Grund- og nærhedsnotat vedr. indgåelse af aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (ETS linking)

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 19. september 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres syste-
mer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Energi-, For-
synings- og Klimaministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende for-
slag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af EU af en aftale mellem
EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med
CO2-kvoter (’ETS linking’), KOM (2017) 0427.
Materialet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Kli-
maudvalg.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0427 Bilag 1
Offentligt


Side 1/4
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af EU af
en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres
systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’)
KOM(2017) 427
Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 16. august 2017 fremsat forslag til EU’s indgåelse
(ratifikation) af en aftale mellem EU og Schweiz, som sammenkobler deres syste-
mer for handel med CO2-kvoter. Aftalen er et resultat af EU’s langsigtede målsæt-
ning om at udvikle et globalt CO2-marked ved at sammenkoble systemer for handel
med CO2-kvoter, hvilket vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisafta-
len. EU’s kvotehandelsdirektiv giver mulighed for at sammenkoble EU’s kvotehan-
delssystem (EU ETS) med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de
er kompatible og lever op til en række betingelser, som det er tilfældet med det
schweiziske. Efter flere års forhandlinger nåede parterne i januar 2016 til enighed
om en aftale. Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle
struktur for sammenkoblingen af de to systemer.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller økonomiske konse-
kvenser for statsfinanserne, samfundet eller erhvervslivet.
Regeringen kan støtte udkastet til rådsafgørelse om EU’s ratifikation af aftalen.
Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element
af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked. Rege-
ringen støtter derfor også op om at sammenkoble EU’s kvotehandelssystem med
det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve op til de
gældende kriterier.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2017) 427 den 16. august 2017 fremsat for-
slag til EU’s ratifikation af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af
deres systemer for handel med CO2-kvoter (ETS). Forslaget er oversendt til Rådet
Dato
19. september 2017
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0427 Bilag 1
Offentligt
Side 2/4
i dansk sprogversion til 16. august 2017 og fremsat sammen med forslaget til EU's
undertegnelse af aftalen.
Udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked gennem sammenkobling af
systemer for handel med CO2-kvoter er et af EU’s langsigtede politiske mål, hvilket
også vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisaftalen. Denne målsæt-
ning er reflekteret i EU’s kvotehandelsdirektiv, som etablerer EU’s kvotehandelssy-
stem (EU ETS). Kvotehandelsdirektivets artikel 25 giver mulighed for, at EU ETS
kan sammenkobles med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de
lever op til en række betingelser, og at systemerne i øvrigt er kompatible.
På denne baggrund bemyndigede Rådet i december 2010 Kommissionen til at
indlede forhandlinger med Schweiz om at sammenkoble EU’s og Schweiz’ kvote-
handelssystemer. Det schweiziske system for handel med CO2-kvoter er overord-
net meget tilsvarende EU’s kvotehandelssystem og pålægger de schweiziske kvo-
teomfattede virksomheder sammenlignelige krav og vilkår. Efter flere års forhand-
linger nåede parterne i januar 2016 enighed om en aftale.
Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle struktur for
sammenkoblingen af de to kvotehandelssystemer. For at sikre kompatibilitet inde-
holder aftalen en række kriterier, som systemerne skal opfylde. Kriterierne vedrører
bestemmelserne for CO2-kvoter og opgørelse heraf, kvoteregistre, auktionering af
kvoter og luftfart. Der etableres til dette formål et direkte link mellem de to syste-
mers registre. Endvidere indeholder aftalen bestemmelser for håndtering af sensitiv
information og koordination mellem parterne, herunder etableringen af en fælles
styrekomité. Endelig indeholder aftalen bestemmelser for yderligere sammenkob-
ling med tredjeparter.
Kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne på miljøområdet. For så vidt
angår den specifikke aftale vedrører denne sammenkoblingen mellem EU’s kvote-
handelsdirektiv og en tredjepart, hvilket alene hører under EU’s enekompetence.
Aftalen skal derfor udelukkende undertegnes og indgås (ratificeres) af EU.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192 (1) og artikel 218 (6a) i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter godkendelse fra Europa-
Parlamentet træffer Rådet afgørelse om bemyndigelse til undertegnelsen af aftalen
med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådsafgørelse indeholder tre indledende paragraffer, som beskriver
forslagets kontekst. De indledende paragraffer informerer om at:
1) I henhold til Rådets afgørelse [XXX] af […] blev aftalen undertegnet den […
november 2017] med forbehold for dens ratifikation på et senere tidspunkt.
Side 3/4
2) Systemer for handel med CO2-kvoter er politiske værktøjer, som reducerer
udledningen af CO2 på en omkostningseffektiv måde. Sammenkoblingen af
sådanne systemer forventes at føre til en global pris på udledningen af CO2,
hvilket vil øge kvotehandels omkostningseffektivitet. Udviklingen af et velfunge-
rende globalt CO2-marked gennem sammenkobling af systemer for handel
med CO2-kvoter er et af EU’s langsigtede politiske mål, hvilket også vil bidrage
til at implementere målsætningerne i Parisaftalen.
3) Aftalen bør godkendes på vegne af EU.
Rådsafgørelsen indeholder derudover tre operative artikler, hvori det anføres at:
1) Aftalen godkendes på vegne af Unionen, og aftaleteksten er knyttet til afgørel-
sen.
2) Formanden for Rådet udpeger den person, som på EU’s vegne er beføjet til at
udveksle de godkendelsesinstrumenter, der er omtalt i aftalens artikel 21, med
henblik på at udtrykke EU’s samtykke til at blive bundet af aftalen.
3) Afgørelsen træder i kraft den […].
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Rådets vedtagelse af afgørelsen sker i henhold til TEUF artikel 218 (6a) efter god-
kendelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissions vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
EU’s kvotehandelsdirektiv (direktiv 2003/87/EF) og luftfartskvotehandelsdirektivet
(direktiv 2008/101/EF) er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov
nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
EU’s ratifikation af aftalen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Da Schweiz’ kvoteomfattede drivhusgasudledninger er meget begrænsede, forven-
tes koblingen af EU’s og Schweiz’ systemer for handel med CO-kvoter ikke at på-
virke kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem. Derfor skønnes aftalen ikke at ville få
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Aftalen påvirker ikke kvotetildelingen i Danmark og har derfor ingen administrative
konsekvenser for staten eller de danske kvotebelagte virksomheder.
Side 4/4
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Aftalen vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser, idet aftalen ikke påvirker
den samlede kvotemængde, og at EU’s reduktionsmål for de kvotebelagte sektorer
derfor er uændret. Aftalen kan dog medvirke til at realisere EU’s mål om at udvikle
et velfungerende globalt karbonmarked ved at forbinde systemer for handel med
CO2-kvoter.
8. Høring
Forslaget til rådsafgørelse er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning til ratifikation af aftalen blandt medlemsstaterne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådsafgørelse om EU’s ratifikation
af aftalen mellem Den Europæiske Union og Schweiz om sammenkobling af deres
systemer for handel med CO2-kvoter.
Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element
af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked. Rege-
ringen støtter derfor også op om aftalen om at sammenkoble EU’s kvotehandelssy-
stem med det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve
op til de kriterier, som blev fastlagt i forbindelse med indhentelse af Kommissionens
mandat til at indlede forhandlingerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Notat om indhentelse af Kommissionens mandat til at indlede forhandlingerne om
en aftale blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 9. december 2010.