Svar på spm. nr. S 1489: Vil ministeren kommentere artiklen »Eniig går uden om bredbåndspulje« i Midtjyllands Avis fra 30. august 2017, herunder oplyse, om ministeren mener, at man bør etablere serviceforpligtelser i tyndt befolkede egne,
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Minister: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Spørger: Karin Gaardsted
- Til: Lars Christian Lilleholt
Svar på spm. S 1489.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1489/svar/1425205/1790116.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Karin Gaardsted (S) har den 12. september 2017 stillet mig følgende spørgsmål S 1489, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 1489: "Vil ministeren kommentere artiklen »Eniig går uden om bredbåndspulje« i Midtjyllands Avis fra 30. august 2017, herunder oplyse, om ministeren mener, at man bør etablere serviceforpligtelser i tyndt befolkede egne, hvor de ikke selv er i stand til at få etableret internet, fordi udbyderen ikke vil indgå samarbejde? Svar God bredbåndsdækning er en politisk prioritet. Der er generel og bred enighed om, at telepolitikken i Danmark skal basere sig på principperne om en markedsbaseret og teknologineutral udrulning. Telebranchen investerer hvert år mere end 6 mia. kr. i sektoren, og det har bl.a. bidraget til, at vi i Danmark har fået stadig bedre dækning og stadig hurtigere bredbånd både på mobilnettet og på de faste bredbåndsforbindelser. Investeringerne i opgradering af nettene og bedre dækning sker løbende og er ikke klaret fra den ene dag til den anden, og derfor er indførelse af forsyningspligt på bredbånd ikke den rigtige løsning. Gode rammer for telebranchen kombineret med dialog og lokalt samarbejde er derimod de væsentligste instrumenter til at sikre en tilfredsstillende dækning med respekt for den markedsbaserede og teknologineutrale udrulning. En enig teleforligskreds besluttede da også den 3. marts 2016, at der ikke skulle indføres forsyningspligt på bredbånd. Det skete på baggrund af en analyse, som viste, at en sådan forsyningspligt indebærer risiko for konkurrenceforvridning. Samtidig ville forsyningspligt på bredbånd kunne medføre en betragtelig ekstra omkostning for den samlede telebranche – en omkostning, som i sidste instans måtte forventes at blive overvæltet på bredbåndskunderne. Endelig vil en forsyningspligt på bredbånd alene kunne omfatte bredbånd med relativt lave hastigheder. Det skyldes den gældende EU-regulering på området. Ministeren Dato 19. september 2017 J nr. 2017-2815 2016-17 S 1489 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Selskabet Eniig, der omtales i dén artikel, som spørgeren henviser til, er et forbrugerejet andelsselskab med knap 400.000 andelshavere i Nord- og Midt- jylland. Det er efter min klare opfattelse ikke en politisk opgave, men en opgave for selskabets ejere at fastlægge retningen og omfanget af selskabets investeringer. Jeg har dog noteret mig, at flere andre forbrugerejede selskaber har valgt at deltage aktivt i projekter, der søger tilskud fra bredbåndspuljen. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt