Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 28. september 2017
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2017
– dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. oktober
2017 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punk-
ter, der forventes optaget på dagsordenen.
Anders Samuelsen
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 323
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12991
Center for Europa og Nordamerika Den 28. september 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (udkast til konklusioner)2
2. Rule of Law (retsstatsprincipper).................................................................................................5
3. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ...........................7
4. Iværksættelse af forhandlinger om en bred aftale med Den Kirgisiske Republik.......................9
Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 323
Offentligt
2
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (udkast til kon-
klusioner)
KOM-nummer foreligger ikke.
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) vil på mødet den 17. oktober 2017 drøfte udkast til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke. Hovedemner-
ne for mødet i Det Europæiske Råd ventes at være migration (herunder håndtering af den aktuelle situation samt
drøftelser af det fælles europæiske asylsystem), eksterne relationer (herunder Tyrkiet og forventeligt Nordkorea),
samt status på den digitale dagsorden og forsvarssamarbejdet. Det kan ikke udelukkes, at der også kan komme
en drøftelse af EU’s fremtid.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017. I henhold til forretningsor-
denen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i
Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Der vil på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 være en drøftelse af udka-
stet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20 oktober 2017. Udkastet forelig-
ger endnu ikke.
Hovedemnerne for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober ventes at være migration,
den digitale dagsorden, forsvarssamarbejdet og eksterne relationer, herunder ift. Tyrkiet. Det kan
desuden ikke udelukkes, at der kommer en drøftelse af EU’s fremtid, EU’s eksterne relationer
fsva. Nordkorea og evt. handelspolitik.
Migration
Det Europæiske Råd ventes på mødet den 19.-20. oktober at drøfte såvel interne som eksterne
aspekter af migration. Fsva. de eksterne aspekter forventes Det Europæiske Råd at drøfte de til-
tag, der er taget for at dæmme op for de irregulære migrantstrømme på samtlige ruter, herunder
konsolidering af indsatserne. Derudover ventes Det Europæiske Råd at drøfte yderligere tiltag fra
EU og medlemslandene, især med henblik på at støtte de medlemslande, der er direkte påvirket
eller involvereret, samt at forstærke samarbejdet med UNHCR, IOM og oprindelses- og transit-
lande. Fsva. de interne aspekter, forventes der en drøftelse af status for arbejdet med reform af
det fælles europæiske asylsystem.
Det digitale Europa
På Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober forventes som opfølgning på det uformelle digitale
topmøde den 29. september 2017 en drøftelse af, hvordan EU bedst kan imødekomme den digi-
tale revolutions udfordringer samt udnytte dens muligheder. Den estiske premierminister ventes
at afrapportere fra topmødet. Det er samtidig forventningen, at Det Europæiske Råd vil drøfte
status for implementeringen af the digitale indre marked.
Forsvarssamarbejde
3
Der ventes en drøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med fokus på forberedelserne
af et forstærket forsvarssamarbejde. Stats- og regeringscheferne genbekræftede senest på mødet i
Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 deres fokus på at styrke EU-samarbejdet vedrørende
sikkerhed og forsvar. Rådskonklusionerne fra mødet udtrykte bl.a. også enighed om behovet for
at oprette et forstærket samarbejde (Permanent Structured Cooperation, PESCO), der giver de
medlemslande, som kan og vil, mulighed for at samarbejde yderligere på sikkerheds- og forsvars-
området. I rådskonklusionerne fik medlemslandene i opdrag at fastlægge en fælles liste med de
kriterier og forpligtigelser, som medlemslandene vil skulle leve op til, hvis de ønsker at tilslutte
sig PESCO, samt bud på konkrete PESCO-projekter. Danmark forventes ikke at kunne deltage i
PESCO som følge af forsvarsforbeholdet.
Eksterne relationer
Der ventes en drøftelse af EU’s eksterne relationer ift. Tyrkiet. Den tyske kansler meddelte den
3. september d.å., at hun aldrig havde ønsket Tyrkiet som medlem af EU, og at hun ville tale med
kolleger (i EU) om, hvorvidt man kunne nå en fælles position og afslutte optagelsesforhandlin-
gerne. Statsministeren og udenrigsministeren bakkede dagen efter op om den tyske kansler med
budskab om, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør stoppes. Samtidig har regeringen
understreget, at Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner for EU og spiller en afgørende rolle ek-
sempelvis i håndteringen af migrationsudfordringen og bekæmpelse af terrorisme.
I lyset af situationen i Nordkorea kan der også forventes en drøftelse herom.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 foreligger endnu
ikke. Konklusionerne ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konse-
kvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesni-
veauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, mål-
sætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke på
nuværende tidspunkt vurderes.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20.
oktober 2017 velkommen.
4
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
2. Rule of Law (retsstatsprincipper)
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 vil den årlige generelle drøftelse af Rule of Law
(retsstatsprincipper) finde sted for tredje gang efter vedtagelsen af rådkonklusioner herom i december 2014. Drøf-
telserne i 2015 og 2016 havde fokus på hhv. retsstatsproblematikker i en digital tidsalder og migration. For-
mandskabet har oplyst, at drøftelsen vil omhandle mediepluralisme i en digital tidsalder.
2. Baggrund
Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner om retsstatsprin-
cipper i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et brev, som den tyske, danske, nederlandske
og finske udenrigsminister sendte til Kommissionsformanden i marts 2013. Firelande-brevet var
en opfordring til at sikre en bedre monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s grundlæg-
gende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i medlemslandene. Tanken var at styrke dialogen
inden for EU om eventuelle problemer, som medlemslandene måtte have med efterlevelse af
EU's værdier. Kommissionen har efterfølgende vedtaget en meddelelse om retsstatsprincippet i
EU, der indeholder en mekanisme for Kommissionens håndtering af en situation, hvor der sker
brud på retsstatsprincipperne i EU.
I konklusionerne fra december 2014 blev det vedtaget, at Rådets (almindelige anliggender) rolle
skulle være komplementær til Kommissionens retsstatsmekanisme, der blev etableret i foråret
2014, bl.a. i form af årlige generelle drøftelser i Rådet. Den første årlige drøftelse fandt sted i Rå-
det (almindelige anliggender) den 17. november 2015 og omhandlede retsstatsproblematikker i
en digital tidsalder. Den anden årlige drøftelse fandt sted den 24. maj 2016 og omhandlede mi-
gration.
Af rådskonklusionerne om Rådets dialog om retsstatsprincipperne i EU af december 2014 frem-
går det ligeledes, at den årlige dialog skal evalueres hvert andet år. Første evaluering fandt sted i
Rådet (almindelige anliggender) den 15. november 2016. Forud for rådsmødet havde Danmark i
samarbejde med en række like-mindede lande udarbejdet et non-paper, der lagde op til en fast-
holdelse af Rådets Rule of Law-dialog samt en tilkendegivelse af, at man ville arbejde for en styr-
kelse af den årlige dialog. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2016, hvor
mekanismen blev evalueret, var der er stor opbakning til Rule of Law blandt medlemslandene,
men også ønsker om, at retsstatsdialogen blev styrket. Samtidigt konkluderedes det, at mulighe-
den for ”peer-reviews” tages op i forbindelse med den kommende evaluering, som vil finde sted
i 2018.
3. Formål og indhold
Formandskabet har oplyst, at drøftelserne vil omhandle mediepluralisme i en digital tidsalder
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af retsstatsprincipper i EU forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser
eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet støtte til at gennemføre de årlige drøftelser af retsstatsprincipper i EU baseret på
principper om objektivitet, ikke-diskriminering og ligebehandling på linje med Rådets (almindeli-
ge anliggender) konklusioner fra december 2014.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter drøftelserne af retsstatsprincipper i EU på mødet i Rådet (almindelige anlig-
gender). Fra dansk side har man lagt vægt på ikke at svække dialogen og om muligt styrke den
ved en fokusering på de reelle retsstatsudfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. De tidligere årlige drøftel-
ser samt rådskonklusionerne blev forelagt til orientering den 20. maj 2016, den 3. november 2015
samt den 12. december 2014 i forbindelse med drøftelserne i Rådet (almindelige anliggender).
7
3. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)
KOM-nummer foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 17. oktober 2017 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.
Detaljer om punktets indhold er dog ikke fremlagt endnu.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. I oktober
2016 orienteredes rådsmødet (almindelige anliggender) om status for implementering af aftalen.
Punktet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 forventes at være en lig-
nende afrapportering fra formandskabet om arbejdet med at implementere den inter-
institutionelle aftale, idet der endnu ikke foreligger yderligere information.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status
for implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have
konsekvenser for statsfinanserne, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. De dele af afta-
len, der kan medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for
samfundsøkonomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som
vil reducere unødvendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning.
8
11.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2016.
9
4. Iværksættelse af forhandlinger om en bred aftale med Den Kirgisiske Republik
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har fremlagt forslag til forhandlingsdirektiver for en ny bred aftale med Den Kirgisiske
Republik, der skal modernisere og afløse den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1995. Den Kirgisi-
ske Republik ønsker at styrke det bilaterale samarbejde med henblik på at diversificere sine økonomiske partner-
skaber og som en anerkendelse af sine resultater, når det gælder demokratisk omstilling. Den Kirgisiske Republik
har siden 2014 giver udtryk for sit ønske om at indlede forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale
for yderligere at udvikle de områder, der er omfattet af den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale og ajourføre
de dele, som henviser til den postsovjetiske realitet i 1990’erne. Aftalen vil styrke den politiske dialog og samar-
bejdet mellem EU og Den Kirgisiske Republik og sende et signal til andre lande i regionen om EU’s vilje til at
støtte politiske reformer.
2. Baggrund
Det eksisterende grundlag for EU's samarbejde med Den Kirgisiske Republik er en partnerskabs-
og samarbejdsaftale, som blev undertegnet i Bruxelles den 9. februar 1995.
Siden undertegnelsen af den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale har EU’s politiske stra-
tegi over for Centralasien, herunder de bilaterale forbindelser mellem EU og Den Kirgisiske Re-
publik, udviklet sig. EU-strategien for Centralasien blev vedtaget i 2007. Det forventes, at den
kommende aftale vil bidrage til realiseringen af EU’s strategiske interesser i Centralasien, således
som de er defineret i strategien. Det er meningen, at aftalen skal opfylde de politiske målsætnin-
ger, som Rådet har vedtaget, navnlig for så vidt angår princippet om differentiering, og således
afspejle de centralasiatiske partneres forskellige politiske og økonomiske ståsteder og de enkelte
centralasiatiske landes ambitioner om at udvikle bilaterale forhold til EU.
Den planlagte aftale er relevant for Europa-Kommissionens overordnede prioriteter for 2014-
2019 om at fremme EU’s stilling som en stærkere global aktør. Aftalen vil bidrage til gennemfø-
relsen af EU’s globale strategi (øget modstandsdygtighed hos stater og samfund mod øst, der
strækker sig ind i Centralasien, og forbindelser mellem Europa og Asien). Dette er også i tråd
med de fem principper i EU’s politik over for Rusland, der omfatter styrkelse af forbindelserne
mellem EU og de østlige partnerlande og andre nabolande, navnlig i Centralasien.
EU har den 21. december 2015 undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med et
andet centralasiatisk land, Kasakhstan.
Retsgrundlaget for henstillingen er artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons funktionsmøde (TEUF). Da det nærmere indhold af aftalen ikke er kendt på det tidspunkt,
hvor forhandlingerne indledes, er henstillingen ikke baseret på et materielt retsgrundlag. I over-
ensstemmelse med artikel 218, stk. 4, i TEUF foreslås det, at Rådet udpeger Gruppen vedrøren-
de Østeuropa og Centralasien (COEST) som det særlige udvalg, som forhandlingen skal føres i
samråd med. Handelspolitikudvalget høres om de handelsrelaterede dele af aftalen.
10
Forhandlingsdelegationen vil bestå af Europa-Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant.
Aftalens retlige status vil blive fastlagt ved forhandlingernes afslutning på grundlag af en analyse
af de enkelte bestemmelsers nøjagtige anvendelsesområde.
3. Formål og indhold
Ifølge forhandlingsmandatet bør den nye aftale mellem EU og Den Kirgisiske Republik indehol-
de en række elementer omkring politisk dialog, fredelig konfliktløsning, respekt for menneskeret-
tighederne, for retsstatsprincipperne og de demokratiske principper samt om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben og håndvåben. Brud på disse bærende principper vil kunne medføre
suspension af aftalen.
Der vil også skulle indeholdes elementer omkring bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og
tilpasning til klimaforandringer.
For at sikre en effektiv realisering af de politiske mål for samarbejdet mellem EU og Den Kirgisi-
ske Republik forudses den nye aftale yderligere at indeholde bestemmelser om bl.a.:
 dialog om demokrati og retsstatsprincipper, herunder fortsat fremskridt i den juridiske re-
formproces,
 dialog om udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder med fokus på konfliktforebyggelse,
 elementer relateret til pengehvidvask, kampen mod organiseret kriminalitet, kampen mod
terrorisme o.l.,
 en række handelspolitiske elementer baseret på den eksisterende samarbejdsaftale i over-
ensstemmelse med relevante WTO-bestemmelser samt bestemmelser om toldsamarbejde
og handelsfremme,
 en række samarbejdsområder inden for økonomisk og bæredygtig udvikling, såsom stati-
stik, energi, transport, miljø, klimaforandringer, bankvæsen, turisme, landbrug o.a.,
 andre samarbejdsområder, såsom forbrugerbeskyttelse, sundhed, uddannelse, kultur og
sport, og
 muligheden for at Den Kirgisiske Republik kan modtage finansiel støtte fra EU, herunder
hvorledes denne skal forvaltes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal godkende aftalen og vil blive orienteret på alle trin i proceduren i over-
ensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke dansk ret. Forhandlingsmandatet lægger op til, at Danmarks, Storbritanni-
ens og Irlands særstilling fastholdes for de dele af aftalen, hvor dette er relevant.
11
7. Konsekvenser
Forslaget forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Såfremt aftalen fører til finansiel støtte fra EU til Den Kirgisiske Republik, vil der være konse-
kvenser for EU’s budget og dermed også statsfinanserne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed blandt EU’s medlemslande om at åbne forhandlinger med Den Kirgisiske
Republik om en ny aftale.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at det i lyset af relationerne mellem EU og Den Kirgisiske Republik
er ønskeligt at indgå en ny aftale som afløser for den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaf-
tale.
På den baggrund støtter regeringen, at Rådet bemyndiger Europa-Kommissionen til at føre for-
handlinger om aftalen mellem EU og Den Kirgisiske Republik som afløser for den eksisterende
partnerskabs- og samarbejdsaftale.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.