B 148 - svar på spm. 1 om foretage en beregning af de omkostninger henholdsvis besparelser, som vil være forbundet med hver enkelt af de anbefalinger, der indgår i IAs udspil ”Et tryggere Grønland – nye tiltag til et styrket justitsvæsen”, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at styrke justitsområdet i Grønland (B 148), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Styrings- og Ressourceafdelingen
Dato: 28. september 2017
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Kenny Rasmussen
Sagsnr.: 2017-0038-0002
Dok.: 503835
Grønlandsudvalget 2016-17
B 148 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at styrke justitsområdet i Grønland (B 148):
”Ministeren bedes foretage en beregning af de omkostninger
henholdsvis besparelser, som vil være forbundet med hver en-
kelt af de anbefalinger, der indgår i Inuit Ataqatigiits udspil
”Et tryggere Grønland – nye tiltag til et styrket justitsvæsen”,
jf. B 148 – bilag 1. Desuden bedes ministeren foretage en be-
regning af, hvad det vil koste, hvis der ansættes to kommune-
fogeder i hver bygd i Grønland.”
Svar:
1. For så vidt angår spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser forbun-
det med de initiativer, der indgår i Inuit Ataqatigiits udspil ”Et tryggere
Grønland – nye tiltag til et styrket justitsvæsen, kan Justitsministeriet hen-
vise til svar af 22. maj 2017 på Retsudvalgets spørgsmål nr. 570 (Alm.
del), hvor Justitsministeriet forholdt sig til de initiativer i udspillet, der
vedrører strafferetsplejen og/eller ofre.
Det fremgår af besvarelsen, at Justitsministeriet på baggrund af en høring
af Domstolsstyrelsen, Civilstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, havde foretaget en overordnet vurdering
af, om en gennemførelse af initiativerne vil have økonomiske konsekven-
ser for det offentlige på Justitsministeriets område, men at der ville være
behov for en nærmere afklaring af den konkrete udmøntning af initiativer-
ne, inden der kan foretages en beregning af eventuelle økonomiske konse-
kvenser.
For så vidt angår de anbefalinger, som ikke vedrører strafferetsplejen
og/eller ofre, vil der på tilsvarende måde være behov for en nærmere afkla-
ring af den konkrete udmøntning af initiativerne, inden der kan foretages
en beregning af eventuelle økonomiske konsekvenser.
2. For så vidt angår spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser forbun-
det med at ansætte to kommunefogeder i hver bygd i Grønland, har
Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst føl-
gende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at forslaget om ansættelse af to kom-
munefogeder i hver bygd i Grønland vurderes at indebære en
opnormering på 42 kommunefogeder.
3
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at kommunefogederne er be-
rettiget til et månedligt rådighedsvederlag på 6.608,65 kr. Rå-
dighedsvederlaget gives for den rådighedsforpligtelse, som
kommunefogeden påtager sig ved beskikkelsen.
I tillæg til rådighedsvederlaget udbetales kommunefogederne
en timeløn for faktisk udført tjeneste (medgået tid) på ca. 95 kr.
Lønudgifterne til kommunefogederne udgjorde i 2016
3.704.950,72 kr. (inklusiv rådighedsvederlag), hvoraf
287.349,28 kr. udgjorde udgifter til faktisk udført tjeneste. I til-
læg hertil kommer udgifter til blandt andet uddannelse og ud-
rustning.
Rigspolitiet skønner på den baggrund, at en opnormering på 42
kommunefogeder på årlig basis vil indebære følgende merud-
gifter for politiet. Det skal understreges, at der er tale om et
skøn.
Det skal bemærkes, at Grønlands Politi over årene har oplevet
vanskeligheder ved at besætte en række vakante kommunefo-
gedstillinger. Mens der i nogle bygder ikke er nævneværdige
udfordringer med rekruttering af nye kommunefogeder, når der
– med forholdsvis lange mellemrum – er vakante stillinger, er
det i andre bygder meget svært at rekruttere kommunefogeder,
ligesom der findes bygder, hvor det gennem en årrække slet ik-
ke har været muligt.
Grønlands Politi har derfor stort fokus på at besætte de ledige
stillinger og på at optimere kommunefogedernes rammevilkår. I
2012 fik kommunefogederne en lønforhøjelse, ligesom man
gjorde kommunefogederne berettiget til samme rådighedstillæg
i modsætning til tidligere praksis, hvor kommunefogedernes rå-
dighedsvederlag afhang af den enkelte bygds størrelse.
Endvidere har kommunefogedernes uddannelsesforløb og ud-
rustning fået et kvalitetsløft, ligesom Grønlands Politi på det
seneste har haft fokus på at undgå at bruge kommunefogedens
eget hjem til anbringelse af anholdte.
Til trods for de gode rammevilkår og en intensiveret rekrutte-
ringsindsats, med en proaktiv og opsøgende tilgang til mulige
kandidater, er der fortsat vakante stillinger i Grønland. Derfor
4
kan det vise sig vanskeligt at rekruttere yderligere 42 kommu-
nefogeder.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 570 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. april 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Styrings- og Ressourceafdelingen
Dato: 22. maj 2017
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Kenny Rasmussen
Sagsnr.: 2017-0030-5574
Dok.: 2307388
Grønlandsudvalget 2016-17
B 148 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 570 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer der kan iværk-
sættes med det samme i Grønland for så vidt angår en bedre
strafferetspleje og mere fokus på ofrene, såsom straksdomme
og en offerfond, og hvilke initiativer der evt. kræver yderligere
finansiering på finansloven, jf. IA’s politiske udspil »Et tryg-
gere Grønland – Nye tiltag til et styrket justitsvæsen«?”
Svar:
1. Det bemærkes, at der i det følgende – i overensstemmelse med spørgs-
målets formulering – alene tages stilling til de initiativer i det nævnte poli-
tiske udspil, der vedrører strafferetsplejen og/eller ofre. Det er Justitsmini-
steriets vurdering, at 25 af udspillets initiativer er omfattet heraf. I det føl-
gende anvendes – i overensstemmelse med grønlandsk terminologi – be-
tegnelsen kriminalretsplejen i stedet for strafferetsplejen.
Det bemærkes endvidere, at der for så vidt angår behovet for at finde fi-
nansiering til en gennemførelse af de 25 initiativer, der vedrører kriminal-
retsplejen og/eller ofre, er indhentet udtalelser fra Domstolsstyrelsen, Ci-
vilstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, og at der på baggrund af disse udtalelser er foretaget en overordnet
vurdering af, om en gennemførelse af initiativerne vil have økonomiske
konsekvenser for det offentlige på Justitsministeriets område. Der vil være
behov for en nærmere afklaring af den konkrete udmøntning af initiativer-
ne, inden der kan foretages en beregning af eventuelle økonomiske konse-
kvenser og en vurdering af de konkrete finansieringsbehov.
Derudover bemærkes, at det forhold, at et initiativ i det politiske udspil
ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser, under alle omstændighe-
der ikke er ensbetydende med, at det pågældende initiativ kan iværksættes
med det samme. Der kan således være andre forhold, der gør, at initiativet
ikke umiddelbart kan iværksættes, f.eks. at der vil være behov for at fore-
tage ændringer af gældende lovgivning. Der kan også være tale om, at
strukturelle forhold – f.eks. et spinkelt eller manglende rekrutteringsgrund-
lag – gør, at initiativet ikke umiddelbart kan iværksættes.
Endelig bemærkes, at prioriteringen af, hvilke initiativer der skal iværk-
sættes på justitsområdet i Grønland, foretages løbende i tæt samarbejde
mellem Justitsministeriet og de relevante aktører på området, herunder
navnlig Grønlands Selvstyre.
3
2. Justitsministeriet har som nævnt ovenfor foretaget en overordnet vurde-
ring af, om en gennemførelse af initiativerne vil have økonomiske konse-
kvenser for det offentlige på Justitsministeriets område.
Det er vurderingen, at der kan være økonomiske konsekvenser forbundet
med gennemførslen af 20 ud af de 25 initiativer, der vedrører strafferets-
plejen og/eller ofre.
Vurderingen er – som følge af initiativernes generelle karakter – dog be-
hæftet med usikkerhed. Hertil kommer, at den konkrete udmøntning af
initiativerne vil kunne føre til en ændret vurdering, herunder i forhold til
de initiativer, som ikke umiddelbart vurderes at være forbundet med øko-
nomiske konsekvenser.
2.1. Justitsministeriet har lagt til grund, at alle initiativerne i udspillets pkt.
1 om den menneskelige dimension vedrører kriminalretsplejen og/eller
ofre.
Det er vurderingen, at en gennemførelse af initiativerne om, at kredsdom-
mere får mulighed for at gennemføre en juridisk uddannelse på Ilisima-
tusarfik/Grønlands Universitet (2. pind), og der skal sikres tilstrækkelige
juridiske kompetencer hos retsvæsenet, så sagsbehandlingstiden forkortes
(4. pind), vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der
kan f.eks. være omkostninger forbundet med, at de eksisterende kreds-
dommere skal anvende en del af deres arbejdstid på at gennemføre en juri-
disk bachelor og/eller kandidatuddannelse. Det bemærkes i den forbindel-
se, at der ikke aktuelt tilbydes en juridisk uddannelse på Grønlands Uni-
versitet.
For så vidt angår initiativet om, at der bør foretages en vurdering af beho-
vet for at styrke anklagemyndigheden, herunder anklagere i kredsretterne
(5. pind), er det vurderingen, at en eventuel styrkelse af anklagemyndighe-
den i givet fald vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser.
Der kan f.eks. være omkostninger forbundet med efteruddannelse af eksi-
sterende personale eller øget tilførsel af juridisk uddannet personale.
For så vidt angår initiativet om, at uddannelsen af anstaltsbetjente skal
styrkes, og at lønforskelle inden for Rigsfællesskabet for politibetjente og
anstaltsbetjente bør udlignes (6. pind), er det vurderingen, at en gennem-
førsel heraf vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der
4
kan f.eks. være omkostninger forbundet med en udbygning af grundud-
dannelsen for anstaltsbetjente i Grønland og en højere lønsum for anstalts-
betjente og politibetjente. Det skal endvidere bemærkes, at lønvilkår er et
anliggende mellem arbejdsmarkedets parter og bliver fastsat i forbindelse
med overenskomstforhandlinger.
2.2. Justitsministeriet har lagt til grund, at seks af initiativerne i udspillets
pkt. 2 om bedre fysiske og digitale rammer vedrører kriminalretsplejen
og/eller ofre. Der er således ikke foretaget en vurdering af eventuelle øko-
nomiske konsekvenser forbundet med initiativerne om, at der løbende skal
udgives lovbekendtgørelser (7. pind), at der skal skabes mulighed for brug
af digital underskrift (8. pind), og at der skal udfærdiges folketingslove i
stedet for kongelige anordninger (9. pind).
For så vidt angår initiativerne om, at der skal sikres midler til tidssvarende
fysiske rammer for politiet og kriminalforsorgen (1. pind), at der skal etab-
leres arresthuse (2. pind), og at der skal laves aftaler om lokale muligheder
for tilbageholdelse i bygder (3. pind), er det vurderingen, at en gennemfør-
sel heraf vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der
kan f.eks. være omkostninger forbundet med renovering og anlæg af hen-
holdsvis eksisterende og nye bygninger.
For så vidt angår initiativerne om, at der skal sikres tidssvarende IT-
systemer til retsvæsenet (4. pind), at der skal etableres en gennemsigtig
domsdatabase, som er offentlig tilgængelig (5. pind), og at der skal etable-
res en grønlandsk retsinformation med al gældende lovgivning på grøn-
landsk og dansk (6. pind), er det vurderingen, at en gennemførsel heraf vil
kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der kan f.eks. være
omkostninger forbundet med udvikling af nye IT-systemer og/eller tilpas-
ning af eksisterende systemer.
2.3. Justitsministeriet har lagt til grund, at syv af initiativerne i udspillets
pkt. 3 om et mere effektivt justitsvæsen vedrører kriminalretsplejen
og/eller ofre. Der er således ikke foretaget en vurdering af eventuelle øko-
nomiske konsekvenser forbundet med initiativet om, at befolkningen i
Grønland skal sikres en højere grad af viden om samfundets indretning og
institutioner (8. pind).
For så vidt angår initiativerne om, at muligheden for sanktioner ved vid-
ners udeblivelse skal benyttes (1. pind), og at samfundstjeneste bør frem-
mes (3. pind), er det vurderingen, at en gennemførsel heraf vil kunne være
5
forbundet med økonomiske konsekvenser. Der kan f.eks. være omkostnin-
ger forbundet med inddrivelse af bøder over for vidner samt til øget admi-
nistration, såfremt samfundstjeneste anvendes som et alternativ til rent
betingede domme.
Der er endvidere vurderingen, at en gennemførsel af initiativet om, at der
skal etableres konfliktråd (4. pind), vil kunne være forbundet med økono-
miske konsekvenser. Der kan f.eks. være omkostninger forbundet med
ansættelse af mæglere og koordinatorer.
For så vidt angår initiativerne om, at fodlænke skal indgå som mulig for-
anstaltning (5. pind), og at foranstaltningsrammer skal drøftes i samfundet
og fastlægges politisk (6. pind), er det vurderingen, at en gennemførsel
heraf vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der kan
f.eks. være omkostninger forbundet med ansættelse af yderligere personale
og etablering af IT-systemer i tilfælde af, at fodlænke indføres som mulig
foranstaltning, og forøgelse af anstaltskapaciteten, såfremt en fastsættelse
af foranstaltningsrammer fører til, at der idømmes længere anstaltsanbrin-
gelser end i dag.
For så vidt angår initiativet om, at muligheden for erstatning skal tydelig-
gøres, herunder når der gives medhold i en anke (7. pind), er det vurderin-
gen, at en gennemførsel heraf vil kunne være forbundet med økonomiske
konsekvenser. Der kan f.eks. være omkostninger forbundet med efterud-
dannelse af eksisterende personale eller øget tilførsel af juridisk uddannet
personale, såfremt anklagemyndighedens personale i forbindelse med be-
handlingen af straffesager i højere grad end i dag skal yde vejledning til
forurettede om adgangen til erstatning.
2.4. Justitsministeriet har lagt til grund, at fem af initiativerne i udspillets
pkt. 4 om styrket fokus på ofre og lovovertrædere vedrører kriminalrets-
plejen og/eller ofre. Der er således ikke foretaget en vurdering af eventuel-
le økonomiske konsekvenser forbundet med initiativet om, at den forebyg-
gende sociale og kriminalpræventive indsats skal styrkes (6. pind).
For så vidt angår initiativerne om, at der bør etableres støtte til ofre i kri-
minalsager i samarbejde med NGO’er i Grønland (1. pind), og at der skal
etableres en offerfond (2. pind), er det vurderingen, at en gennemførsel
heraf vil kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser. Der kan
f.eks. være omkostninger forbundet med uddannelse af offerrådgivere og
til administrativ understøttelse af en offerfonds aktiviteter.
6
For så vidt angår initiativerne om, at der bør etableres et pilotprojekt med
mentorordninger til indsatte ved løsladelse (4. pind), og at behandlings- og
aktivitetstilbud til indsatte bør styrkes (5. pind), er det vurderingen, at en
gennemførsel heraf vil kunne være forbundet med økonomiske konsekven-
ser. Der kan f.eks. være omkostninger forbundet med administrativ under-
støttelse af mentorordningen og til etablering af nye tilbud til de indsatte.