GRU alm. del - svar på spm. 57 om at redegøre for, om den danske regering og Folketinget juridisk set egenhændigt ville kunne fjerne bloktilskuddet til Grønland, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato: 13. september 2017
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-
mussen
Sagsnr.: 2017-0032/09-0029
Dok.: 2399825
Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Med henvisning til artiklen ”Greenland: Danish Government
is bluffing” på hjemmesiden https://www.aquut.com den 6/7-
2017 bedes ministeren redegøre for, om den danske regering
og Folketinget juridisk set egenhændigt ville kunne fjerne
bloktilskuddet til Grønland (og tilsvarende Færøerne) eller gø-
re det mindre uden tilsagn fra Grønlands (og tilsvarende Færø-
ernes) selvstyremyndigheder.”
Svar:
Statens tilskud til Grønlands Selvstyre er reguleret i selvstyreloven, jf. lov
nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre.
Selvstyreloven har en særlig baggrund, hvilket bl.a. kommer til udtryk i
præamblen til loven. Præamblen har følgende ordlyd:
”I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til
folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et øn-
ske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partner-
skabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i over-
ensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalak-
kersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.”
[Understegning foretaget her]
Om muligheden for egenhændigt at tilbagekalde selvstyreloven er der an-
ført følgende under pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
til selvstyreloven (forslag nr. L 128 af 5. februar 2009 til lov om Grøn-
lands Selvstyre):
”Lovforslaget tager afsæt i det folkeretlige princip om folkenes
ret til selvbestemmelse, som bl.a. kommer til udtryk i FN-
pagtens artikel 1, stk. 2. I præamblen til lovforslaget henvises
således til, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folke-
retten med ret til selvbestemmelse. Det slås fast, at loven byg-
ger på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig re-
spekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland, og at lo-
ven i overensstemmelse hermed bygger på en overenskomst
mellem Grønlands landsstyre og den danske regering som li-
geværdige parter. En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk
side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig
med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og
gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks
ret til selvbestemmelse.” [Understregning foretaget her]
3
Der er desuden i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning nr.
1497 fra 2008 om selvstyre i Grønland, som indeholdt et udkast til selvsty-
reloven, bl.a. anført følgende på side 87 om tilbagekaldelsesspørgsmålet:
”Den grønlandske side har noteret sig, at Statsministeriet i fe-
bruar 1998 meddelte følgende i forhold til den færøske hjem-
mestyrelov:
’Hjemmestyreloven er efter ministeriets opfattelse under alle
omstændigheder en lov af særlig karakter, hvilket allerede lo-
vens særlige indledning gør klart. Der er for ministeriet ingen
tvivl om, at loven politisk og moralsk betragtes som en over-
enskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres
ensidigt af de danske myndigheder uden samtykke fra hjem-
mestyrets organer.’” [Understregning foretaget her]
Der kan om selvstyreloven, herunder om Grønlandsk-dansk selvstyre-
kommission, i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 8. okto-
ber 2015 af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg,
hvoraf bl.a. fremgår, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den al-
mindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan
ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15.
september 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen
(DF).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 8. oktober 2015
Kontor: Statsrets- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Jacob Christian Gaardhøje
Sagsnr.: 2015-0032/09-0008
Dok.: 1736266
Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt Folketinget/regeringen har
mulighed for, helt eller delvis, at tilbagekalde delegationer
givet til det grønlandske selvstyre, eventuelt i en situation,
hvor Grønlands Selvstyre ikke selv formår at overholde
Rigsfællesskabets fastsatte normer inden for de uddelegerede
opgaver?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at love, der er vedtaget i
Folketinget gennem den almindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren
statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige
lovgivningsprocedure.
Det kan dog endvidere oplyses, at lov nr. 473 af 12. juni 2009 om
Grønlands Selvstyre (selvstyreloven) har en særlig baggrund. Bl.a.
følgende fremgår af pkt. 1.2-1.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, der lå til grund for selvstyreloven:
”Med henblik på at overveje, hvordan man kunne sikre størst mulig
grad af ligeværdighed mellem Danmark og Grønland samt øge det
grønlandske folks selvbestemmelse i størst mulig grad, blev
regeringen og Grønlands landsstyre enige om at nedsætte en
kommission, der bestod af lige mange medlemmer af Folketinget og
medlemmer af Grønlands Landsting.
Statsministeren og landsstyreformanden underskrev på den baggrund
den 21. juni 2004 kommissoriet for Grønlandsk-dansk
selvstyrekommission (herefter benævnt Selvstyrekommissionen).
Det fremgår af kommissoriet, at Selvstyrekommissionen med
udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering
og i overensstemmelse med det grønlandske folks
selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten skulle overveje og stille
forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage
yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt. Efter
kommissoriet skulle kommissionen på den baggrund udarbejde forslag
til lovgivning om en nyordning, som tillige tager hensyn til
sagsområder, der allerede er overtaget af de grønlandske myndigheder
i medfør af hjemmestyreloven for Grønland.
[…]
Det fremgår endvidere af kommissoriet, at der mellem den danske
regering og Grønlands landsstyre er enighed om, at det tilkommer det
grønlandske folk at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed,
3
og at nyordningen intet ændrer herved, og at selvstændigheden i givet
fald skal gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter reglerne i
grundlovens § 19. Kommissionens forslag til en nyordning skal efter
kommissoriet indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til
selvstændighed i overensstemmelse hermed.
[…]
Selvstyrekommissionens formandskab afleverede kommissionens
betænkning til statsministeren og landsstyreformanden i Nuuk den 6.
maj 2008.
Efter drøftelse af Selvstyrekommissionens udkast og høring af
Grønlands Hjemmestyre er regeringen og Grønlands landsstyre enige
om fremsættelsen af dette lovforslag, samt forslag til lov om visse
personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres
overtagelse af sagsområder og forslag til lov om forskellige forhold i
forbindelse med Grønlands Selvstyre.
1.3. Nærmere om baggrund
Det er regeringens og Grønlands landsstyres fælles ønske, at forholdet
mellem Grønland og Danmark moderniseres og fornyes, og at
beslutningerne om udviklingen af det grønlandske samfund træffes af
det grønlandske folk.
En selvstyreordning for Grønland vil være en fortsættelse af den
udvikling med overførsel af kompetence til de grønlandske
myndigheder, som blev indledt med etableringen af Grønlands
hjemmestyre i 1979, jf. nedenfor.
[…]
Det har både for Grønlands landsstyre og for regeringen været
væsentligt at fastslå muligheden for selvstændighed for Grønland i
fremtiden. Grønlands landsstyre og regeringen har således i
forbindelse med nedsættelsen af Selvstyrekommissionen i
kommissoriet konstateret, »at det tilkommer det grønlandske folk at
afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed, og at nyordningen
intet ændrer herved.”
For så vidt angår spørgsmålet om tilbagekaldelse af loven er der endvidere
anført følgende i pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
128 af 5. februar 2009 om Grønlands selvstyre, der lå til grund for
selvstyreloven:
”Lovforslaget tager afsæt i det folkeretlige princip om folkenes ret til
selvbestemmelse, som bl.a. kommer til udtryk i FN-pagtens artikel 1,
stk. 2. I præamblen til lovforslaget henvises således til, at det
grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til
4
selvbestemmelse. Det slås fast, at loven bygger på et ønske om at
fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem
Danmark og Grønland, og at loven i overensstemmelse hermed bygger
på en overenskomst mellem Grønlands landsstyre og den danske
regering som ligeværdige parter. En ensidig tilbagekaldelse af loven
fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være
forenelig med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og
gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks ret til
selvbestemmelse.”
Der er desuden i betænkningen om selvstyre i Grønland fra 2008, der blev
afgivet af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission, side 87, bl.a. anført
følgende om tilbagekaldelsesspørgsmålet:
”Den grønlandske side har noteret sig, at Statsministeriet i februar
1998 meddelte følgende i forhold til den færøske hjemmestyrelov:
’Hjemmestyreloven er efter ministeriets opfattelse under alle
omstændigheder en lov af særlig karakter, hvilket allerede lovens
særlige indledning gør klart. Der er for ministeriet ingen tvivl om, at
loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem
Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres ensidigt af de danske
myndigheder uden samtykke fra hjemmestyrets organer.’”