Rapport fra Center for Landdistriktsforskning om Økonomiske virkninger af kollektive jordvarmeanlæg i landdistrikter

CLF Report 62:
Økonomiske virkninger af kollektive jordvarmeanlæg i landdistrikter
Ud fra en landdistriktssynsvinkel vurderer denne rapport de energimæssige, økonomiske og soci-
ale potentialer og udfordringer ved at øge brugen af kollektive, vertikale jordvarmeanlæg i områ-
der uden for fjernvarmenettet
Resume
Formålet med rapporten er at beskrive de økonomiske og sociale virkninger af øget anvendelse af
lodret jordvarme i områder uden for fjernvarmenettet. Dette har interesse set i et ressource- og
landdistriktsperspektiv, både fordi det kan være med til at opfylde målsætninger om energiomstil-
ling frem mod 2050, og fordi kollektive jordvarmeanlæg vil kunne udnyttes i en mere avanceret
energiforsyning i de mindre byer uden fjernvarme.
I rapporten er der foretaget beregninger for tre faser af implementeringen af denne form for jord-
varme.
I initialfasen kan forventes en beskæftigelseseffekt på 848 årsværk direkte, 374 indirekte og 303
induceret, samlet 1524 årsværk for investeringsperioden samlet. Den samlede indkomsteffekt er
852 mio. kr., og der er ekstra skatteindtægter på 244 mio. kr.
Hvis der på sigt i modningsfasen opnås en forøget udnyttelse svarende til 10% af grundlaget, som
er er antallet af husstande med oliefyr i område 4, vil dette i investeringsperioden kunne resultere
i en årlig ekstrabeskæftigelse på 445 direkte, 277 indirekte og samlet 942 ekstra beskæftigede i pe-
rioden.
Da investeringen i jordvarme er en meget langsigtet investering vil der være tale om en forskyd-
ning eller fremrykning af investeringsaktiviteten, således at man senere, når netværkene er etable-
ret, vil spare ressourcer.
På sigt vil de kollektive varmenet være særlig velegnede til nyttiggørelse af overskudsvarme og
evt. til lagring af energi fra vedvarende energikilder, hvilket er meget efterspurgt, efterhånden
som vedvarende energi udgør en større andel af energiforsyningen.
Analysen foretages som en udløber af projektet, KOLD, Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne.
Projektet er gennemført i samarbejde med Heatplan A/S og har modtaget støtte fra den Syddan-
ske OPI pulje.
Læs hele rapporten "Økonomiske virkninger af kollektive jordvarmeanlæg i landdistrikter", som er
forfattet af Henning Jørgensen.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 146
Offentligt


Økonomiske virkninger af kollektive
jordvarmeanlæg i landdistrikter
Henning Jørgensen
Center for Landdistriktsforskning
Syddansk Universitet
2017
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 146
Offentligt
Kollektiv vertikal jordvarme
1
Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller
dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget
herfra er uddrag til anmeldelser.
© Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatteren, 2017.
Center for Landdistriktsforskning
CLF Report 62/2017
ISBN: 978-87-93462-10-6
Undersøgelsen er udført i samarbejde med Heatplan A/S indenfor KOLD projektet (Kollektiv Opvarmning
i LandDistrikterne). Stor tak til Søren Andersen og Thorbjørn Stenholm for velvilligt samarbejde under
tilrettelæggelsen af projektet. For undersøgelsens udformning og resultater er alene forfatteren ansvarlig.
Projektet har modtaget støtte fra den syddanske OPI pulje.
Henning Jørgensen
Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi
Syddansk Universitet
Niels Bohrs Vej 9-10
DK-6700 Esbjerg
Tlf.: 6550 3534
E-mail: hpj@sam.sdu.dk
Forsidefoto: Word Ill.
Kollektiv vertikal jordvarme
2
1. INDHOLDSFORTEGNELSE
Sammenfatning.............................................................................................................................................3
2. Indledning.................................................................................................................................................4
2.1. Kollektiv jordvarme i område 4.........................................................................................................4
Begrundelse for at ændre afgiften, så el-drevne jordvarmeanlæg fremmes..............................................6
2.2. Formålet med denne rapport..............................................................................................................9
3. Fremgangsmåder i analysen ..................................................................................................................12
3.1. Indledning........................................................................................................................................12
3.2. Faseopdelingen................................................................................................................................12
3.3. Input-output-analysen......................................................................................................................16
Investeringsbeslutninger og tilpasning. ..................................................................................................21
4. Varmepumper i energiforsyningen.........................................................................................................24
4.1. Indledning........................................................................................................................................24
4.3. Ressourcegrundlaget set i et landdistrikts perspektiv ......................................................................29
5. Beregninger af afledt og induceret aktivitet ...........................................................................................31
5.1. Datagrundlag og beregning .............................................................................................................31
Pilotfasen................................................................................................................................................32
Initialfasen..............................................................................................................................................33
Spredningsfasen......................................................................................................................................33
Modningsfasen. ......................................................................................................................................33
6. Understøttet social og erhvervsmæssig aktivitet i landdistrikterne ........................................................37
6.1. Understøttet social aktivitet.............................................................................................................37
6.2 Understøttet erhvervsmæssig aktivitet i landdistrikterne..................................................................37
7. Konklusion. ............................................................................................................................................38
8. Perspektivering.......................................................................................................................................39
9. Referencer ..............................................................................................................................................40
Kollektiv vertikal jordvarme
3
SAMMENFATNING
Formålet med denne rapport er at beskrive de økonomiske og sociale virkninger af øget
anvendelse af lodret jordvarme i områder udenfor fjernvarmenettet. Dette har interesse
set i et ressource- og landdistriktsperspektiv af flere grunde. Hvis man skal opfylde de
officielle målsætninger om at nå et fossilfrit samfund i 2050 og målsætninger om at halv-
delen af energiforbruget stammer fra vedvarende energi i 2030, så er en af metoderne at
bruge el baseret på vedvarende energi i varmeforsyningen på landet, hvor bl.a. oliefyr
gradvist skal udfases for at nå målene. For bygninger, som ligger i en passende afstand,
og det vil i praksis sige i landsbyer, er kollektive jordvarmeanlæg en mulighed som i
øjeblikket undersøges i en række pilotforsøg mht. de tekniske forhold omkring dimensi-
onering mv. Når disse forhold er afklaret vil der kunne igangsættes en investeringsfase,
som vil kunne lede til betydelig aktivitet i den periode hvor energiomstillingen fra fossil
energi til vedvarende jordvarmeenergi foregår. Samtidig foregår der en afklaring af mu-
lighederne for at føje andre vedvarende kilder, herunder overskudsvarme fra proces og
detailhandel ind i systemet til et såkaldt termonet.
Det er formålet med denne rapport at se på hvilke faktorer, der spiller en rolle for inve-
steringsforløbet og hvilken aktivitet, der kan forventes i landdistrikterne med hensyn til
indkomstskabelse, beskæftigelse og skattegrundlagspåvirkning og dermed for det offent-
lige serviceniveau, som er en af forudsætningerne for fastholdelse af bosætningen i lands-
byerne.
Analysen foretages som en udløber af et projekt, hvor der konkret gennemføres et pilot-
projekt for at vurdere en række tekniske spørgsmål i tilknytning til etablering af kollektive
jordvarmesystemer i områder, hvor den anvendte varmeteknologi typisk er enten indivi-
duelle oliefyr eller træpillefyr. Dette projekt har fået titlen KOLD, Kollektiv Opvarmning
i LandDistrikterne.
Med udgangspunkt i en beskrivelse af de overvejelser, der indgår i investeringsbeslutnin-
gen og omkostningsstrukturen for de kollektive jordvarmeanlæg, er der først foretaget en
beskrivelse af tre faser af investeringsforløbet. Der opereres her med en initialfase, en
spredningsfase og en modningsfase. Dernæst er der foretaget beregninger af de forvente-
lige effekter på beskæftigelse, indkomstdannelse og skattegrundlag. Beregningen viser,
at der i initialfasen kan forventes en beskæftigelseseffekt på 848 årsværk direkte, 374
indirekte og 303 induceret, samlet 1524 årsværk. Den samlede indkomsteffekt er 852 mio.
kr. og der er ekstra skatteindtægter på 244 mio.kr. For effekten gennem sprednings og
modningsfasen er der foretaget en beregning af en forøget udnyttelse svarende til 10% af
grundlaget, som er er antallet af husstande med oliefyr i område 4. En sådan 10% aktivi-
tetsforøgelse svarende til at 10% ekstra husstande vil omlægge til kollektiv jordvarme
frem mod 2030 vil resultere i en årlig ekstrabeskæftigelse på 445 direkte, 277 indirekte
og samlet 942 ekstra beskæftigede i perioden. Den årlige indkomsteffekt bliver 555
mio.kr. og der er øgede skatteindtægter på 161 mio. kr. Da investeringen i jordvarme er
en meget langsigtet investering vil der være tale om en forskydning eller fremrykning af
Kollektiv vertikal jordvarme
4
investeringsaktiviteten, således at man senere, når netværkene er etableret, vil spare res-
sourcer som følge af de lavere årlige omkostninger ved at drive anlæggene. På sigt vil de
kollektive varmenet være særlig velegnede til modtagelse og dermed nyttiggørelse af
overskudsvarme fra procesenergi og detailhandel i landsbyerne i såkaldte termonet og der
vil være mulighed for at lagre energi fra vedvarende energikilder med års- og døgnvaria-
tion, hvilket er meget efterspurgt, efterhånden som vedvarende energi udgør en større
andel af energiforsyningen.
Med den situation som landdistrikterne befinder sig i med hastig afvandring mod de større
byområder vil etableringen af kollektive jordvarmeanlæg og termonettet være et kærkom-
ment bidrag til at sænke omkostningerne ved at bo i de ikke fjernvarmebetjente områder.
Samtidig kan der være betydningsfulde sociale og erhvervsmæssige fordele ved den ak-
tivitet som er knyttet til at etablere de kollektive anlæg. Det vil således være naturligt at
betragte de kollektive jordvarmeanlæg under den tredelte bundlinjes, perspektiv med den
miljømæssige, økonomiske og sociale dimension, hvilket man i stigende grad får øje for
også på det politiske niveau.
2. INDLEDNING
2.1. KOLLEKTIV JORDVARME I OMRÅDE 4
Med udgangspunkt i regeringens overordnede målsætning om at nå frem til et lavemissi-
onssamfund baseret på vedvarende energi i 2050 og et mellemfristet mål om at mindst
50% af energiforbruget i 2030 er baseret på vedvarende energi, fremlagde energikommis-
sionen i april 2017 en række anbefalinger om den omstilling som bør foregå i perioden
2020 til 2030. Energikommissionen lægger vægt på at omstillingen sker omkostningsef-
fektivt og at man ønsker at følge en markedsbaseret og teknologineutral fremgangsmåde,
dvs. at man i stedet for på forhånd at udvælge de teknologier, som man anser for de mest
fordelagtige, vil lade den teknologiske og markedsmæssige udvikling vise vejen frem til
Kollektiv vertikal jordvarme
5
den omstilling som på den mest omkostningsminimerende måde sikrer de målsætninger
som er opstillet. Man peger samtidig på at elektrificering vil være en af vejene til at sikre
at vedvarende energi får en større rolle i omstillingen bort fra de fossile energikilder. I det
ikke kvotebelagte område som bl.a. omfatter transport og boligopvarmning forventer man
at man gradvist vil kunne introducere mere el i energisammensætningen. Det er bekendt
at introduktionen af el på trafikområdet går ganske trægt. Men på bolig- og bygningsop-
varmningsområdet er der en gryende udvikling i gang hvor man ved hjælp af el-drevne
varmepumper i stigende grad lykkes med at reducere anvendelsen af fossil energi. Dette
kan bl.a. ske ved forskellige former for varmepumpesystemer: luft-vand, horisontale og
vertikale jordvarmepumper eller mere specielle pumpesystemer der udnytter overskuds-
varme i detailhandelens kølesystemer eller i biologiske nedbrydningsprocesser, det så-
kaldte termonet.
I denne undersøgelse ses der på det potentiale der kan være ved at satse på kollektivt
forbundne vertikale jordvarmesystemer i de områder der betegnes som område 4, dvs.
områder der ligger udenfor de fjernvarmedækkede og naturgasdækkede områder. I disse
områder er alternativet ofte enten oliefyr eller træpillefyr. Der kan ofte opnås en reduktion
af varmeudgifterne til en tredjedel af de tidligere udgifter til opvarmning og varmt brugs-
vand. Samtidig kan man sikre at bl.a. billig vindmølleenergi eller solenergi er kilden til
den el som driver varmepumperne. Der er derfor meget store positive gevinster ved denne
omstilling. Energikommissionen har da også i sine anbefalinger netop lagt vægt på at for
boligopvarmningsområdet og i produktionen er det naturligt at fjernvarmesystemet om-
lægges fra brændsler til el via varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme i det om-
fang, det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.
I Erhvervsministeriets Regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2017 omtales en
abonnementsordning for varmepumper, som giver virksomheder mulighed for at indkøbe
varmepumper, som de så driver hos boligejere i tyndt befolkede områder, hvor man ikke
har adgang til et kollektivt net og hvor der i dag benyttes oliefyr og andre fossile opvarm-
ningsformer (Erhvervsministeriet, 2017). Denne ordning kan måske især være en hjælp
til boliger i det åbne landskab, mens den kollektive jordvarmeløsning, som er i fokus i
dette projekt, især vil være en god løsning i landsbyerne, idet forudsætningen for at skabe
de kollektive net er, at bygningerne har en passende lav afstand til hinanden.
Der har været en vis forventning til at biomasse kan erstatte de fossile brændsler, dels i
den lokale individuelle opvarmning som er i fokus i denne undersøgelse, dels i fjernvar-
meværkerne, der går bort fra kul og over til biomasse. For de individuelle oliefyr, der
omstilles til biobrændsel, kan denne omstilling føre til at vedvarende energi erstatter fossil
energi. Energikommissionen har imidlertid angivet en forventning om at der på sigt kan
opstå mangel på biomasse, da der mange steder samtidig satses på omstilling hertil, hvor-
ved der gradvist kan forventes at opstå knaphed og priserne på biomasse derfor vil øges.
Biomasse anses derfor kun overgangsvist som en væsentlig kilde til omstillingen.
Det er også kendt at omstillingen fra fossil energi til biobrændsler vil indebære at man
satser på energiformer der har en væsentlig lavere energitæthed. Derved vil transportbe-
hovet og transportomkostningerne blive en begrænsende faktor på en måde som man ikke
har set siden de fossile energier blev introduceret i energiforsyningen i det nittende år-
hundrede. (Moreno-Cruz, J. and M. Scott Taylor, 2012).
Der er dog også muligheder for at introducere bioenergi i naturgasnettet, i det omfang det
lykkes at opnå en omkostningseffektiv måde at opgradere naturgas, bl.a. fra landbruget
og sende det ind i naturgasnettet. Energikommissionen forventer at gas stadig skal have
Kollektiv vertikal jordvarme
6
en rolle i den fremtidige energiforsyning, men i det omfang det lykkes altså med ”grønne
energigasser”.
Man må derfor forvente at det ikke vil være et fokusområde at anvende kollektive jord-
varmesystemer i de områder der er henlagt som naturgasområder.
Den afgiftspolitik, som har været anvendt, har hidtil ikke understøttet jordvarme. Det for-
ventes at der med PSO-afgiftens gradvise afskaffelse over årene 2017-2021 og fokus på
fordelene ved at omlægge energiforsyningen til el baseret på grønne kilder vil ske en
gradvis ændring af afgiftsstrukturen, sådan at man fremover i højere grad vil fremme an-
vendelsen af el-drevne varmepumper, herunder varmepumper baseret på jordvarme.
PSO-afgiftens afskaffelse forventes at give størst besparelse per beskæftiget i Syd, Vest
og Nordjylland og i Kalundborg.
BEGRUNDELSE FOR AT ÆNDRE AFGIFTEN, SÅ EL-DREVNE
JORDVARMEANLÆG FREMMES
Det miljøøkonomiske Råd diskuterer i rapporten fra 2017 virkningen af at fastsætte af-
gifter, som ikke er optimale i forhold til at tage hensyn til de miljømæssige omkostninger.
I figur 1 er tilfældet illustreret. D er efterspørgselskurven for el, mens pmo står for de
private marginalomkostninger ved produktion af el og dermed er udbudskurven. Den ure-
gulerede markedsligevægt forekommer, hvor efterspørgselskurven skærer den vandrette
udbudskurve mærket pmo. Forbruget af el bliver dermed q0. smo er de samfundsmæssige
marginalomkostninger ved produktionen af el. Forskellen mellem pmo og smo er de mil-
jømæssige marginalomkostninger ved elproduktionen.
Figur 1. Velfærdeffekt af afgiftsniveauer på el.
Her er det antaget at de private marginalomkostninger ved produktionen af el er kon-
stante, men at den miljømæssige skadevirkning af elproduktionen øges med elforbruget
fordi et større forbrug vil være baseret på en mere intensiv anvendelse af fossile i forhold
til gendannelige ressourcer (vind og biomasse). Den uregulerede anvendelse af el vil i det
viste tilfælde lede til at man anvender q0 enheder el og nettovelfærdseffekten for samfun-
det vil være -a. Indføres miljømæssigt optimale afgifter vil man kunne begrænse anven-
delsen af el til q1, hvor man undgår skadevirkningen a. Forbrugerne betaler en lidt højere
pris for el men det kompenseres dels af at der skabes et skatteprovenu og dels ved at man
undgår den miljømæssige skadevirkning vist ved arealerne c og a. Man får altså en gevinst
Kollektiv vertikal jordvarme
7
ved at pålægge en optimal afgift på el. Afgiften fastlægges ikke kun ud fra hensynet til at
opnå en miljømæssigt hensigtsmæssig begrænsning af elforbruget, men også ud fra at
elafgiften kan være med til at skaffe skatteprovenu. Det betyder ifølge Det økonomiske
Råd at man i øjeblikket har sat elafgiften højere end det mest hensigtsmæssige, og man
bremser derfor omstillingen til vedvarende energi på en uhensigtsmæssig måde. Sætter
man en afgift på t2 vil man undgå skadevirkningen d, c og a men netto vil der være et
skattemæssigt dødvægtstab på b. Afgiften t2 er sat så areal b og a er lige store. Derved
bliver hele gevinsten ved at man begrænser forbruget af el spist op. Sætter man en afgift
over t2 vil man netto lide et samfundsmæssigt tab. Hvis man f.eks. sætter afgiften til t3 vil
man netto miste velfærd svarende til det gule areal, arealerne e + g. Det fremgår af den
miljømæssige rapport at Det miljøøkonomiske Råd vurderer at man aktuelt har sat elaf-
giften for højt og det har dels den umiddelbare effekt at man årligt lider et samfundsmæs-
sigt tab, men det spænder også ben for den dynamiske omstilling fra fossile energikilder
til fornybare energikilder, som man kan få gennem at anvende mere el.
Netop dette aspekt er vigtigt for udbredelsen af varmepumper idet det bremser omstillin-
gen fordi driften af varmepumperne kræver el.
I Det miljøøkonomiske Råds analyse anvendes en konstant privat marginalomkostning
og en ligeledes konstant marginal miljømæssig skadevirkning. Det indebærer at det tab
der opstår ved en for højt sat elafgift er mindre end den i figur 1 viste effekt. For el-
området kan der argumenteres for at velfærdstabet er større end det der fremgår af Det
miljøøkonomiske Råds rapport, men det forudsætter altså at skadevirkningen øges som
følge af at udvidet produktion i højere grad baseres på fossile kilder eller kilder der i
forhold til vindenergi har højere CO2 belastning.
Der er fremsat et forslag til nye afgifter på det energipolitiske område og der har været
kommentarer hertil om at disse forslag ikke tager tilstrækkeligt hensyn til et af Danmarks
styrkepositioner, som er udvikling og kontrolsystemer til smarte energinet. Indretningen
af afgiftssystemet er et meget dynamisk område og spiller selvsagt meget ind på hvor stor
udbredelse udbygningen med kollektiv jordvarme kan få. Det er dog sandsynligt at afgif-
ter der påvirker udbygninger med varmepumper vil blive indrette så de styrker udviklin-
gen, idet der både i Klimarådet og i Energikommissionens rapporter er peget på at var-
mepumper bør fremmes for at sikre at boligopvarmningsområdet bidrager til energiom-
stillingen fra fossil til vedvarende energi.
Det fremgår af Skatteministeriets analyse af afgifterne at der er grund til at sænke afgifter
der vedrører el til opvarmning, dels er de nuværende afgifter forvridende:
Den almindelige elafgift på almindeligt elforbrug medfører høje forvridningsomkostnin-
ger fordi niveauet for afgiften er meget højt. I forhold til en grøn omstilling vil det dog
have en særlig interesse at reducere elafgiften for varme.
..
En lempelse af elvarmeafgiften vil bidrage til at mindske afgiftsspændet mellem eldrevne
varmepumper mv. og henholdsvis biomasse og fossile brændsler. Det vil bidrage til at
integrere en større mængde el i energisystemet. En lempelse af elvarme-afgiften vil lige-
ledes gøre det mere økonomisk attraktivt at nyttiggøre overskudsvarme ved hjælp af var-
mepumper.
Skatteministeriet (2017) Afgifts- og tilskudsanalysen. Delanalyse 4. s.28
Kollektiv vertikal jordvarme
8
Det må betyde at de hidtidige beregninger af privatøkonomien for valg af varmepumper
og dermed den autonome omstilling kan opfattes som et underestimat. (Energistyrelsen,
2011. Skatteministeriet, 2017). Hertil kommer, at hvis fjernvarmeværkerne engagerer sig
i omstillingen med kollektive løsninger i område 4 vil disse anlæg resultere i billigere og
mere sikre omstillingsmuligheder for borgerne i fjernvarmeområde 4, udenfor de nuvæ-
rende fjernvarmenet.
Fokus på indretning af afgifterne så de fremmer de smarte energinet vil også på sigt
komme de egentlige termonet med udnyttelsen af spildvarmen fra proces og detailhandel
til gode.
Idet disse net kræver god koordinering af opvarmnings- og kølebehov med pumper og
kontrolsystemer, som netop hører under styrkepositionen for danske virksomheder i pro-
vinsen. Der er derfor fra flere sider interesse i at øge forskning og udvikling på dette
område og sikre at afgiftsstrukturen ikke lægger hindringer i vejen herfor.
Fjernvarmeværkerne kan have en interesse i at engagere sig i udviklingen i anvendelsen
af kollektive jordvarmenet i område 4, idet energiomstillingen allerede med det stigende
antal lavenergihuse indebærer at afstandene i det eksisterende fjernvarmenet øges i for-
hold til den transmitterede energi. Her har man overvejelser om udbygning med lavtem-
peratur termonet. Over tid er man i fjernvarmeforsyningen gået fra net med høj til net
med stadig lavere temperatur, som bl.a. har den fordel at de reducerer varmetabet i led-
ningerne. (Köfinger et al., 2016). De kollektive jordvarmenet kan siges at være en vide-
reudvikling af dette eller eksempler på lavtemperatur termonet, så erfaringerne herfra vil
kunne udnyttes i design af lavtemperatur fjernvarmenet. Det vil også være nemmere at
indføje spildvarme i lavtemperatur fjernvarmenet. Det kan være nødvendigt at hæve
spildvarmekilders temperatur for at indføre den i det nuværende fjernvarmenet. Det vil
ikke være nødvendigt for at indføje det i lavtemperatur fjernvarmenet og kollektive jord-
varmeanlæg, som kan modtage og direkte udnytte spildvarme helt ned til lidt over 5 gra-
der.
Gennem den senere tid har landdistrikterne og yderområderne opnået at få mere politisk
bevågenhed også fordi det påvirker samfundsdebatten og valgresultaterne, at der opstår
en dualitet mellem udviklingen i de større byer og resten af landet. Der er hos en del af
befolkningen bekymring omkring tendensen til bevægelse fra land til by og de negative
konsekvenser, som dette kan have for befolkningens levevilkår, sammenhængskraften de
erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i udkantsområderne. På europæisk plan forven-
tes at den andel af befolkningerne, der bor i byerne, vil stige fra 73% i 2014 til 80% i
2050. (FN. Dept. of Economic and Social Affairs, 2014). Hvilke virkemidler man har til
at bremse op for nogle af disse tendenser er et spørgsmål, som optager mange, ikke mindst
de, som bor i landdistrikter og yderområder, og som gerne fortsat vil have deres fremtid
der.
Krav om nærhed og bæredygtige leveformer og grøn omstilling fremhæves i stigende
grad som en udviklingschance og et indsatsområde med sandsynlige gunstige effekter for
landdistrikterne og yderområderne. OECD, EU og Nordisk Ministerråd og den danske
regering taget begrebet til sig i de senere år, og også regionalt og i kommunerne er man
optaget af det (Det Nationale Bioøkonomipanel, 2014; EU-Kommissionen, 2012; OECD,
2009).
Kollektiv vertikal jordvarme
9
At man ved at omstille fra fossil til bæredygtig alternativ energi kan fremme og dynami-
sere udviklingen i landdistrikterne, er man i stigende grad begyndt at indse. Der er for-
håbninger om, at fossil omstilling og satsning på grøn energi og bioøkonomi kan vise sig
at skabe nye værdikæder, og dermed bidrager til at styrke og modernisere fremherskende
erhvervsgrene i landdistrikterne. Der er også forventninger til, at energiomstillingen kan
skabe helt nye landdistriktsbaserede erhvervseventyr og aktivere nye kompetencer. En-
delig ser man at omstillingen til vedvarende energi kan sikre, at afhængigheden af fossile
brændsler og råstoffer reduceres med gavnlige virkninger i et bredere perspektiv i sam-
fundet.
Uanset den store opmærksomhed, så er forsøgene med omstilling til vedvarende energi
med enkelte undtagelser, stadig på et indledende stade. Det er vigtigt at gøre sig klart, at
mange af teknologierne inden for vedvarende energi endnu ikke er fuldt kommercielt
markedsmodne, og der mangler grundlæggende forskning og afgifts- og tilskudsordnin-
ger, der kan drive udviklingen fremad mod kommercielle produkter. Det betyder så også,
at der er store usikkerheder med at klargøre potentialerne for landdistrikterne.
I Danmark er man dog kommet langt med vedvarende energi og ser f.eks. en meget dy-
namisk udvikling med udnyttelsen af biogas og med denne ressources integration i ener-
giinfrastrukturen i samfundet. Dette område har også været støttet betydeligt og kan på
sigt spille en rolle ved opgradering til naturgasnettet samtidig med at naturgassen gradvist
udfases efter 2030. Til gengæld må man forvente at med de udmeldinger der har været
fra klimarådet og energikommissionen, herunder om teknologineutralitet, vil der være
mindre fokus på at støtte denne teknologi fremover. Derfor er der behov for at finde al-
ternativer og her kan jordvarmen være en væsentlig medspiller. I det omfang biogassen
anvendes til elproduktion er der et samspil mellem biogasanvendelsen og varmepumpe-
teknologien. Der er også fra landbrugene eksempler på at overskudsvarme fra landbrugs-
driften kan overføres fra landbrugene til termonettene, når disse etableres i større omfang.
2.2. FORMÅLET MED DENNE RAPPORT
Det er formålet med denne rapport at foretage en analyse af de økonomiske virkninger af
en udbygning med kollektive jordvarmeanlæg i landsbyer, der ligger udenfor fjernvarme-
værkernes forsyningsområder.
Analysen foretages i samarbejde med et projekt, hvor der konkret gennemføres et pilot-
projekt for at vurdere en række spørgsmål i tilknytning til etablering af kollektive jord-
varmesystemer i områder, hvor den anvendte varmeteknologi typisk enten er individuelle
oliefyr eller træpillefyr.
Dette projekt har fået titlen KOLD, Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne.
Om dette projekt angiver Heatplan A/S, som står for pilotprojektet, at formålet med pro-
jektet er at teste og dokumentere en løsning, der består af et kollektivt net af jordvarme-
boringer og individuelle varmepumper. Projektet gennemføres i samarbejde med Billund
Varmeværk, og har til formål at afdække uafklarede aspekter ved løsningen, herunder
planlægningsmæssige, juridiske, økonomiske og praktiske problemstillinger. I projektet
etableres et mini-fjernvarmenet bestående af mindst 3 bygninger i en lille landsby mellem
Kollektiv vertikal jordvarme
10
Billund og Vorbasse. Her foretages dataindsamling, der skal indgå i en testrapport, som
efter projektets afslutning kan danne grundlag for udarbejdelse af business-cases for in-
teresserede forsyningsselskaber.
Først fastlægges fysisk dimensionering og budget- og omkostningsstruktur for et typisk
anlæg, som dækker en del eller hele behovet i en mindre by/landsby.
Ud fra beskrivelsen af det typiske anlæg vurderes de økonomiske virkninger af en udbyg-
ning af lignende anlæg til et givet niveau, som fastlægger potentialet for denne type var-
meforsyning, samt for delmål herudfra, f.eks. 10% af det potentielle niveau eller 50% af
det potentielle niveau, svarende til de målsætninger som angives på andre områder hvor
man ønsker at anvende en højere andel af alternative energikilder.
For de valgte udbygningsandele beregnes med en regionaløkonomisk model de sam-
fundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, indkomst og skattegrundlagsbidrag.
Den regionaløkonomiske model er baseret på Danmarks Statistiks Input output database
og tilpasset de landsdele hvori denne teknologi især er relevant, hvilket typisk vil være i
områder der ligger i en vis afstand fra de urbaniserede dele af landet. I den regionaløko-
nomiske tilgang er beskæftigelse og indkomstvirkning i landdistrikterne derfor forbundet
med og nært knyttet til bosætnings- og fastholdelsesmålsætninger. Tilsvarende er bidrag
til skattegrundlag forbundet med en fastholdelse af landdistrikternes attraktivitet gennem
muligheden for at sikre et attraktivt kommunalt service- og forsyningsniveau.
Der foretages en kvalitativ analyse af de forhold, som kan spille ind for samfundets og
forbrugernes valg af denne teknologi som alternativ til nuværende opvarmningsteknologi
enten i form af individuelle oliefyr eller træpillefyr samt muligheder for at koble de kol-
lektive anlæg til andre kilder f.eks. i form af lokale sol- eller restvarme fra andre processer
eller restvarme fra virksomheders og detailhandlendes køleprocesser. Eventuelle dyna-
miske skalaøkonomiske effekter kan ligeledes påvirke den fremtidige udbygning.
Som nævnt ovenfor er energiomstillingen et område, hvor der er foregår en meget dyna-
misk udvikling. Samtidig er der typisk tale om investeringer i meget varige forbrugsgo-
der. Dette indebærer at der kan være usikkerhed og mange kan være tøvende om hvad der
er den optimale løsning ved valget mellem forskellige teknologier. Der er et stort behov
for at følge udvikling og også løbende at vurdere mulige implikationer i forhold til land-
distrikternes udvikling.
Formålet med pilotprojektet er at indsamle data og erfaringer med forholdet mellem de
lodrette boringer, sammenkoblingen heraf og tilknytningen til de individuelle varme-
pumper. Erfaringerne skal senere danne grundlag for typiske anlæg med f.eks. 5 op til
25 tilsluttede bygninger.
Hovedformålet med denne rapport er at beskrive de forventninger der er til udbygningen
med kollektive jordvarmeanlæg.
Udbredelsen af kollektiv lodret jordvarme rummer potentiale for at øge det erhvervs-
mæssige aktivitetsniveau i landdistrikterne, idet aktiviteterne i forbindelse med kollektiv
jordvarme fortrinsvist lokaliseres her, og ressourcestrømmene også i al væsentlighed er
baseret i den rurale og marine økonomi. Men det er også inde i billedet, at udviklingen
kan påvirke erhvervsstrukturen i landdistrikter i en positiv retning. Det sker som følge
af, primære sekundære aktiviteter og brancher underlagt ressourcebegrænsninger og an-
dre begrænsninger suppleres med højteknologiske og servicerelaterede aktiviteter i de
mere vækstrettede erhverv. Hvis en sådan udvikling finder sted, kan den samlede vækst
Kollektiv vertikal jordvarme
11
i landdistrikterne nærme sig væksten i de geografiske områder der her større del af er-
hvervstyngden udenfor de primære og sekundære erhverv.
Rapporten søger at besvare følgende spørgsmål:
• Hvilke indkomstmæssige og beskæftigelsesmæssige effekter kan man forvente
af en udbygning af kollektiv vertikal jordvarme i Danmark i de relevante lands-
dele?
• På hvilken måde bremses beslutningerne om at investere i kollektiv jordvarme?
• Hvilken betydning kan udbygningen have for lokale forhold som skattegrundlag,
der danner grundlag for serviceudbud og dermed bosætningsbeslutninger i lokal-
områderne?
• Hvilke effekter kan udbygningen have for de sociale strukturer og erhverv, som
understøttes af energiomstillingens aktivitet?
Rapporten gennemgår i afsnit 3 fremgangsmåden med faseopdeling og forudsætninger
for beregningerne i forhold til ressourcegrundlag og udbygningsmuligheder for de frem-
tidige kollektive jordvarmeanlæg. I afsnit 4 ses der på jordvarmens rolle i energiforsynin-
gen. I afsnit 5 foretages beregning af afledede effekter på bl.a. indkomst og beskæftigelse.
I afsnit 6 behandles de kollektive jordvarmeanlægs mulige rolle som understøttende ak-
tivitet i forhold til de øvrige sociale og erhvervsmæssige aktiviteter i landdistrikter. Der-
efter følger konklusion og perspektivering.
Kollektiv vertikal jordvarme
12
3. FREMGANGSMÅDER I ANALYSEN
3.1. INDLEDNING
I dette afsnit beskrives fremgangsmåderne i beregningerne i denne analyse, idet der først
skitseres en faseopdeling af den forventede udvikling, dernæst foretages kvantificering af
nogle af udviklingsfaserne og endelig foretages en analyse af de usikkerhedsmomenter,
som kan bremse udviklingen.
3.2. FASEOPDELINGEN
Det er valgt her at opdele det forventede forløb i følgende faser:
Pilot-projektfasen
Initialfasen
Spredningsfasen
Modningsfasen.
I pilotprojektfase, som forløber nu med pilotprojekter i forskellige sammenhænge (f.eks.
KOLD projektet og projekter i Middelfart og Silkeborg) projekteres og etableres kollek-
tive jordvarmeanlæg enten i lille skala i eksisterende byggeri eller i lidt større skala i
nybyggeri. Pilotprojekterne etableres med støtte med henblik på at indhøste tekniske data
og erfaringer med selve anlæggenes dimensionering og kapacitet.
I initialfasen etableres flere anlæg med kollektive jordvarmeanlæg i område 4 med ud-
gangspunkt i de erfaringer der er gjort i pilotprojekterne. Det er vurderingen at i denne
fase kan ca. 3800 husstande deltage i de kollektive varmeløsninger. I denne fase er der
fokus på anvendelsen af jordvarmen uden kobling til overskudsvarme. Årsagen til at dette
er valgt er at støtteordningerne i øjeblikket udgør en hindring for at man kan anvende
overskudsvarme i de kollektive net.
I spredningsfasen antages det at flere husstande, når de ser resultaterne fra projekterne i
den initiale fase gradvist vælger at foretage lignende investeringer. Dette kan enten ske
ved at der opnås overbevisende besparelser i den initiale fase eller ved at der gives en
støtte til udbygning af kollektive net. Der forventes en forhandling i løbet af efteråret
2017 om en ny energiaftale i hvilken støtteordninger med henblik på at overkomme usik-
kerheden ved de kollektive anlæg.
I modningsfasen forventes der så i KOLD projektet at man kan nå en stor del af de 36%
af husstandene i område 4. Her vil der derfor blive foretaget en multiplikatorberegning af
denne 10% omlægning.
I modningsfasen kan man forestille sig at man i videst mulig omfang indbygger adgang
til overskudsvarme for at få det fulde udbytte. Dermed skifter de kollektive jordvarmean-
læg til at være egentlige termonet. Balancen mellem behov for varme typisk især om
Kollektiv vertikal jordvarme
13
vinteren og behov for køling især om sommeren bliver naturligvis udfordringen på læn-
gere sigt.
Figur 3.1. Boliger uden fjernvarme efter opvarmningsform.
Kilde: Dst.dk Statistikbanken. BOL105.
Anm: Beboede boliger.
Ved en analyse af udbygning af de kollektive jordvarmeanlæg kan man vælge en eller
flere af de forskellige tilgange for at vurdere den økonomiske virkning, som udbygningen
har. Man kan f.eks. anlægge en driftsøkonomiske tilgang for at se på rentabiliteten af de
investeringer som foretages og for at se på om private aktører har incitament til at foretage
de nødvendige investeringer og herunder vurdere om eventuelle støttesystemer er til-
strækkelige til at sikre de private incitamenter.
Man kan også anlægge en samfundsøkonomisk tilgang for at se om det samfundsøkono-
misk er fordelagtigt at gennemføre de nødvendige investeringer. Her sammenligner man
fordele og ulemper for forskellige aktører i økonomien og sammenvejer for at se om der
samlet set er så store fordele af udbygningen at man ville kunne kompensere de der måtte
have ulemper af udbygningen. Ved den samfundsøkonomiske cost-benefit analyse vil
man typisk se på et mindre antal alternative udformninger af udbygningen for at se hvilke
alternativer der har positiv samfundsmæssig nettofordel og som derfor er samfundsmæs-
sigt hensigtsmæssigt at gennemføre. Dernæst vil man blandt de alternativer, der har po-
sitiv nettofordel, pege på de, der har de største nettofordele. Den samfundsøkonomiske
evaluering med cost-benefit analysen vil især være relevant i områder af økonomien, hvor
der er kapacitetsbegrænsninger, dvs. i de urbaniserede erhvervsøkonomiske centre. Så-
danne analyser lægger større vægt på et beregne fordelene ved at anvende ressourcerne
til et bestemt formål, her kollektive jordvarmeanlæg, sammenlignet med til de fordele,
som ville opstå ved de bedste alternative anvendelser af ressourcerne. Anvendelse af in-
put, f.eks. arbejdskraft anses i den samfundsøkonomiske analyse som en omkostning, idet
man ser på hvad arbejdskraften alternativt kunne have frembragt i anden anvendelse og
0
50000
100000
150000
200000
250000
300000
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Boliger uden fjernvarme efter opvarmningform
Centralvarme med olie Centralvarme, ikke olie og naturgas
Varmepumpe Elvarme
Kollektiv vertikal jordvarme
14
tilsvarende for andre ressourcer. Den samfundsøkonomiske analyse er derfor især rele-
vant hvor arbejdskraften kunne være anvendt i anden produktion, hvilket er relevant på
samfundsmæssigt niveau og især på længere sigt. Ser man på oprettelsen af arbejdsplad-
ser i et regionalt eller lokalt perspektiv er det knapt så sikkert at der er alternative anven-
delsesmuligheder. Der kan lokalt være mangel på beskæftigelsesmuligheder og især på
kort sigt. I et landdistrikt kan der f.eks. være så få andre beskæftigelsesmuligheder lokalt
at arbejdskraft, som anvendes i et projekt ellers ville gå ledig eller flytte bort fra området.
Det kan derfor på et regionalt niveau være relevant at supplere den samfundsøkonomiske
analyse med en analyse, der fokuserer på de beskæftigelsesmuligheder, som opstår, når
der foretages en udbygning af erhvervsaktiviteten med aktiviteter indenfor energiomstil-
ling.
Der er tidligere gennemført samfundsøkonomiske analyser med cost-benefit metoden for
flere forskellige varmeløsninger herunder de lodrette jordvarmeanlæg (Energistyrelsen,
2011). I samme undersøgelse har man foretaget en privatøkonomisk analyse bl.a. for at
se på om de støtteordninger der var gældende på undersøgelsestidspunktet var tilstrække-
lige til at husholdningerne af sig selv ville vælge den ønskede udbygning, samt for at se
på forskellige parametres betydning for de privat- og samfundsøkonomiske resultater og
usikkerheden herom.
En analyse, der fokuserer på de økonomiske virkninger af et projekt uden at foretage en
sammenvejning af fordele og ulemper kaldes under tiden på engelsk for en impact-ana-
lyse, hvilket netop afspejler at man måler effekten således som denne spreder sig fra det
oprindelige indslag ud i de omgivende dele af økonomien som ringe i vand. Input output
analysen er et eksempel på en impact-analyse, hvor man fokuserer på hvordan udbygnin-
gen af en aktivitet medfører at andre sektorer også oplever en stigning i aktiviteten fordi
de skal levere input. I input-output analysen antager man at der er et fast forhold mellem
den mængde som et erhverv skal producere af en vare og de input som erhvervet efter-
spørger fra andre sektorer. På den måde kan man beregne den aktivitetsstigning i forskel-
lige erhverv, som en forøgelse af et erhvervs produktion giver anledning til.
I forhold til en analyse af udbygning med kollektive jordvarmeanlæg får man gennem
input-output analysen en beregning af aktivitetsstigningen i de erhverv, som leverer til
investeringsaktiviteten, samt i de erhverv, som leverer til de leverende erhverv, etc. På
den måde er input output beregningen i virkeligheden samtidig en kvantitativ repræsen-
tation af den værdikæde, som de innovative energivirksomheder indgår i. Input output
analysen er altså et instrument, der følger værdikæden og beregner effekten i de forskel-
lige led. Yderligere er det muligt at spore den indkomstdannelse, der sker i hvert led af
værdikæden samt den beskæftigelse der genereres i hvert led. Når man summerer over
effekten i hvert led får man den samlede afledede effekt på indkomster og beskæftigelse
af de aktiviteter, som man sætter i gang.
Input-output modellen, som anvendes i beregningerne kan regionaliseres og dermed til-
passes et landdistriktsområde ved at justere for hvor stor en del af efterspørgslen i hvert
led som er produceret lokalt. De nærmere forhold omkring regionaliseringen er gennem-
gået nedenfor i afsnit 3.3.
Der er en række samfundsmæssige og økonomiske forudsætninger og problemstillinger i
forbindelse med en input-output-analyse, som der kan være grund til nærmere at se på ud
fra en landdistriktssynsvinkel. Et af de kritiske spørgsmål, der rejser sig, når man foreta-
ger beregning af afledede effekter af nye tiltag i landdistriktsområder, er om man over-
vurderer eller undervurderer effekterne i landdistrikterne. I den sammenhæng kan man på
Kollektiv vertikal jordvarme
15
den ene side argumentere for at det at anvende input-output-analyse med en implicit an-
tagelse om, at der er ledige ressourcer kan medføre, at man overvurderer den kortsigtede
aktivitetsskabelse. Det skyldes, at de tal man når frem til med beregningerne nødvendig-
vis må opfattes og fortolkes som potentielle beskæftigelsestal - ikke med sikkerhed reali-
serede. Det afhænger nemlig af, om man lokalt har konkurrenceevne indenfor de sektorer,
der skal levere. Med den type regionaliserede input-output-beregning, der her er anvendt,
har man ganske vist konstateret, at leveringsdygtige erhverv findes i regionen. Det er
netop, hvad regionaliseringen af input-output-tabellen har som formål. Men selv om er-
hvervene er til stede, er det ikke sikkert, at de vil være konkurrencedygtige sammenlignet
med lignende erhverv i andre dele af landet eller udenfor landet. Hvis de ikke er konkur-
rencedygtige, vil leverancerne blive foretaget af virksomheder eller ansatte, som hører
hjemme i andre dele af landet eller i udlandet.
På den anden side kan der også argumenteres, for at beregningerne undervurderer de
langsigtede beskæftigelsesmæssige og indkomstmæssige effekter af udbygning af kollek-
tiv jordvarme. Det skyldes, at en række andre aktiviteter er afhængige af den aktivitet,
som skabes. Som omtalt ovenfor er der servicesektorer, som er afhængige af den skabte
aktivitet. Nogle af disse afhængige aktiviteter er inkluderet i beregningen af de afledede
effekter. Det drejer sig især om de erhvervsmæssige effekter. Derimod er f.eks. offentlig
virksomhed i landsdelen ikke medinddraget. Det samme gælder aktiviteter, som findes i
området, fordi der er en koncentration af bestemte erhvervsmæssige aktiviteter uden, at
de nødvendigvis er leverandører. Da energiomstilling er en branche som egner sig godt
til at udføres af virksomheder i landdistrikterne kan den aktivitet, som de skaber, være
med til at opretholde en række andre serviceaktiviteter i lokalsamfundene.
Man skelner undertiden i regionaløkonomiske fremstillinger mellem basal og ikke basal
erhvervsaktivitet, hvor den basale erhvervsaktivitet er den aktivitet som leder til salg ud
af regionen, jf. McCann, 2001. I landdistrikter vil det typisk være tilfældet for landbrugs-
og industriproduktion. Den ikke-basale erhvervsaktivitet kaldes også i denne sammen-
hæng for serviceerhverv, idet de ikke-basale erhverv servicerer de beskæftigede i basis-
erhverv og ikke-basiserhverv. Dette gælder både med materielle goder og med ikke-ma-
terielle goder. Servicesektoren sælger kun varer og tjenesteydelser til regionens befolk-
ning, mens basiserhvervene sælger varer og tjenester ud af regionen. Forholdet mellem
den samlede beskæftigelse i regionen og beskæftigelsen i regionens basiserhverv kaldes
den økonomiske basismultiplikator. Ved vækst i basiserhvervene vil der følge en lang
række jobs med i servicesektorerne, både fordi der skal leveres inputs til basiserhvervene
men også fordi der skal leveres varer og ydelser til de beskæftigede i både basis og ikke
basissektorer. Jo mere sammenknyttet basiserhverv og ikke-basiserhverv er, gennem le-
verancenetværk, jo stærkere bliver den økonomiske basismultiplikator. Relevansen heraf
i forhold til kollektiv jordvarme er, at se på hvor meget af den samlede aktivitet i et land-
distriktsområde, som er afhængig af aktiviteten i de virksomheder der foretager energi-
omstillingen. Denne forholdsvis forenklede tilgang er ikke direkte anvendt her, men der
er alligevel forsøgt at foretage en vurdering af aspekter af dette gennem at beregne de
skatteindtægter, som energivirksomhedernes aktivitet giver anledning til, og som kan an-
vendes til at sikre serviceniveauet i landdistriktskommunerne. Dette skattegrundlag kan
siges at medvirke til at sikre et offentligt serviceniveau, som landsdelens borgere anser
for så tilfredsstillende at de fortsat ønsker at være bosatte i landsdelen. Der vides at være
stor konkurrence mellem kommuner i Danmark om at levere et offentligt ydelsesniveau,
som virker tilfredsstillende og sikrer bosætning.
Kollektiv vertikal jordvarme
16
Blandt servicesektorerne, der leverer ydelser til de basale erhverv, optræder den offentlige
sektor. I beregningerne af den afledede og inducerede effekter fortages der ikke nogen
vurdering af, i hvilket omfang energiomstillingen og den dermed skabte aktivitet påvirker
den offentlige sektor, idet input outputberegninger fokuserer på ændringerne i den er-
hvervsmæssige aktivitet samt det private forbrug. Der foretages heller ikke beregning af
effekter for de private serviceerhverv, som leverer til andre end de erhvervssektorer, hvis
aktivitet forøges som følge af den nye til energiomstillingen knyttede aktivitet. Med be-
regningen af skatter imødekommes noget af den tankegang der ligger bag den økonomi-
ske basismodel, idet skatterne kan være grundlag for en del offentlig aktivitet, f.eks. sko-
ler, infrastruktur og kultur og fritidsaktiviteter, som ellers ikke ville være mulig, og som
kan have betydning for et områdes bosætningsmæssige attraktivitet på længere sigt.
3.3. INPUT-OUTPUT-ANALYSEN
De konkrete beregninger af de beskæftigelsesmæssige virkninger tager udgangspunkt i
den omkostningsstruktur, dvs. fordelingen på omkostningsarter, som gælder for et kol-
lektivt jordvarmeanlæg af den valgte type. På selve anlægget, dvs. ved etablering og drift,
er der en direkte beskæftigelse. Anlægget efterspørger herudover en række materialer og
ydelser, og ud fra anlæggets omkostningsstruktur foretages der således en tilordning af
aktiviteterne efter de brancher, som kan levere disse input.
De indirekte virkninger af aktiviteten fra de kollektive jordvarmeanlæg beregnes dernæst
ved hjælp af en input-output-model bygget over en regionaliseret input-output-tabel, som
er nærmere omtalt nedenfor. Input output koefficienterne i denne tabel er tilpasset til den
relevante region og tabellen er derefter brugt som grundlag for en regional input-output-
model, hvormed de indirekte og inducerede effekter af de kollektive jordvareanlæg kan
beregnes.
Det er valgt ud fra den forventede udbygning med anlæg at fokusere på landsdelene Syd-
jylland og Vestjylland, der anses for repræsentative med hensyn til erhvervssammensæt-
ning for de områder, som de forventede nye anlæg vil ligge i første omgang. Senere vil
anlæggene blive udbredt til hele landet men dog stadig overvejende i landdistrikter med
en erhvervsstruktur, som svarer til det som her er anvendt.
Det er endvidere valgt at bruge data for landsdele i stedet for regioner, idet landsdelene
er mere erhvervsmæssigt homogene end regionerne. I forbindelse med strukturreformen
i 2007 blev det regionale niveau ret heterogent mht. urbaniseringsgrad, og det er i denne
sammenhæng en beregningsmæssig ulempe. Landsdelene er i Danmarks Statistiks indde-
ling mere anvendelig som en enhed, idet de internt er mere homogene og dermed har
nogenlunde ensartede problemstillinger i forhold til erhvervsaktivitet og vækst.
Beregningen af de regionale input-output-koefficienter er baseret på, at de tekniske koef-
ficienter for indenlandske leverancer til øvrige erhverv og til endelig anvendelse opdeles
i en regional koefficient og en koefficient for leverancer fra andre indenlandske regioner.
Beregningen af den regionale koefficient baseres bl.a. på såkaldte lokaliseringskoeffici-
enter, der viser et regionalt erhvervs andel af den samlede produktion sammenlignet med
samme erhvervs andel på nationalt plan. Lokaliseringskoefficienterne svarer stort set til
den sammenligning der ses af figur 3.2. I figur 3.2 er beskæftigelsesandelene på regionalt
Kollektiv vertikal jordvarme
17
plan sammenlignet med beskæftigelsesandelene på nationalt plan for 2013. Ved bereg-
ningen af lokaliseringskoefficienterne er det ikke beskæftigelsesandele, men produkti-
onsværdiandele som sammenlignes, men ellers er sammenligningen tilsvarende.
De nærmere forhold omkring fremgangsmåde i beregningerne vil blive introduceret i det
følgende sammen med de data der danner grundlag for beregningerne.
Det fremgår af figur 3.2, at erhvervenes andele af de forskellige erhverv varierer meget i
de forskellige regioner i Danmark. Især ses det, at de primære og sekundære erhvervs
andele er højere i Syd- og Vestjylland end i landet som helhed, og at de tertiære erhvervs
andele tilsvarende er højere i landet som helhed. Det er denne sammenhæng som den
regionaliserede input output model tager hensyn til. Ud over lokaliseringskoefficienterne
anvendes såkaldte krydsindustrikoefficienter, der for leverancer fra én sektor til en anden
sammenligner den leverende sektors position i regionaløkonomien med den modtagende
sektors position. Hvis den leverende sektor er relativt lille i regionen, mens den aftagende
sektor er relativt stor, må en større del af leverancerne komme fra andre regioner eller fra
udlandet. Input-output-koefficienterne justeres i overensstemmelse hermed.
For de geografiske områder, som investeringerne i de kollektive jordvarmeanlæg er knyt-
tet til, er de primære og en del af sekundære varefremstillende sektorer typisk velrepræ-
senterede, mens private servicesektorer er mindre velrepræsenterede, jf. Figur 3.2. Dette
får konsekvenser for den detaljerede leverancestruktur i modellen. For beregningerne be-
tyder det, at i det omfang at der efterspørges varer fra private serviceerhverv, leveres de i
højere grad fra andre regioner end ved leverancer fra de varefremstillende erhverv, som
er velrepræsenterede i den relevante region.
Modelteknisk er dernæst de primære erhverv, landbrug, skovbrug, mv., fiskeri og råstof-
udvinding som udgangspunkt eksogeniseret, således at produktionen er udefra bestemt i
disse tre sektorer. Der henvises her til, at disse sektorer er stærkt regulerede og derfor
ikke kan ventes at udvide produktionen, når efterspørgslen stiger. Denne korrektion fore-
tages ofte for at undgå, at der forekommer urealistiske effekter i de primære erhverv på
kort sigt. Dette er en problemstilling, som Petersan, (2002) vurderede i en beregning af
regionaløkonomiske virkninger af et bioetanolprojekt i Nebraska. Som omtalt ovenfor
kan man bryde denne forudsætning og foretage beregninger, hvor de primære erhverv er
efterspørgselsdrevne, for så vidt det er relevant.
Input koefficienter for regionalt input beregnes ud fra de nationale input koefficienter ved
at justere med regionale lokaliserings-koefficienter og krydsindustri-koefficienter. På den
måde tages der hensyn til at den regionale effekt af ekstra efterspørgsel kan være svagere
i en region på grund af lækage af efterspørgsel til andre regioner og til udlandet. Efter
traditionel metode beregnes den regionale Leontief inverse matrice. Multipliceres denne
med aktiviteten ved investeringen i jordvarmanlæggene fordelt på relevant specificerede,
sektorer får man jordvarmanlæggenes virkning på produktionsværdien fordelt på er-
hvervssektorer.
Herefter kan virkningen på udvalgte målvariable beregnes ved at multiplicere koefficien-
ter for disse input i hvert erhverv med ændringen i produktionsværdien.
Fig. 3.2 Beskæftigelsesandele i landsdel Sydjylland, Vestjylland og hele landet.
Kilde: Egne beregninger baseret på Dst.dk Statistikbanken. Serie: NRBB10.
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
35,0
Beskæftigede i erhverv i pct.
Hele landet Landsdel Sydjylland Landsdel Vestjylland
Hvis den regionale Leontief matrice udvides med en række for indkomst anvendt lokalt
og en søjle med inputkoefficienter for regionalt forbrug af regionale produkter, kan man
ved hjælp af denne udvidede regionale Leontief matrice, L’, beregne den totale effekt af
investeringen i jordvarmeanlæggene inkl. den inducerede effekt. Den inducerede effekt
fremkommer da i sig selv som forskellen mellem foregående beregning og sidstnævnte
beregning.
Den totale spredningseffekt svarer til den simple keynesianske multiplikator, som i sin
enkleste form på nationalt niveau er 1/(1-c), hvor c er marginal forbrugstilbøjelighed. I
en regional sammenhæng kan det være relevant at udvide den til 1/(1-abc) hvor a er mar-
ginal forbrugstilbøjelighed, b er den andel af forbruget, som anvendes lokalt og c er den
andel af virksomhedernes indkøb, der retter sig mod lokal produktion. Det er i hovedsa-
gen disse tre forhold, som afgør størrelsen af spredningseffekten af lokal aktivitet (Loo-
mis et al, 1997).
Boks 3.1. Anvendelsen af lokaliseringskvotienter og krydsindustrikvotienter
Lokaliseringskvotienter beregnes ved LQ = (PVRi/PVR)/(PVNi/PVN), mens kryds-
industri koefficienter er CIQ = (PVRi/PVNi)/(PVRj/PVNj), hvor i er leverende sektor,
j er modtagende sektor. PVRi er regional produktionsværdi i sektor i, mens PVR er
samlede produktionsværd på regionalt niveau. Tilsvarende er PVNi er produktions-
værdien i sektoren på nationalt niveau, mens PVN er den samlede produktionsværdi
på nationalt plan.
Beregning af indirekte virkning på produktionsværdi, samt indkomstvirkninger i re-
gionale erhverv
j
j
ij
i b
L
X  

eller i matrix notation og for alle j erhverv:
b
a
I
X R 

 1
)
(
hvor X er direkte og indirekte effekt på produktionsværdien i j erhverv, I er enheds-
matricen, aR er matricen af regionale inputkoefficienter.
Effekten på målvariable kan derefter beregnes vha. inputkoefficienter for de rele-
vante målvariable. F.eks. kan virkningen på indkomst beregnes ved:
 

i j
j
ij X
y
Y . Hvor Y er samlet indkomstvirkning, i er typen af indkomst, j er
erhvervssektoren og X er ovenfor beregnede produktionsværdi i j erhverv.
Ved beregning af den samlede effekt inkl. inducerede effekt byttes L ud med L’, hvor
L’ betegner den udvidede regionale Leontief matrice som omtalt i teksten.
Kollektiv vertikal jordvarme
20
Når tal for investeringen i jordvarmeanlæggene er fastlagt, beregnes der tal for det for-
ventede træk på øvrige produktionssektorer i landsdelen, dvs. den indirekte aktivitetsvirk-
ning. Der er taget hensyn til, at ikke alt kan leveres fra landsdelen. Jo mindre den region,
som man regner på er, desto mere vil der typisk være leveret udefra og derfor ikke komme
regionen til gavn. Det afhænger dog af regionens erhvervsstruktur om den består af er-
hvervskategorier, der typisk er leverandører til energiomstillingsselskabet. Dette er der
taget hensyn til ved beregningen.
Der er også som udgangspunkt lagt begrænsninger ind, så man ikke for de industrielle
fremstillingsvirksomheder beregner ændringer i leverancer fra primære erhverv, som sty-
res af andre forhold end efterspørgslen, f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri og off-shore
sektoren. For disse erhverv gælder, at de enten er underlagt ressourcemæssige begræns-
ninger (offshore og fiskeri, skovbrug) og/eller er underlagt politisk regulering, f.eks. kvo-
ter og harmoniregler, der gør, at produktionen ikke umiddelbart kan udvides som følge af
inputkrav fra andre erhverv. Øgede krav fra forarbejdningsvirksomheder vil måske nok
resultere i leverancer til energivirksomheden, men til gengæld vil leverancerne til andre
virksomheder falde tilsvarende. For de øvrige erhverv gælder, at det der beregnes, er den
potentielle stigning i aktiviteten, som energiomstillingsinvesteringen kan give anledning
til. Det afhænger naturligvis af den lokale konkurrencedygtighed, om de lokale virksom-
heder får ordrerne. Ligeledes forudsættes det også ofte i forbindelse med denne type be-
regninger, at priserne holder sig nogenlunde i ro, så substitution ikke er af væsentlig be-
tydning.
Kollektiv vertikal jordvarme
21
Ud over de indirekte virkninger af investeringen i kollektiv jordvarme beregnes såkaldte
inducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt for sig selv. Ved beregningen af disse
virkninger forudsættes en del af den indkomst, som skabes ved den direkte og indirekte
aktivitet, anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sig mod lokalt pro-
ducerede konsumtion, skabes yderligere aktivitet, som igen bevirker, at der skabes ind-
komst, som så anvendes til forbrug etc. Det samlede resultat af denne proces kan beregnes
og er her anført under inducerede virkninger for de tre målvariable.
INVESTERINGSBESLUTNINGER OG TILPASNING.
For at få en bedre fornemmelse af de overvejelser der indgår i investeringsbeslutningen
skal der her ses på en række forhold som spiller ind ved den private beslutning.
Det første man bemærker er at der er tale om vedvarende forbrugsgoder med en meget
lang tidshorisont. Elasticiteten for meget varige forbrugsgoder kan ofte være højere på
kort sigt end på langt sigt i modsætning til varer i det daglige forbrug. Årsagen hertil er
at sådanne investeringer kan udskydes på kort sigt men ikke på længere sigt. Spiller dette
ind ved beslutninger om jordvarme? Det kan det i hvert fald gøre. Hvis man har et oliefyr
eller et pillefyr kan man være lidt tilbageholdende på kort sigt med at finde alternativer,
hvorimod man på længere sigt er tvunget til at finde løsninger på et udtjent anlæg. Det
betyder altså at man kan forklare noget af den tilbageholdenhed der kan observeres for i
øvrigt fornuftige investeringer.
F.eks. angives det i en analyse af udbredelsen af vedvarende energi udarbejdet af Tekno-
logiskinstitut og SWECO at:
”En overvejende årsag til den stadige tilvækst i fjernvarme og naturgas må skyldes, at
forbrugeren anser disse for at være mest økonomisk attraktive. Selvom de årlige energi-
udgifter til opvarmning med varmepumpe er lavere, end til opvarmning med naturgas er
investeringsomfanget noget større i en varmepumpe. Der lægges derved vægt på den kort-
sigtede besparelse i installationen frem for langsigtet besparelse på energiudgifter.”
Energistyrelsen (2014). Analyse af udbredelse af VE teknologi i Danmark. Delrapport 2. Projekt
30.7997.03. Teknologisk Institut og SWECO for Energistyrelsen.
I og med at der er tale om meget langvarige investeringer er der naturligvis også stor
usikkerhed om forhold som spiller ind på sådanne investeringer, dvs. forhold som renten
og prisen og tilgængeligheden af alternativer på kort og længere sigt. At investeringen ser
fornuftig ud nu behøver ikke at betyde at den vil være det om 5 år. Derfor må der påregnes
en vis træghed i tilpasningen. Teknisk set indbygger man ofte i modeller der skal forklare
investeringer en partiel tilpasningsparameter der kan forklare at den tilpasning til det op-
timale kapitalapparat ofte vil foregå partielt.
For at se nærmere på denne partielle tilpasning under et bæredygtighedsperspektiv ses
der i figur 3.3a og 3.3b på tilpasningen i et system med en fornybar ressource der spiller
sammen med en økonomisk aktivitet i hvilken de private operatører udviser partiel inve-
steringstilpasning.
Hvis vi antager at ressourcen har en vækstfunktion, som er angivet ved en logistisk vækst,
så
̇ = � 1 −
�
Kollektiv vertikal jordvarme
22
Hvor r er den interne vækstrate og k er det stabile ligevægt i uforstyrret tilstand, dvs. den
maksimale bæredygtige kapacitet.
Det fysiske udbytte af ressourcen afhænger af indsatsen, E og ressourcens størrelse x:
Y = qEx
Hvor q er enhedsudbyttet af indsatsen.
Udnytter man denne ressource vil der opstå et økonomisk udbytte og der vil opstå øko-
nomiske omkostninger ved den indsats man vælger at indsætte. Indsatsen opstår ved at
man investerer i udstyr.
Hvis man antager at der er en kortsigtet investeringsadfærd, som simpelthen tilsiger at
hvis man har succes med udnyttelsen af ressourcen vil man indsætte flere midler i udnyt-
telsen, dvs. man vil investere. Og hvis man har adgang til lånemidler fra den finansielle
sektor kan man låne svarende til den gæld man er i stand til at betale ydelser på. Ydelserne
er renter og afdrag, som her antages at være lig med afskrivningerne. Dette giver anled-
ning til følgende investeringsfunktion:
�� = �∗
=
� + �
Hvor i er renten og d er afskrivningsraten.
Med dette system vil der opstå feedback tilpasninger over tid mellem ressourceudnyttel-
sen og investeringerne. Hvis systemet initialt er i ubalance vil der over tid foregå en til-
pasningsproces som vil bringe systemet nærmere balance, afhængig af de indgående pa-
rametres indbyrdes størrelse.
I figur 3.3a er vist en situation hvor der er initialt er overudnyttelse af ressourcen, derved
er der kortsigtet profit, hvilket leder til øgede investeringer. Investeringerne øger kapaci-
teten og udbyttet men bringer ressourcen under pres, hvorfor udbyttet i de efterfølgende
perioder falder. Når dette sker, bliver den økonomiske profit negativ og investeringerne
reduceres i et forløb frem til der igen er balance mellem indsatsen og ressourcen. Når
dette sker, vil profitten igen blive positiv, og processen gentages.
Det særlige der gælder i figur 3.3.a set i forhold til investeringerne er at der er en for-
holdsvis forsigtig investeringsadfærd, idet man kun investerer halvdelen af den optimale
investering. Der er partiel tilpasning med ret stor forsigtighed.
Hvis man i stedet forudsætter at investeringsadfærden er mere risikovillig, så man inve-
stere mere tæt på de optimale investeringer bliver processen mere voldsom, hvilket ses af
figur 3.3b. Her investerer man til 90% af det optimale investeringsniveau. De opadgående
investeringsbølger bliver mere dramatiske mens de nedadgående investeringer bremses
af at man ikke kan dis-investere med mere end afskrivningerne. Den nedadgående tilpas-
ning af indsatsen sker derfor lidt mere trægt. Alligevel kan man se at der er tale om det
forholdsvist mere fluktuerende forløb. Årsagen hertil er netop den partielle tilpasning,
som er er karakteriseret ved at den forsigtighed som var til stede i forløbet i figur 3.3.a
ikke er til stede her i samme omfang. (her forudsættes det at det finansielle system reage-
rer som det har været observeret under den finansielle krise og dermed låner til virksom-
heder der har overskud. Se nærmere om antagelserne og begrundelserne i de to delsyste-
mer i Jørgensen, 1999. Der er bevidst valgt at se bort fra en neoklassisk rationel investe-
ringsfunktion baseret på forventede fremtidige afkast, idet det antages at en konkurrence
Kollektiv vertikal jordvarme
23
om ressourcen vil tilsige at de, der investerer, fortrænger de, der ikke gør, enten via eks-
ternaliteter påført via ressourcen eller via kreativ destruktion.
Fig 3.3a. Stærk partiel investerings tilpasning Fig 3.3b. Svag partiel investeringstilpasning
Note: Systemet er udover de ovenstående relationer tilføjet en bremse på negative investeringer, så en un-
dergrænse er afskrivningerne. Parametrene er i fig. 1 følgende: r:1; k:100000; q: 0,01; c:500; p:1;
i:0,04; d:0,05; a:0,5. I fig. 3.2b forløbet er parameteren a forøget til 0,9, mens de øvrige parametre er
som i figur a. For at igangsætte simulationen af systemet er er udbyttet af ressourcen i begge tilfælde sat
over det langsigtede bæredygtige niveau for ressourcen under de givne forhold.
Med det system, som er vist med simulationer i figur 3.3a og 3.3b er nogle af de vigtig-
ste parametre i en investeringsbeslutning bragt på banen, samtidig med at det er berørt
hvilke aktører som er involveret i beslutningen.
Der er tale om langsigtede beslutninger relateret til bæredygtige ressourcer. Der er over-
vejelser om finansieringen via lånemulighederne og der er spørgsmålet om udviklingen
af alternative teknologier over den tidshorisont som investeringerne forløber over.
Derfor vil det være naturligt at forvente en vis forsigtighed i investeringsbeslutningsfa-
sen og dermed at spredningen af teknologien vil forløbe over en periode, der indebærer
at den del af befolkningen som er bæredygtighedsmotiverede vil være de første til at
tage skridtet og de vil være begrænsede af egne midler og det finansielle systems moti-
vation. Dernæst vil der følge en periode hvor teknologien skal vise sin stabilitet og for-
rentning inden teknologien spredes bredere ud i befolkningen, hvor omstillingen til grøn
energi først følges når den grønne teknologi på overbevisende måde ses at være økono-
misk fordelagtig.
Der kan være fordele ved at udskyde en beslutning, hvis der er tale om ekstern læring.
Her kan man have fordel af at tage en beslutning om en begrænset forbedring dersom
der forventes at være ekstern information, som bliver tilgængelig i en senere periode.
Da der er stor forskel på tidshorisonten ved en udskiftning af et oliefyr eller et pillefyr
og en investering i et vertikalt jordvarmeanlæg kan der opstå såkaldt kvasioptionsværdi
ved at tage den investering, som har kortere tidshorisont. Det kan forklare at der er tø-
ven med hensyn til at vælge den langsigtede mest hensigtsmæssige beslutning om at in-
vestere i lodret jordvarme. Den nye information, som bliver tilgængelig kan enten dreje
sig om funktionsmåde og dimensionering i det påtænkte anlæg eller information om
tekniske forhold i alternative løsninger. Det Økologiske Råd har i en rapport fra 2014
set på en række konkrete barrierer for udbredelsen af varmepumper i varmeforsyningen
(Det økologiske Råd, 2014).
Kollektiv vertikal jordvarme
24
4. VARMEPUMPER I ENERGIFORSYNINGEN
4.1. INDLEDNING
For det første ser undersøgelsen på jordvarmepumper i et energiforsynings- og CO2 re-
duktionsperspektiv. Formålet med dette er at se hvilken betydning en udvidelse af kol-
lektiv jordvarme kan få for den samlede forsyning med energi. Når man har et billede af
jordvarmens rolle som energileverandør set i forhold til andre former for energiproduk-
tion, kan man bedre vurdere sandsynligheden af at der opstår konkurrence om input eller
gensidig påvirkning af afsætningsmulighederne for de forskellige former for vedvarende
og ikke vedvarende energiproduktionsformer. Det fremgår af tabel 4.1 at det samlede
energiforbrug inkl. input i energisektorerne var på 719 Peta Joule (PJ). Den primære pro-
duktion af energi i 2014 var som det fremgår 680 PJ hvoraf 139 PJ, dvs. ca. en femtedel
var produceret fra vedvarende energikilder.
Tabel 4.1. Energibalance 2014
Kilde Energistyrelsen Energistatistik 2014. Side 4.
Kollektiv vertikal jordvarme
25
Energibalancen anvender betegnelserne tilgang og afgang, men kan sammenlignes med
en forsyningsbalance efter nationalregnskabets metode, hvor forsyning består af egenpro-
duktion og import, og anvendelse består af eksport, investeringer og forbrug. I tabel 4.1
er forsyning anført positivt, mens afgang er anført med negativt fortegn.
Figur 4.1
Figur 4.2
Kilde IEA. Via Energistyrelsen.
Et af de elementer som formentlig medvirker til at bremse udviklingen i lodret jordvarme
er de erfaringer der er gjort med de dybe geotermiske boringer, hvor der tidligere har
-
50
100
150
200
250
300
350
1995 2000 2005 2010 2015 2020
Produktion. Geotermisk (TJ)
-
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Produktion Solenergi
Kollektiv vertikal jordvarme
26
været uheldige erfaringer. Det fremgår af figur 4.1 at udviklingen i produktion af geoter-
misk energi har været fluktuerende, hvilket afspejler de vanskeligheder der har været med
den dybe geotermiske energiproduktion. I øjeblikket er der produktion på tre anlæg i Thi-
sted, Sønderborg og Amager. Derimod ses det i figur 4.2 at solenergi har fået en stabil og
ganske væsentlig vækst, der naturligvis også afspejler de tilskudsordninger der har været
tilgængelige på dette område.
Figur 4.3
Kilde Dst.dk Statistikbanken.ENE1HO
Ser man på forsyningen fra vedvarende energikilder fremgår det af tabel 4.2 at af en sam-
let produktion på knapt 139 PJ i 2014 stammede 76 PJ, eller 55%, fra biomasse i forskel-
lige former, mens vindenergi bidrog med 47 PJ eller 34% og varmepumper bidrog med
7,2 PJ eller 5,2%. Samtidig ses varmepumperne at bidrage til stigningen i de vedvarende
kilder med en betydelig vækst. Siden 2000 er den samlede stigning på 171% svarende til
en gennemsnitlig stigning på 7,2% p.a.
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
9000
10000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Udviklingen i udvalgte energikilder i specifikke enheder
Solkraft (GWh) Solvarme (TJ) Varmepumper (TJ)
Kollektiv vertikal jordvarme
27
Tabel 4.2. Produktion af vedvarende energi
Produktion af vedvarende energi Andele
Direkte energiindhold 2012 2013 2014 2014
TJ TJ TJ Pct.
Solenergi 1.254 2.890 3.371 2,4
Vindkraft 36.972 40.044 47.083 33,9
Vandkraft 63 48 54 0,0
Geotermi 288 229 166 0,1
Biomasse 80.611 80.527 75.911 54,6
- Halm 18.301 20.296 18.409 13,2
- Skovflis 12.425 11.149 10.842 7,8
- Brænde 19.660 18.612 15.634 11,2
- Træpiller 1.749 1.843 1.951 1,4
- Træaffald 6.996 7.191 7.053 5,1
- Affald, bionedbrydeligt 20.539 20.606 21.296 15,3
- Bioolie 940 829 725 0,5
Biogas 4.399 4.604 5.143 3,7
Varmepumper 6.481 6.904 7.245 5,2
Vedvarende energi i alt 130.067 135.246 138.972 100,0
Kilde: Energistyrelsen. Energistatistik 2014.
Det fremgår af tabel 4.3, som viser udviklingen i specifikke enheder, at produktionen fra
varmepumper er steget ganske pænt over årene.
Tabel 4.3 Udvalgte energikilder i specifikke enheder.
2000 2005 2010 2015 2016
Solkraft (GWh) 1 2 6 604 744
Solvarme (TJ) 331 411 636 1429 1595
Geotermi (TJ) 116 344 425 140 156
Biogas (1000 Nm3) 126594 166520 186000 275991 308168
Varmepumper (TJ) 3296 3731 5643 8001 8934
Fjernvarme (TJ) 118192 127165 148964 126547 131487
Kilde: Dst.dk. Statistikbanken.dk/ENE1HO Energiregnskab i specifikke enheder (over-
sigt) efter tilgang og anvendelse, energitype og tid
Kollektiv vertikal jordvarme
28
Figur 4.4
Bemærk: Fjernvarme i 1/10 skalaforskydning.
Tabel 4.4 Bruttoenergiforbrug i PJ. Vedvarende energi og fjernvarme. 2016.
Brancher og husholdninger Husholdninger Brancher i alt
VEDVARENDE
ENERGI 73,7 56,2 17,6
Affald, bionedbrydeligt 0,8 0,0 0,8
Solvarme 0,7 0,6 0,1
Halm 5,7 3,5 2,2
Brænde 26,3 26,3 0,0
Skovflis 1,1 0,1 1,0
Træpiller 18,3 15,8 2,5
Træaffald 2,8 0,0 2,8
Biogas 0,6 0,0 0,6
Bioolie 8,5 3,6 4,9
Varmepumper 8,9 6,2 2,7
Fjernvarme 161,5 104,9 56,6
Kilde: Dst.dk Statistikbanken. ENE3H.
At der fortsat vil være behov for at skærpe fokus med at omstille til vedvarende energi
fremgår af Energistyrelsens basisfremskrivning, som angiver at vedvarende energis an-
del af det endelige energiforbrug når 40 pct. i 2020 og dermed rigeligt opfylder EU-mål-
sætningen på 30 pct., men at vedvarende kilders andel af energien derefter vil være stag-
nerende, så der vil være behov for yderligere politiske initiativer for at nå 2030 målsæt-
ningen på 50%. En satsning på jordvarme udbredelse af el-drevne lodrette varmepumper
vil kunne give et godt bidrag til denne øgede omstilling. Kollektiv vertikal jordvarme er
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
16000
0 5 10 15 20 25
Energiproduktion: Solvarme, Fjernvarme(/10) og
Varmepumper
Solvarme (TJ) Varmepumper (TJ) Fjernvarme (TJ)/10
Kollektiv vertikal jordvarme
29
her et element, men dertil må der føjes instrumenter, der kan sikre den nødvendige
ibrugtagning af teknologien som påpeget af Klimarådet.
Det forventes at en ny energiaftale skal indgås i 2018 til erstatning for den gamle aftale
der udløber i 2020. Om ikke før, så kan det i den forbindelse være relevant at se på om
der er de tilstrækkelige incitamenter til at udnytte varmepumperne som både Energi-
kommissionen og Klimarådet har påpeget som meget hensigtsmæssige satsningsområ-
der.
.
Figur 4.5 Energikilder i nettovarmefremskrivning.
Kilde. Egen tilvirkning baseret på Energistyrelsen (2017) Basisfremskrivning 2017.
Regneark til Fig 10, side 17. Grundforløbet.
4.3. RESSOURCEGRUNDLAGET SET I ET LANDDISTRIKTS PERSPEKTIV
Afhængig af jordbundsforhold, er kilderne til jordvarme næsten uudtømmelige. Det er
kun et spørgsmål om, hvor dybt det er hensigtsmæssigt at bore på den relevante lokalitet.
I praksis er der en gendannelig energiressource problemstilling idet boringer, der er f.eks.
100 m dybe, kan overudnyttes. Der skal være balance mellem den energi, der tages ud og
den energi som tilføres via jordens ledningsevne. Som med andre gendannelige ressourcer
(f.eks. skov) er der en kortsigtet og langsigtet effekt af udnyttelsen. På kort sigt kan man
tage mere ud, end man kan på langt sigt. Der kan dog være mulighed for at tilbageføre
energi til jorden, hvis man i perioder har behov for køling, eller man har adgang til ener-
gikilder, som ikke har andre lagringsmedier. På den måde kan den langsigtede balance
genoprettes. Under alle omstændigheder er det ikke begrænsninger i adgangen til energi,
der vil være afgørende for udbredelsen, men snarere afstandsmæssige og organisatoriske
hindringer, idet det kræver at der er flere bygninger i en passende afstand fra hinanden og
0
20
40
60
80
100
120
140
Energikilder i nettovarmefremskrivning, PJ.
2010 2015 2020 2025 2030
Kollektiv vertikal jordvarme
30
en beslutningsdygtig enhed som kan organisere den kollektive løsning. Det forventes at
et passende antal vil være fra 5 til 25, idet det med færre vil være vanskeligt at sikre en
bedre løsning end individuelle anlæg og med flere end 25, at det vil være hensigtsmæssigt
at opdele i flere moduler med 5-25 i hver. Denne forventning kan dog vise sig at skulle
justeres, når man har mere erfaring på dansk grund. At f.eks. fjernvarmeselskaberne på-
tager sig rollen som koordinatorer af det organisatoriske kan derfor være essentielt for at
sikre større udbredelse af denne løsning. Da områderne udenfor fjernvarmeforsynings-
nettet overvejende er sammenfaldende med landdistrikterne, er det naturligt at se det ud
fra en landdistriktssynsvinkel positive i at man her bidrager til at løse et problem i land-
distrikterne. Den energikilde, der her er tale om, er lavintensiv i den forstand som omtales
i Cruz and Taylor, (Moreno-Cruz, J. and M. Scott Taylor, 2012).
Hvor fossil energi kan transporteres billigt over store afstande og derfor har været basis
for fremvæksten af de stærkt urbaniserede områder, er vedvarende energikilder spredt
mere ud og relativt set mere tilgængelige i landdistrikter. En overgang til udnyttelsen af
lavintensive energikilder er derfor relativt set til fordel for landdistrikterne. Kollektiv
jordvarme er derfor endnu et eksempel på en teknologi, som vil kunne stille landdistrikter
relativt bedre i forhold til de urbaniserede områder, hvor fjernvarmen har være med til at
gøre det billigere at opvarme boliger og drive erhverv. Man kan sige at fossil energi og
fjernvarme begge har været med til at tilskynde til den hidtidige agglomeration i de større
byområder.
Klimarådet påpeger fordelene ved at øge antallet af varmepumper, men viser indirekte
gennem sondringen mellem ”elementer” i omstillingen og ”instrumenter” i omstillingen
at omstillingen med de på flere måder hensigtsmæssige varmepumper og andre lignende
elementer ikke vil gå helt af sig selv, men vil skulle støttes af politiske tiltag, dvs. med
instrumenter, f.eks. tilskud eller afgiftslettelser, som kan gøre varmepumperne mere at-
traktive fra en privatøkonomisk synsvinkel. Det stemmer også overens med COWI’s be-
regninger for Energistyrelsen i 2011, hvor man skelner mellem de samfundsøkonomiske
og privatøkonomiske tilskyndelser. I COWIs undersøgelses fandt man frem til at det for
25% af huse med oliefyr var rentabelt at anskaffe en varmepumpe. Af disse 25% ville
48.694 vælge væske/vand varmepumpe med vandrette slanger, 1.680 ville vælge væ-
ske/vand varmepumpe med lodrette langer og 3.164 ville vælge luft/vand varmepumpe.
Man fandt at hæmskoen for større udbredelse især var den store initiale investering i an-
læg og nødvendig energiforbedring af boligen. Til gengæld anførte man at Det Internati-
onale Energi-Agentur forventede at investeringsomkostningerne vil falde med 20-30%
frem mod år 2030. Ellers vil der gå en vis tid inden husholdningerne af sig selv vil vælge
denne form for energibesparelse, hvis de ikke støttes gennem politiske tiltag. Fjernvar-
meværkernes initiativer, som KOLD-projektet er en del af, kan derfor i høj grad være
med til at påvirke udviklingen i den retning som både klimarådet og energikommissionen
anbefaler.
Kollektiv vertikal jordvarme
31
Figur 4.6 Byområder i Varmeatlasset 2016.
5. BEREGNINGER AF AFLEDT OG INDUCERET AKTIVITET
5.1. DATAGRUNDLAG OG BEREGNING
Beregningen tager udgangspunkt i et budget, der er opstillet for installation af kollektiv
jordvarme i et antal husstande. Nogle udgifter afhænger af hvor mange husstande der får
installeret kollektiv jordvarme i en klynge. Tabel 5.1 viser de forventede udgifter til in-
stallation af anlæggene. Budgettet er opstillet ud fra en forventning om at der gennem-
snitligt vil blive anvendt en brønd per husstand. Dette tal kan dog netop med kollektive
anlæg variere efter varmebehov og geologiske forhold, samt afstande mellem husstan-
dene idet det er planen at anvende u-isolerede rør mellem husstandene. Disse rør kan med-
indgå som en del af varmekilden, idet de fungerer på samme måde som jordslanger i
traditionel overfladejordvarme. Der forventes som det fremgår ikke væsentlige interne
stordriftsfordele for det enkelte anlæg i forhold til antal husstande. Og ved f.eks. 50 hus-
stande forventes det at der sker en opdeling i mindre klynger af hensyn til det afstands-
mæssige og det organisatoriske. Det er sandsynligt at der vil være eksterne stordriftsfor-
dele på brancheniveau, idet det vil være muligt at skaffe inputs til lavere omkostninger,
hvis hele branchen for installation af anlæggene vokser sig større i Danmark på samme
måde som i Sverige og Tyskland. Et eksempel på inputs er boreudstyr. Hvis det således
bliver mere almindeligt i Danmark, at få etableret disse anlæg vil det blive billigere at
anskaffe og servicere boreudstyr m.v., simpelthen fordi branchen er større. Over tid vil
der forventeligt også forekomme dynamiske skalaøkonomiske effekter, som omtalt. Her
er det det akkumulerede antal anlæg over tid, der er afgørende. Ovenfor er det omtalt, at
Det Internationale Energi-Agentur forventer en 20-30% reduktion af omkostningerne
frem mod 2030. At der ikke er stærke interne stordriftsfordele kan i forhold til forhandling
om det organisatoriske ved dannelsen af netværkene vise sig at være en fordel, da man
Kollektiv vertikal jordvarme
32
ikke er nødt til at tage hensyn til afvejningen af disse fordele, men alene kan koncentrere
sig om at finde det afstandsmæssigt mest hensigtsmæssige anlæg.
Tabel 5.1. Budget for udgifter til installation af kollektiv jordvarme. 1000. kr.
1) Tal for omkostninger per brønd og per hus er skønnede ud fra tilgængeligt informationsmateriale.
Antal brønde pr hus kan med kollektive anlæg variere efter varmebehov, isoleringsstand og geo-
logiske forhold, men det forventes at der gennemsnitligt vil være en brønd per hus.
Med udgangspunkt i budgettet opstilles en omkostningsstruktur, som danner datamæssig
baggrund for at foretage input output beregningen.
PILOTFASEN.
I pilotfasen, som er forløbet og forløber nu, med forsøgsanlæg på en række lokaliteter i
Danmark, herunder ved Billund, ved Båring og ved Silkeborg, testes konkrete anlæg.
Disse anlæg har primært haft fokus på at opnå teknisk viden om nødvendig dimensione-
ring, afstemning og afbalancering af de indgående elementer. I denne fase antages det at
der samlet vil blive gennemført installation til 380 husstande.
Beregningen af de økonomiske konsekvenser viser en beskæftigelsesmæssig effekt på ca.
70 årsværk i den direkte effekt ved installationen og en indirekte og induceret effekt som
samlet bringer beskæftigelseseffekten op på 124 årsværk og en bruttoværditilvækst på ca.
100 mio. kr. i investeringsperioden.
Kollektiv vertikal jordvarme
33
INITIALFASEN.
Efter de tekniske undersøgelser og eksperimenter i pilotfasen forventes der at blive gen-
nemført en initialfase med større fokus på det organisatoriske design i egentlige kollektive
jordvarmeanlæg. Det gælder især i eksisterende bygninger men også i nybyggeri, hvor
man skal finde egnede samarbejdsformer mellem husstande, fjernvarmeværker og instal-
latører og operatører.
I denne fase forventes der at blive gennemført installation til 3800 husstande ud fra til-
gængelige analyser af mulighederne for at finde et passende antal bygninger med den
beliggenhed, der gør at man kan etablere et kollektiv anlæg. Den beregnede økonomiske
effekt heraf er vist i tabel 5.2
Tabel 5.2. Økonomiske virkninger af udviklingen af investering i kollektiv jordvarme i
initialfasen.
SPREDNINGSFASEN.
Efter initialfasen er forventningen at der i løbet af et antal år sker en spredning af anven-
delsen af de kollektive jordvarmeløsninger. I denne fase vil de positive tekniske erfaringer
fra pilotfasen og de positive erfaringer vedrørende det organisatoriske samarbejde blive
udbredt til de områder hvor teknologien er egnet som løsning og hvor man kan finde en
organisering og finansiering som passer til de lokale behov. Hvor der i initialfasen er
fokus på den tekniske og især organisatoriske tilrettelæggelse er der i spredningsfasen
behov for information og evt. tilskud, der kan understøtte den ønskede markedspenetra-
tion. I det omfang der resterer støtteordninger til andre former for opvarmning er der be-
hov for at afbalancere disse for at sikre den teknologineutralitet, som har været en af
målsætningerne i tilrettelæggelsen af energipolitikken, jf. omtalen af afgiftsforvridningen
i afsnit 2.1.
MODNINGSFASEN.
Efterhånden vil man så frem mod 2030 kunne nå en modningsfase hvor anvendelsen af
de kollektive anlæg er fuldt implementeret til de områder hvor det er hensigtsmæssigt.
Hvor stor en andel den kollektive form for jordvarme som alternativ til individuelle løs-
ninger afhænger af mange forhold. Et udgangspunkt kan være at man ser på de 36% af
husstandene som ligger udenfor fjernvarmeområderne. Hvor stor en del af disse vil det
være hensigtsmæssigt at forsyne med kollektiv fjernvarme frem for f.eks. pillefyr, som
Kollektiv vertikal jordvarme
34
anses for et overgangsfænomen på grund af miljøhensyn, og individuel luft/vand - eller
overfladejordvarme eller individuel vertikal jordvarme. Det kan være vanskeligt at sætte
et operationelt mål for udbredelsen. En mulighed ville være at antage, at der i energipoli-
tikken på samme måde, som det sker på andre områder der har med miljø- og affald at
gøre, sættes en målsætning om at nå en dækning på 50%. Det vil man kunne gøre når de
tekniske og organisatoriske løsninger er fundet og viden herom er almindeligt tilgænge-
ligt. Begrundelsen for at sætte en sådan målsætning kan være at man skønner at den kol-
lektive vertikale løsning er den på langt sigt mest hensigtsmæssige, fordi den kan sikre
bedre effektivitet ved nødvendig viden om teknisk justering og kan forberedes til at ud-
nytte andre former for overskudsenergi. Samtidig lægger den ikke på samme måde som
horisontal jordvarme beslag på et areal, der ikke kan bebygges og hvis vegetation kan
blive påvirket af at temperaturen reduceres. Den billigere og fleksible løsning med
luft/vand varmepumpe er heller ikke altid egnet, f.eks. i tæt bebyggelse hvor lyden kan
nå til og påvirke nabogrunden. Det vil være vanskeligere med de individuelle løsninger.
Grunden til at man ikke vælger den kollektive løsning kan så være at det er den initialt
større investering, som afholder brugerne fra at vælge denne løsning i første omgang.
50% af de husstande der på nuværende tidspunkt har oliefyr vil svare til lidt under
100.000 husstande.
Det kan imidlertid være vanskeligt at argumentere for at det netop skal være 50%, selv
om denne målsætning som nævnt ofte anvendes i sammenhænge med vedvarende energi
og affald (procesoverskudsvarme er jo en form for affald) og derfor er en kendt tilgang.
Det er dog mest i de tilfælde hvor man ønsker at udtrykke en målsætning. Det er derfor
valgt her at foretage en beregning af en form for multiplikatortilgang, hvor man foretager
beregningen for 10% ekstra dækning. Det kan så være en beregning af 10% ekstra i for-
hold til en f.eks. en 50% målsætning eller en reduktion af ambitionsniveauet med 10%.
Det kan naturligvis også være et forsøg på en realistisk og forsigtig vurdering af hvor
mange der i praksis vil vælge den kollektive løsning på mellemlangt sigt i perioden op
mod 2030.
I 2017 er det samlede antal boliger 2.638.083. Heraf er 1.161.436 parcelhuse. Der kan
indrettes kollektiv jordvarme også i etagebyggeri, men fokus er det herværende projekt
på individuelle boliger. Det er naturligvis først og fremmest huse med oliefyr, som er
relevante i den herværende problemstilling. Og det vil i praksis sige, at det er boliger, der
har oliefyr, og står overfor på mellemlangt sigt at skulle vælge en anden form for opvarm-
ning.
En ambition om at omstille 50% af disse ville svare til at sigte på at foretage den kollektive
løsning for ca. 100.000 husstande. I 2013 blev det for Energistyrelsen af COWI vurderet
at det var relevant at anvende varmepumpe for 205.000 ud af 238.000 oliefyr. Her var der
dog ikke tale om kollektive lodrette jordvarmeanlæg, men fortrinsvist luft/vand varme-
pumper og varmepumper med vandret jordvarme.
Antallet af husstande med oliefyr er faldende, og en del vælger andre løsninger end var-
mepumper, men samtidig er der husstande, der ganske vist på kort sigt vælger andre løs-
ninger til erstatning for oliefyret, men til gengæld på længere sigt formodes at vælge kol-
lektiv jordvarme, når de organisatoriske forhold er på plads. Det tilsiger at det er passende
at foretage en beregning for 10% af de husstande som i øjeblikket har oliefyr, dvs. for
10% af 198.381 eller altså knapt 20.000 husstande. Klima og energiministeriet angiver
antallet af aktive oliefyr til noget lavere end Danmarks Statistik, nemlig til ca. 140.000.
Kollektiv vertikal jordvarme
35
Til gengæld vil en del af de oliefyr som er omstillet til biomasse med tiden kunne forven-
tes at overgå til jordvarme. Det er derfor valgt at tage udgangspunkt i tallene fra Danmarks
Statistik.
Det betyder at beregningen i ”10%” forløbet konkret gennemføres for forsyning af 19.838
husstande med kollektiv jordvarme.
Det vil være naturligt både ud fra et kapacitets- og efterspørgselshensyn at de boreteams
og serviceenheder, som går i gang med installeringen vil foretage boringerne på skift i
forskellige områder og over en længere periode lidt på samme måde som det er set på
brobygningsområdet. Hvis man fordeler investeringerne over de 12 år fra 2018-2030 får
man økonomiske virkninger som vist i tabel 5.3.
Beregningen viser at man med 10% af grundlaget samlet vil skabe en beskæftigelse på
445 direkte beskæftigede, 497 indirekte og induceret, dvs. samlet 942 beskæftigede jævnt
fordelt over perioden. Da det typisk foregår i landdistrikter vil det altså kunne forventes
at give et løft af beskæftigelsen i landdistrikterne med denne størrelse. Samtidigt skabes
der ekstra indtægter på 555 mio. kr. og ekstra skatteindtægter på 161 mio. kr. med en
ekstra dækning på 10%. Hvis man forventer 50% dækning som angivet i ovenstående
målsætning kan man multiplicere disse tal med fem og dermed nå frem til at der skabes
en ekstra beskæftigelse på knapt fem tusind og en ekstra indkomst på knapt tre mia. kr. i
de tolv år installationsarbejdet foregår.
Der vil være et element af forskydning af den økonomiske aktivitet i perioden, idet den
forholdsvist store initiale investering i jordvarmeanlæg set i forhold til individuelle fyr
modsvares af at der på sigt sker en reduktion af omkostningerne til opvarmning. Dermed
flyttes den økonomiske aktivitet frem i tid, når man ser det i det langsigtede dynamiske
perspektiv.
Tabel 5.3 Økonomiske virkninger af at omlægge 10% af olieopvarmede boliger til kol-
lektiv jordvarme. Årlige virkninger ved fordeling over 12 år.
Ud over den initiale investeringsaktivitet vil der også blive skabt en årlig aktivitet knyttet
til vedligeholdelsen af anlæggene. Ganske vist er netop disse anlæg karakteriseret ved at
man investerer mere til at begynde med men derefter har lavere drifts- og vedligeholdel-
sesudgifter. Der vil blive behov for tilsyn og udskiftning af nogle af de dele som ligger
over jorden. Det er dog netop ret begrænset hvor meget beskæftigelse der skabes. Bereg-
ningen viser her at det i 10% forløbet vil blive tale om en beskæftigelse på ca. 20 personer.
Kollektiv vertikal jordvarme
36
Der er her foretaget beregning af investeringsaktiviteterne, dels ved nybyggerier og dels
ved ændring af varmeforsyning af eksisterende boliger. I forhold til at foretage nyinve-
steringer er det ikke kun den fysiske udbygning, som skaber aktivitet og innovation, men
også hele processen med ideudvikling, ansøgninger, forhandlinger om eventuelle tilskud
fra EU og nationale kilder, samt dimensionering og tilpasning i perioden efter at de fysi-
ske anlægsaktiviteter har fundet sted. Hele denne proces, som kræver samarbejde lokalt
og kendskab til ansøgningsrunder og tankesæt i centrale myndigheders strategier er med
til at oparbejde kompetencer, som efterfølgende kan anvendes til andre innovative pro-
cesser i lokalsamfundene. Lokalsamfundenes absorptionsevne for ny viden påvirkes po-
sitivt og en selvforstærkende proces for et innovativt miljø med endogen vækst kan un-
derstøttes, som det omtales i næste afsnit.
6. UNDERSTØTTET SOCIAL OG ERHVERVSMÆSSIG AKTIVITET
I LANDDISTRIKTERNE
6.1. UNDERSTØTTET SOCIAL AKTIVITET
Samtidig med at organiseringen omkring de kollektive jordvarmeanlæg kan udgøre en
udfordring i anlægsfasen og vil medføre stordriftsfordele ved installeringen udgør de et
potentiale for at skabe en social proces, som kan virke understøttende i landdistrikterne,
hvor foreningslivet og de sociale sammenhænge styrkes af at man hermed skaber et po-
sitivt samspil mellem husholdningerne indbyrdes og fjernvarmeforsyningsvirksomhe-
derne. Den vedvarende proces med at sikre fossil udfasning og overgang til vedvarende
energikilder vil give en meningsfuld social aktivitet. Omstilling kan betragtes som en
aktivitet, der skaber transaktionsomkostninger, men omstillingen kan også skabe en mere
dynamisk og innovativ atmosfære, hvor de udfordringer der på den korte bane kan virke
problematiske på sigt skaber ny dynamik og engagement og med lidt held nye forret-
ningsområder, der kan ”eksporteres” til andre geografiske områder. Allerede i Porters
analyser fra begyndelsen af 1990’erne omtales det, at en temporær begrænsning eller ud-
fordring kan skabe grundlaget for vedvarende eksportsucces. En tilsvarende proces er det
ikke urealistisk at forvente i den regionale udvikling, som vi kommer til at se omkring
energitransformationen, også fordi Danmark er anset for at være internationalt førende
bl.a. på fjernvarmeområdet, og fordi løsningen her giver mulighed for at fjernvarmesel-
skaberne kan bidrage til at løse det organisatoriske omkring de kollektive jordvarmeanlæg
ude i landdistrikterne.
6.2 UNDERSTØTTET ERHVERVSMÆSSIG AKTIVITET I
LANDDISTRIKTERNE
I et videre perspektiv, hvor man på sigt integrerer overskudsvarmen fra detailhandel og
mindre produktionsvirksomheder, vil den fællesskabsorienterede tilgang indebære en
styrkelse af landsbyfællesskaberne, med en bevidsthed om gensidig afhængighed, som
kan være nøglen (vehicles) for andre aktiviteter og for genskabelsen af en positiv udvik-
lingstrend der gør landsbyerne attraktive samtidig med at der foregår en satsning på at
omstille sig fra fossil varme til grøn energi.
En kvantificering af disse effekter er ikke foretaget her, men kunne gøres til gengæld for
yderligere studier ligesom det kunne være interessant at studere de karakteristika, som de
landsbyer, der har succes med at indføre de kollektive jordvarmeanlæg, har.
Dels vil der være en sammenhæng mellem de sociale strukturer i landsbyerne og evnen
til at danne den organisatoriske ramme for anlægget og dels vil der være en sammenhæng
mellem den succesfulde implementering af teknologien og evnen til videre at udnytte
dette i den erhvervsmæssige udvikling.
Betegnelsen understøttet aktivitet anvendes til at betone, at der er tale om en social og
erhvervsmæssig aktivitet, som har gavn af integrationen af de forskellige kilder og afta-
gere af energi i termonettet.
Kollektiv vertikal jordvarme
38
En beregning kunne på den erhvervsmæssige side tage udgangspunkt i den beskæftigelse
som samlet set foregår i detailhandel og mindre virksomheder med overskudsvarme. Der
har været foretaget analyser af den tilgængelige mængde overskudsvarme, men den er-
hvervsmæssige aktivitet som er knyttet hertil, er hidtil ikke blevet estimeret.
Det vigtigt at understrege, at det ikke er den afledede affekt af de kollektive jordvarme-
anlæg, der her omtales, men en foruddiskontering af de dynamiske erhvervsmæssige ef-
fekter af at styrke landsbyernes sociale infrastruktur og forbedre energieffektiviteten gen-
nem at udnytte overskudsvarmekilder som supplement til jordvarmen. Det er denne tan-
kegang, der ligger bag vurderingen, og der er naturligvis grund til at være forsigtig med
fortolkningen af denne forudsigelse. På den anden side må man antage at alt hvad der kan
gøre landdistrikterne og landsbyerne mere attraktive, kan få stor betydning på lidt længere
sigt, hvis det kan medvirke til i det mindste at reducere de centripetale kræfter og dermed
afvandringen fra de mindre byer, landområder og øer.
7. KONKLUSION.
Energiomstillingen i landdistrikterne vil i de kommende år skabe en investeringsaktivitet,
som på flere områder kan skabe en positiv udvikling i landdistrikterne. I denne rapport er
der set på virkningen af at en del af de husholdninger, som ikke har adgang til fjernvarme
vælger at omstille til brug af kollektiv vertikal jordvarme. For nogle husholdninger vil det
være naturligt at vælge individuelle løsninger, men for bygninger, som ligger i en pas-
sende afstand og det vil i praksis typisk sige i landsbyer og mindre byer er kollektive
jordvarmeanlæg en mulighed. Det kan igangsætte investeringer, som vil kunne lede til
betydelig aktivitet i den periode hvor energiomstillingen fra fossil energi til vedvarende
jordvarmeenergi foregår.
Det har været formålet med denne rapport at se på hvilke faktorer, der spiller en rolle for
investeringsforløbet og hvilken aktivitet, der kan forventes i landdistrikterne med hensyn
til indkomstskabelse, beskæftigelse og skattegrundlagspåvirkning og dermed for det of-
fentlige serviceniveau, som er en af forudsætningerne for fastholdelse af bosætningen i
landsbyerne.
Med udgangspunkt i en beskrivelse af de overvejelser, der indgår i investeringsbeslutnin-
gen og omkostningsstrukturen for de kollektive jordvarmeanlæg er der først foretaget en
Kollektiv vertikal jordvarme
39
beskrivelse af tre faser af investeringsforløbet. Der opereres her med en initialfase, en
spredningsfase og en modningsfase. Dernæst er der foretaget beregninger af de forvente-
lige effekter på beskæftigelse, indkomstdannelse og skattegrundlag. Beregningen viser at
der i initialfasen kan forventes en beskæftigelseseffekt på 848 årsværk direkte, 374 indi-
rekte og 303 induceret, samlet 1524 årsværk. Den samlede indkomsteffekt er 852 mio.
kr. og der er skatteindtægter på 244 mio.kr. For effekten gennem sprednings og mod-
ningsfasen er der foretaget en beregning af en forøget udnyttelse svarende til 10% af
grundlaget, som er er antallet af husstande med oliefyr i område 4. En sådan 10% aktivi-
tetsforøgelse, svarende til at 10% ekstra husstande vil omlægge til kollektiv jordvarme
frem mod 2030, vil resultere i en årlig ekstrabeskæftigelse på 445 direkte, 277 indirekte
og samlet 942 ekstra beskæftigede i perioden. Den årlige indkomsteffekt bliver 555
mio.kr. og der er øgede skatteindtægter på 161 mio. kr. Da investeringen i jordvarme er
en meget langsigtet investering vil der være tale om en forskydning eller fremrykning af
investeringsaktiviteten, således at man senere, når netværkene er etableret, vil spare res-
sourcer som følge af de lavere årlige omkostninger ved at drive anlæggene.
Med den situation som landdistrikterne befinder sig i med hastig afvandring fra de mindre
byer, landområder og øer mod de større byområder vil etableringen af kollektive jordvar-
meanlæg og termonettet være et kærkomment bidrag til at sænke omkostningerne ved at
bo i de ikke-fjernvarmebetjente områder. Samtidig kan der være betydningsfulde sociale
og erhvervsmæssige fordele ved den aktivitet som er knyttet til processen omkring at
etablere de kollektive anlæg.
I det omfang fjernvarmeværkerne deltager i organiseringen af de kollektive net, der er
nødvendige for forsyningen, kan man sige at en del landsbyer udenfor det hidtidige fjern-
varmenet kan få forsyning, som på en række punkter stiller dem mere lige med de hus-
holdninger, som ligger i de storbynære fjernvarmeforsynede områder. Samtidig skabes
en social aktivitet og et erhvervsmæssigt vedvarende dynamisk investeringsklima, som
kan være til gavn for landdistrikterne, både miljømæssigt, økonomisk og socialt.
8. PERSPEKTIVERING.
Fremadrettede muligheder
Vertikal jordvarme er i Danmark stadig en forholdsvis ny teknologi med mange lokale
tilpasningsmuligheder med gode forudsætninger for at et højt innovationsniveau giver
afsmitning i de lokale landdistriktsprægede områder. Det vil give en gavnlig effekt for de
lokale aktører både ved den direkte beskæftigelseseffekt, men også ved den afsmittende
effekt på det generelle innovationsmiljø i lokalområderne.
Hvor fjernvarmeløsningerne typisk involverer konsulentydelser på nationalt niveau er der
for jordvarmen gode muligheder for at konsulenter i landdistrikterne kan byde med på
opgaverne. Dermed kan udvidelsen af fjernvarmeværkernes aktivitetsområde til de kol-
lektive lodrette jordvarmeanlæg give ikke bare basal aktivitet, som kan være midlertidig,
men også avancerede tjenesteydelser, som flytter erhvervsstrukturen fra de primære er-
Kollektiv vertikal jordvarme
40
hverv op i de mere vækstsikre servicesektorer og måske på sigt kan kaste eksportaktivi-
teter af sig, således at servicevirksomheder i landdistrikterne kan deltage i eksportydelser
og dermed udvikle vækstpotentialer med en mere varig karakter.
Sammenknytningen af jordvarmeanlæggene med anvendelsen af overskudsvarme til
egentlige termonet, som både kan levere varme, køling og lagring af energi er naturligvis
et indsatsområde, som i fremtiden kan kaste en række gavnlige virkninger af på et endnu
mere avanceret niveau, hvor styringen af balancerne i de forskellige dele af nettet bliver
et overordentlig interessant område med mange spin-off muligheder erhvervsmæssigt og
dermed også bosætningsmæssigt. Alene det at der er et potentiale for lagring af energi
termonettet kan jo blive en nøglefaktor i at øge den vedvarende energis andel af energi-
forsyningen.
9. REFERENCER
Abrahamson, M. & Carter, V.J. (1986) “Tolerance, Urbanism and Region”. American
Sociological Review 51(2), 287-294.
Birkmose T., K Hjort Gregersen og K. Stefanek (2013). Biomasse til biogasanlæg i Dan-
mark – på kort og langt sigt. Agrotech, Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation.
Danmarks Statistik (2013) Input output tables and analysis. Flere årgange. Elektroniske
versioner med tabeller.
Danmarks Statistik, Statistikbanken: Barrierer for outsourcing efter branche, tid betyd-
ning og population. Jern og metalindustri.
Danmarks Statistik. Statistikbanken. Udtræk.
Det økologiske Råd (2014) Varmepumper til boligopvarmning. Potentialer muligheder
og barrierer. Ecocouncil.dk.
Energikommissionen (2017) Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipo-
litik. Afsluttende rapport – april 2017
Kollektiv vertikal jordvarme
41
Energistyrelsen (2011) Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af hel-
årshuse i Danmark til erstatning for oliefyr. Udarbejdet for energistyrelsen af COWI,
Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut. November 2011.
Energistyrelsen (2015). Analyse af udbredelse af VE teknologi i Danmark. Delrapport 2.
Projekt 30.7997.03. Teknologisk Institut og SWECO for Energistyrelsen.
Energistyrelsen (2017) Basisfremskrivning 2017. Baggrundsrapport.
Erhvervsministeriet (2017) Regional- og erhvervspolitisk redegørelse 2017. Regeringens
redegørelse til folketinget. April 2017.
European Commission Regional Development Studies (1995) The prospective develop-
ment of the Northern Seaboard.
FN. Dept. of Economic and Social Affairs (2014) “World Urbanization Prospects – The
2014 Revision. New York. 2014.
Jacobsen, B.H., F.H. Laugesen, A. Dubgaard og M. Bojesen (2013) Biogas produktion i
Danmark – Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. IFRO rapport 220. Københavns
Universitet.
Johansen, P.H. og Nielsen, N.C. (2012): Bridging between the regional degree and the
community approaches to rurality - A suggestion for a definition of rurality for everyday
use. Land Use Policy, In Press.
Jørgensen, H. (1999) Effort regulation and local stability. Proceedings of the XIIth An-
nual Conference of the European Association of Fisheries Economists. University of
Southern Denmark. Faculty of Social Sciences
Klimarådet (2015) Omstilling med omtanke. Status og udfordringer for dansk klimapoli-
tik
Klimarådet (2017) Omstilling frem mod 2030. Byggeklodser til et samfund med lavere
drivhusgasudledninger. Juni 2017.
Köfinger, M., D. Basciotti, R.Schmidt, E. Meissner, C. Doczekal, A. Giovannini (2016)
Low temperature district heating in Austria: Energetic, ecological and economic compar-
ison of four case studies. J. Energy 110 (2016) 95-104.
Lund R. and U. Persson. (2016) Mapping of potential heat sources for heat pumps for
district heating in Denmark. J. Energy. 110 (2016) 129-138
Madsen B. og P.A. Stouge T. (1996) Rapport om EMIL modellen. AKF forlaget.
Moreno-Cruz, J.& M. Scott Taylor (2012): Back to the Future of Green Powered Econ-
omies. NBER Working Paper No. 18236. July 2012
Loomis, J. B. & R. G. Walsh (1997) Recreation Economic Decisions, Comparing Benefits
and Costs, Second Edition 1997, Venture Publishing
Kollektiv vertikal jordvarme
42
Miljøstyrelsen (2003) Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?
Samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk dagrenovation. Miljøpro-
jekt Nr. 814 2003
Miljøstyrelsen (2013) Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget
genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation.
Nørgaard Kristensen T. og F. E. Larsen (2015) Hvor er der potentiale for jordvarmebo-
ringer i Horsens kommune? Afgangsprojekt, Kort og landmålingsteknikeruddannelsen
VIA University College Horsens.
Lorenzen, M.(2001) Kompetenceklyngeperspektivet og udfordringen for erhvervs- og ud-
dannelsespolitikken.
Lorenzen, M.(2001) Localized Learning and Policy: Academic Advice on Enhancing Re-
gional Competitiveness through Learning.
McCann, Philip, (2005) Urban and Regional Economics, Chapter 4, Regional Speciali-
zation, Trade, and Multiplier Analysis, Oxford University Press, 2001, latest edition 2005
Norstrand R., A. Kaag Andersen (2001) Regionale indkomstforskelle I Danmark. AKF.
OECD (2001) Cities and Regions in the New Learning Economy.
Parish Q. and R. E. Howitt (2000) The Multi-Output and Multi-Input Symmetric Positive
Equilibrium Problem. Proceedings from 65th EAAE Seminar 29-31March 2000. Bonn.
Petersan, D N. (2002) Estimated Economic effects for The Nordic Biofuels Ethanol Plant
in Ravenna, Nebraska. June 2002. Nebraska Power District, Columbus Nebraska.
Porter, M (1990) The competitive Advantage of Nations. Ch. 3. Determinants of Compet-
itive Advantage. McMillan Press.
Skatteministeriet (2017) Afgifts- og tilskudsanalysen. Delanalyse 4. Afgifts- og tilskuds-
systemets virkninger på indpasning af grøn energi.
Zhang Jie og C. R. Rassing. (2000) Tourism Impact Studies. AKF.