ULØ alm. del - svar på spm. 148 om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 14. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 148 (ULØ alm. del) stillet d. 6. september
2017 efter ønske fra udvalgsformand Peter Juel Jensen (V).
Spørgsmål nr. 148
”Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra temamødet den 6. september
2017. Svar bedes sendt elektronisk til lov@ft.dk.”
Svar
Hermed fremsendes mit talepapir brugt ved temamødet i Udvalget for Landdistrikter og Øer d. 6.
./. september 2017. Se venligst bilag: ”Talepapir til ULØ temamøde d. 6. september 2017”.
Esben Lunde Larsen / Marie Louise Flach de Neergaard
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 148
Offentligt


TALEPAPIR TALEPAPIR
1 2
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Indledning
Tak for initiativet til dette temamøde og jeres
fleksibilitet i forhold til at holde det efter
sommerferien. Jeg synes, det er relevant, at vi
drøfter landdistrikternes forhold, vilkår og
udvikling.
Jeg vil gerne fortælle om mit syn på krydsfeltet
fødevarepolitik og landdistriktspolitik. Jeg vil
desuden gerne kort berøre Storbritanniens
udtræden af EU, og hvordan det kan få
indvirkning på landdistrikterne.
Derudover har jeg taget to af mine folk med mig.
De vil udfolde nogle af de initiativer, der er særlig
relevante for dagens temamøde.
Regeringsgrundlaget
I regeringsgrundlaget er grundstenen lagt til en
række initiativer i krydsfeltet mad, sundhed,
ernæring og gastronomi.
Det er ambitionen at sætte rammerne for en
styrket udvikling af den danske gastronomi.
Gastronomien kan bruges som løftestang
nationalt og internationalt.
Den kan være med til at skabe vækst lokalt, ved at
styrke afsætning af danske fødevarer på
eksportmarkederne.
Gastronomien kan være nøglen til udvikling af
bedre måltidsvaner, mindske madspild og
understøtte udviklingen af hele Danmark som en
interessant turistdestination.
Landdistriktspolitik er for mig ikke kun vækst,
men også velfærd for den enkelte.
Inden for mit ressort arbejder vi på at fremme
borgernes sundhed gennem bedre mad. For som
vi skriver i regeringsgrundlaget, så er god og sund
ernæring centralt for det gode og sunde liv.
Det tværministerielle initiativ
Livsstilsbetingede sygdomme koster hvert år
mange danske liv og har direkte effekt på
danskernes velfærd. Det estimeres, at det årlige
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 148
Offentligt
TALEPAPIR TALEPAPIR
3 4
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
tab i BNP i Danmark på grund af overvægt og
livstilssygdomme, især diabetes type 2, vil være i
omegnen af 10 milliarder kroner årligt i 2035.
Faktum er, at mange flere kan leve længere, få
flere gode leveår samt større velvære livet
igennem, ved at træffe aktive, sunde og sikre valg.
De muligheder den enkelte har for at vælge sundt
påvirkes af alle de relationer og forhold, man
møder: Det være sig i skolen, på arbejdspladsen, i
sociale sammenhænge, i indkøbssituationen og i
kontakten med sundhedsvæsenet.
For at lykkes er det derfor nødvendigt, at
indsatsen for bedre sundhed varetages på tværs
af alle sektorer. Den offentlige-, private- og
frivillige sektor må samarbejde.
Indsatsen er desuden tværministeriel, og dækker
fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings-,
børne- og socialområdet.
Sammen vil vi kunne gå nye veje med en fælles
målsætning om at flere danskere får de
nødvendige kompetencer, der skal til, for at
kunne træffe egne valg på et oplyst grundlag og
med ansvar for fællesskabet.
Ved at aktivere lokalsamfundet vil den statslige
indsats få en større og længerevarende effekt.
Arbejdspladser, kommuner, skoler,
idrætsorganisationer, fagforeninger, frivillige
foreninger har en direkte og nær kontakt til den
enkelte, som kan medvirke til at skabe positiv
bevægelse i retning af bedre madvaner og styrke
den enkeltes handlekompetencer.
Gastro2025
Lad mig nu uddybe et kommende initiativ om
gastronomi. Af regeringsgrundlaget fremgår, at vi
ønsker at bruge gastronomien som løftestang for:
1) udvikling af bedre måltidsvaner,
2) mindske madspild,
3) udviklingen af Danmark som turistland og
TALEPAPIR TALEPAPIR
5 6
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
4) for en styrket afsætning af danske fødevarer i
udlandet.
Dansk gastronomi har gennemgået en rivende
udvikling de seneste år, og der er et momentum
og en interesse lige nu, som vi skal understøtte –
og udnytte.
Jeg skød arbejdet i gang den 2. april med et
symposium i Fredericia med deltagelse af 30
kokke fra hele landet med henblik på, at få
inspiration til det videre arbejde.
I denne måned går eksperterne i Team Gastro i
gang med deres arbejde med at se på gastronomi
som løftestang for måltidsvaner, mindre
madspild, turisme og eksport. Jeg ser frem til at
modtage deres anbefalinger i begyndelsen af det
nye år.
Gastronomi løser ikke alt, men det kan få os til at
forholde os til vores omverden og lokalsamfund
på en ny og nærværende måde.
Eksempelvis kan lokale madfestivaller være med
til at tiltrække turister i landdistrikterne, og jeg
tror på, at der er et stort potentiale i tættere
samarbejde mellem lokale producenter og
restauranter og supermarkeder, der gerne vil
sælge varer med den gode, personlige historie.
Bornholm er jo et fantastisk eksempel på,
hvordan en ø har formået at skabe udvikling og
innovation med gastronomien som driver.
Med gastronomi som attraktion, kan Danmark i
endnu højere grad blive et mål for turister, der
ønsker gode madoplevelser. Det gælder både for
danskere, der er turister i eget land, udenlandske
turister og de større grupper af turister
(amerikanere på krydstogt, asiater på europarejse
etc.).
Og madoplevelserne er ikke kun besøg på
Michelin restauranter, det er også at samle østers
i vadehavet, at komme på fisketur, at blive
inspireret på det lokale madmarked, i
gårdbutikken og meget mere.
TALEPAPIR TALEPAPIR
7 8
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Når det er sagt, så er det ikke til at komme uden
om, at uddelingen af Michelin-stjerner til
restauranter uden for de større byer har betydet,
at der nu er områder og byer i Danmark, der for
alvor er blevet sat på verdenskortet. Det giver
mulighed for en potentiel positiv afsmittende
effekt for hele lokalområdet.
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan I tænker,
at gastronomien kan bruges som løftestang og
driver for udvikling og vækst på øerne og i
landdistrikterne. Jeg vil tage jeres indspil med i
det videre arbejde med udviklingen af
Gastro2025.
Bedre rammer for landbruget
Men det er også vigtigt, at vi har fokus på selve
fødevareproduktionen og de vilkår, landbruget
har. For grundlaget for udviklingen af
fødevaresektoren bygger på et stærkt
råvaregrundlag. Og det er regeringen meget
opmærksom på.
Derfor har vi i kraft af Fødevare- og
landbrugspakken implementeret en lang række
tiltag, som er med til at sikre at vores landmænd
fremadrettet får bedre rammer til at levere
råvarer af høj kvalitet til konkurrence dygtige
priser.
Især er paradigmeskiftet for miljøregulering af
landbruget i form af blandt andet ophævelsen af
de generelle gødningsnormer, fjernelse af
randzoner, udrulningen af målrettet regulering
samt ny husdyrregulering helt centrale
elementer.
Herudover er det Økologiske Erhvervsteam før
sommerferien kommet med deres anbefalinger
til, hvordan vi fremtidssikrer en stærk dansk
økologisk sektor. Der skal nu følges op på
erhvervsteamets anbefalinger.
Det er alt sammen eksempler på initiativer, som
er med til at skabe både vækst og arbejdspladser i
landdistrikterne.
TALEPAPIR TALEPAPIR
9 10
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Brexit og landdistrikterne
Kigger vi ud på den verden, hvor danske
fødevarer lander hver dag, ja – så er den lige nu i
voldsom bevægelse.
Lige for tiden er mit blik især rettet mod
Storbritannien. For som I ved, er Theresa May i
fuld gang med at vinke farvel til EU og forberede
Storbritannien på en fremtid helt uden for den
europæiske union – og dermed uden for det indre
marked.
Årsagen til, at jeg er meget opmærksom på
Brexit, er, at vi i Danmark har en del interesser i
forhold til eksport af fødevarer.
I forhold til fødevareeksporten er der væsentlige
interesser på spil. Den danske eksport fra
fødevareklyngen til Storbritannien var i 2015 på
cirka 13 milliarder kroner. Mindskes eksporten til
Storbritannien koster det arbejdspladser i
Danmark – også i landdistrikterne.
På baggrund af vigtigheden af den danske
fødevareeksport til Storbritannien har miljø- og
fødevareministeriet fået gennemført en analyse af
de potentielle konsekvenser for
fødevareeksporten som følge af Brexit, herunder
hvilke konsekvenser der kan være for
beskæftigelsen i fødevareerhvervet.
Analysen viser, at den danske eksport af
fødevarer til Storbritannien står til at kunne blive
hårdt ramt i forbindelse med Storbritanniens
udtræden af EU. Det er der som sådan ikke noget
overraskende i. Regeringen har været bevidst om
denne udfordring siden afstemningsresultatet.
Helt konkret viser analysen, at den forventede
nedgang i dansk eksport af fødevarer til
Storbritannien vil være mellem 48 pct. og 79 pct.,
alt afhængig af modellen for det fremtidige
handelsforhold mellem EU og Storbritannien.
Analysens resultater viser dog også, at det
samlede eksporttab for det danske
fødevareerhverv kan minimeres ved på
TALEPAPIR TALEPAPIR
11 12
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
mellemlangt sigt at omdirigere handel til andre
markeder i EU og i tredjelande, såsom Japan.
Analysen ser desuden på mulige ændringer i
arbejdsstyrken i det danske fødevareerhverv.
Denne del af analysen viser begrænsede
ændringer som følge af Brexit. Arbejdsstyrken
relateret til produktion af forarbejdede fødevarer,
svinekød og mejerivarer vil ifølge analysen falde
med mellem 0,2 - 2,6 pct., alt afhængig af
modellen for det fremtidige handelsforhold
mellem EU og Storbritannien.
Vi har heldigvis ikke tidligere stået i en lignende
situation med et stort medlemsland, der forlader
det indre marked. Det betyder dog også, at det er
svært at lave en nøjagtig beregning af
konsekvenserne af Brexit, men analysen giver en
indikation af hvad vi kan forvente.
[Analysen er/vil blive oversendt til udvalget for
landdistrikter og øer, ligesom analysen er delt
med europaudvalget, udenrigspolitisk nævn og
miljø- og fødevareudvalget].
Udfordringerne er således store og af samme
grund nedsatte jeg allerede dagen efter
afstemningen en Brexit Task Force i Miljø- og
Fødevareministeriet.
Task Forcen skal følge udviklingen og håndtere
de problemstillinger, der vil opstå. Task Forcen
har deltagelse af flere organisationer inden for
fødevare- og fiskerierhvervet.
Derudover har regeringen nedsat en tværgående
Task Force, som håndterer opgaven med at skabe
det samlede overblik over de danske interesser i
forbindelse med Brexit.
Brexit kan få betydning for Danmark og for
landdistrikterne. Og det står derfor øverst på
regeringens – og min - dagsorden, at vi fra dansk
side er fuldt forberedte til at imødegå
udfordringerne bedst muligt.
Afslutning
TALEPAPIR TALEPAPIR
13 14
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017
Jeg vil nu give ordet videre til kontorchef Marie
Louise Flach de Neergaard. Hun vil fortælle om
årets World Food Summit – Better Food for More
People, og hvordan vi arbejder med gastronomi
som løftestang i en international kontekst.
Bagefter vil direktør for Madkulturen Judith Kyst
præsentere et konkret eksempel på en indsats,
der primært skal fokusere på
kompetenceopbygning af enkelte individer
gennem lokalt engagement og forankring.
Afslutningsvist ser vi frem til at høre jeres
reaktioner og svar på eventuelle uddybende
spørgsmål. Lad os drøfte hvordan indsatserne
vedrørende mad, sundhed og gastronomi kan
forudses at have effekt, hvordan indsatserne kan
udfoldes i landdistrikterne, og hvordan
indsatserne kan påvirke udviklingen.
Jeg håber, I vil være med til at tage ejerskab for
denne dagsorden, der handler om ernæring,
råvarer og gastronomi.
Udviklingen skal drives lokalt. Det budskab kan I
være med til at videregive.