Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

Side 1/26
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Notat til Folketingets Europaudvalg
Telekommunikationssager
Dagsorden Side
1. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation 2
- Tidlig forelæggelse
2. Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsyns-
myndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
21
 Tidlig forelæggelse
Dato
27. september 2017
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0590 Bilag 3
Offentligt
Side 2/26
1. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-
tion
KOM (2016)590
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire
centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-
formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU.
Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og
forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-
valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt
online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-
nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-
nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-
ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være
forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle
slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris
på en fysisk adresse.
Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-
ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekven-
ser, hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt bredbånd. Forslaget vurderes
ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget om
præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på udbydere kan på-
virke udbyderes incitament til at foretage investeringer i ny infrastruktur, samt idet
udbyderne af internetbaserede kommunikationstjenester pålægges en række nye
sikkerhedskrav. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for samfunds-
økonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan nås med
omkostningseffektive virkemidler.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre
marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen
er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-
bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette
følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger samtidig vægt
på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.
Rådet forventes i andet halvår af 2017 under estisk formandskab at nå til enighed
om et mandat til at indlede trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Side 3/26
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-
tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-
ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,
der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-
holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-
synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte
medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-
slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår
der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-
området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-
året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen
gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende
regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-
nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-
verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om
hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-
necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-
samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-
vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en
handlingsplan for 5G til Europa.
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-
direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt
direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af
højhastighedsbredbånd overalt i EU.
Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:
 Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:
Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at
skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den
måde, hvorpå der reguleres i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler øn-
sker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er konkur-
Side 4/26
renceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommercielle
aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med
forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-
vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber
at være en del af investeringsprojekter.
 Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent
forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får
kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-
terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-
petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige
forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt
kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-
cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.
Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de
øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-
sionen i regi af BEREC.
 Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-
re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-
rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver
det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-
gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle
kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-
ler om forsyningspligt.
 Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige
tjenester: De eksisterende regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, vi-
dereføres med en række præciseringer. Endvidere udvides reglerne til også at
gælde kommunikationstjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende ud-
vides kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle
af disse tjenester.
Regler på det institutionelle område
På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye
kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som
sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår
endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-
hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC
med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,
at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national
tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-
nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-
ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal
udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-
ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-
gen fastsatte kriterier.
Side 5/26
Konkurrence
På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.
Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition
og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på
højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i
sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge
udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede
højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye
net.
Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale
tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,
der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-
der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes
udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning
kan identificeres.
Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale
tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-
synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-
trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-
get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest
at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-
lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i
disse områder.
Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende
principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-
per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv
infrastruktur og ikke-diskrimination.
Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed
til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel
etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har
væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-
onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i
områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-
lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.
Frekvenser
På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-
myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-
lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for
markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De
uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-
sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse
Side 6/26
med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-
kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den
konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og
rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-
sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede
tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-
kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-
lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.
Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-
vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden
senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-
serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for
eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-
kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-
myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-
stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.
Forbrugerbeskyttelse
Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler
foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-
sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-
vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-
brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-
ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-
plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere
national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.
Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-
myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til
mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne
og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-
nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-
der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en
række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,
kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-
den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-
onstjeneste.
Forsyningspligt
På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale
bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-
se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-
tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-
ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-
ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog
fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der
Side 7/26
er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-
dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-
lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller
tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-
onstjenester.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester
Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-
ster foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-
bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk
kommunikation som telefoni og bredbånd, men også kommunikationstjenester, der
leveres via internettet såsom e-mail og instant messaging services, og dermed
også tjenester, der ikke er afhængige af et telefonnummer (de nummeruafhængige
tjenester). Det vil betyde, at de sikkerhedskrav, som i dag gælder for traditionelle
teleudbydere, også i nogen grad vil finde anvendelse for udbydere af de nævnte
kommunikationstjenester.Udbyderne af disse tjenester kan desuden blive forpligtet
til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest hensigtsmæssige alarmcen-
tral.
Nummeradministration
Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-
dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end
teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-
nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås
således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale
nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-
son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-
tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,
ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets ITRE-udvalg skal behandle forslaget.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens
udkast til betænkning (dokument nr. PE 601.017v01-00) udtrykkes støtte til Kom-
missionens ønske om at fremme udbredelsen af højhastighedsbredbånd overalt i
EU. Ordføreren foreslår at samle alle bestemmelserne om højhastighedsnet i et nyt
kapitel i kodeks og at ændre definitionen på sådanne net for at øge den teknologi-
ske neutralitet og fokusere på nettets evne til dynamisk at imødekomme efter-
spørgslen. Ordføreren ønsker, at de nuværende mål om fremme af konkurrencen
m.v. gøres til midler til at nå det overordnede mål om udbredelse af højhastigheds-
net. På konkurrenceområdet ønsker ordføreren at sikre, at der kun indføres regule-
ring, hvis markedet ikke i sig selv er i stand til at sikre konkurrencen. På frekvens-
området støtter ordføreren Kommissionens forslag om at sikre rettidig frigivelse af
frekvenser, forenklet regulering og større konsistens og forudsigelighed i frekvens-
administrationen.
Side 8/26
ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning den 2. oktober
2017.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-
missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-
tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-
petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-
ske tjenester.
Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-
nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som
ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller
geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på
fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det
indre marked og for forbrugerne.
Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-
de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at
tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en
svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles
europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller
harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger
hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.
På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er
nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til
andre medlemsstater for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og der-
ved understøtte fordelene ved den digitale økonomi og for at behandle alle fre-
kvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.
Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for
at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet
udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
 Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.
128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven)
 Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-
kvensloven)
Side 9/26
 Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)
 Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)
 Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015
Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:
 Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester
 Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat
 Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden
tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser
 Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser
 Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter
vedrørende net- og informationssikkerhed
 Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab
i net og tjenester
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-
ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.
Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-
hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i
forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-
dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er
ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle
tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og
klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og
Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-
mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-
oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte
yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-
telsesforhold.
Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-
nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig
skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-
nes fremtidige udrulningsplaner.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Side 10/26
Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vedrørende forsy-
ningspligt vil kunne medføre udgifter, idet nettoomkostninger ved udbud af basalt
bredbånd skal dækkes af staten. Det vurderes dog, at stort set alle boliger allerede
i dag enten via fastnettet eller via mobilnettet kan få en forbindelse, der er tilstræk-
kelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Grundet usikkerhe-
den i kortlægningerne kan det dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte boliger,
som ikke er dækket. Ligeledes kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed
medføre udgifter til omorganisering af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være
mérudgifter forbundet hermed, idet der overordnet set ikke er tale om nye admini-
strative opgaver. Forslaget om at udvide begrebet ”elektronisk kommunikationstje-
neste” vil bl.a. have som konsekvens, at staten som noget nyt vil skulle regulere og
føre tilsyn med sikkerheden i kommunikationstjenester, der er nummeruafhængige
og leveres over internettet. Dette må forventes at medføre statsfinansielle konse-
kvenser. Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens ret-
ningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås
med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede
incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt
på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette
skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende
forudsætning for digitaliseringen.
Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på
andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur
vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre
konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.
Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at
foretage investeringer i ny infrastruktur.
På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske
gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil kan det dog bemærkes,
at det hidtil ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere
priserne ned til gavn for virksomheder og forbrugere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-
dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en
økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.
Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,
at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med
implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser
kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af
infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-
re, der skal levere data. Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-
Side 11/26
kationstjeneste” til også at omfatte kommunikationstjenester, der leveres over in-
ternettet betyde, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester bliver pålagt en
række nye forpligtelser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-
under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-
det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et
vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester
vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet
følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:
Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-
kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de
seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-
ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede
konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile
og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-
steringer i fibernet frem mod 2025.
Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-
tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til
at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-
infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-
rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-
tur-baseret konkurrence i Danmark.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende
drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med
Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-
kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det
kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette
for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det
sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-
ring og udbygning af teleinfrastruktur.
Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-
vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-
ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-
ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at
Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed
for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-
forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-
Side 12/26
ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-
områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers
incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede
konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der
bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i
infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.
Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de
mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,
at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-
res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed
modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn
til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig
opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med
statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-
rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-
det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.
Dansk Energi står uforstående overfor, at de lokale og regionale energiselskabers
fiberudrulning i samlenotatet adresseres som en konkurrencemæssig udfordring,
idet Dansk Energi mener, at energiselskabernes fibernet baner vej for en tiltrængt
konkurrence i forhold til det tidligere statsmonopol, samt at den tidligere monopol-
udbyder for mange år siden har fravalgt at investere i hurtigere bredbåndsinfra-
struktur til husstande og erhverv i landområder. Dansk Energi glæder sig over, at
Kommissionen har lagt op til en replikationstest for at undgå, at de tidligere mono-
poludbydere blot kan læne sig tilbage og fæste lid til en reguleret adgang til nye
lokale/regionale højhastighedsnet i landområder.
Dansk Energi anfører, at der i Tyskland er stor modstand i Forbundsrådet imod
Kommissionens forslag om øget brug af symmetrisk regulering. Forbundsrådet
finder fsva. symmetrisk regulering, at indførelse af yderligere symmetriske forplig-
telser vil udgøre et uacceptabelt paradigmeskifte i forhold til de hidtil gældende
bestemmelser, som funger på forudsætning om, at regulering i det væsentligste
kun kræves for udbydere med stærk markedsposition. Efter Forbundsrådet opfat-
telse vil den foreslåede tilgang fra Kommissionen føre til mere regulering, mindre
konkurrence og færre investeringer. Dansk Energi anfører også, at EU-direktivet
2014/61 om reducering af omkostninger ved etablering af bredbånd allerede indført
yderligere symmetriske forpligtelser, og at Forbundsrådet derfor er imod indførel-
sen af yderligere symmetriske forpligtelser.
SE/Stofa er generelt positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen
til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog
ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå
målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-
krete initiativer, der kan løfte investeringerne.
Side 13/26
Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering
direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i
tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-
ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere
forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-
de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som
nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil
åbne andre net i relevante områder.
SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I
konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at
åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris
til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser
bliver det attraktivt for alle infrastrukturejere at tilbyde engrosadgang for 3. parter.
SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske
regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den
relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.
SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-
mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker
SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over
internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-
ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.
Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den
digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem
ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender
Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,
hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien
mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-
tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af
gratis internetadgang via wifi i byer.
Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i
reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-
enkling af regelsættet og for lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer
man til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og ud-
bydere af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig
ønsker Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital
infrastruktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.
Teleindustrien anfører, at branchen ønsker varigheden af frekvenstilladelser til at
være så lang som mulig op til 25 år for at understøtte selskabernes investeringer i
infrastrukturen. Teleindustrien opfordrer derfor regeringen til at arbejde for længere
varighed af frekvenstilladelser – og ikke som anført 15-20 år. Teleindustrien anfører
Side 14/26
desuden, at det ikke er ikke nogle erfaringer fra det danske marked, der på nogen
måde legitimerer den foreslåede varighed på 15-20 år.
Teleindustrien undrer sig over, at regeringen vil ”acceptere forslaget om forsy-
ningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan finan-
sieres af telebranchen”. Dette vil kunne medføre betydelige byrder og omkostninger
for branchen og have negativ indflydelse på incitamenterne til at investere i infra-
strukturen.
DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i
2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital
infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-
kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.
DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret
internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit
samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved
større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse
og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-
derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere
offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private
investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå
EU’s strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal
begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og
mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal
EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private
investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.
DI finder, at der er behov for bedre europæisk koordinering af timing, licensperioder
og vilkår for nationale frekvensauktioner, ligesom en koordineret frigivelse af fre-
kvenser til 5G er afgørende for nye digitale løsninger som selvkørende biler, smarte
energiløsninger, telemedicin og fuldautomatiske fabrikker. Længere licensperioder
og krav om effektiv udnyttelse vil iflg. DI understøtte det sekundære marked for
frekvenser og sikre en mere optimal udnyttelse af en knap ressource.
DI mener, at det er unødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobilte-
lefoni. Såfremt en forsyningspligt på bredbånd gennemføres, bør det finansieres af
det offentlige budget, da det ellers vil fungere som en ekstra økonomisk belastning
på telebranchen. Enhver form for priskontrol i detailmarkedet skal undgås.
DI mener, at den forældede sektorregulering af telebranchen skal moderniseres, så
televirksomhederne bedre kan tilpasse sig den digitale udvikling. Særkrav til per-
sondatabeskyttelse og forbrugerrettigheder, som televirksomheder i dag er under-
lagt, skal reduceres mest muligt. Grundlæggende skal der gælde ’ensartede regler
for ensartede tjenester’, men med udgangspunkt i deregulering, frem for at udvide
forældet sektorregulering til også at omfatte internettjenester. Såfremt internettje-
nester underlægges dele af den eksisterende teleregulering, bør kravene tilpasses
Side 15/26
tjenesternes tekniske karakteristika og brugernes anvendelse heraf, så innovatio-
nen i markedet ikke hæmmes.
DI anfører, at den europæiske teleregulering skal understøtte nye private investe-
ringer i udvidelse og modernisering af den digitale infrastruktur. Hvor der kan kon-
stateres konkurrence i markedet for tele- og internetadgang, bør vilkårene for net-
værksadgang overlades til markedet og virksomhedernes aftalefrihed. Derfor bør
redskaber for regulatorisk indgriben i markedet, som f.eks. symmetrisk regulering,
kun anvendes såfremt det ikke underminerer investeringsniveauet for ny digital
infrastruktur, særligt i tyndt befolkede områder, hvor markedsvilkårene ikke tillader
samme investeringsafkast, som i tætbefolkede områder.
DI finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en mere målrettet regulering af
markedet for tele- og internetadgang, fremme af co-investeringer i ny infrastruktur
og engrossalg af netværksadgang. DI mener, at varigheden af markedsanalyser
bør forlænges på markeder, der har en statisk natur (terminering), mens den bør
fastholdes på markeder med en mere dynamisk natur (access).
DI mener ikke, at krav om kortlægning af operatørernes udbygningsplaner bør på-
lægge operatørerne unødige administrative byrder eller kompromittere virksomhe-
dernes konkurrencemæssige interesser. DI finder det grundlæggende afgørende,
at incitamentet for private investeringer i digital infrastruktur øges, da det udgør en
forudsætning for en digital omstilling i Europa.
TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt
og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget
tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-
gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden
forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-
kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget
denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil
kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-
gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-
forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-
te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-
heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på
at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-
serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-
ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.
Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et
sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et
fibernet.
TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed
er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem
år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til at afspejle den
dynamiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem mar-
Side 16/26
kederne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uæn-
drede, og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er
dynamisk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele.
Her betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision
bør fastholdes.
TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-
bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,
er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-
vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor
indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis
bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-
bindelse med offentlig støtte.
TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-
rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-
ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-
re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at
det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-
hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra
gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-
risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-
elt kan undergrave priskonkurrencen.
TDC finder det positivt, at regeringen støtter Kommissionens intention om at give
nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at pålægge adgangsforpligtelser på
regionale og lokale udbydere med dominerende markedspositioner, uanset om
disse er påført SMP-status på nationalt plan.
TDC finder det stærkt bekymrende, at regeringen kan ”acceptere forslaget om for-
syningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan
finansieres af telebranchen”. Forslaget står i åbenlys modstrid med Kodeksets mål-
sætninger om at stimulere private investeringer i digital infrastruktur samt regerin-
gens egne kommentarer om reducerede reguleringsbyrder på teleområdet. TDC
anfører, at i Energistyrelsens rapport ’Forsyningspligt på teletjenester’ påpeger
styrelsen ”risiko for konkurrenceforvridning” og ”betydelige omkostninger” ved at
indføre forsyningspligt på basalt bredbånd, som ville være ”byrdefuldt for alle bred-
båndsudbydere og i sidste instans også for slutbrugere”. TDC anfører desuden, at
Energistyrelsen konkluderer, at det ikke er anbefalelsesværdigt at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd. I forlængelse af samlenotatets erklæring om at ”Regerin-
gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på
telemarkedet” burde en sådan forsyningsforpligtelse, finansieret af telesektoren,
således ikke komme på tale.
DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for
at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-
Side 17/26
kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-
nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk
for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at
gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-
get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-
niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-
dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle
platforme og tjenester i fremtiden.
DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme
udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal
bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at
handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør
opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er
meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen
af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-
delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-
turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er
medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,
at medlemsstaterne fortsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige be-
slutninger vedrørende regulering og administration af spektrum.
Telia anfører, at det er Telia Danmarks klare holdning, at frekvenstilladelser skal
have så lang en varighed som muligt af hensyn til investeringsmiljøet. Regeringen
bør derfor understøtte en varighed på 25 år - særligt hvis der skal tænkes fremad i
forhold til de ønsker, som regeringen har til digitalisering og 5G i Danmark, som
forudsætter massive investeringer i infrastruktur.
Dansk Erhverv støtter, at regeringens udgangspunkt for at opnå effektiv konkurren-
ce og give incitament til investeringer fortsat er en markedsbaseret og teknologi-
neutral tilgang. Samtidig er det positivt, at regeringen vil forfølge mulighederne for
at forenkle og modernisere reguleringen og reducere administrative byrder.
Specifikt lægger Dansk Erhverv stor vægt på regeringens tilkendegivelse af, at den
vil arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang
at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, der er opstået i forbindelse
med udbygning af regionale eller lokale fibernet.
Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at forsyningspligten ikke er det rette værk-
tøj til at løse dækningsproblematikken. Men det er ikke hensigtsmæssigt at lade
udgifter ved forsyningspligten finansieres af telebranchen. Det går imod målet og
for Dansk Erhverv et grundprincip om at fremme investeringer ved at fjerne byrder.
Dansk Erhverv finder i øvrigt, at en varighed på 25 år i stedet for som foreslået af
regeringen på maksimalt 15-20 år er mere passende for frekvenstilladelser.
Side 18/26
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 har forslaget været behand-
let på ugentlige møder i rådsarbejdsgruppen for it og telekommunikation. Medlems-
landene støtter overordnet op om forslagets formål om at understøtte udbredelsen
af højhastighedsbredbånd overalt i EU.
På en række områder er medlemslandene delte i deres vurdering af Kommissio-
nens forslag. Det gælder eksempelvis kommunikationstjenester leveret over inter-
nettet, som ikke anvender nummerressourcer. En gruppe af medlemslande mener,
at disse tjenester helt skal undtages fra reguleringen, mens en anden gruppe af
lande gerne ser dem omfattet. På konkurrenceområdet er medlemslandene delte
for såvidt angår telemyndighedernes mulighed for at pålægge symmetriske ad-
gangsforpligtelser på andre udbydere end udbydere med en stærk markedspositi-
on. En gruppe af lande ønsker en meget fleksibel tilgang for at kunne løse deres
problemer med oligopoler og duopoler, mens en række andre lande er modstande-
re heraf, idet de ønsker at sikre, at udgangspunktet også fremover skal være regu-
lering af udbydere med en stærk markedsposition.
Medlemslandene er generelt afvisende over for en række af Kommissionens for-
slag til yderligere harmonisering på teleområdet, herunder på frekvensområdet, idet
landene her ser et behov for at opretholde den nationale kompetence og fleksibili-
tet. Også på det institutionelle område er landene afvisende over for en række ele-
menter i forslaget, herunder særligt at fastlægge minimumskompetencer for de
nationale tilsynsmyndigheder.
Rådet forventes i andet halvår af 2017 under estisk formandskab at nå til enighed
om et mandat til at indlede trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet.
10. Regeringens generelle holdning
Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et
digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-
re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for
digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave
adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-
vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale
indre marked.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på
teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen lægger
vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.
Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige konkurren-
cemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og innovation.
Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør være at opnå effektiv konkurren-
ce ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang. Regeringen vil arbejde for,
at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i de tiltag, der skal styrke
investeringsincitamenterne. Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenk-
Side 19/26
le og modernisere reguleringen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virk-
somheder og reducere administrative byrder, hvor det er muligt.
Regeringen støtter, at regulering af udbydere med en stærk markedsposition fortsat
skal være udgangspunktet for den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Rege-
ringen vil derudover arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i til-
strækkeligt omfang at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan
opstå i takt med udbygningen af regionale eller lokale fibernet. Regeringen støtter
dermed Kommissionens intention om at skabe en bedre sammenhæng mellem de
adgangsforpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition, og
de adgangsforpligtelser, der kan pålægges en bredere kreds af udbydere.
Regeringen er enig i, at fastsættelse af fælles frister for, hvornår der i medlemssta-
terne skal udstedes tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvens-
bånd, kan fremme rettidig ibrugtagning af nye frekvenser og fremme trådløs dæk-
ning på tværs af EU og dermed det digitale indre marked. Regeringen kan støtte
reglerne om mere ensartet varighed for tilladelser til at anvende frekvenser i har-
moniserede frekvensbånd, men finder, at en varighed på maksimalt 15-20 år vil
være passende. En varighed af denne længde vil efter regeringens opfattelse give
en passende balance mellem forudsigelighed, en rimelig investeringshorisont, ef-
fektiv anvendelse af frekvenser og dynamik på markedet samt konkurrence.
Regeringen ønsker, at der skal fastsættes ambitiøse dækningskrav i de kommende
frekvensauktioner i Danmark. I lyset af betydningen af fortsat bl.a. at kunne fast-
sætte nationale dækningskrav i kommende frekvensauktioner, lægger regeringen
vægt på at kunne fastholde den nuværende kompetencefordeling mellem Kommis-
sionen og medlemsstaterne på frekvensområdet.
Det er regeringens vurdering, at en mere ensrettet auktionstilrettelæggelse og tilla-
delser med mere ens vilkår, som foreslået af Kommissionen, mere vil gavne de
store end de små aktører på det europæiske telemarked og potentielt kan føre til
mindre konkurrence i de enkelte medlemsstater. Kommissionens forslag kan med-
føre færre udbydere på det danske marked med risiko for stigende priser og mindre
attraktive produkter for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen er derfor skep-
tisk over for denne del af Kommissionens forslag.
Regeringen støtter ambitionen om at skabe lige konkurrencevilkår for sammenlig-
nelige tjenester, men er skeptisk over for forslaget om at pålægge udbydere af
internetbaserede, nummeruafhængigekommunikationstjenester en række nye sik-
kerhedskrav der svarer til, hvad der gælder for traditionelle teleudbydere. Regerin-
gen arbejder i den forbindelse for at sikre, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet
og det offentlige unødige byrder.
Regeringen kan generelt støtte, at der på forbrugerbeskyttelsesområdet tilstræbes
totalharmonisering, så danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med andre
virksomheder i Europa. Regeringen støtter tillige, at der er øget fokus på gennem-
sigtighed for forbrugerne med henblik på at skabe et rationelt og gennemsigtigt
Side 20/26
marked. Regeringen er tilfreds med, at de danske regler om maksimalt seks måne-
ders binding med Kommissionens forslag vil kunne bevares.
Forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd ventes ikke at få den store betyd-
ning i Danmark, hvor der generelt ikke efterspørges adgang til bredbånd med lave
hastigheder, men til højhastighedsbredbånd. Regeringen finder, at forsyningsplig-
ten ikke er det rette værktøj til at løse dækningsproblematikken, men kan dog ac-
ceptere forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved
forsyningspligten kan finansieres af telebranchen i lighed med resten af tjenesterne
under forsyningspligten på teleområdet.
Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den
afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om
Kommissionens forslag. Regeringen lægger dog i den forbindelse vægt på, at med-
lemsstaterne også fremadrettet selv kan fastlægge arbejdsopgavernes fordeling
internt i de enkelte medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni
2017 forud for rådsmødet den 9. juni 2017.
Side 21/26
2. Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC)
KOM (2016) 591
Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Det centrale EU-regelsæt på telekommunikationsområdet håndhæves af uaf-
hængige, nationale tilsynsmyndigheder. Siden revisionen af teledirektiverne i 2009
har disse samarbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic
Communications - BEREC).
Som led i den igangværende revision af reglerne på telekommunikationsområdet
foreslår Kommissionen at tilføre BEREC en række nye opgaver. Kommissionen har
den 14. september 2016 fremsat et forordningsforslag, hvori de ønsker at styrke
BEREC og at gøre det til et egentligt agentur i overensstemmelse med den fælles
tilgang til decentraliserede agenturer. BEREC’s væsentligste opgave vil fortsat
være at sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommunikation
og derved bidrage til udviklingen af det indre marked.
Regeringen finder det vigtigt at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders
og BEREC’s uafhængighed. Regeringen er skeptisk over for en række af de nye
kompetencer, som Kommissione ønsker at tillægge BEREC. På denne baggrund
finder regeringen ikke grundlag for at gøre BEREC til et agentur. Regeringen læg-
ger vægt på en særdeles restriktiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i
EU's institutioner og agenturer og kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en stig-
ning i antallet af ansatte i BEREC.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 591 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelsen af Sammenslutningen
af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).
Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. oktober 2016. For-
slaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure.
Teledirektiverne, som senest er revideret i 2009, indeholder et sæt af fælles EU-
regler, som implementeres af uafhængige, nationale tilsynsmyndigheder, der har
ansvaret for at regulere telemarkederne i medlemsstaterne. I Danmark er det Er-
hvervsstyrelsen, der er national uafhængig tilsynsmyndighed for så vidt angår den
sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Ved direktivrevisionen i
2009 blev samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder formaliseret med
en forordning om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-
Side 22/26
heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som har til formål at sikre
udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-
regelsættet på tværs af medlemsstaterne. BEREC består af et repræsentantskab,
hvor lederne af de nationale tilsynsmyndigheder mødes. BEREC’s arbejde under-
støttes allerede i dag af et agentur-lignende støttekontor med hjemsted i Riga, Let-
land.
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen, at
Kommissionen ville fremsætte forslag til revision af det centrale EU-regelsæt på
teleområdet. På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere
teledirektiverne og samle dem i ét direktiv ((KOM 2016)590). Samtidig har Kom-
missionen fremsat to forslag om henholdsvis en ny forordning om Sammenslutnin-
gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og
om en ændring af forordningen om Connecting Europe-faciliteten med henblik på at
fremme internetforbindelser i lokalsamfundene ((KOM 2016)287). Kommissionen
har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholdsvis konnektivitet med hen-
blik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ((KOM 2016)597) og om en
handlingsplan for 5G ((KOM 2016)588).
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at BEREC siden sin oprettelse har medvirket positivt til en
ensartet anvendelse af EU-reglerne på telekommunikationsområdet i medlemssta-
terne. Med forslaget om et nyt direktiv, som samler det centrale EU-regelsæt på
telekommunikationsområdet, tilføres BEREC en række nye opgaver såsom en
styrket rolle i forhold til de nationale tilsynsmyndigheders regulering af telemarkedet
og i forhold til de markedsmæssige aspekter af tildelingen af radiofrekvenser.
Kommissionen ønsker derfor at styrke BEREC og at gøre det til et egentligt agentur
i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer, som
blev aftalt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2012. Kommissi-
onen har derfor fremsat forslag om en ny forordning, som erstatter den hidtidige
BEREC-forordning.
BEREC skal forfølge de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder. Navnlig
skal BEREC sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommuni-
kation og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. BEREC skal også
fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, konkurrencen inden for udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og borgernes interesser.
BEREC’s hovedopgaver vil bl.a. være
 at rådgive Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt de nationale
tilsynsmyndigheder om tekniske spørgsmål inden for sit område,
 at træffe beslutninger om udpegning af transnationale markeder,
 at udvikle en økonomisk model for at bistå Kommissionen ved fastsættelsen af
de maksimale termineringstakster,
 at afgive udtalelser på en række områder nævnt i EU-reglerne, herunder om
løsningen af grænseoverskridende tvister, om udkast til nationale foranstaltnin-
Side 23/26
ger i forbindelse med reguleringen af telemarkederne og om udkast til nationale
foranstaltninger i forbindelse med tildelingen af radiofrekvenser,
 at overvåge og rapportere om udviklingen i detail- og engrospriser for roaming-
tjenester,
 at udstede henstillinger og bedste praksis rettet til de nationale tilsynsmyndig-
heder for at fremme en konsekvent anvendelse af reglerne.
De nationale tilsynsmyndigheder skal overholde BEREC’s beslutninger og tage
størst muligt hensyn til udtalelser, retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis
udarbejdet af BEREC for at sikre en ensartet gennemførelse af regelsættet for
elektronisk kommunikation.
BEREC skal ledes af en bestyrelse bestående af lederne af de nationale tilsyns-
myndigheder samt to repræsentanter fra Kommissionen. Alle medlemmer af besty-
relsen er stemmeberettigede, og de udnævnes for fire år af gangen med mulighed
for forlængelse. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand for en fireårig
periode med mulighed for én forlængelse.
En stor del af BEREC’s arbejde udføres af ekspertarbejdsgrupper, hvor relevante
medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder mødes og udarbejder forslag til
BEREC’s udtalelser, henstillinger, bedste praksis m.v. I henhold til Kommissionens
forslag skal arbejdet i disse grupper fremover koordineres og ledes af en repræsen-
tant fra BEREC’s sekretariat.
Bestyrelsen udpeger en direktør for BEREC, som har til opgave at lede det daglige
arbejde og er øverste leder af sekretariatet. Direktøren vælges ud fra en liste over
kandidater, som Kommissionen opstiller på baggrund af en åben rekrutteringspro-
ces. Direktøren forbereder og har ansvaret for gennemførelsen af det arbejdspro-
gram for BEREC, som bestyrelsen skal vedtage årligt. Direktøren udpeges for fem
år med mulighed for én forlængelse i yderligere fem år.
BEREC skal nedsætte et klage-organ, hvortil dets afgørelser kan påklages.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og
Energi (ITRE) skal behandle forslaget.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens
udkast til betænkning (dokument nr. PE600.889v01-00) anføres, at man bør undgå
institutionelle omvæltninger, medmindre de er absolut nødvendige. Ordføreren
mener, at BEREC’s nuværende struktur fungerer godt og gør det muligt at drage
fordel af nationale erfaringer på EU-plan, fordi medlemmerne af BEREC’s repræ-
sentantskab har praktisk dagligdags erfaring med telekommunikationslovgivningen
i deres hjemlande. Hovedformålet med udkastet til betænkning er på den baggrund
at bevare repræsentantskabet som et uafhængigt organ i stedet for at lade det blive
inddraget i et fuldgyldigt EU-agentur. Ordføreren mener, at BEREC bør holdes fri af
Side 24/26
påvirkning fra Kommissionen, så man ikke forstyrrer den nuværende institutionelle
balance.
ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning den 2. oktober
2017.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at der er behov for at handle på fællesskabsplan for at sikre
en ensartet anvendelse af EU-reglerne på teleområdet på tværs af medlemsstater-
ne og for at sikre ensartede institutionelle rammer og en klar ansvarsfordeling mel-
lem medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Opsplit-
ningen af telemarkederne i nationale markeder kan ikke alene tilskrives den nuvæ-
rende institutionelle struktur, men den manglende konsistens i reguleringen skyl-
des, i hvert fald delvis, den nuværende struktur og den måde, især de nationale
tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen interagerer på. En styrkelse af BE-
REC’s beføjelser vil derfor styrke retssikkerheden og bidrage til regulatorisk konsi-
stens.
Kommissionen anfører endvidere, at den markedsmæssige og teknologiske udvik-
ling betyder, at der er en række grænseoverskridende aspekter, som kræver ensar-
tet regulering på tværs af medlemsstaterne. Et EU-organ kan bedre håndtere disse
aspekter end de enkelte medlemsstater.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning omfatter:
 Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbek. nr. 128 af 7.
februar 2014, med senere ændringer.
 Lov om radiofrekvenser, jf. lovbek. nr 1100 af 10/08/2016.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om et forslag til forordning, der finder direkte anvendelse i national ret
og ikke kræver implementering. Forslaget kan dog medføre ændringer på lovgiv-
nings- eller bekendtgørelsesniveau, særligt hvad angår procedurebestemmelser,
når den samlede revision af EU-regelsættet for telekommunikation skal indarbejdes
i dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i kraft af indvirkningen på EU’s
budget. Kommissionen vurderer, at BEREC’s sekretariat på sigt skal vokse til 60
fuldtidsansatte fra de nuværende 26 i det eksisterende støttekontor. Sekretariatet
forventes at være fuldt udbygget i 2022. Den nye BEREC-forordning forventes at
Side 25/26
træde i kraft i 2019, og frem til 2020 forventes merudgifter på ca. 9,5 mio. euro på
EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på 1,4 mio. kr. Udgifterne forventes at stige yderligere efter 2020, indtil sekre-
tariatet når sin fulde bemanding.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. Der er kommet høringssvar fra TDC og DI:
TDC peger på det overordnede problem, der utilsigtet kan komme til at opstå i form
af to-tre lag af regulatoriske myndigheder, især i lyset af det omfang det nye BE-
REC skal have i henhold til forslaget.
TDC anfører videre, at BEREC’s arbejdsopgaver som beskrevet i forslaget griber
ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for de givne regulatoriske
rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold. TDC har vanske-
ligt ved at se et behov for yderligere harmonisering m.h.t. udformning af standardaf-
taler, måling af tjenestekvalitet eller lokalisering af nettermineringspunkter. Specielt
m.h.t. referencetilbud, netneutralitet og parametre for tjenestekvalitet synes der at
være tale om harmonisering for harmoniseringens skyld, som kan lede til overregu-
lering i forhold til konstaterede behov. TDC opfordrer derfor til, at der fra dansk side
fokuseres på at få disse punkter fjernet fra listen over BEREC’s arbejdsopgaver.
DI finder det positivt, at der lægges op til øget europæisk koordinering gennem
BEREC’s vejledninger og deling af best practise mellem nationale myndigheder.
For DI er det imidlertid vigtigt at sikre nationale myndigheders mulighed for at til-
passe den europæiske regulering til nationale forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været sat på dagsorden for rådsarbejdsgruppen for it og
telekommunikation. På trods heraf har langt hovedparten af medlemslandene i
forbindelse med drøftelserne af de institutionelle aspekter af forlslaget om en euro-
pæisk kodeks for elektronisk kommunikation anført, at de generelt ikke støtter en
øget centralisering af beføjelser hos BEREC eller at gøre BEREC til et agentur.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det digitale
indre marked gennem en større ensartethed i de enkelte landes anvendelse af EU-
Side 26/26
reglerne. Regeringen vurderer, at det hidtidige samarbejde mellem de nationale
tilsynsmyndigheder i BEREC har været frugtbart. Regeringen anerkender, at der
kan blive behov for tilpasninger af den institutionelle struktur, når der er enighed om
de nye regler på teleområdet. I den forbindelse finder regeringen det afgørende at
sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.
Regeringen er skeptisk over for en række af de nye kompetencer, som Kommissio-
ne ønsker at tillægge BEREC. På denne baggrund finder regeringen ikke grundlag
for at gøre BEREC til et agentur.
Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvens-
området. Ekspertisen på dette område er at finde i Frekvenspolitikgruppen (RSPG),
hvorfor sådanne opgaver fortsat bør placeres i denne gruppe.
Regeringen lægger vægt på overholdelsen af EU’s målsætning om, at antallet af
EU-årsværk reduceres med 5 pct. i alle EU-institutioner i perioden 2013-2017.
Agenturerne indgår også i denne målsætning. Regeringen kan derfor i udgangs-
punktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC – medmindre en sådan
kan finde sted inden for rammerne af den overordnede målsætning om en nettore-
duktion i antallet af EU-årsværk. Såfremt det besluttes at tilføre flere ansatte til
BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af en tilsvarende reduktion an-
detsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger vægt på en særdeles restriktiv
tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni 2017
forud for rådsmødet den 9. juni 2017.