-
ne var aflåste kl. 10, selvom personalet oplyste, at dørene
åbnes kl. 8. Såfremt det var tilfældet finder tilsynet det uac-
ceptabelt. Region Sjælland har dog efter besøget skriftligt
oplyst tilsynet om, at det ikke var tilfældet.
Tilsynet noterer sig, at faciliteterne på Elmehuset gene-
relt fremstod fine med gode farvevalg og at der generelt var
rent og pænt. Tilsynet finder det beklageligt, at flere rum i
afdelingerne Huset og Gården samt Linden fremstod be-
skidt, nedslidt og uindbydende og indstiller, at faciliteterne
opdateres og renoveres og bringes til samme stand som faci-
liteterne på Elmehuset.
Tilsynet finder det uheldigt, at husordenerne ikke var
hængt op på afdelingen Gården.
Tilsynet noterer sig antallet af magtanvendelser, herunder
at to beboere til sammen har været udsat for stort set alle til-
fælde af magtanvendelse i 2016.
Der er efter tilsynets opfattelse ikke særlige tilbud til un-
ge under 15 år.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet, alm. del – bi-
lag 166 (folketingsåret 2016-17).
5.2 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
Den 30. august 2016 aflagde tilsynet et uanmeldt besøg
på Børne-og Ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Esbjerg. Til-
synsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den endelige
rapport nåede ikke at blive omtalt i årsberetningen for
2015-16, hvorfor den medtages i denne årsberetning.
Den endelige rapport kan læses på § 71-tilsynet, alm. del
– bilag 48.
5.3 Fonden Spartas afdeling i Haderup
Den 18. november 2016 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
besøg på Fonden Spartas afdeling i Haderup. Afdelingen er
et socialpædagogisk døgntilbud til unge 15- til 17-årige. Til-
synet besøgte afdelingen på baggrund af behandlingen af en
konkret sag.
Den endelige rapport kan læses på § 71-tilsynet, alm. del
– bilag 77.
5.4 Psykiatrisk afdeling A1, Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk, Grønland
Den 8. juni 2017 aflagde § 71-tilsynet i forbindelse med
tilsynets studietur til Grønland et tilsynsbesøg på psykiatrisk
afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland.
På tidspunktet for beretningsafgivelse var den endelige
rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive omtalt i næste
årsberetning.
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske
afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der cirka et års tid efter offent-
liggørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg som
udgangspunkt følges op på rapporten over for den ansvarlige
region.
§ 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en op-
følgende status på de kritikpunkter, som fremgik af den en-
delige rapport for en række afdelinger. 1-årsopfølgningen
var ved årsberetningens afgivelse afsluttet for følgende afde-
linger:
6.1 Regionspsykiatrien, Horsens
Den 24. januar 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt til-
synsbesøg hos Regionspsykiatrien i Horsens, lukket senge-
afsnit O2. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra
tilsynsbesøget har tilsynet den 6. december 2016 og den 20.
marts 2017 skrevet opfølgende breve til Region Midtjylland
for at spørge til status på forskellige områder.
Af Region Midtjyllands svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i antallet af tvangsfikseringer
I 2016 har der været få patienter, som er blevet bæltefik-
seret rigtig mange gange, og det bidrager til et højt antal på-
begyndte bæltefikseringer. Samtidig er antallet af unikke
bæltefikseringer steget, som følge af at en del patienter har
været bæltefikseret én eller få gange.
I løbet af 2015 er der lavet registreringer over diagnoser
for de patienter, der bæltefikseredes, og i alt ca. 50 pct. af
tilfældene er patienter med en misbrugsproblematik. Disse
patienter vil ofte have svært ved at samarbejde og være ude
af kontrol og derfor ende i bæltefiksering kort efter indlæg-
gelse. Afdelingen vil i 2017-2018 have særligt fokus på pa-
tienter med en misbrugsproblematik.
I 2015 og 2016 har afsnittet arbejdet med at nedbringe
antallet af bæltefikseringer i somatikken, særlig i samarbej-
de med akutafdelingen. Afsnittet arbejder endvidere med af-
holdelse af eftersamtaler samt forhåndstilkendegivelser med
projekt Sikker Psykiatri.
Udviklingen i antallet af registrerede voldsepisoder
Antallet af registrerede voldsepisoder er faldet med ca.
20 pct. fra 2015 til 2016. Umiddelbart vurderer afdelingen,
at faldet kan skyldes, at et initiativ om deeskalering er slået
igennem.
Anskaffelse af kædedyner
Afsnit O2 har siden tilsynets besøg fået yderligere seks
kædedyner og fire kugleveste.
Muligheden for at bære arbejdsuniform
Afdelingsledelsen har to gange siden tilsynets besøg for-
søgt at få indført uniformer til personalet i stationære enhe-
der. Hospitalsledelsen vurderer løbende behovet for arbejds-
uniform i en afvejning mellem hygiejneforholdene i psykia-
5
trien og psykiatriens årelange tradition for brug af privatbe-
klædning i enhederne.
Tilgangen af patienter til afsnittet siden tilsynsbesøget og
eventuelle udfordringer med overbelægning
Siden indgåelsen af en partnerskabsaftale om nedbringel-
se af tvang har der været fokus på forebyggelse af alle for-
mer for tvang, specielt tvangsfikseringer. De sidste 2 år er
der arbejdet på at skabe en lærings- og forbedringskultur,
der hviler på elementerne i den engelske model Safewards.
Alt personale har gennemført undervisning i deeskalerende
adfærd og implementering af en neuroaffektiv udviklings-
psykologisk tilgang til patienterne. Det betyder bl.a., at per-
sonalet arbejder ud fra devisen ingen afvisning uden anvis-
ning.
Der arbejdes naturligt med patientinddragelse, hvor der
er fokus på patientens forventninger til indlæggelsen, og alle
patienter har mestringsskemaer til hjælp til egenkontrol. Sik-
kerheden for den enkelte og for hele afsnittet screenes døg-
net rundt.
For yderligere at understøtte en deeskalerende atmosfære
har Regionspsykiatrien i Horsens fået etableret et sanserum,
hvor patienterne har tilbud om beroligelse via musik, san-
sesøjle og videofilm, massagestole, vandmadras og kædesto-
le.
Se Region Midtjyllands svar på § 71-tilsynet, alm. del.
2016-17 – bilag 58 og 91.
6.2 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling
Hillerød
Den 25. april 2014 var § 71-tilsynet på et anmeldt tilsyns-
besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling
Hillerød, afsnit B303. På baggrund af § 71-tilsynets endelige
rapport fra tilsynsbesøget sendte tilsynet den 6. december
2016 et opfølgende brev til Region Hovedstaden for at spør-
ge til status på forskellige områder.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i anvendelsen af tvang
Siden den 1. februar 2015 har der på afsnittet været to
episoder af tvang på grund af sværere affekttilstand med be-
tydelig selvskade. I begge situationer var der alene tale om
kortvarig fastholdelse af patienten.
Anvendelsen af antipsykotisk medicin, der udelukkende er
godkendt til voksne i Danmark
Der er kun få antipsykotiske præparater godkendt af Læ-
gemiddelstyrelsen til unge under 18 år, og det kan derfor i
nogle situationer være nødvendigt at vælge antipsykotiske
præparater, der alene er godkendt til voksne, men hvor der
er forskningsmæssigt eller fagligt klinisk belæg for at vælge
disse præparater.
For patienter, der under indlæggelsen på B206 (tidligere
afsnit B303) for første gang skal starte i antipsykotisk medi-
cinsk behandling, vælges medicinske præparater, der er god-
kendt til behandling af unge under 18 år, når dette er muligt.
Der er dog ingen godkendte antipsykotiske præparater til be-
handling af psykoser for unge under 15 år.
Ved valg af antipsykotisk medicinsk behandling følges
vejledningen fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Syge-
husmedicin).
Afsnittets behandlingsansvarlige overlæge er altid invol-
veret i beslutningerne vedrørende opstart eller skifte af anti-
psykotisk medicinsk behandling.
Inddragelse og orientering af patienterne og pårørende
Hver uge under en patients indlæggelse afholdes der en-
ten »familiemøder« eller »udviklingsmøder«. Ved begge
møder deltager i udgangspunktet patient og forældre samt
behandlingsansvarlig læge eller psykolog og sygeplejefaglig
kontaktperson. Formålet med møderne er i samarbejde med
patienten og dennes familie at nå frem til en fælles forståelse
af patientens psykiatriske vanskeligheder, således at der kan
lægges retning for udredning og behandling under indlæg-
gelsen og perspektiver på den videre behandling efter ud-
skrivelse – herunder inddrages sædvanligvis også kommu-
nale sagsbehandlere.
Udviklingen i ventetiden
Patienter henvises for langt størstedelens vedkommende
fra ungdomspsykiatriske ambulatorier i centeret. Efter hen-
visning afholdes forsamtale med patienten inden for 14
dage, og indlæggelsen sker 3-4 dage efter. Ved henvisning
fra centrets akutafsnit sker overflytningen oftest inden for
2-3 dage.
Se Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet, alm. del.
2016-17 – bilag 47.
6.3 Psykiatrisk Center Ballerup
Den 31. oktober 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
tilsynsbesøg hos Psykiatrisk Center Ballerup, intensivt afsnit
M01. På baggrund af § 71-tilsynets endelige rapport fra til-
synsbesøget sendte tilsynet den 6. december 2016 et opføl-
gende brev til Region Hovedstaden for at spørge til status på
forskellige områder.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:
Udviklingen i overbelægning
Psykiatrisk Center Ballerup har samlet set som center ik-
ke overbelægning. En væsentlig grund hertil er udviklingen
af et kapacitetsstyringsredskab, hvor der flere gange dagligt
sker en vurdering af det aktuelle pres på sengekapaciteten.
Siden kapacitetsstyringsredskabet blev udviklet, har der
samlet set ikke været overbelægning på centeret. Grundet
centerets akutfunktion kan der i ganske kortvarige situatio-
ner dog forekomme overbelægning lokalt.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid
Der er ikke sket ændringer i den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid siden tilsynets besøg. Den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid var i 2015 ca. 14,0 dage, mens den i 2016 var 14,7
dage.
Genindlæggelser
Psykiatrisk Center Ballerup arbejder systematisk med
nedbringelse af genindlæggelser. I den forbindelse er der
initieret en række forbedringstiltag, herunder gennemførelse
6
af et nyt koncept for netværksmøder, hvor der foruden pa-
tienten deltager pårørende, sundhedspersonale og kommune-
repræsentanter til planlægning af udskrivelsesproces og op-
følgning i henholdsvis ambulant og kommunalt regi. Dette
initiativ tegner umiddelbart lovende og vil blive foldet ud i
fuld skala, hvis den positive udvikling fortsætter.
Udviklingen i antallet af bæltefikseringer
Der er sket en yderligere kraftig reduktion i anvendelsen
af bæltefikseringer siden tilsynets besøg. Antallet af bælte-
fikseringer er nu reduceret fra 329 episoder i 2013 til kun 13
episoder i 2016. Resultatet er opnået, uden at der er sket en
stigning i anvendelsen af andre tvangsformer som f.eks. akut
beroligende medicin og fastholdelse. Afdelingen forventer
på denne baggrund at nå en ambitionen om maksimalt 10
bæltefiseringer for hele centret i 2017.
Se Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet, alm. del.
2016-17 – bilag 46.
7. Møder
7.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand
den 15. november 2016. På mødet blev tilsynet bl.a. oriente-
ret om Børnekontorets og Tilsynsafdelingens aktuelle og
kommende fokusområder og en række generelle problem-
stillinger, som Ombudsmanden er stødt på i årets løb.
7.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Tilsynet har den 23. maj 2017 holdt møde med Landsfor-
eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
(LPD). På mødet blev drøftet forskellige konkrete problem-
stillinger.
8. Rejser og andre arrangementer
8.1 Studietur til Nuuk, Grønland
§ 71-tilsynet har det seneste år drøftet sin kompetence i
Grønland og er kommet frem til, at tilsynet fortsat har kom-
petence til at behandle sager om administrativt frihedsberø-
vede personer i Grønland. Det gælder også, selv om nogle
sagsområder inden for tilsynets kompetenceområde er over-
ført til det grønlandske selvstyre, og i tilfælde af at det grøn-
landske selvstyre skulle beslutte at oprette sit eget tilsyn
med administrativt frihedsberøvede personer.
På baggrund af drøftelserne foretog § 71-tilsynet den
6.-9. juni 2017 en studietur til Nuuk for at mødes med grøn-
landske myndigheder og organisationer med henblik på at
drøfte, hvordan tilsynet med administrativt frihedsberøvede
personer i Grønland fremadrettet kan organiseres, og at få
information om forholdene for og antallet af administrativt
frihedsberøvede i Grønland. Derudover fik § 71-tilsynet mu-
lighed for at udføre et tilsynsbesøg, jf. afsnit 5.4.
I 2012 fik Grønland en ny psykiatrilov, der i store træk
minder om den danske lovgivning på området. Der er ca. 50
tvangsindlæggelser årligt i psykiatrien i Grønland. Stør-
stedelen af disse finder sted på den eneste psykiatriske afde-
ling i Grønland, afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk, men patienter kan også tvangsindlægges på de min-
dre kysthospitaler rundtom i landet efter aftale med den psy-
kiater, der er tilknyttet afdeling A1 i Nuuk.
Der er netop vedtaget en ny børne- og ungelov, som bety-
der, at det i højere grad er børnenes og de unges – og ikke
forældrenes behov, der tages hensyn til ved en tvangsfjer-
nelse. § 71-tilsynet fik under studieturen oplyst, at der sam-
let set er 750-800 børn og unge i Grønland, der på nuværen-
de tidspunkt er anbragt uden for hjemmet, og at det vurde-
res, at ca. en tredjedel af disse er tvangsanbragt enten ved en
plejefamilie eller på en institution.
Under studieturen fik § 71-tilsynet endvidere viden om,
hvilken tilsynsstruktur og klagemuligheder der er i Grønland
i forhold til administrativt frihedsberøvede personer.
8.2 Samråd med sundheds- og ældreministeren
§ 71-tilsynet afholdt den 16. november 2016 to lukkede
samråd med sundheds- og ældreministeren. Det ene samråd
vedrørte brugen af ECT-behandling i Danmark og ministe-
rens holdning til behandlingsformen. Det andet samråd ve-
drørte patienter på psykiatriske afdelingers køb af usunde
madvarer, herunder hvilke regler og restriktioner der gælder
for patienters bestilling og køb af madvarer til eget forbrug,
hvilke muligheder de psykiatrisk afdelinger har for at kon-
trollere det, og hvordan ministeren vil sikre, at patienternes
mulighed for at købe madvarer ikke er til fare for patienter-
ne.
Se samrådsspørgsmålene på § 71-tilsynet, alm. del –
samrådsspørgsmål A, B og C og ministerens talepapir fra
samrådene i § 71-tilsynet, alm. del – svar på spørgsmål 3 og
4.
8.3 Teknisk gennemgang med sundhedsministeren
Den 16. maj 2017 afholdt § 71-tilsynet en teknisk gen-
nemgang af rapporten »Monitorering af tvang i psykiatrien«
med sundhedsministeren.
Se § 71-tilsynet, alm. del – bilag 101.
9. Oplysning om tilsynets arbejde
Der findes en folder, som orienterer om tilsynets kompe-
tence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til en
positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede
personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt rimelige
forhold.
Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med
tilsynsbesøg.
Orientering om tilsynets arbejde, herunder de offentlige
dokumenter, kan findes på § 71-tilsynets hjemmeside under
www.ft.dk.
Karina Adsbøl (DF), formand, Liselott Blixt (DF), Jakob
Engel-Schmidt (V), Carl Holst (V), May-Britt Kattrup (LA),
Karen J. Klint (S), næstformand, Stine Brix (EL), Ulla
Sandbæk (ALT) og Lotte Rod (RV).
7