Svar på ULØ alm. del - spm. 151 om herreløse huse, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse ULØ 151.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ULØ/spm/151/svar/1426314/1791838.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
22. september 2017
2017-5031
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 8. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 151:
Vil ministeren kommentere den problemstilling, som Henrik Høegh, vice-
borgmester og formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kom-
mune, fremlagde på udvalgets høring om nedrivningspuljen 6/9-17 om herrelø-
se huse? Hvilke overvejelser giver problemstillingen ministeren anledning til?
Der henvises til videoen fra høringen (minuttal 13:46-13:47 samt 15:50-15:51):
http://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/ulø/tv?s=20161&m=tv.3934&as=1#pl
ayer
Svar:
Jeg er bekendt med problemstillingerne i yderområder med såkaldte herreløse
huse og kommunernes arbejde med at håndtere sagerne. Disse huse er typisk
dårligt beliggende og dårligt vedligeholdte, og er i de fleste tilfælde et dødsbo
med gæld, der hverken kan sælges i fri handel eller på tvangsauktion.
Kommunerne har med lov om byfornyelse og udvikling af byer redskaber til at
kondemnere, købe og nedrive de dårligste huse, og de kan anvende byfornyel-
sesmidler og pulje til landsbyfornyelse til indsatserne. Denne mulighed vil i vidt
omfang være en del af løsningen i forhold til de herreløse huse.
I oktober 2015 udsendte det daværende Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriet en vejledning til alle kommuner om procedurer for nedrivning af
herreløse huse. Vejledningen anbefaler kommunerne at etablere en tæt kontakt
med den lokale skifteret for løbende at være orienteret om eventuelle herreløse
huse. Kommunen og skifteretten kan f.eks. aftale, at skifteretten orienterer
kommunen, så snart en bobestyrer for et dødsbo meddeler, at der ikke er
grundlag for at sætte huset på tvangsauktion, fordi der ikke forventes købere til
at dække udgiften forbundet med tvangsauktionen. Kommunen kan herefter
vælge at købe huset og nedrive det.
Derudover oplyser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at der er igangsat et ud-
redningsarbejde om herreløse huse, som dels skal kortlægge omfanget af pro-
blemerne med disse huse i en række kommuner, dels skal undersøge, hvordan
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 151
Offentligt
Side 2/2
de forskellige parter i sager med herreløse huse samarbejder, håndterer barrie-
rer og løser problemstillinger.
Endvidere skal udredningsarbejdet belyse muligheder for at løse problemer
med herreløse huse på nye og mere smidige måder. Det kan blandt andet dreje
sig om nye samarbejds- og løsningsmodeller og nye juridiske muligheder for at
styrke kommunernes beføjelser for at gribe ind overfor herreløse huse.
Udredningsarbejdet gennemføres frem til foråret 2018, og udmunder i et sam-
menfattende notat. Jeg vil sørge for, at udvalget bliver orienteret om resulta-
terne af dette arbejde, når det er afsluttet.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen