Beretning afgivet den 6. september
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening. (Bilag 4)
Aktører:
AX20466
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B85/bilag/4/1791846.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 6. september 2017 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening [af Trine Torp (SF), Ida Auken (RV), Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2017 og var til 1. behandling den 27. april 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Det Økologiske Råd. Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom- menteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi- nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Politiske bemærkninger 1. En national handlingsplan mod plastforurening Udvalget finder, at plastforurening er et globalt problem, og kan konstatere, løsningen herpå diskuteres i mange inter- nationale fora. Udvalget finder, at løsningen på udfordrin- gen med plastforurening skal findes gennem en internatio- nal, nordisk og ikke mindst europæisk indsats, og der skal sættes ind på mange fronter. Den bedste beskyttelse af bor- gerne fås ved en samlet indsats på EU-niveau, men de nordi- ske lande kan samlet også bidrage til en kursændring mod en bæredygtig anvendelse af plast i en cirkulær økonomi. En selvstændig dansk indsats skal spille sammen med de inter- nationale indsatser, men samtidig sikre, at der tages hånd om særlige danske forhold. En effektiv løsning kræver, at der kommer bedre styr på, hvad der sker med plasten lige fra de kemiske stoffer, man bruger til at fremstille den af, til de produkter, som plasten indgår i. Det skal sikres, at den ikke ender i naturen, når man er færdig med at bruge plasten, men i stedet genanven- des. Et af målene er at adressere de voksende affaldsmæng- der, så de ikke forurener unødvendigt og ikke spilder unød- vendige ressourcer. 2. Eksisterende national indsats for at håndtere plastforurening Udvalget er af den opfattelse, at en indsats mod marint plastaffald og mikroplast er vigtig. Miljø- og Fødevaremini- steren har af samme grund sammen med de øvrige nordiske miljøministre foreslået et europæisk forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter og udtrykt bred opbakning og støtte til Europa-Kommissionens foreslåede pakke for cirkulær økonomi samt udarbejdelsen af en ambitiøs europæisk plaststrategi i 2017. Udvalget konstaterer, at marint affald er et stort fokusom- råde, og at Danmark siden 2015 som led i havstrategiens overvågningsprogram har gennemført undersøgelser med henblik på at få større viden om mængden og typerne af af- fald i havmiljøet. Der arbejdes også løbende på at udvikle metoder til overvågningen heraf for at understøtte behovet for yderligere indsatser. Danmark er generelt godt med i for- hold til de nationale initiativer vedrørende handlingsplaner, som er vedtaget i de regionale havkonventioner: OSPAR for Nordsøen og HELCOM for Østersøen. Gennem hav- og fi- skeriudviklingsprogrammet 2014-17 er der ligeledes afsat 3 mio. kr. til en informationsindsats om marint affald, hvoraf en stor del udgøres af plast, rettet mod brugere af havet og strandene. Der er også gennem hav- og fiskeriudviklingspro- grammet 2014-17 afsat 1 mio. kr. til regionalt koordineret vidensindsamling om marint affald. Forekomst og effekter af og kilder til forurening med mi- kroplast og mikroplast i spildevand og slam er også eksister- ende fokusområder. Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet to rapporter, der er med til at belyse og kvantifi- Til beslutningsforslag nr. B 85 Folketinget 2016-17 AX020466 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 B 85 Bilag 4 Offentligt cere problemstillingerne. Herudover er der givet tilskud til fire teknologiudviklingsprojekter med fokus på mikroplast i renseanlæg og afløb. Fastsættelse af reduktionsmål for plast i bl.a. miljøet, renseanlæg, havvand og forbrugerprodukter samt et overvågningsprogram forudsætter mere viden, end vi har i dag, og udvikling af en standardiseret målemetode for mikroplast. Derudover indeholder Danmarks ressourcestrategier, Danmark uden Affald 1 og 2, særskilte initiativer for plast. Gennem ressourcestrategierne er der givet støtte til indsatser for at øge plastgenanvendelsen både i kommuner og i ser- vicesektoren gennem vidensopbygning og praktiske projek- ter til at implementere og efterprøve løsninger. Som led i gennemførelsen af ressourcestrategierne er der ligeledes gi- vet tilskud til udviklingen af nye genanvendelsesteknologier og til design og produktion af plastemballager, der kan øge genanvendelsen. Udvalget forventer, at de igangsatte initiativer kan bidra- ge til kvalificerede beslutninger om, hvordan og hvor der skal sættes ind. 3. Regeringens planer for det videre arbejde med en national plasthandlingsplan Udvalget konstaterer, at arbejdet med en national hand- lingsplan mod plastforurening begynder, når der foreligger anbefalinger fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi og en plaststrategi fra EU. Udvalget ser frem til, at regeringen herefter inviterer alle Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man kan lave en national handlings- plan mod plastforurening. Anbefalingerne fra Advisory Board blev lanceret i juni 2017, og EU’s plaststrategi for- ventes i fjerde kvartal 2017. Plastforurening er et globalt problem, der også kalder på en international indsats. Udvalget noterer, at regeringen der- for har bakket op om indsatsen i EU, og udvalget ser lige- som regeringen frem til, at EU’s plaststrategi præsenteres. Miljø- og Fødevareministeriet har også arbejdet for en aktiv indsats i nordisk regi. På miljøministermødet den 29. april 2017 blev der besluttet et 2-årigt nordisk plastprogram og et styrket samarbejde på området. Udvalget ser frem til, at regeringen med de udgangspunkter og på baggrund af an- befalingerne fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, når EU’s plaststrategi foreligger, inviterer Folke- tingets partier til et arbejde med at tilvejebringe en national handlingsplan. Udvalget opfordrer på den baggrund ministeren til inden den 15. september 2017 at udarbejde et udkast til en henven- delse til Europa-Kommissionen om, hvilke generelle og konkrete tiltag EU’s plaststrategi bør indeholde. Udvalget finder, at en henvendelse fra ministeren med samtlige af Folketingets partier som medunderskrivere vil være et stærkt bidrag til at sikre maksimal dansk indflydelse på EU’s kommende plaststrategi. P.u.v. Pia Adelsteen (DF) formand 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 85 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 26/4-17 fra Det Økologiske Råd Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 85 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-17 fra Det Økologiske Råd, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 3