L 216 - svar på spm. 55 om den samlede skattelettelse, de 1000 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 216 – Forslag til finanslov for finansåret 2018.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 14. september 2017. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
29. september 2017
J.nr. 2017 - 5929
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede skattelettelse, de 1000 rigeste personer, opgjort på bag-
grund af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, såfremt hele regeringens skattereform
”Sådan forlænger vi opsvinget” gennemføres?
Svar
Regeringen har med skatteudspillet ”Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II” fore-
slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det
bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-
stemme, hvad deres penge bruges på.
I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at
købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september
2017 indgået en aftale om Omlægning af bilafgifterne.
Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes
samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-
buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.
kr. 1 Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med ca.
21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.
Med udgangspunkt i indkomstoplysningerne fra 2014 skønnes de 1.000 personer, som
har de højeste arbejdsindkomster2 i dette år, at få en samlet skattenedsættelse på ca. 240
mio. kr. i 2025 svarende til en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca. 240.000 kr., jf. tabel
1.
Det skal ses i lyset af, at de 1.000 personer, som har de højeste arbejdsindkomster, i ud-
gangspunktet (med gældende skatteregler) har en samlet skattebetaling på knap 5,4 mia.
kr. – svarende til en gennemsnitlig skattebetaling pr. person på knap 5,4 mio. kr. Dvs. den
gennemsnitlige skattenedsættelse for denne gruppe udgør ca. 4½ pct. af gruppens gen-
nemsnitlige skattebetaling.
1 Det oprindelige udspil (inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnedes samlet set at sænke skatter og afgifter
med ca. 23 mia. kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP
med godt 6½ mia. kr.
2 Afgrænset ud fra grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dvs. al arbejdsindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkeds-
pension og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst.
Side 3 af 3
Tabel 1. Skattenedsættelse som følge af udspil til Jobreform fase II samt nuværende skattebetaling
for hhv. de 1.000, 500 og 100 personer med de højeste arbejdsindkomster (2025-regler i 2018-ni-
veau)
Nedsættelse af skattebetaling som
følge af udspil til Jobreform fase II
Nuværende skattebetaling1
Samlet nedsættelse
(mio. kr.)
Gns. nedsættelse
(1.000 kr.)
Samlet betaling
(mio. kr.)
Gns. betaling
(1.000 kr.)
1.000 personer 240 240 5.380 5.380
500 personer 160 320 3.600 7.200
100 personer 60 600 1.380 13.800
1) Den nuværende skattebetaling er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommuneskat, kir-
keskat, grøn check, udligningsskat, definitiv udbytteskat (inkl. progressiv udbytteskat), virksomhedsskat, forskerskat, ejen-
domsværdiskat og dagbøder.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2014 er fremskrevet til 2018 med forud-
sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Det bemærkes, at omkring 2 pct. af de betragtede personer ikke umiddelbart vil opnå en
lavere skattebetaling, da de enten har udenlandsk arbejdsindkomst3 eller er omfattet af
forskerskatteordningen4. Dette har dog kun marginal betydning for resultaterne i tabel 1.
Da beregningerne er baseret på en stikprøve og vedrører en relativt begrænset person-
kreds, er de behæftet med stor usikkerhed. Dertil kommer, at der er stor årlig udskiftning
i gruppen af personer med de højeste indkomster. Det vil således ikke være den samme
personkreds, der år efter år opnår en skattereduktion på det nævnte niveau.
3 Personer med bopæl i Danmark og arbejde i udlandet skal som udgangspunkt selvangive den udenlandske arbejdsind-
komst på den danske selvangivelse og betale dansk skat af lønnen. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med
det pågældende land, eller arbejdet falder ind under hhv. ligningslovens § 33 eller § 33 A, kan der forekomme delvist eller
fuldt nedslag i den danske skattebetaling.
4 Forskerskatteordningen giver mulighed for bruttobeskatning med 26 pct. + arbejdsmarksbidrag af løn til forskere og
medarbejdere fra udlandet med en løn på minimum 65.100 kr. (2018-niveau) + bidrag til ATP pr. måned i en periode på
op til i alt 5 år.