Svar på FOU alm. del - spm. 169 om Auditørkorpset, i sin undersøgelse af rapporterne om krænkelser begået af styrker på Al Asad-basen i Irak, har været i kontakt med de mistænkte enheder, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 169)
Aktører:
Svar på FOU alm. del - spørgsmål 169 vedr. overgreb begået af styrker på Al Asad-basen. [DOK696145]
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FOU/spm/169/svar/1425772/1791327.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 21. september 2017 Folketingets Forsvarsudvalg har den 28. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 169 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil- lumsen (EL). Spørgsmål nr. 169: ”Ministeren bedes oplyse, om Auditørkorpset, i sin undersøgelse af rapporterne om krænkel- ser begået af styrker på Al Asad-basen i Irak, har været i kontakt med de mistænkte enhe- der. Herunder om auditørerne har talt med andre end de danske styrker på basen samt hvilke beviser, man lægger til grund for sin konklusion.” Svar: Indledningsvist skal understreges, at ingen danske soldater på Al Asad-luftbasen på noget tidspunkt har rapporteret om at have været direkte vidner til overtrædelser af grundlæg- gende rettigheder eller overgreb begået af irakiske sikkerhedsstyrker. Forsvarets Auditørkorps har oplyst følgende: ”I forbindelse med gennemførelse af efterforskningen i sager om mulige krænkelser har Auditørkorpset afhørt relevant militært personel, herunder det personel, som måtte antages Forsvarsudvalget 2016-17 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 169 Offentligt at være ansvarlig for, at rapporteringspligtige hændelser via kommandovejen blev meldt videre i det militære system. Auditørkorpset har i forbindelse med sine undersøgelser alene afhørt dansk tjenestegørende personel og har i forbindelse med afslutningen af sagerne lagt til grund, at der ikke var grundlag for at antage, at der blandt det involverede tjenestegørende personel var begået pligtforsømmelse ved at have undladt at rapportere hændelser af kommandovejen til Værnsfælles Forsvarskommando.” Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Forsvarets Auditørkorps. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen