Hvad er ministerens holdning til, at kommunerne angiveligt kan tjene godt 67.000 kroner om året ved at lade en borger blive på kontanthjælp i stedet for at tildele vedkommende førtidspension
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Kirsten Normann Andersen
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
Svar på spm. S 1498.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1498/svar/1425386/1790510.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 13. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. S 1498 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1498: ”Hvad er ministerens holdning til, at kommunerne angiveligt kan tjene godt 67.000 kroner om året ved at lade en borger blive på kontanthjælp i stedet for at tildele ved- kommende førtidspension, og giver det regeringen anledning til snarligt at justere til- skuds- og udligningssystemet?” Svar: En borger skal modtage førtidspension, hvis reglerne herfor er opfyldt. Men hvis der er en chance for, at en ledig kan komme i beskæftigelse, vil det være bedst for både borgeren og samfundsøkonomien. Derfor er det også vigtigt for mig, at det kommunale finansieringssystem understøtter, at kommunerne har et økonomisk incitament til ikke at fastholde borgere på offentlig forsørgelse. Omlægningen af refusionssystemet med virkning fra 2016 styrker netop kommuner- nes økonomiske incitamenter til at få borgerne, der langvarigt har modtaget overfør- selsindkomster, i beskæftigelse - uanset hvilken ydelse de modtager. Det skal ses i lyset af, at kommunerne kun får 20 pct. i refusion efter et år på offentlig forsørgelse. Dette gælder for både førtidspension og kontanthjælp. Det er således ikke alene udligningssystemet, som spiller ind på kommunernes øko- nomiske incitamenter på beskæftigelsesområdet. Der er bl.a. også skatteindtægter, ydelsernes størrelse og refusionssystemet at tage i betragtning. Der kan også være afledte udgifter forbundet med borgere, som er langvarigt på overførselsindkomst. Det er således også vanskeligt at forestille sig, at en kommune vil søge at fastholde borgere på en lav overførselsindkomst i tre år alene for at opfylde et kriterium i udlig- ningssystemet. Herudover vil jeg henvise til, at der pågår et arbejde i Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring mulige ændringer i tilskuds- og udlignings- systemet i forlængelse af omlægningen af refusionssystemet. I dette arbejde er de kommunale incitamenter også et vigtigt hensyn. Regeringen afventer udvalgets rap- port ved årsskiftet, før regeringen tager stilling til mulige ændringer i tilskuds- og udlig- ningssystemet. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll Sagsnr. 2017 - 4383 Doknr. 485914 Dato 19-09-2017 2016-17 S 1498 endeligt svar Offentligt