Aktstykke om statslige genudlån til Energinet.dk

Tilhører sager:

Aktører:


282687

https://www.ft.dk/samling/20171/aktstykke/aktstk.2/aktstykke/1427114/1793122.pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. København, den 22. september 2017.
a. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes
statslige genudlån til Energinet.dk inden for en samlet ramme på 9,5 mia. kr. for 2017 og 2018. Der
er tale om en forhøjelse af lånerammen for 2017 fra 3,5 mia. til 5 mia. kr. og en ny låneramme for
2018 på 4,5 mia. kr.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b. I medfør af lov nr. 1384 af 20. september 2004 om Energinet.dk kan Energinet.dk optage lån til
varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer samt varetagelse af
købepligten i henhold til naturgasforsyningsloven. Dette sker på grundlag af investerings- og finan-
sieringsplaner, som er udarbejdet af virksomheden og efterfølgende godkendt af energi-, forsynings-
og klimaministeren.
Ved akt. 136 af 1. september 2016 tiltrådte Finansudvalget en låneramme for 2017 på 3,5 mia. kr.
Ved udarbejdelsen af Energinet.dk’s investerings- og finansieringsplan for 2017-2020 i 1. kvartal
2017 blev det samlede lånebehov i 2017 opgjort til 5,0 mia. kr. ekskl. opkøb af aktiviteter fra DONG
Energy, samt gasdistributionsaktiviteter fra HMN Naturgas og Nature Energy. Lånebehovet blev der-
for opgjort til at være 1,5 mia. kr. større end den tidligere bevilgede låneramme for 2017. De væsent-
ligste igangværende anlægsprojekter i 2017 og 2018 er Kriegers Flak (2,8 mia. kr. afsat i 2017 og
2018), Cobra kabel (1,5 mia. kr. afsat i 2017 og 2018), samt kabelhandlingsplan og forskønnelse (0,8
mia. kr. afsat i 2017 og 2018).
Forhøjelsen på 1,5 mia. kr. i 2017 relaterer sig primært til investeringer i Dansk Gas Distribution
A/S, der pr. 30. september 2016 blev overtaget af Energinet.dk og dermed ikke tidligere har været
inkluderet i Energinet.dk’s investeringsplaner. Herudover vedrører forhøjelsen tidsmæssige forskyd-
ninger mellem tidligere godkendte investeringer samt omlægning af kortfristet gæld til lån med lang
løbetid.
Indenfor den godkendte investerings- og finansieringsplan kan Energinet.dk frit bestemme sam-
mensætningen af virksomhedens finansiering. Loven giver dog mulighed for, at staten kan dække
virksomhedens finansieringsbehov gennem statslige genudlån. Det er en forudsætning for ydelsen af
statslige genudlån, at Energinet.dk’s samlede lånoptagelse sker under hensyn til den af Danmarks
Nationalbank udarbejdede liste over acceptable lånetyper.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
CI000312
Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 2
Offentligt
De statslige genudlån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som lånta-
ger. For at undgå statsstøtteproblemer er det endvidere en forudsætning, at statslige genudlån alene
ydes til finansiering af Energinet.dk’s ikke konkurrenceudsatte aktiviteter, dvs. den overordnede for-
syningsforpligtelse. Energinet.dk betaler en garantiprovision på 0,15 pct. af samlede lånte beløb.
Hvis Energinet.dk vælger at optage lån for et mindre beløb eller vælger at optage en del af finansie-
ringen på det almindelige kommercielle lånemarked, vil de faktisk ydede statslige genudlån blive
mindre end lånerammen. De faktiske lånoptagelser vil afhænge af, hvilke lånetyper virksomheden
finder mest gunstige på optagelsestidspunkterne.
c. Det fremgår af lov nr. 1384 af 20. december 2004, at Energinet.dk’s finansieringsbehov kan dæk-
kes gennem statslige genudlån. De statslige genudlån optages indenfor en ramme fastsat af energi-,
forsynings- og klimaministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Udvalget har ved
akt. 136 af 1. september 2016 tildelt Energinet.dk en låneramme for 2017 på 3,5 mia. kr. Der er ikke
tidligere bevilget en låneramme for 2018.
e, Under henvisning til overstående anmoder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om Finansud-
valgets tilslutning til, at der ydes statslige genudlån til Energinet.dk inden for en samlet ramme på 9,5
mia. kr. for 2017 og 2018 fordelt med 5,0 mia. kr. i 2017 og 4,5 mia. kr. i 2018. Der er tale om en
forhøjelse af lånerammen for 2017 fra 3,5 mia. til 5 mia. kr. og en ny låneramme for 2018 på 4,5
mia. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 22. september 2017
LARS CHRISTIAN LILLEHOLT
/ Henrik Kjærgaard
Til Finansudvalget.
2