L 216 - svar på MFU spm. 17 om udstationering og udsendelse af fastboende udlændingeattacheer i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2018. (Spørgsmål 17)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Johanne Schmidt-Nielsen
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Kopi til: finansministeren
L 216 - svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L216/spm/17/svar/1428295/1795175.pdf
Ministeren Side 1/2 29. september 2017 Humanitært ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 12884 Akt-id 286639 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 7. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 17 til L 216 efter ønske fra (MFU) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 17 til L 216: Ad § 14.11.79.60. Udlændingeattachéer Der var afsat 10 mio. kr. i 2017 og fremover foreslås afsat 10,4 mio. kr. til udstationering og udsendelse af udlændingeattachéer i kortere eller længere tid ad gangen. Vil ministeren redegøre for, til hvilke lande der i 2017 er eller har været udstationeret fastboende udlændingeattacheer, og til hvilke lande der i 2017 i kortere perioder har været udsendt særlige udlændingeattacheer, og – fordelt på de to nævnte grupper – til hvilke lande der aktuelt er planer om at udstationere eller udsende udlændingeattacheer? Svar: Det kan oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet som led i udmøntning af de afsatte midler i år har ansat to udlændingeattacheer og en udsendelsesrådgiver. Det kan endvidere oplyses, at den ene udsendelsesattaché pr. 1. august 2017 er placeret på Den danske ambassade i Nairobi, Kenya. Udstationeringen til Nairobi løber indtil videre i 2 år. Der er desuden pr. 1. september 2017 udstationeret en udlændingeattaché til Den danske ambassade i Kabul, Afghanistan. Udstationeringen til Kabul gælder indtil videre for en 1-årig periode. Begge attacheer har i en periode inden udstationeringen arbejdet i ministeriets udsendelsesenhed. Udsendelsesrådgiveren, der påbegyndte sit virke den 1. maj 2017, har sin dagligdag i ministeriet og vil skulle foretage tjenesterejser til modtagerlande i henholdsvis Afrika, Mellemøsten eller Asien for en begrænset periode ad gangen. Udsendelsesrådgiveren har indtil videre været på tjenesterejse i Bangladesh, Etiopien og Nigeria. Finansudvalget 2016-17 L 216 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Side 2/2 I samarbejde med Udenrigsministeriets udsendelsesambassadør og Rigspolitiet, overvejes yderligere tjenesterejser eller kortere udstationeringsperioder løbende . Inger Støjberg / Frederik Gammeltoft