Svar på spm. nr. S 1494: Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at et tilstrækkeligt antal unge søger og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvilket Danmark har brug for, således at der vil være et tilstrækkeligt

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
20. september 2017
Sags nr.:17/12089
Folketingets lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jacob Mark (S) har den 13. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål nr. S 1494, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1494:
”Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at sikre, at et tilstrække-
ligt antal unge søger og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvilket
Danmark har brug for, således at der vil være et tilstrækkeligt antal fag-
lærte til fremtidens arbejdsmarked til trods for regeringens besparelser på
erhvervsuddannelserne og den allerede eksisterende generationskløft
mellem faglærte?”
Svar:
Regeringen har ikke ændret ved ambitionen om, at flere unge skal vælge
en erhvervsuddannelse. Vi bakker fortsat fuldt op om målene for refor-
men af erhvervsuddannelserne fra 2015, der havde til formål at styrke
kvaliteten, mindske frafaldet og øge optaget.
I dag er det kun 18, 5 procent af eleverne fra 9. eller 10. klasse, der væl-
ger en erhvervsuddannelse. Det er for få, og denne udvikling skal vi have
vendt. Det er en større kulturændring at udfordre de unge i deres uddan-
nelsesvalg, så de søger mod erhvervsuddannelserne og ikke pr. automatik
vælger en gymnasial uddannelse. Regeringen har allerede igangsat nogle
initiativer og har en række på vej. Der er stadig brug for tid, før vi ser det
endelige resultat.
Erhvervsuddannelsesreformen har fokus på, at flere unge skal søge mod
erhvervsuddannelserne, og at der skal sikres høj kvalitet i undervisnin-
gen. Der blev bl.a. indført grundforløbets 1. del for at sikre et mere at-
traktivt ungdomsmiljø, bedre kvalitet i undervisningen ved bl.a. kompe-
tenceløft af lærerne, bedre videreuddannelsesmuligheder, eud10 og
20/20-ordninger m.m. Følgeforskningen viser, at de nye grundforløb for
unge har medført, at eleverne nu er mere motiverede og afklarede i deres
uddannelsesvalg.
2016-17
S 1494 endeligt svar
Offentligt
2
I trepartsaftalen blev der fastsat en overordnet målsætning om, at der
årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere
praktikpladser årligt end i dag. Der blev ligeledes indført fordelsuddan-
nelser, som trådte i kraft i 2017 og praktikpladsafhængigt AUB fra 2018.
Endvidere indgik der en række forslag til styrkelse af udskolingen og
sammenhængen til erhvervsuddannelsesområdet, herunder ændret for-
pligtelse til samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler, smidiggø-
relse af brobygningen og fremrykning af erhvervspraktikken i folkesko-
len. Disse initiativer er alle trådt i kraft.
Udskolingen er helt central i forhold til at sikre, at flere unge vælger en
erhvervsuddannelse. Der er derfor sendt et lovforslag i høring om, at der
skal indføres en ny praksisfaglig dimension af uddannelsesparathedsvur-
deringen, som kan sikre opmærksomhed på elevernes praksisfaglige
kompetencer. Indførelsen af en praksisfaglig dimension af uddannelses-
parathedsvurderingen kan imidlertid ikke stå alene i forhold til at sikre et
øget fokus på elevernes praksisfaglige kompetencer i udskolingen. Efter
forhandlingerne om en ny forberedende grunduddannelse skal vi derfor i
folkeskoleforligskredsen have en bredere drøftelse af, hvordan den prak-
sisfaglige undervisning i udskolingen kan styrkes.
Med henblik på at styrke 10. klasses orientering mod erhvervsuddannel-
serne har regeringen også foreslået at fremme den såkaldte 20/20-
ordning, som kombinerer 10. klasse med 1. del af grundforløbet på er-
hvervsuddannelserne. Det foreslås at ske ved, at eleven skal leve op til
adgangsforudsætningerne til eud i løbet af 10. klasse i den nye 20/20-
model. I dag skal eleverne leve op til adgangsforudsætningerne allerede
før skoleåret starter.
Vi afventer ligeledes stadig at se, hvordan gymnasiereformens indførelse
af karakterkrav får indvirkning på, at flere kommer til at vælge mod er-
hvervsuddannelserne samt forhandlingerne på det forberedende område.
Endeligt har eud-aftalekredsen i 2017 besluttet at justere erhvervsuddan-
nelsen for voksne (euv'en) med henblik på at øge tilgangen og give ad-
ministrative lettelser for skoler, elever og virksomheder. Dette lovforslag
er sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse januar 2018.
Som tallene tydeligt viser, så har det vist sig meget vanskeligt at ændre
søgemønstrene på dette område, og jeg overvejer derfor løbende, om der
er behov for yderligere tiltag.
I øvrigt vil jeg henvise til mine svar på S 1493 og S 1487 vedrørende
økonomien på erhvervsuddannelserne og finanslovsforslaget.
3
Med venlig hilsen
Merete Riisager


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
19. september 2017
Sags nr.:17/12088
Folketingets lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) har den 13. september 2017
stillet mig følgende spørgsmål nr. S 1493, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1493:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at de bebudede besparelser
på erhvervsuddannelserne fører til en nedjustering af målet om, at 25 pct.
af alle folkeskolelever skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, jf. artik-
len på b.dk den 11. september 2017 »Kritik: Regeringen dropper mål for
erhvervsskoler i det skjulte«?”
Svar:
Regeringen har ikke ændret ved ambitionen om, at flere unge skal vælge
en erhvervsuddannelse. Vi bakker fortsat fuldt op om målene for refor-
men af erhvervsuddannelserne fra 2015, der havde til formål at styrke
kvaliteten, mindske frafaldet og øge optaget.
Siden 2015 er reformen suppleret med en række initiativer, der har til
hensigt at øge søgningen til erhvervsuddannelserne bl.a. ændringer af
realkompetencevurdering og erhvervsuddannelse for voksne i 2016, tre-
partsaftalen om flere praktikpladser i 2016, indførelsen af en praksisfaglig
uddannelsesparathedsvurdering i udskolingen fra 2018/2019, nye ad-
gangsregler til de gymnasiale uddannelser fra 2019 samt de igangværende
forhandlinger om en forberedende grunduddannelse.
I øvrigt vil jeg henvise til mit svar på S 1487 vedr. økonomien på er-
hvervsuddannelserne og finanslovsforslaget.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2016-17
S 1494 endeligt svar
Offentligt


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
15. september 2017
Sags nr.:17/11860
Folketingets lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) har den 8. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål nr. S 1487, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1487:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre besparelser på over en halv
milliard kroner på erhvervsuddannelserne, som der lægges op til i forslaget til finanslo-
ven for 2018, når der samtidig er bred enighed om, at flere unge skal tage en er-
hvervsuddannelse?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at regeringen ikke foreslår at
spare over en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne på forslag
til finanslov for 2018.
Erhvervsuddannelserne er, på linje med de øvrige statslige områder, om-
fattet af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt De nuværende økonomi-
ske rammer nødvendiggør et løbende fokus på effektiv opgaveløsning og
mulige produktivitetsgevinster på tværs af hele staten. Regeringen er af
den opfattelse, at opgaverne kan løses smartere og billigere i alle dele af
den offentlige sektor – også på uddannelsesområdet.
Regeringen har stort fokus på, at vi skal have flere unge til at vælge en
erhvervsuddannelse. Reformen af erhvervsuddannelserne fra 2015 havde
til formål at styrke kvaliteten, mindske frafaldet og øge optaget. Siden
2015 er reformen suppleret med en række initiativer, der har til hensigt at
øge søgningen til erhvervsuddannelserne bl.a. ændringer af realkompe-
tencevurdering og erhvervsuddannelse for voksne i 2016, trepartsaftalen
om flere praktikpladser i 2016, indførelsen af en praksisfaglig uddannel-
sesparathedsvurdering i udskolingen fra 2018/2019, adgangsbegrænsnin-
ger til de gymnasiale uddannelser fra 2019 samt de igangværende for-
handlinger om en forberedende grunduddannelse.
Desværre er den forventede stigning i antallet af elever, som søger ind på
en erhvervsuddannelse, indtil videre ikke indtruffet som forventet. Mål-
2016-17
S 1494 endeligt svar
Offentligt
2
sætningen er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse di-
rekte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020. På nuværende
tidspunkt er søgningen knap 19 pct.
På forslag til finanslov for 2018 er bevillingerne til erhvervsuddannelser-
ne derfor justeret, så bevillingerne matcher de seneste skøn for aktivite-
ten i 2018 på baggrund af den seneste kendte adfærd i perioden 2015-
2017. Der gennemføres således ikke besparelser på over en halv milliard
på erhvervsuddannelserne med finanslovsforslaget, men der foretages en
justering af forventninger til aktiviteten.
Hvis søgningen til erhvervsuddannelserne viser sig at stige i løbet af
2018, vil skolernes bevilling også stige, da aktivitet og tilskud følges ad i
taxametersystemet. Justering af forventninger til aktiviteten på erhvervs-
uddannelserne på finanslovsforslaget har derfor ikke nogen reel betyd-
ning for skolernes tilskud per elev, men det er klart, at skolernes økono-
mi bliver påvirket, når aktiviteten udebliver.
Med venlig hilsen
Merete Riisager