ULØ alm. del - svar på spm. 141 om kommentar til artiklen i NB Økonomi, Økonomisk Ugebrev for den offentlige sektor, 22/8-17: ”Kommuner får millionbonus for at eksporter sociale klienter”, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 30. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 141 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 141:
”Ministeren bedes kommentere artiklen i NB Økonomi, Økonomisk Ugebrev for den
offentlige sektor, 22/8-17: ”Kommuner får millionbonus for at eksportere sociale klien-
ter”.
http://nb-økonomi.dk/topnyhed/kommuner-faar-millionbonus-eksportere-
socialeklienter/”
Svar:
Jeg skal indledningsvist sige, at jeg ikke er enig i artiklens konklusion om, at kommu-
ner får en millionbonus for at eksportere sociale klienter. Artiklen bygger således også
sine konklusioner på en fejlagtig fortolkning af det kommunale tilskuds- og udlignings-
system.
Den kommunale finansiering er gennem en årrække gået i retning af mindre finansie-
ring gennem refusion, dvs. direkte statslig kompensation for afholdte udgifter, med
henblik på mere generel finansiering efter objektive kriterier gennem tilskuds- og ud-
ligningssystemet. Fx med den seneste omlægning af refusionssystemet på beskæfti-
gelsesområdet, som styrker kommunernes økonomiske incitamenter til at få ledige
hurtigt i arbejde.
Finansiering efter objektive kriterier indebærer netop, at der tages udgangspunkt i
baggrundsforhold hos befolkningen eller i kommunen, som tilsiger et højere eller lave-
re niveau af udgifter. Disse baggrundsforhold er afspejlet igennem en række kriterier,
som tilsammen ligger til grund for et opgjort udgiftsbehov i udligningen. Når der an-
vendes så mange kriterier er det også for, at der ikke er enkelte kriterier, fx som krite-
riet vedr. personer uden beskæftigelse, som kan få så stor betydning, at kommuner
ikke samlet vil opnå en gevinst ved at få borgere i beskæftigelse.
Kriterierne er baseret på statistikker, som vil have en vis forsinkelse. Derfor vil en
kommunes udligningstilskud typisk udvikle sig op eller ned med en vis forsinkelse, når
kommunen får flere eller færre borgere, der fx er ledige. Men denne forsinkelse har
grundlæggende ikke betydning for kommunernes incitamenter.
Artiklen bygger konkret sine konklusioner på, at det socioøkonomiske udgiftsbehov i
den kommunale udligning opgøres ud fra statistikker, der viser registreringer to til tre
år før tilskudsåret. Det vil fx sige, at når udligningen for 2018 blev opgjort i foråret
2017, skete det på grundlag af de senest tilgængelige statistikker, som typisk var op-
gjort for årene 2015 eller 2016.
Sagsnr.
2017-4076
Doknr.
486774
Dato
27-09-2017
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141
Offentligt
2
Som det også fremgår af artiklen, betyder det, at når en familie flytter fra en kommune
til en anden, vil familien fortsat i en periode efter flytningen indgå i de statistikker, der
ligger til grund for opgørelsen af fraflytningskommunens socioøkonomiske udgiftsbe-
hov. Det fremstilles i artiklen som om, at fraflytningskommunen får en bonus. Men
realiteten er, at familien indgår i beregningen af kommunens udgiftsbehov i præcis det
antal år, som familien har boet i kommunen. Hvis familien fx har boet i kommunen i 5
år, vil familien også i 5 år indgå i de statistikker, som ligger til grund for opgørelsen.
Men der er som nævnt en vis tidsforskydning. Der vil gå to til tre år efter tilflytningen,
før familien indgår i opgørelsen af kommunens udgiftsbehov. Når familien flytter igen,
vil der tilsvarende gå to til tre år efter fraflytningen, før familien udgår af opgørelsen af
kommunens udgiftsbehov.
Nettoresultatet er, at familien indgår i den enkelte kommunes udgiftsbehov i det antal
år, som den bor i kommunen, men at der er en vis forsinkelse - både når familien
kommer til kommunen, og når den flytter igen. Der er altså ikke tale om nogen bonus,
men en vis tidsforskydning som følge af anvendelsen af statistiske oplysninger.
Der er for et af de i alt 14 socioøkonomiske kriterier i udligningen indbygget en yderli-
gere forsinkelse. Det drejer sig om kriteriet ”antal 20-59 årige uden beskæftigelse ud
over 5 procent af antallet af 20-59 årige”. Som det også fremgår af artiklen, opgøres
dette kriterium for den enkelte kommune ud fra det største antal enten for det senest
opgjorte år eller for året tre år før.
Denne ekstra forsinkelse i kriteriet blev indført med henblik på at styrke kommunernes
incitamenter til at få folk i beskæftigelse. Det betyder, at når antallet af personer uden
beskæftigelse i kommunen falder, vil det ikke på kort sigt påvirke dette kriterium, og
kommunens udligningsbeløb vil derfor ikke umiddelbart blive nedsat af den grund.
Den statistik, der ligger til grund for kriteriet, viser som nævnt antallet af 20-59 årige
uden beskæftigelse i den enkelte kommune. Antallet af 20-59 årige uden beskæftigel-
se ændrer sig for den enkelte kommune fra år til år af mange forskellige årsager, fx
ændringer i befolkningens aldersfordeling, til- og fraflytninger, den generelle konjunk-
turudvikling, særlige forhold på det lokale arbejdsmarked, kommunens beskæftigel-
sesindsats mv. I artiklen fokuseres specielt på, at kriteriet påvirkes af til- og fraflytnin-
ger, men der er som nævnt også andre forhold, der påvirker kriteriet, og formålet er at
kriteriet skal medvirke til at afspejle kommunens samlede udgiftspres som følge af
antallet af personer uden beskæftigelse i kommunen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll