L 216 - svar på MFU spm. 10 om ministeren vil redegøre for, hvilken betydning FFL 2018 har for Danmarks udledning af CO2, fra energi-, forsynings-, klimaministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2018. (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller/MFU: Ida Auken
- Kopi til: finansministeren
FIU L 216 - Svar på spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L216/spm/10/svar/1428308/1795207.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har i brev af 4. september stillet mig følgende spørgsmål 10 til L216 forslag til Finanslov for 2018, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (RV) Spørgsmål 10 Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning FFL 2018 har for Danmarks udledning af CO2? Svar Det er kun ganske få af de nye elementer i forslaget, der er konkretiseret tilstræk- keligt til at kunne skønne en effekt på udledningen af CO2. Dette omfatter ændret takst på Storebælt og øget hastighed på udvalgte landeveje og motorvejsstræknin- ger. En 25 pct. reduktion af taksten på Storebælt forventes at lede til en øget CO2- udledning på 30-57.000 ton/år i 2021-2030, når den er fuldt implementeret. Da takstnedsættelsen er provenuneutral og dermed indebærer, at tilbagebetalings- tiden for Storebæltsforbindelsen (via takster) forlænges med 3 år, forventes der også en reduktion i CO2-udledningen på længere sigt i forhold til uden tiltaget. Hvorvidt CO2-reduktionen på længere sigt fuldt ud udligner den øgede udledning i årene 2021-3030 er uvist, da det ikke har været muligt at foretage en beregning herpå. Omfanget af CO2-reduktionen på lang sigt vil bl.a. afhænge af, hvordan forlængelsen af tilbagebetalingstiden implementeres og hvordan sammensætnin- gen af bilflåden ser ud. Øget hastighed vil med det konkrete forslag lede til en øget udledning på anslået 3.500-3.800 ton/år. Planlægningen vedrørende de to omtalte vejudvidelser (kørsel i nødspor og udvi- delse af E45) er endnu på så tidligt et stadium, at der ikke er regnet konkret på effekterne. Ministeren Dato 29. september 2017 J nr. 2017-2928 Finansudvalget 2016-17 L 216 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Side 2/2 For øvrige elementer i Finanslovsforslaget er der ikke opgjort en effekt på CO2- udledningen. I det omfang, de bidrager til øget vækst og beskæftigelse, må de dog isoleret set alt andet lige forventes at give anledning til et øget energiforbrug, der kan give anledning til øget udledning af CO2. Denne udledning må forventes at finde sted både inden for og uden for kvotesektoren. Omfanget af øgede udlednin- ger vil dog i høj grad afhænge af, om det øgede energiforbrug i fremtiden vil stam- me fra vedvarende energikilder eller fossile. Der er ikke regnet konkret herpå. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt