IFU alm. del - svar på spm. 71 om, hvor mange af de personer, der årligt i perioden 2013-2016 har fået tildelt dansk statsborgerskab, som tidligere har fået afslag på en ansøgning om dansk statsborgerskab, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 71.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/spm/71/svar/1425176/1790051.pdf

Ministeren
Side 1/2
18. september 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 12191
Akt-id 279154
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 71
(alm. del) efter ønske fra Laura Lindahl (LA) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 71:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ministeriet har kendskab til, hvor mange af de
personer, der årligt i perioden 2013-2016 har fået tildelt dansk statsborgerskab,
som tidligere har fået afslag på en ansøgning om dansk statsborgerskab, og i
bekræftende fald bedes ministeren oversende oplysninger herom til udvalget.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
foretaget et udtræk fra Indfødsretskontorets Tjekliste-system (TLS).
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke har været muligt at udarbejde en
opgørelse for 2013, idet der ikke er de fornødne registreringer vedrørende
genoptagelsessager i TLS til at kunne foretage et retvisende udtræk af data fra før
2014.
Nedstående tabel viser antallet af personer (hovedpersoner), som har fået tildelt
dansk statsborgerskab i perioden fra 2014 til 2016, og som tidligere har fået afslag
på en ansøgning om dansk statsborgerskab:
2014 2015 2016
Antal personer ca. 1.200 ca. 2.500 ca. 800
Kilde: Tjekliste-systemet (TLS). Tallene er foreløbige og er for 2014 opgjort pr. 6.
september 2017, mens tallene for 2015 og 2016 er opgjort pr. 31. januar 2017.
Det bemærkes, at opgørelsen alene vedrører, de personer som er optaget på lov
(hovedpersoner), og ikke de på loven optagne hovedpersoners børn under 18 år
(bipersoner). Det bemærkes endvidere, at børn kun erhverver indfødsret som
biperson til en hovedperson, hvis hovedpersonen har del i forældremyndigheden
over barnet, og hvis barnet er ugift, bosat i Danmark og ikke er sigtet for eller har
Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71
Offentligt
Side 2/2
begået kriminalitet, der i medfør af cirkulæreskrivelsens § 19 udelukker
statsborgerskab eller giver karenstid.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
TLS er opbygget som et journaliseringssystem og ikke som et egentligt
statistiksystem.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz