URU alm. del - svar på spørgsmål 303, om kommentar til henvendelse fra Kulmiye Forening og Dansom Aid af 30. august 2017 og materialet fra deres foretræde for Udenrigsudvalget den 6. september 2017, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 303)
Aktører:
Svar på spørgsmål 303, URU alm. del.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/URU/spm/303/svar/1428273/1795106.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2017 - 37056 AFR 28. september 2017 URU alm. del – svar på spørgsmål 303 stillet den 8. september 2017 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Kulmiye Forening og Dansom Aid af 30. august 2017 og materialet fra deres foretræde for Udenrigsudvalget den 6. september 2017, jf. URU alm. del – bilag 265? Svar Sammenlignet med det øvrige Somalia har Somaliland over en årrække haft en mere stabil udvikling og blandt andet udviklet statsinstitutioner og en demokratiform, der inkorporerer elementer af den traditionelle somaliske klanstruktur. Danmark har som mangeårig og tæt udviklingspartner for Somaliland støttet den udvikling, og Danmark er et af de eneste lande, der har fysisk tilstedeværelse i Somaliland igennem Danidas programkontor i Hargeisa. Danmark har også været med til at etablere Somaliland Development Fund (SDF); en udviklingsfond, hvor donorerne i samarbejde med den somalilandske regering identificerer og gennemfører udviklingsprojekter. SDF vurderes at være ét af de mest effektive udviklingsredskaber i Somaliland, og under det nuværende landeprogram for Somalia bidrager Danmark med 90 mio. DKK til fonden. Desværre er den demokratiske udvikling i Somaliland de seneste år gået i stå og er præget af politisk og udviklingsmæssigt dødvande. Både parlaments- og præsidentvalg er gentagne gange blevet udskudt, og parlamentsmedlemmerne sidder nu på 12 år uden valg. Derudover er menneskerettighedssituationen i stigende grad bekymrende: I 2015 afskaffede Somaliland sit de facto moratorium på dødsstraf, og samtidig Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt 2 indskrænkes det demokratiske rum med arbitrære tilbageholdelser af bl.a. oppositionsmedlemmer samt stadigt snævrere grænser for ytringsfriheden. Danmark har en kontinuerlig og robust dialog med Somaliland om den aktuelle udvikling. I den forbindelse valgte udviklingsministeren den 10. februar 2017 at tilbageholde 18 mio. DKK af Danmarks resterende udbetaling til SDF som direkte følge af de seneste valgudskydelser. Midlerne vil blive bragt til udbetaling, når Somalilands demokratiseringsproces er tilbage på et positivt spor, og her vil gennemførelsen af det forestående præsidentvalg, der er fastsat til den 13. november, være en vigtig milepæl. Forberedelserne forløber indtil videre planmæssigt, og det er i den forbindelse også glædeligt at notere sig Kulmiye Forening og Dansoms engagement i at skabe opmærksomhed omkring valget. Danmarks nuværende landeprogram for Somalia udløber i 2018, og der vil i forbindelse med programmeringen af et nyt landeprogram blive taget stilling til fordelingen af midler mellem Somaliland og det øvrige Somalia under behørig hensyntagen til den aktuelle situation og udvikling i Somaliland. Med venlig hilsen Anders Samuelsen