Henvendelse af 29/9-17 fra Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark vedr. ordningen for momskompensation

Tilhører sager:

Aktører:


    Indlæg_JyskeMedier_Opinion_280917

    https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/bilag/61/1795421.pdf

    Åbent brev til skatteministeren (bragt i Jyske Mediers aviser 28. sept. 2017)
    !
    " # # $ $
    $
    $ %
    $
    $
    #
    $ #
    &
    '(()
    * +
    $
    $
    , $
    $ - $
    $
    $ .
    $
    " $
    $ / $ %
    $
    ,
    0 $ /
    12 * + .
    '2 3
    $
    42 $ 5) 1
    62 0 $ 1((
    '(1)
    - 7 - 3 8
    - 3 - , 9 " :
    Kirkeudvalget 2016-17
    KIU Alm.del Bilag 61
    Offentligt
    

    Brev til foretræde for kirkeudvalg_041017

    https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/bilag/61/1795420.pdf

    1
    Brev til Folketingets Kirkeudvalg vedr. ordningen for momskompensation
    Materiale ved foretræde onsdag 4. oktober 2018
    Da finansloven for 2018 blev fremlagt, rummede den et forslag om at afskaffe momskompensationsordnin-
    gen. Forslaget ser nu ud til ikke at blive gennemført, men der kan ske justeringer.
    Historik
    I 2007, da ordningen blev etableret, lå der et incitament indbygget, da kompensationen blev gjort afhængig
    af, at foreningerne løbende forøgede deres aktiviteter i forhold til et basisår, som var 2004. I 2007 – ordnin-
    gens første år – blev der udbetalt ca. 28 mio. kr.
    Ordningen blev forbedret af Venstre i 2009, og i løbet af få år voksede det udbetalte beløb, som nåede
    sit højeste niveau på 220 mio. kr. i 2013. Samme år besluttede regeringen (S, R, SF) at fjerne incitaments-
    strukturen, hvorefter samtlige §8a-godkendte foreninger fik adgang til at søge puljen, der herefter fik et loft
    på ca. 150 mio. kr., dog stadig reguleret efter egenfinansieringsgraden.
    Ordningen har oprindeligt – gennem alle revisioner af den – haft til hensigt at tilgodese velgørende fore-
    ninger indenfor alle velgørende områder: Humanitære, sociale, sygdomsbekæmpende, kirkelige, natur/fri-
    tid/dyr, skole/undervisning og kultur (jf. Bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger
    m.v. § 1: ”Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12,
    stk. 3”).
    Udtalelser af skatteministeren
    Når skatteministeren den seneste måned blandt andet har udtalt, at ”oprindeligt var det en ordning, der
    skulle tilgodese nogle frivillige foreninger, sådan at ordningen gik til humanitære organisationer og socialt
    udsatte”, er det ikke korrekt.
    Heller ikke argumentet om, at ”ordningen er gledet væk fra sit oprindelige formål, da blandt andet reli-
    giøse foreninger i stigende grad benytter sig af den”, er korrekt, da der som påvist i ordningen (med
    Venstre-skatteminister) er indlagt et incitament i ordningen, som rummer en forøgelse af kompensation,
    hvis den kan dokumenteres efter bestemte kriterier. Endvidere finder vi påstanden om, at midlerne ved
    momskompensation er blevet brugt til almindeligt kirkeligt arbejde og ikke humanitært og socialt arbejde
    for fejlagtigt og bestemt ikke et billede, vi genkender. Vi savner dokumentation for denne påstand, som
    snarere er miskrediterende for det frivillige arbejde, som kirkelige og religiøse foreninger udøver i civil-
    samfundet (vi henviser til de to vedlagte bilag).
    Ordningens rammer
    Det er rigtigt, at der er sket en forøgelse af det socialt-diakonale arbejde i mange sammenhænge (også af
    kirkelige og religiøse foreninger) de sidste ti år i takt med, at der er blevet færre offentlige midler til at vare-
    tage en række af disse tilbud. Her er det frivillige-Danmark trådt til. Fra politisk hold burde det snarere
    vække beundring end undren over den udvikling. – Og udviklingen har også medført relevante
    rammeændringer:
    • Skatteminister Jonas Dahl besluttede den 27. december 2013 at lægge loft over ordningen, så der
    fremover kun blev 150 mio. at gøre godt med. Denne beslutning udvidede samtidigt feltet af mod-
    tagere markant, idet kravet om vækst hos modtagerne bortfaldt.
    • Skatteminister Benny Engelbrecht besluttede den 2. februar 2015 at begrænse de optagne skolers
    kompensation i væsentlig grad [Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget som betaling for
    ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra staten].
    • Skat ændrer den 15. december 2016 bekendtgørelsen om §8a, således at foreninger der ”ved deres
    formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
    menneskerettigheder” kan fratages deres §8a godkendelse.
    Principielt og ideologisk
    Man kan spørge: Skal penge, der er indsamlet til velgørende formål, belægges med moms? Vi finder ikke, at
    det er rimeligt, at staten tager 20 øre hver gang fru Jensen giver en krone til velgørende formål. For
    Kirkeudvalget 2016-17
    KIU Alm.del Bilag 61
    Offentligt
    2
    kompensationen er jo netop ikke noget, staten giver, men afstår fra at opkræve, så flest mulige indsamlede
    midler går til velgørende formål. Den afhænger af organisationernes egenfinansiering (dvs. evne til selv at
    skaffe midler gennem indsamlinger, fondsdonationer, arv, virksomhedsbidrag mv.). Og kompensationen
    gives kun til godkendte foreninger m.v. efter fastsatte kriterier.
    Så ordningen handler dybest set om, om man politisk vil give denne håndsrækning og støtte til velgøren-
    hed og almennyttige formål i civilsamfundet, som udøves af indsamlede midler og dermed understøtte
    foreningsliv og frivilligheds-Danmark, og dermed sammenhænge og fællesskaber i civilsamfundet.
    Mistænkeliggørelsen om, at religiøse og kirkelige foreninger ikke udøver et almennyttigt arbejde i civil-
    samfundet – og herunder påstanden om, at de ikke var tænkt med oprindeligt – kan vi opleve som et ideo-
    logisk anliggende for, at disse ikke medregnes som væsentlige aktører i velgørenhedsarbejdet i Danmark.
    Disse foreninger har kontakt til mange udsatte i forskellige sammenhænge, tilbyder fællesskaber for folk
    med særlige behov og øver et stort socialt-diakonalt arbejde (ofte også i samarbejde med offentlige instan-
    ser, især kommunalt). Dette er ikke nyt, da det er en del af kristendommens DNA at påtage sig et sådant
    ansvar for mennesker og i samfundet. Historisk set indgår de værdier og det arbejde selvfølgeligt i en dansk
    velfærdsmodel.
    Spørgsmål og forslag
    På denne baggrund vil vi bede Kirkeudvalget bringe følgende frem for Skatteministeren:
    Spørgsmål:
    1) Er det religiøse foreningsarbejde godkendt efter § 8a ikke længere almennyttig – eller hvordan
    definerer ministeren det?
    2) Kan ministeren fremlægge dokumentation for, at momskompensationsordningen oprindeligt var
    tiltænkt en særlig målgruppe? Og at kristeligt foreningsarbejde, frikirker m.fl. ikke var medtaget?
    Forslag:
    3) Såfremt ordningen skal justeres, vil vi pege på, at man tager udgangspunkt i de oprindelige grupper
    ved ordningens indførelse i 2007.
    4) Lad ordningen fortsat bygge på den eksisterende trefod med objektive kriterier:
    a. en § 8a-godkendelse.
    b. omhandle udgifter, som organisationens/foreningens revisor gennem det almindeligt
    aflagte årsregnskab kan konstatere er afholdt efter foreningens formål
    c. påvise, at man kan få opbakning fra private givere, medlemmer eller virksomheder eller
    fonde, som tilsammen udgør den egenfinansiering, der regulerer, hvor meget kompen-
    sation man kan opnå.
    Med venlig hilsen
    Kirsten M. Andersen, formand, Grundtvigsk Forum
    Hans-Ole Bækgaard, formand, Kirkelig Forening for Indre Missions i Danmark
    Jens Medom Madsen, generalsekretær, Kirkelig Forening for Indre Missions i Danmark
    Den 29. september 2017.
    [BILAG: Indlæg Kristeligt Dagblad 23. sept. 2017 + Indlæg i Jyske Mediers aviser 28. sept. 2017]
    

    Bak de frivillige op_indlæg Kristeligt Dagblad-230917

    https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/bilag/61/1795422.pdf

    1
    Bak de frivillige op!
    Programmet Statsministrene er i de seneste uger blevet vist søndag aften. I den tredje udsendelse
    fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen om, at han de sidste tre år har lavet en
    facebookjulekalender. Et år skrev han hver dag en låge om en person, der har sat et aftryk, og
    nævner sin beundring for Poul Nyrup Rasmussens engagement for at skabe bedre forhold for de
    psykiske syge og sårbare i vores samfund.
    Lars Løkke Rasmussen siger: ”Jeg har enorm respekt for alt det arbejde, som du har lavet de
    seneste år med sociale netværk og din enorme indsats for at fjerne tabuer knyttet til psykisk sygdom
    og andet. I virkeligheden endnu mere vigtigt er det, at for alle de hundredetusindevis af frivillige har
    du været med til at give et løft ved at investere dig selv i det, din egen person. Jeg ved bare, at det
    gør en forskel for folk, der arbejder frivilligt, at de oplever, at en autoritet i samfundet giver dem et
    klap på skulderen. Og det har du gjort der. Og det var det, jeg skrev om i den julekalender.” Så
    følger et klip fra en åbning af det sekstende headspace center, der giver gratis og anonym
    rådgivning til børn og unge om alt mellem himmel og jord.
    Samtalen mellem statsministrene Rasmussen viser så udmærket, at når det kommer til frivilligt
    og almennyttigt arbejde, som er udført af foreninger med et velgørende formål, er der en dyb
    enighed og konsensus mellem folketingets partier. Så meget mere er det mærkeligt, at regeringens
    finanslovsforslag rummer en afskaffelse af momskompensation for de projekter til velgørende
    formål, der drives for indsamlede midler.
    I 2007 under Foghs regering vedtog folketinget en lov, hvor det var muligt for godkendte
    organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund med et velgørende og
    almennyttigt formål at opnå momskompensation. Loven blev revideret i 2014, mens
    socialdemokraten Benny Engelbrecht var skatteminister.
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) begrundede begrænsningen i muligheden for at søge
    momskompensation, at ordningen var gledet væk fra sit oprindelige formål ved nu også at omfatte
    religiøse foreninger og festivaler. Påstanden er simpelthen forkert. De religiøse foreninger var tænkt
    med i loven fra begyndelsen. Det var de helt selvfølgeligt. Når skatteministeren tilsyneladende kan
    finde på et sådant argument, må det antageligt hænge sammen med, at den politiske opfattelse af
    religion er under forandring - og det lover ikke godt for vores samfund
    Religion er væsentligt og angår mennesket i dets grænsesituationer. Det har de religiøse
    foreninger ikke patent på, men både historisk og aktuelt er de kirkelige og andre religiøse foreninger
    en del af det frivillige sociale og kulturelle arbejde i Danmark. Disse foreninger løfter opgaver, som
    er uundværlige for mange, hjælper svage borgere, kitter fællesskaber sammen og styrke relationer
    mellem mennesker gennem fælles opgaver og oplevelser. Det er besynderligt, at den liberale og
    konservative regering ønsker at begrænse det arbejde.
    Ifølge brancheorganisationen Isobro betaler disse foreninger, der primært drives for indsamlede
    midler, i år ca. 400 mio. kr. til statskassen. De ca. 150 mio. kr., som regeringen ønsker at begrænse
    til ca. 67 mio. kr., er et indgreb med fatale konsekvenser.
    Vi vil gerne bede skatteministeren svare på følgende:
    1) Er det religiøse foreningsarbejde godkendt efter § 8a ikke længere almennyttig – eller
    hvordan definerer ministeren det?
    2) Kan ministeren fremlægge dokumentation for, at momskompensationsordningen oprindeligt
    var tiltænkt en særlig målgruppe?
    3) Ministeren bedes oplyse på hvilket grundlag, at de afsatte 67,1 mio. kr. skal fordeles blandt
    almennyttige foreninger.
    4) Vil ministeren bekræfte, at afskaffelsen af ordningen efterlader et hul på ca. 100 mio. kr. hos
    de foreninger, der ikke tilgodeses med momskompensation for de udgifter, de har
    budgetteret med i 2017?
    Grundtvigsk Forum, formand Kirsten M. Andersen
    Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark, formand Hans-Ole Bækgaard
    Kirkeudvalget 2016-17
    KIU Alm.del Bilag 61
    Offentligt
    2
    Luthersk Mission, formand Henrik P. Jensen
    Foreningen for grundtvigske valg- og frimenigheder, formand Laura Lundager Jensen
    Menighedsfakultetet, formand Jørgen Jørgensen
    Kristeligt Forbund for Studerende, formand Per Ladekjær
    Dansk Missionsråd, generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
    Kristelig Handicapforening, formand Thomas B. Mikkelsen
    Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, landsleder Steen Møller Laursen
    Den Katolske Kirke i Danmark, biskop Czeslaw Kozon
    Dansk Bibel-Institut, formand Christian Jensen
    Det Danske Bibelselskab, generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen
    Evangelisk Luthersk Mission, formand Michael Kjøller-Petersen
    Biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen
    Muslimernes Fællesråd, Imam og midlertidig formand Abdul Wahid Pedersen
    Det Danske Missionsforbunds landsledelse, formand Finn Kier-Hansen
    Evangelisk Luthersk Netværk, formand Jens Lomborg
    Dansk Oase, formand Peter Sode Jensen
    Metodistkirken i Danmark, biskop Christian Alsted
    Frelsens Hær i Danmark, landsleder oberst Hannelise Tvedt
    Tværkulturelt Center, leder Birthe Munck-Fairwood
    Pinsekirkerne i Danmark, leder Dan S. Jacobi
    FrikirkeNet, formand Tonny Jacobsen
    Apostolsk Kirke i Danmark, formand Jacob Viftrup
    Det Jødiske Samfund, formand Dan Rosenberg Asmussen
    KFUMs Soldatermission, formand Jesper Hornstrup
    Caritas Danmark, generalsekretær Jann Sjursen
    Kirkernes Integrations Tjeneste, daglig leder Hans Henrik Lund
    Danske Kirkers Råd, formand og biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær
    FDF, formand Jonas Kolby Laub Kristiansen
    + Baptistkirken i Danmark, generalsekretær Lone Møller-Hansen
    Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, lørdag 23. september 2017.