Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 9. september 2017
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 5/2017
Emner:
• Lagmandens Olaitale som var bygget op omkring den bibelske fortælling om Josef og Farao,
var præget af den positive udvikling på Færøerne, men kom også med en advarsel om, at ef-
ter gode tider kommer dårlige tider
• Forslag til en færøsk forfatning blev sendt ud i offentlig høring Olai-dag. Det er Justitsmini-
steriets vurdering, at forfatningsforslaget med det foreliggende indhold i præamblen og § 57,
2. pkt. tager højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i
dag, og som ikke ændres med forslaget, og forfatningsforslaget rejser efter en samlet vurde-
ring ikke væsentlige forfatningsretlige spørgsmål
• Lagtinget sendt på sommerferie – forslag om en ny fiskerireform bortfaldt
• Fastsættelse af fiskedage endte med at et bredt flertal stemte for forslaget
• Færøernes overtagelse af luftfartsområdet
• Sag om skattefradrag i EIK Bank er nu kulmineret med, at de færøske skattemyndigheder
har politianmeldt banken
• Lagmanden håber på et tæt og godt samarbejde mellem Færøerne og Storbritannien de
kommende år
• Rusland er blevet Færøernes vigtigste eksportmarked med en andel på over en fjerdedel af de
samlede færøske eksportindtægter
• Færøernes Økonomiske Råd med ny redegørelse
• En af de største brandulykker i Færøernes historie skete da fabrikken Varðin Pelagic ned-
brændte
• Stor stigning i de færøske lønninger – i juli 2017 udgjorde lønudbetalingerne ca. 750 mio. kr.
• Stigning i antallet af højtlønnede – i 2015 fik 630 færinger 1 mio. kr. eller mere i løn før skat
• Der er stor forskel på arbejdsløsheden fra nord til syd, med henholdsvis 1,3 pct. og 6,5 pct.
• Det går fortsat godt for Bakkafrost, som er den største virksomhed på Færøerne - omsætnin-
gen i sidste kvartal rundede 1 milliard kroner
• Flere flypassagerer end indbyggere – Vága nu fjerdestørste lufthavn i rigsfællesskabet
• Gode tilbagemeldinger fra turisterne – ny afdeling under Visit Faroe Islands er oprettet for at
undersøge og klarlægge, hvordan man kan organisere turismeerhvervet bedre på Færøerne
• Befolkningstallet stadig stigende – befolkningstallet nu oppe på 50.250
• Stigning i priserne – forbrugspriserne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal
• Folk må flytte fra Færøerne for at få tag over hovedet
• Antallet af vielser på Færøerne er det største siden 2006 – 268 par viet
• Første ægteskab mellem to personer af samme køn indgået
• Òlavur Rasmussen er ansat som den første direktør for kulturhuset SALT fra 1. oktober 2017
• Rúni Vang Poulsen er den 3. juli udnævnt til finsk generalkonsul på Færøerne
• Linda Margrethe Hesselberg er fra 1. oktober 2017 ansat som vicepolitimester på Færøerne
• Helena Dam á Neystabø er fra 14. september valgt til ny formand for lagtingsgruppen
• Ny rigsombudsmand på Færøerne
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Lagmandens Olaitale
Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale. Rigs-
ombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning.
Åbningstalen, som var bygget op omkring den bibelske fortælling om Josef og Farao, var præget af
den positive udvikling på Færøerne, men kom også med en advarsel om, at efter gode tider kommer
dårlige tider. Lagmanden kom ind på, hvad man fra koalitionens side vil gøre, for at være på forkant
og gennemføre nødvendige ændringer, inden det økonomiske stormvejr kommer igen. Overskuddet,
som lagmanden betegnede overskudskornet, skal lægges i Økonomifonden og styrke os i dårlige
tider, sagde han.
Økonomien bliver beskrevet som en ”superøkonomi”, hvor BNP vokser, indbyggertallet har aldrig
før været så højt, udenlandske turister strømmer til øerne, der er arbejde til næsten alle hænder,
idrætten opnår drømmeresultater, det familieretlige område bliver overtaget til Olai kommende år
og den første Michelin-stjerne er i hus, var nogle at de positive ting, som lagmanden nævnte.
Lagmanden fortalte endvidere, at en ny pensionsordning vil blive fremsat for Lagtinget i efteråret.
En ordning, hvor folk selv sparer op, samtidig med at den bliver gjort mere solidarisk. De fattigste
pensionister vil få et løft, og rammerne for alderdommen vil blive bedre. Også førtidspensionisterne
vil opnå skattelettelser i dette lagtingsår.
De tre sygehuse skal fra 1. januar 2018 organiseres som én organisation, og der skal blandt andet
ansættes yderligere 10 speciallæger i løbet af dette år. I det hele taget skal færingers sundhed priori-
teres.
Lagmanden fremhævede også, at der inden for kulturområdet, døgninstitutioner og beskyttede boli-
ger skal ske forbedringer, ligesom presset på boligmarkedet skal løses. Lagmanden påpegede i den
forbindelse, at der især er behov for flere lejeboliger med rimelig omkostninger for den enkelte.
Endelig skal der lyttes til de unges drømme. Studiestøtten skal forhøjes, og målet er, at alle på et
tidspunkt får studiestøtte alle 12 måneder om året mod nu 11 måneder.
Ifølge politiske kommentatorer prøvede lagmanden gennem sin åbningstale at blæse nyt liv i koali-
tionen, som var hårdt prøvet inden sommerferien og blandt andet ikke fik gennemført de store lov-
ændringer, som var planlagt. Herunder den store fiskerireform, som er nærmere beskrevet senere i
denne indberetning.
Forslag til en færøsk forfatning blev sendt ud i offentlig høring Olai-dag
Som det har fremgået af tidligere indberetninger, har forslaget om en færøsk forfatning, som skal til
folkeafstemning den 25. april 2018, været længe undervejs.
Men i forbindelse med sin åbningstale i Lagtingen kunne lagmanden oplyse, at et udkast til et for-
slag til en færøsk forfatning samme dag var blevet sendt i offentlig høring, så bl.a. alle færinger
kunne får lov til at sige sin mening. Rigsombuddet har oversat lovforslaget til dansk, som kan læses
her: Oversættelse af forslag til Færøernes Forfatning
Lagmandens omtale af forfatningsforslaget i Olaitalen var generelt meget overordnet. Han fremhæ-
vede blandt andet, at forfatningen sikrer færingerne nogle grundlæggende rettigheder, som man
måske har taget for givet. Rettigheder som ret til gratis undervisning, ret til at vokse op i trygge og
gode kår og ret til en værdig alderdom. Lagmanden gentog, at forfatningen ikke er en koalitionssag,
men en sag for hele Lagtinget og en sag for hele den færøske befolkning. Forfatningen skal være
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
med til at styrke demokratiet, og bekræfte, at det færøske folk har magten på Færøerne. Det er ikke
Lagtinget, ikke landsstyret, men folket der har magten. Hvis der skal træffes grundlæggende beslut-
ninger – fx om den forfatningsretlige stilling skal ændres, eller om vi skal være med i EU – er der
ingen andre end folket, som ved folkeafstemning kan træffe beslutningen, fremhævede lagmanden.
Umiddelbart efter lagmandens åbningstale fremgik det af medierne, at oppositionen ikke var enig i
det fremlagte forfatningsforslag.
Den 11. august bragte den færøske avis, Sosialurin, et længere interview med lagmanden om forfat-
ningsforslaget. Lagmanden gentog i den forbindelse, at forfatningen skal ses som et dokument der
definerer, hvem færingerne er som folk, og hvad færingerne bygger på. Forfatningen skal også stad-
fæste, at hvis der skal foretages grundlæggende ændringer, så er det det færøske folk, der skal have
det endelige ord. Forfatningen er et dokument, der skal stadfæste de forhold, som færingerne er eni-
ge om. Det skal ikke være en debat om løsrivelse og samhørighed, det er ikke det, dokumentet
handler om, sagde lagmanden.
Det fremgår endvidere af artiklen, at lagmanden mener, at der er brug for en forfatning. Han sagde i
den forbindelse, at ”Det er vigtigt, at få det som vi er enige om nedskrevet i et dokument. Vi er alle
enige om flaget, om sproget og så videre, og det fremgår også af dokumentet. Derudover er der en
del, der vedrører pligter og rettigheder. Du kan kalde det et identitetsdokument. Vi har ikke tidlige-
re formuleret et dokument, der omhandler pligter og rettigheder for at være borger på Færøerne.
Det mener jeg, at vi skal gøre. Med både forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, men vi har også nogle
særlige færøske forhold med, som for eksempel rettighed til fangst og fordeling af grind”.
Lagmanden pointerer, at det har stor betydning for ham, at der er så stor enighed som muligt mel-
lem partierne om forslaget. Det er et dårligt signal, hvis forslaget bliver sendt ud med et smalt fler-
tal. Dette er derfor ikke en sag for koalitionen, men for hele Lagtinget.
Hvis forslaget skulle blive forkastet i Lagtinget, eller ved en folkeafstemning, så mener lagmanden
ikke, at det får konsekvenser for koalitionen. Lagmanden siger videre, at han har brugt tid og energi
på forslaget for at få det ekspederet. Hvis forslaget falder, har lagmanden gjort op med sig selv, at
han ikke vil bruge mere tid på det.
Sambandspartiet har flere gange, siden forslaget blev sendt i offentlig høring, udtalt, at de ikke bak-
ker op om forslaget. De fraråder gennem kampagner i medierne, folk til at bakke op om forslaget,
som de mener, er et dokument om løsrivelse, som man prøver at snige ind gennem bagdøren.
Formand for Sambanspartiet, Barður Nielsen, udtalte i forbindelse med lagmandens Olaitale, at
partiet som sådan ikke er imod en forfatning, men det skal sikres, at forfatningen anerkender, at
man er med i et rige, og at man skal holde sig inden for rigets grundlov. Så længe man er med i et
rige, skal man anerkende de rammer og spilleregler, der er for det. Hvis man skal ud af rigsfælles-
skabet, er der andre rammer, der gælder for det.
Statsministeren har i forbindelse med den offentlige høring, sendt lagmand, Aksel V. Johannesen et
brev, som kan læses her: Statsministerens brev samt bilag
Statsministeren henviser i sit brev til et notat af 9. august 2017 udarbejdet af Justitsministeriet med
bemærkninger til forfatningsforslaget, hvor det blandt andet fremgår, at den ændrede formulering i
præamblen og den nye bestemmelse i § 57, 2. pkt. i forslaget må forstås således, at det er hensigten
med forfatningsforslaget, at grundloven fortsat skal gælde for Færøerne med den højeste retskilde-
mæssige værdi, og at forfatningen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
finder hermed, at forslaget sikrer, at der ikke bliver skabt tvivl om Færøernes forfatningsmæssige
situation. Justitsministeriets notat kan læses her: Notat af 9. august 2017 fra Justitsministeriet
Det er således Justitsministeriets vurdering, at forfatningsforslaget med det foreliggende indhold i
præamblen og § 57, 2. pkt. tager højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigs-
fællesskabet i dag, og som ikke ændres med forslaget, og forfatningsforslaget rejser efter en samlet
vurdering ikke væsentlige forfatningsretlige spørgsmål.
Statsministeren bemærker endvidere, at det efter hans mening er bemærkelsesværdigt, at forfat-
ningsforslaget end ikke omtaler relationerne mellem Danmark og Færøerne, og at han ud fra politi-
ske betragtninger gerne havde set, at forfatningsforslaget mere eksplicit afspejler, at Færøerne i dag
er en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland.
I forbindelse med høringsfristens udløb den 25. august oplyste lagmanden, at der var indkommet
over 100 høringssvar, herunder brevet fra statsministeren. Lagmanden oplyste, at tonen i brevet fra
statsministeren var mildere, og at hovedkonklusionen er, at forfatningsforslaget ikke rejser væsent-
lige forfatningsretlige spørgsmål i forhold til rigsfællesskabet.
Bárður Nielsen mener derimod, at brevet fra statsministeren og udtalelsen fra Justitsministeriet
konkluderer, at forslaget strider mod både grundloven, hjemmestyreordningen og overtagelseslo-
ven.
Det endelige lovforslag efter den offentlige høring, er ikke fremsat for Lagtinget på nuværende
tidspunkt, men det er oplyst, at forslaget forventes fremsat på Lagtingets førstkommende møde den
14. september 2017.
Lagtinget sendt på sommerferie – forslag om en ny fiskerireform bortfaldt
Som nævnt i tidligere indberetninger, har man på Færøerne længe forsøgt at arbejde hen imod et
bredt forlig om den fremtidige fiskeripolitik i forbindelse med, at alle fiskelicenser ifølge den nu-
gældende lovgivning ophører den 31. december 2017. Det er dog ikke lykkedes at opnå enighed
mellem koalitionspartierne og oppositionen, og Høgni Hoydal, landsstyremedlem for fiskerianlig-
gender, fremlagde den 2. maj et lovforslag, efter der i koalitionen var opnået enighed med det
mindst mulige flertal.
En længere redegørelse om lovforslagets indhold er omtalt i Indberetning nr. 4/2017.
Efter at lovforslaget var til 1. behandling i Lagtinget den 29. maj, hvor rederiforeningen og mand-
skabsforeningerne i fællesskab arrangerede en stor demonstration uden for Lagtinget, blev lov-
forslaget henvist til behandling i Lagtingets erhvervsudvalg, sammen med to alternative lovforslag
fra oppositionen.
Lovforslaget, der blandt andet lagde op til, at det skal være et krav, at rederiet fra og med 1. januar
2022 er 100 pct. færøsk ejet for at opfylde kriterierne for at kunne byde på rettigheder eller få tildelt
rettigheder, gav genlyd langt uden for Færøernes grænser.
Hollandske investorer, der tilsammen har investeret for i omegnen af 450 mio. kr. i det færøske fi-
skerierhverv og er medejere i 18 skibe, var alt andet end tilfredse med de færøske planer om at tvin-
ge udenlandsk kapital ud af erhvervet.
Dette førte bl.a. til, at den hollandske ministerpræsident, Mark Rutte, var i kontakt med lagmanden.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Lagtingets administration blev af erhvervsudvalget bedt om at fremkomme med deres bemærknin-
ger til lovforslagets bestemmelse om at udelukke udenlandsk ejerskab. Af svaret fremgår det blandt
andet, at Lagtingets administration mener, at forslaget kan være i uoverensstemmelse med
Hoyvíksaftalen om fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital mellem Færø-
erne og Island. Såfremt lovforslaget vedtages, vil bestemmelsen kunne være en nullitet konkluderer
administrationen i deres svar.
Bárður S. Nielsen, formand for Sambandspartiet, skrev efterfølgende i et læserbrev, at landsstyret
efter hans mening agtede at smække døren i ansigtet på udenlandske virksomheder, som har været
med til at opbygge aktivitet og skabt arbejdspladser på Færøerne. Dette kunne få uheldige konse-
kvenser, mente Bárður S. Nielsen, ligesom han fremhævede, ”at det er uklogt, at et nationalistisk
landsstyre smækker med yderdøren og udelukker f.eks. hollandske, danske og islandske aktører fra
det færøske fiskerierhverv”. Bárður S. Nielsen mente, at en oplagt fare er, at Holland kan gøre det
besværligt for Færøerne at opnå en egentlig frihandelsaftale med EU, idet alle EU-medlemslande
skal godkende en ny handelsaftale. Hvis Holland siger nej, så bliver der ingen aftale.
Betænkningen fra Lagtingets erhvervsudvalg blev afgivet den 3. juli. Flertallet, bestående af med-
lemmer fra oppositionspartierne Folkeflokken, Sambandspartiet og Selvstyrepartiet, frarådede ”ind-
trængende” Lagtinget at vedtage lovforslaget. Mindretallet, bestående af medlemmer fra partierne i
landsstyrekoalitionen, fremkom med 42 ændringsforslag til lovforslaget.
Den 5. juli, hvor lovforslaget skulle til anden behandling i Lagtinget, valgte lagtingsformanden, Páll
á Reynatúgvu, kort efter lagtingsmødets start at hæve mødet og sende Lagtinget på sommerferie.
Dermed bortfaldt landsstyrets forslag til en ny fiskerireform i henhold til reglerne, da forslaget ikke
var færdigbehandlet inden afslutningen af lagtingssamlingen 2016/17, der sluttede den 29. juli
2017.
Lagtinget går sædvanligvis på ferie i slutingen af maj, men blandt andet fiskerireformen og andre
forslag havde forlænget lagtingsarbejdet.
Lagtingsformanden oplyste efterfølgende til flere medier, at baggrunden for hans beslutning om at
ophæve lagtingsmødet blandt andet var, at han ikke mente, at Lagtinget var parat til at behandle
lovforslaget om fiskerireformen, som har stor samfundsmæssig betydning, da der var for mange
politiske og juridiske uafklarede spørgsmål.
Efterfølgende udtalte lagmanden i medierne, at koalitionen, som fortsat var intakt, ville arbejde vi-
dere med det foreliggende forslag til en ny reform og fremlægge det igen til Olai i forbindelse med
Lagtingets åbning.
Det nye lovforslag er på nuværende tidspunkt dog endnu ikke fremsat, men landsstyremanden for
fiskerianliggender, Høgni Hoydal har for nyligt oplyst, at 17 lagtingsmedlemmer har skrevet under
på, at de vil stemme for det nye lidt ændrede lovforslag om en fiskerireform, som bliver fremsat for
Lagtinget den 14. september.
I sin åbningstale i Lagtinget, fremhævede lagmanden endvidere, at det er et godt tegn, at folk har
stærke meninger om fiskerireformen. ”Det viser, at vi bryder os om vores land og vore systemer”,
sagde lagmanden. ”Processen har været besværlig, og debatten har været hård. Men synspunkter er
blevet flyttet og meninger afrundet. Alle parter har givet sig”, fortsatte lagmanden. Det fremgik
endvidere at lagmandens åbningstale, at ikrafttrædelsen for kvoteordningen bliver udsat til 1. januar
2019.
Sambanspariet har oplyst, at de igen vil fremlægge deres eget forslag til en ny fiskerireform.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Fastsættelse af fiskedage
I henhold til lagtingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri skal fiskedagene for det kommende fiskeår ved-
tages ved lov senest 18. august samme år, som fiskeåret starter. Fiskeåret starter 1. september og slutter
31. august året efter.
Hvor det ellers har været svært for koalitionen af få en ny fiskerireform gennemført, er det til gen-
gæld lykkedes for hele Lagtinget at få vedtaget et lovforslag om antal fiskedage med bred enighed.
Hele 32 lagtingsmedlemmer stemte for forslaget, hvis hovedformål – ud over at fastsætte antallet af
fiskedage – blandt andet er at give erhvervslivet mulighed for at tilrettelægge fiskeriet de kommen-
de 12 måneder, frem til 1. september 2018. Lovforslaget, som medfører, at antallet af fiskedage
fortsætter uændret, går imod Havstovans (havbiologisk rådgivning) anbefaling om at formindske
antallet af dage betydeligt.
Landsstyremanden for fiskerianliggender havde ellers fremsat et forslag, hvor man alene tildelte
fiskedage frem til 31. december i år, hvor alle fisketilladelserne bortfalder. Derefter skulle fisketil-
ladelser tildeles på ny i forbindelse med fiskerireformen. Dette gik et samlet Lagting dog imod og
vedtog ved 3. behandling et ændringsforslag, således at fiskedagene gælder frem til 1. september
2018. Dette begrundes med, at det er uansvarligt for erhvervslivet ikke at kende grundlaget for fi-
skeriet længere end tre måneder frem.
Medlemmerne i Lagtingens erhvervsudvalg skriver i bemærkningerne til ændringsforslaget, at hvis
fiskerireformen bliver vedtagen inden 1. januar 2018, skal disse vedtagne ændringer indgå i loven
vedrørende fiskerireform, således at man forsætter efter den model, som med dette forslag er vedta-
get for det nye fiskeår. Dertil nævner de, at hvis der ikke bliver vedtaget en fiskerireform inden 1.
januar 2018 skal den nuværende ordning fortsætte for det indeværende fiskeår.
Færøernes overtagelse af luftfartsområdet
Der blev i januar 2017 nedsat en arbejdsgruppe med dansk og færøsk deltagelse om Færøernes
overtagelse af luftfartsområdet. I henhold til arbejdsgruppens kommissorium gennemføres arbejdet
med at forberede et beslutningsgrundlag for de færøske myndigheders overtagelse af luftfartsområ-
det i to faser, hvor den første fase søges gennemført og afsluttet seks måneder efter kommissoriets
tiltrædelse.
Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender og Ole Birk Olesen, den
danske transport-, bygnings- og boligminister, underskrev den 3. juli en fælleserklæring i forbindel-
se med, at arbejdsgruppen havde været i gang i seks måneder.
Ifølge fælleserklæringen er parterne efter den første seksmåneders periode bl.a. enige om følgende:
1. Færøske myndigheder forventes inden for den gældende kompetencefordeling at kunne vare-
tage visse myndighedsopgaver på luftfartsområdet på de danske myndigheders vegne med
henblik på at opbygge færøske kompetencer forud for en overtagelse af luftfartsområdet. Ar-
bejdsgruppen vil på denne baggrund udarbejde udkast til en aftale om delegering af visse
myndighedsopgaver, der kan udmøntes, når de nødvendige kompetencer er tilvejebragt, og
opgaverne er nærmere beskrevet.
2. Færøernes landsstyre kan vælge en ny myndighedsgodkendt lufttrafiktjenesteudøver på Fæ-
røerne1
og vil iværksætte processen snarest muligt.
1
Denne tjeneste bliver i dag varetaget af den selvstændige danske statsvirksomhed Naviair.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil snarest muligt tage initiativ til et møde med
ICAO2
om muligheden for at definere en selvstændig færøsk FIR (Flight Information Regi-
on) i luftrummet over og omkring Færøerne eller alternativer hertil.
Sag om skattefradrag i EIK Bank er nu kulmineret med, at de færøske skattemyndigheder
har politianmeldt banken
En juridisk undersøgelse af de færøske skattemyndigheders håndtering af sagsbehandlingen af et af
Eik Bank ansøgt skattefradrag til en værdi af 90 mio. kr. har resulteret i, at skattemyndighederne har
valgt at politianmelde banken.
Sagen begyndte i 2010, da Eik Bank gik konkurs og blev overtaget af Finansiel Stabilitet A/S. Ban-
ken blev genoprettet og lagt i et nystiftet selskab, hvori Finansiel Stabilitet indskød to mia. kr. En
efterfølgende gennemgang af bankens aktiver førte imidlertid til, at Finansiel Stabilitet så et behov
for at nedskrive værdierne af aktiverne med 500 mio. kr.
I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 pct. af Eik Bank til den færøske forsikringskoncern, TF Hol-
ding, hvor en forkøbsret på de resterende 30 pct. var en del af købsaftalen. Købet af de resterende
30 pct. blev gennemført i 2015.
I 2012, efter at TF Holding har købt majoriteten i banken, indregner den nye ledelse for Eik Bank i
skatteopgørelsen for 2010/2011 et fradrag for goodwill på 500 mio. kr. Et fradrag, der ville spare
banken for 90 mio. kr. i skat.
I foråret 2013 sætter bankens revisor spørgsmålstegn ved skattefradraget, og i juni måned samme år
kræver bankens bestyrelse, at direktionen retter henvendelse til de færøske skattemyndigheder
(TAKS), for at høre, hvorvidt banken er berettiget til skattefradraget.
I foråret 2014, reagerer bankens revisor igen ved at sende et notat til bankens direktion, hvor der
redegøres for, at banken efter revisorens opfattelse ikke er berettiget til skattefradraget.
I 2015 besvarer TAKS imidlertid bankens henvendelse fra juni 2013 og bevilliger skattefradraget
over en periode på 10 år. I den forbindelse kræver bankens bestyrelse at få forelagt forespørgslen,
som bankdirektionen sendte til TAKS. Det viser sig, at forespørgslen ikke går ud på, hvorvidt ban-
ken er berettiget til fradraget, men hvordan fradraget skulle bogføres i regnskabet.
Efterfølgende forlader bestyrelsesmedlem Jørn Astrup Hansen ved årsskiftet 2015/2016 bestyrelsen
for Eik Bank i protest. Han var af Finansiel Stabilitet udpeget som direktør for banken under genop-
retningen og overgik til at være medlem af bestyrelsen, da TF Holding købte 70 pct. af banken. Jørn
Astrup Hansen mener, at nedskrivningerne på 500 mio. kr. skal henføres til den tidligere Eik Bank
og derfor ikke kan bruges som skattefradrag efter salget. Jørn Astrup Hansen udtaler sig kritisk til
pressen om sagen, hvor han ytrer sin utilfredshed. Også bankens revisor protesterer og nægter at
underskrive regnskabet uden påtegning. Det får banken til at skifte revisor.
I januar 2016 henvender Finansiel Stabilitet sig til Landsstyreområdet for Finansanliggender om
sagen. Landsstyreområdet er overordnet myndighed for TAKS. Allerede i februar genoptager
TAKS sagen, som på daværende tidspunkt har fået stor pressebevågenhed.
I februar 2017 meddeler TAKS banken, at man er enige i, at der er en goodwill, men at den har en
værdi af 0 kroner, og at banken kun er berettiget til et skattefradrag på 0 kroner. Afgørelsen skaber
2
ICAO er FN’s luftfartsorganisation.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
på ny stor offentlig bevågenhed, hvor pressen sammen med eksperter inden for det finansielle om-
råde sætter spørgsmålstegn ved, hvordan skattemyndigheden kan komme til den konklusion, at der
er grundlag for en goodwill, men at den har en værdi af 0 kroner. Man mener, at konklusionen bør
være, at der ikke er grundlag for nogen goodwill og derfor ikke noget at trække fra i skat – heller
ikke 0 kroner.
Landsstyremedlemmet for finansanliggender går på dette tidpunkt ind i sagen og retter i marts hen-
vendelse til jurist Bárður Larsen med anmodning om, at han foretager en undersøgelse af skatte-
myndighedernes behandling af sagen. For at få adgang til alle oplysninger, får Bárður Larsen befø-
jelser som midlertidig direktør for TAKS, imens undersøgelserne foregår.
To uger efter at undersøgelsen er påbegyndt, vælger TF Holding koncernen at skifte navn til Betri
(på dansk Bedre), og Eik Bank skifter derved navn til Betri Bank. Samtidig ændres den grafiske
profil for hele koncernen.
Den 1. juni sender Bárður Larsen en redegørelse til Landsstyreområdet for Finansanliggender, som
offentliggør undersøgelsen den 18. juli. Få dage inden offentliggørelsen udsender Betri, som har
haft redegørelsen i høring, en pressemeddelelse, hvori det bliver meddelt, at Súni Schwartz Jacob-
sen, der hele perioden har været administrerende direktør for banken, og derudover også koncern-
chef i Betri-koncernen, samt administrerende direktør i Betri Forsikring og Betri Pension, har truk-
ket sig fra alle poster i koncernen.
Hovedkonklusionerne i redegørelsen er:
- At der er tale om den første og eneste skattesag af denne slags på Færøerne.
- At skattemyndighedernes sagsbehandling under den første behandling af sagen ikke har væ-
ret tilfredsstillende.
- At TAKS ikke har haft klare retningslinjer for, hvordan store og besværlige sager skal be-
handles, herunder hvornår ekstern rådgivning skal benyttes.
- At den endelige konklusion fra TAKS om en goodwill af værdi 0 kr. var en afgørelse, der
rettede den første afgørelse uden, at det var nødvendigt at tilbagekalde eller annullere den
første afgørelse.
- At TAKS burde have sendt sagen til anklagemyndigheden til stillingtagen.
I forlængelse af undersøgelsen har TAKS politianmeldt banken. I den forbindelse udtaler banken, at
den er enig i, at sagen bliver vurderet af anklagemyndigheden således, at de tvivlsspørgsmål, der er
rejst i offentligheden om sagen, får en ende.
Betri Bank er dog ikke helt tilfreds med undersøgelsen af sagen og har klaget over den til Lagtin-
gets Ombudsmand. Banken mener, at undersøgelsen er for ensidig, da den kun beror på dokumen-
ter, som TAKS har haft liggende og på samtaler med medarbejdere i TAKS. Det indgår i bankens
klage til ombudsmanden, at den ikke er blevet hørt i sagen. Lagtingets Ombudsmand har endnu ikke
taget stilling til sagen.
Lagmanden håber på et tæt og godt samarbejde mellem Færøerne og Storbritannien de
kommende år
I forlængelse af at Storbritannien har besluttet at forlade EU, er der et ønske fra både færøsk og bri-
tisk side om at styrke samarbejdet mellem de to lande. Dette var konklusionen på et møde som
fandt sted mellem lagmanden og den britiske fiskeriminister Michael Gove under et besøg på Færø-
erne i starten af august, hvor Michael Gove også mødtes med Poul Michelsen, landsstyremedlem
for udenrigs- og erhvervsanliggender. Brexit er en af de største udenrigspolitiske udfordringer på
nuværende tidspunkt, oplyste lagmanden i forbindelse med mødet. Med Brexit kan man forvente
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
flere ændringer inden for fiskeri og handel, som er hjørnestenene i den færøske udenrigspolitik. Det
engelske marked er et af de mest betydningsfulde for den færøske handel. Intet andet land i Europa
importerer mere fra Færøerne end England.
Rusland er blevet Færøernes vigtigste eksportmarked med en andel på over en fjedredel af de
samlede færøske eksportindtægter
Rusland er med tiden blevet Færøernes markant vigtigste handelspartner. En opgørelse fra Hagstova
Føroya (Færøernes Statistik) viser, at den samlede eksportværdi til Rusland i første halvår i år, var
på 1,1 mia. kr. Det er en stigning på 332 mio. kr. i forhold til første halvår 2016.
Eksportindtægterne fra handelen med Rusland svarer til 27 pct. af Færøernes samlede eksportind-
tægter første halvår 2017. Halvdelen af eksportværdien til Rusland kommer fra salg af laks, mens
eksport af makrel og sild udgør den anden halvdel.
Færøernes næststørste eksportmarkeder er USA og Storbritannien, hvor Færøerne eksporterede for
440 mio. kr. til hvert af landene i første halvår 2017. Eksportværdien af eksporten til Danmark og
Tyskland udgjorde 340 mio. kr. mens der blev eksporteret varer til Kina for 260 mio. kr.
Tidligere har fisk fra ikke-havbrug været Færøernes største eksportvare, men nu har eksporten af
laks fra havbrug overhalet den øvrige fiskeeksport. Som ovenfor nævnt, udgjorde laks halvdelen af
eksportværdien til Rusland i første halvår 2017. Vedrørende eksporten til USA, Tyskland og Kina
er det laks, der udgør næsten hele eksportværdien. Det modsatte gør sig gældende vedrørene ek-
sporten til Storbritannien, hvor torsk, kuller, sej og anden bundfisk udgør nærmest hele eksportvær-
dien.
Færøernes Statistik påpeger, at der er sket store ændringer med eksporten siden århundredeskiftet.
Den største ændring er den eksplosive vækst i eksporten til Rusland, men også til USA og Kina.
Eksporten til Tyskland og Nederlandene er også vokset meget. På den anden side er eksporten fal-
det til de lande, som ved århundredeskiftet var Færøernes største eksportmarkeder. Disse lande er
Danmark, England, Italien, Spanien og Frankrig.
Færøernes Økonomiske Råd med ny redegørelse
Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) har fremlagt sin efterårsredegørelse over færøsk øko-
nomi. Ifølge Rådet peger de økonomiske indikatorer endnu tydeligere på en højkonjunktur kende-
tegnet ved lav arbejdsløshed, høj beskæftigelsesgrad, nettotilflytning, boligmangel i hovedstadsom-
rådet og økonomisk vækst. Det er Rådets vurdering, at den økonomiske vækst vil fortsætte de næste
par år frem, og at der vil være overskud på de offentlige finanser i 2017 og 2018, jf. også tabel 1.
Tabel 1: Skønnet vækst i BNP, løbende priser, 2014-2018
2014 2015 2016 2017 2018
Skønnet vækst i nominel BNP, pct. 7,5 5,6 6,8 6,0 4,1
Rådet oplyser, at siden finanskrisen i 2008 er Færøernes handelsbalance forbedret med 3,5 mia. kr. I
2008 var der underskud på handelsbalancen på 1.6 mia. kr. ekskl. skibe. Nu er der overskud på han-
delsbalancen på 1.9 mia. kr. ekskl. skibe.
Ifølge Færøernes Økonomiske Råd er der tegn på, at den store befolkningsvækst, som har ført til, at
indbyggertallet for første gang overstiger 50.000 indbyggere, skyldes højkonjunkturen. Det er rå-
dets vurdering, at hvis højkonjunkturen ændres til lavkonjunktur, kan man ikke udelukke, at netto-
tilflytningen ændres til en nettofraflytning med den konsekvens, at indbyggertallet falder igen.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
I forbindelse med boligmanglen i hovedstadsområdet oplyser Rådet, at de offentlige og private an-
lægsinvesteringer har beskæftiget et stigende antal håndværkere, både færøske og udenlandske.
Derved har de store tidssammenfaldende private og offentlige anlægsinvesteringer siden 2013 med-
ført, at byggeriet af boliger er blevet tilsidesat samtidig med, at det har medført forhøjet prisniveau
på byggeri og renoveringer af boliger.
Færøernes Økonomiske Råd stiller sig, set i lyset af højkonjunkturen, undrende over for, at kom-
munerne har budgetteret med et samlet underskud i 2017 på 610 mio. kr. De kommunale investe-
ringer er budgetterede til 985 mio. kr. i 2017, som er væsentligt højere end tidligere år. I den for-
bindelse henviser Rådet til, at kommunerne i 2016 havde budgetteret med et underskud på 454 mio.
kr., men at regnskabet for 2016 viser et samlet overskud for kommunerne på 65 mio. kr.
Landet og kommunerne har tilsammen et budgetteret underskud for 2017 på 472 mio. kr., som er et
betydeligt underskud for den offentlige sektor. Men Rådet påpeger, at med erfaringerne fra tidligere
år, er det ikke sikkert, at resultatet ender sådan.
Færøernes Økonomiske Råd mener, at landets bevillingsrammer bør udvides til også at omfatte
kommunernes økonomi for at forbedre koordinationen af den offentlige økonomi. Rådet konklude-
rer også, at den økonomiske politik fortsat er konjunkturmedløbende, især vedrørende de offentlige
investeringer. Rådet anbefaler en bedre styring på dette område.
Den engelske oversættelse af rapportens sammenfatning samt engelsk oversættelse af tabellerne er
vedlagt denne Indberetning. Den færøske udgave af efterårsrapporten kan læses her: Efterårsredegø-
relse 2017
En af de største brand-ulykker i Færøernes historie skete da fabrikken Varðin Pelagic ned-
brændte
Koncernen Varðin í Gøtu,
der bl.a. ejer fire skibe i
den pelagiske fiskeflåde,
oprettede sammen med et
andet færøsk selskab, Del-
ta Seafood, et nyt selskab
Varðin Pelagic, som i
2012 byggede en helt ny fabrik i Tvøroyri til modtagelse og nedfrysning af pelagiske fiskearter,
herunder især makrel og sild. Der var tale om en samlet investering på over 200 mio. kr. Fabrikken
indeholdte den nyeste og mest moderne teknik. Det var hele produktionsdelen, som den 9. juni i
løbet af få timer brændte ned til grunden, mens fryselageret, kontordelen slap næsten uskadt.
I forbindelse med branden, som skabte store røgskyer, der kunne ses over store dele af Suðuroy,
blev indbyggerne i byen Tvøroyri (med ca. 1.800 indbyggere) evakueret og samlet i nabobygderne
Hov og Hvalba. Det var især store mængder af ammoniak, som blev opbevaret i store beholdere tæt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
på den brændende fabrik, som var årsag til evakueringen, ligesom man i en længerevarende periode
indstillede til folk om ikke at drikke af brugsvandet på grund af faren for ammoniakforgiftning.
Slukningsarbejdet var omfattende og vanskeliggjort af risikoen for ammoniakdampe. Brandbiler fra
Vága lufthavn blev sejlet til Suðuroy for at deltage i slukningsarbejdet, ligesom flere både fra vand-
siden hjalp til med slukningsarbejdet. Selve brandårsagen er ikke fastslået, men branden opstod i et
område, som blev anvendt til pakning af fisk.
Direktøren for Varðin Pelagic, Bogi Jacobsen, var hurtigt ude i medierne for at oplyse, at fabrikken
vil blive genopbygget så hurtigt, som det er muligt. Man forventer, at den nye fabrik bliver klar til
brug fra januar 2018.
Fabrikken beskæftigede over 100 medarbejdere, som fra den ene dag til den anden stod uden arbej-
de. Noget som man også efterfølgende har kunnet mærke i kommunekassen på grund af de mang-
lende skatteindtægter.
Stor stigning i de færøske lønninger
Ser man på de seneste 12 måneder, er der sket en stor stigning i udbetalte lønninger. I juli 2017 ud-
gjorde lønudbetalingerne ca. 750 millioner kroner, sammenlignet med samme tidspunkt i fjor, hvor
lønudbetalingerne udgjorde 700 millioner kroner.
Lønudbetalinger, årstidsreguleret og trend, månedligt 2016-2017 i mio. kr.
Det er især inden for det private erhverv og i byggeindustrien at lønstigningen er stor. Dog ses en
stigning inden for samtlige hovederhvervsgrupper.
Tallet skal blandt andet ses i lyset af, at der inden for den færøske byggeindustri er skabt omkring
700 flere jobs inden for de seneste tre år. Således arbejdede i alt 3.740 personer inden for byggein-
dustrien i marts 2017. I alt var der 25.581 lønmodtagere i marts 2017.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12
Trend for lønudbetalinger fordelt på hovederhverv, jan. 2010 = index 100
Blå: Fiskeri- og opdrætserhverv
Rød: Byggeindustri
Grøn: Private tjenesteydelser
Violet: Offentlige tjenesteydelser
Stigning i antallet af højtlønnede
I 2015 fik 630 færinger 1 mio. kr. eller mere i løn før skat. 541 personer tjente mellem 1-2 mio. kr.,
76 personer tjente mellem 2-4 mio. kr. og 13 personer fik mere end 4 mio. kr. i løn, viser tal fra den
færøske statistik.
Antal personer i indtægtsgrupper opdelt efter bruttoindtægt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13
Der er stor forskel på arbejdsløsheden fra nord til syd
I juli måned var der registreret 2,5 pct. fultidsarbejdsløse på Færøerne, svarende til 693 personer.
Heraf var 2,0 pct. mænd, og 2,9 pct. kvinder. Arbejdsløsheden har i hele 2017 ligget et sted mellem
2,5 pct. og 2,2 pct.
Der er til gengæld stor forskel i antal arbejdsløse på nordøerne, sammenlignet med Suðuroy. Såle-
des var der 1,3 pct. arbejdsløse på nordøerne i juli måned, hvorimod hele 6,5 pct. var arbejdsløse på
Suðuroy. En forklaring på den store forskel skal uden tvivl ses som en konsekvens af branden den
9. juni på fabrikken Varðin Pelagic, hvor over 100 personer blev arbejdsløse fra den ene dag til den
anden.
Det går fortsat godt for Bakkafrost, som er den største virksomhed på Færøerne
For første gang i firmaets historie har omsætningen i et kvartal været over 1 milliard kroner. Det er
30 pct. højere end omsætningen nogen sinde tidligere har været i et kvartal, oplyser Regin Jacobsen,
direktør for Bakkafrost. Halvårsregnskabet for første halvår i 2017, viste et overskud på knap 800
millioner kroner.
Flere flypassagerer end indbyggere
Som det fremgik af Indberetning nr. 4/2017 blev 2016 et godt år for Vága lufthavn, både i forhold
til antal rejsende og i forhold til driften. Denne tendens ser, i forhold til antal rejsende, ud til at fort-
sætte i 2017.
Juli måned 2017 satte således rekord i antal rejsende, idet 51.765 rejsende kom eller rejste via Vága
lufthavn. Dette er det største antal nogensinde, og udgør en stigning på 20,5 pct. sammenlignet med
juli måned 2016. Tallet overstiger således også det samlede befolkningstal på Færøerne, som udgør
ca. 50.000 indbyggere.
Det samlede antal rejsende i 2017 opgjort pr. 31. august udgør 242.197, hvilket er en stigning på
16,1 pct. sammenlignet med samme tidspunkt i fjor.
Med passagertallene fra august måned kunne Vága lufthavn endvidere skubbe Aarhus Lufthavn
væk fra pladsen som fjerdestørste lufthavn i rigsfællesskabet i forhold til antal rejsende år til dato,
kun overgået af København, Billund og Aalborg.
Direktøren for Vága lufthavn, Jákup Sverri Kass oplyser, at væksten er større en forventet. Man
havde forventet en vækst på ca. 10 pct. rejsende i 2017. Trods den store stigning i antal passagerer
er det gået godt med at afvikle trafikken.
Jákup Sverri Kass oplyser endvidere, at det ser ud til, at den færøske turisme virkelig har fået sit
gennembrud i år. Målrettet arbejde hos særligt Visit Faroe Island, har båret frugt. Det forlyder, at
restauranter, turarrangører og underleverandører har rigeligt at lave, og det ser ud til, at hotellerne
har svært ved at følge med efterspørgslen. Det forlyder ligeledes, at hotellerne i den centrale del af
landet mere eller mindre har udsolgt hele juni, juli og august måned. Det kan være en hindring for
fortsat udvikling og vækst, hvis ikke udbuddet af hoteller og pensionater i centralområdet gøres
større, siger Jákup Sverri Kass.
Den markante passagervækst kommer i kølvandet på, at SAS i slutningen af marts åbnede en daglig
rute fra København til Færøerne. Dermed er konkurrencen blevet skærpet med faldende billetpriser
til følge. Der har ikke været konkurrence i flytrafikken til og fra Færøerne siden efteråret 2014.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 14
Gode tilbagemeldinger fra turisterne
Edward Leo, fra Visit Tórshavn, oplyser til Kringvarp, at tilbagemeldingerne fra de fleste turister
som besøger Færøerne er positive. Det er især den færøske natur, som turisterne er begejstrede for,
og det gode sommervej denne sommer har været positivt medvirkende til dette. Nogle turister bliver
dog overraskede, når de oplever det høje prisniveau på Færøerne.
Edward Leo oplyser endvidere, at man ikke fører statistik over, hvor mange turister der besøger
øerne hvert år, men han vil løseligt skyde på, at tallet ligger tættere på 200.000 end 100.000.
I forbindelse med stigningen i antal turister, opstår der flere udfordringer: Blandt andet med at få
turisterne rundt på øerne med busser og færger, ligesom man også lige nu oplever en mangel på
udlejningsbiler. Endvidere er enkelte steder på Færøerne meget besøgt, og det kan være anstrengen-
de for en lille bygd at få mange busser fyldt med turister på besøg dagligt.
En anden udfordring er, at man skal sørge for, at naturen ikke belastes mere end nødvendigt, og at
turisterne ikke kommer til skade i naturen, hvilket blandt andet er baggrunden for at en afdeling,
oprettet under Visit Faroe Islands, skal undersøge og klarlægge, hvordan man kan organisere turis-
meerhvervet bedre på Færøerne.
Befolkningstallet stadig stigende
Siden befolkningstallet i starten af april 2017 for første gang rundede 50.000, er tallet steget jævnt.
Således var befolkningstallet den 1. juli oppe på 50.250. Nettotilflytningen er den største siden
2001, hvor flere færinger flyttede tilbage efter den store finanskrise, som fandt sted i 1990’erne.
Befolkningstallet fra år 1330 og frem til 2016
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 15
Befolkningstallet den 1. i måneden, jan. 2010 – juli 2017
Fødselsoverskud, nettovandring og befolkningsvækst 12 måneders perioder juli 2006 – juni 2017
Gul: Fødselsoverskud
Blå: Nettovandring
Rød: Befolkningsvækst
Stigning i priserne
Det er blevet dyrere at bo på Færøerne. Ifølge tal fra den færøske statistik, Hagstovan, steg for-
brugspriserne 1,3 pct. i 2. kvartal i år sammenlignet med samme periode 2016. Dette er den største
prisstigning siden fjerde kvartal i 2012.
Det seneste år er alle priserne steget, på nær priserne indenfor tøj, sko og indbo, samt i gruppen som
hedder forskellige varer og tjenester. Sammenlignet med sidste år er blandt andet olien steget med
19,2 pct., hvor stigningen på benzin og diesel udgør 10 pct. Samlet set er boligudgifter inkl. udgif-
ten til el og varme steget med 4,3 pct.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 16
Folk må flytte fra Færøerne for at få tag over hovedet
Samtidig med at befolkningstallet vokser, og huspriserne er stigende, må en stadig større gruppe af
personer flytte fra landet for i det hele taget at få tag over hovedet. Det er nemlig ikke alle, som har
råd og mulighed for at skaffe sig en bolig på Færøerne, hvor udbuddet af billige lejeboliger ikke
dækker efterspørgslen.
Lagmanden nævnte også problemet i sin åbningstale til Olai, hvor han kaldte presset på boligmar-
kedet den største udfordring i øjeblikket.
Lagmanden nævnte, at der især er behov for lejeboliger med rimelig omkostning for den enkelte,
studieboliger og beskyttede boliger.
Og koalitionen er gået i gang med at finde en løsning, oplyste lagmanden. Blandt andet har det fæ-
røsk offentligt ejede lejeboligselskab, Bústaðir, fået klar besked om at prioritere, der hvor behovet
er størst, ligesom Bústaðir, har modtaget finansiering til at opføre 200 lejeboliger udover de projek-
ter, der allerede er i gang. Går alt efter planen, kommer Bústaðir til at have omkring 500 lejeboliger
i 2019, fortsatte lagmanden.
Lagmanden kom også med en opfordring til de færøske pengeinstitutter. Han bad dem lade være
med at presse ejerboligpriserne op. Historien bør bekymre jer, udtalte lagmanden.
Antallet af vielser på Færøerne er det største siden 2006
I alt fandt der 268 vielser sted på Færøerne i 2016, hvoraf de 182 var kirkelige vielser. Samtidig
blev 2016 det år, hvor antallet af skilsmisser var det laveste siden 2006. I alt blev 53 ægteskaber
opløst.
Første ægteskab mellem to personer af samme køn indgået
Den 6. september blev der skrevet historie, da det første ho-
moseksuelle par blev gift på Færøerne.
Det var efter en lovændring i ægteskabsloven, som blev ved-
taget af Lagtinget den 30. maj 2017, at homoseksuelle par
fik mulighed for at blive gift på Færøerne. Loven trådte i
kraft den 1. juli i år. (se Indberetning 4/2017)
De første til at benytte sig af den ændrede lovgivning var
Leslie Travers, 48 år, fra England og Richard McBride, 47
år, fra Nordirland. Ægtefællerne, der til dagligt bor i London, var rejst til Færøerne for at blive gift.
Det var Annika Olsen, Borgmester i Tórshavn, som viede parret.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 17
Ólavur Rasmussen er ansat som den første direktør for kulturhuset SALT (SALT står for:
Sound, Art & Live Theatre)
Bestyrelsen for Saltsilofonden har ansat Ólavur Rasmussen som
direktør for kulturhuset SALT fra 1. oktober 2017. Ólavur Rasmus-
sen er uddannet teolog og har en eksamen i dansk kirkehistorie.
Ólavur Rasmussen har været formand for Saltsilofonden siden
2010.
SALT er et multikulturelt hus på Suðuroy som er indrettet i en tidli-
gere saltsilo.
Ny finsk konsul på Færøerne
Rúni Vang Poulsen, direktør i Smyril Line er den 3. juli udnævnt til finsk
generalkonsul på Færøerne. Konsulatet får kontor hos Smyril Line i
Tórshavn. Finland har ikke haft en konsul på Færøerne siden landstyreman-
den Poul Michelsen stoppede.
Ny vicepolitimester
Linda Margrethe Hesselberg er fra 1. oktober ansat som vicepoliti-
mester på Færøerne. Linda Margrethe Hesselberg overtager jobbet
efter Martin Gravsen, som flytter tilbage til Danmark.
Linda Margrethe Hesselberg blev i 1999 cand. jur fra København
universitet. Efterfølgende fik hun job som fuldmægtig i Udlændin-
gestyrelsen, inden hun i 2001 blev ansat ved politiet på Færøerne. I
2004 blev Linda Margrethe Hesselberg udnævnt til senioranklager
på Færøerne.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 18
Ny gruppeformand for Javnaðarflokkurin
Helena Dam á Neystabø, lagtingsmedlem for Javnaðarflokkurin, er fra
14. september valgt til ny formand for lagtingsgruppen.
I forbindelse med, at koalitionen blev dannet den 14. september 2015,
blev det i partiet aftalt, at formandsskabet skulle deles mellem den nuvæ-
rende gruppeformand Jónleif Johannesen og Helena Dam á Neystabø.
Den 14. september er halvdelen af valgperioden gået, og dette er bag-
grunden for formandsskiftet.
Det følger endvidere af partiets regler, at Helena Dam á Neystabø i for-
bindelse med, at hun bliver gruppeformand, tiltræder som 1. næstfor-
mand i Javnaðarflokkurin.
Helena Dam á Neystabø har stor erfaring inden for politik, både som lagtingsmedlem, landsstyre-
medlem og som medlem af byrådet i Tórshavn. Helena Dam á Neystabø har tidligere været for-
mand for Selvstyrepartiet.
Helena Dam á Neystabø er datter til tidligere lagmand Atli P. Dam og barnebarn til tidligere lag-
mand Petur Mohr Dam.
Ny rigsombudsmand på Færøerne
Med virkning fra den 1. august 2017 er jeg blevet udnævnt til rigsombudsmand
på Færøerne. Et job som jeg er meget beæret over at få.
Jeg har gennem de sidste 9 år boet på Færøerne sammen med min familie, og
jeg har i hele perioden været ansat i Rigsombuddet som juridisk medarbejder.
Jeg føler, at jeg den vej igennem har fået et omfattende kendskab til det færø-
ske samfund, sprog og politiske forhold.
Som det fremgik af Statsministeriets pressemeddelelse, vil Rigsombuddets kontor fortsat være be-
liggende i de eksisterende lokaler, efter at de færøske myndigheder har overtaget det person-, fami-
lie-, og arveretlige område den 29. juli 2018, og jeg vil sammen med min familie få bopæl på Rigs-
ombuddet fra dette tidspunkt. Statsministeriets pressemeddelelse kan læses her: Pressemeddelelse
I skal alle være velkomne til at besøge Rigsombuddet, hvis I en dag får mulighed for det. Indtil da
vil jeg se frem til det kommende samarbejde, som jeg glæder mig meget til.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen


English Summary
Assessment of Short-term Economic Trends and Special Topics
Chapter I Short-term Economic Trends Assessment Autumn 2017
The Economic Council and Statistics Faroe Islands have jointly estimated growth in GDP in current
prices for the years 2016 – 2018. Provisional figures for GDP for the years 2014 – 2015 are now
available as well, the compilation of which was based on the supply/ production side of the GDP.
According to the most recent data, the growth in GDP in actual prices for 2014 is somewhat higher
than estimated in the previous report. On the other hand, the estimated growth for the years
2015 – 2018 is somewhat lower than projected last Spring. The amended estimates for economic
growth for the years 2016 – 2018 are based on new conditions that stem from the consequences
of a decline in the price of oil and new estimates regarding the export of services. In the main,
economic growth in 2017 in current prices is driven by private consumption, public investment and
export.
2014 2015 2016 2017 2018
Estimated growth of GDP in current prices 7.5% 5.6% 6.8% 6.0% 4.1%
This economic trends assessment follows the demand side (expenditures side) of the GDP. The
demand for goods and services is derived from two sources: from domestic demand for
consumption and investment, and foreign demand for net export (i.e. export minus import).
Consumption has been the most stable element of domestic demand, while investment has been
the most inconstant component.
At the beginning of the 2008 financial crisis, the balance of trade was a negative DKK 1.517
million, excluding vessels. Today, the balance of trade has recovered to a positive DKK 1.895
million, excluding vessels. This represents an improvement of some DKK 3.4 billion.
Economic indicators over the last half-year clearly suggest an upward moving business cycle trend,
characterized by low unemployment, high employment, immigration, housing shortages in the
central region of the country and economic growth. The prospect is for a surplus in the national
accounts for 2017 and 2018.
Chapter II Analyses of Special Conditions Impacting Short-term Economic Trends
In this report, the Economic Council has explored the conditions present in the construction
industry and the housing market, and, in addition, the special circumstances relative to the
financial management of the municipalities.
During the recent year, the Faroese construction industry has experienced significant wage drift.
Construction companies have so much work in the pipeline that they are now engaged in a
competitive bidding war to attract the most skilled and experienced workers. This is indicative of a
major bottleneck within the construction industry that impacts the current economic trends.
The major population growth observed over the last few years has resulted in a surge in the
Faroese population in 2017 to over 50,000 with a concomitant increase in the demand for housing.
The data indicates that this population growth can mainly be explained by the the upward moving
business cycle trend. We can never exclude that this soaring economic trend shifts to a declining
trend, such that net immigration swings to net emigration with the consequential result that the
population of the Faroe Islands again declines. Undoubtedly, this net immigration is one of the
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
conditions that has exacerbated the pressure on the housing market, especially because the
growth in population happened so quickly.
After 2012, the number of new-built homes declined, while at the same time the number of
employees in the construction industry increased. One possible explanation for this dichotomy
could be the major public and private investment projects that occurred throughout the country
since 2013, which were not focused on investment in housing. These investment projects engaged
a growing number of carpenters and related trades people, both local Faroese and foreigners.
Thus, we can state that the substantial combined private and public investment occurring since
2013, to a large degree, has curtailed home construction, while at the same time accelerating the
growth in costs associated with housing construction and renovation.
The construction industry work force can be subdivided into three main groups, namely those who
work and reside in the Faroe Islands, those who reside in the Faroe Islands and work abroad, and
foreigners who work in the Faroe Islands. The Economic Council notes that foreign workers
account for around 240-300 or 12-15% of the nearly 2,000 wage earners in the construction
industry.
Analyses of the national and municipal accounts, grounded in data from the Faroese financial
management system for the public sector, reveals that there is a need for a coordinated and
harmonized management of the entire public economy. It is especially important to ensure that
the economy of the municipalities comes under the spending ceiling framework that now only
applies for the economy of the central government.
The data suggests that fiscal policies that correlate positively with the economic cycles are once
again present. The Economic Council did not warn against the average yearly size of the
investment expenditures. What the Economic Council did warn against was the uneven levels of
annual investment that follows from a fiscal policy that correlates positively with the economic
cycles. Such a policy reduces the macro-economic stability of the country by making the swings in
the economic trends greater than they otherwise would be.


1
LOVKATALOG
LAGMANDENS KONTOR
Forslag til færøsk forfatning
Med forslaget bliver en tilpasset §25 udvalgstekst om færøsk forfatning fremsat for Lagtinget.
Forslag til lagtingslov om ændring i straffelovens kap. 25-29. (II/2017)
Kapitlerne bliver tilpasset og oversat til færøsk. Nævnte kapitler omhandler følgende kriminalitet:
Kapitel 25: Forbrydelse mod liv og legeme. Kapitel 26: Forbrydelser mod den personlige frihed.
Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser. Kapitel 28: Formueforbrydelser. Kapitel 29: Særlige
bestemmelser om juridiske personer.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR FISKERIANLIGGENDER
Lagtingslov om ændring i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeri
Fastsættelse af fiskedage fra 1. sept. – 31. dec. 2017.
Forslag til lagtingslov om forvaltning af havressourcer
Forslaget om forvaltning af havressourcer er et nyt grundlag under fiskerierhvervspolitikken,
fiskerierhvervsforvaltning og rammerne for erhvervsdrivende til adgang at fiske og udnytte
havressourcer, som det færøske samfund ejer og har råderet over. Forslaget bliver lagt frem på ny.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om at bygge nyt havundersøgelsesskib
Der er tale om forhøjet bevilling. Forslaget bliver lagt frem på ny.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om beredskab
Loven bliver revideret og tilpasset.
Rapport om beredskab til generaldebat
Rapporten beskriver, hvordan beredskabet i sin helhed er organiseret. Landsstyremanden skal
fremlægge rapport for Lagtinget om, hvorvidt loven virker efter hensigten, herunder om det er
nødvendigt at foretage ændringer i loven.
Forslag til lagtingslov om ressourceafgift
Specifik lagtingslov bliver udarbejdet vedrørende ressourceafgift af fangstrettigheder indenfor
fiskeriet.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR FINANSANLIGGENDER
Finansanliggender
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om landets bevillingssystem
Som led i en vurdering af bevillingssystemet bliver forskellige tilpasning og ændringer foretaget.
Forslag til finanslov for 2018
I henhold til styrelsesordningsloven fremsætter landsstyrekvinden for finansanliggender
finanslovsforslag for kommende kalenderår for Lagtinget før 1. oktober hvert år.
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2
Forslag til bevillingsramme for 2019-2023
I henhold til landets bevillingssystem fremsætter landsstyrekvinden for finansanliggender
beslutningsforslag før 1. april, som omhandler en samlet bevillingsramme for finanslovene
kommende år og overordnede bevillingsrammer fem år frem.
Økonomifond og den færøske Landsbank
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Færøernes Økonomifond
Tilpasse lovbestemmelser vedrørende indbetaling og udbetaling for at opnå en selvhjulpen
økonomi, solidaritet mellem generationerne og økonomisk stabilitet.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Færøernes Landsband og Det færøske
Risikoråd
Tilpasninger af forskellige lovbestemmelser.
Pensionsreformen
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om arbejdsmarkedsefterlønsfond
Tilpasninger i forbindelse med pensionsreformen, herunder tilpasning af indbetaling og tilpasning
av, hvem der har ret til at få udbetaling m.v.
Forslag til lagtingslov om efterløn
Tilpasninger i forbindelse med pensionsreformen.
Skatter
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om bestemmelse af skat (bestemmelsesloven)
Tilpasning af bestemmelser om skat af førtidspension og af bestemmelse om børnefradraget, så det
bliver mere tidssvarende, og at forældre i større grad skal kunne dele fradraget mellem sig.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om landsskat og kommuneskat (Skatteloven)
(Fjerne skatterefundering til bare-boat lejet skib udenfor FAS)
Rederier bør ikke længere kunne få refunderet den skat, der er betalt af besætningen på skibe, som
rederierne har lejet uden besætning (bare-boat lejet), men ikke registreret i det færøske
internationale skibsregister FAS. Lovforslaget faldt bort i sidste lagtingsår. Finansudvalget havde
skrevet betænkning i sagen – jf. lagtingssag 137/2016.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om skat til land og kommuner (Skatteloven)
(Tavshedspligt og oplysningspligt tilpasses)
Skærpet tavshedspligt i § 151 i Skatteloven blev bestemt længe inden vi fik almindelige regler om
indsigt og forvaltningslov. Tiden er kommet til at revurdere denne bestemmelse. Ligeledes bliver
oplysningspligten for erhvervsdrivende selskaber revurderet.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om skat til land og kommuner
Tilpasninger og følgeændringer i forbindelse med fiskerireformen, om ”transfer pricing” og skat af
ressourcerente.
3
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om beskatning af kapitalafkast
(kapitalafkastskatteloven)
Tilpasning af loven.
Forslag til lagtingslov om at skifte linking-metode i den nordiske skatteaftale fra eksemtion til
kredit
Ændring i linkin-metode i forbindelse med den nordiske skatteaftale således, at man går fra
eksemtion til kreditlinking.
Told og afgifter
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om meromsætningsafgift
Tilpasning, der giver toldmyndigheden hjemmel til at få adgang til passagerlister for at styrke
kontrollen med rusmiddelsmugling, samt tilpasning af loven om frimærker og mønter m.v.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om registreringsafgift på motorkøretøjer
Tilpasning af registreringsafgiften således, at den i større grad bliver baseret på udledning.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om toldsatser (told- og vareregister)
Årlig tilpasning af varenumre og mulig ændring af bestemmelse af toldsatser.
Forslag til lagtingslov om registrering af eksport
Tilpasning af loven med henblik på digital rapportering m.v.
Finansinstitutioner
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Færøerne realkreditinstitution (Realin)
Tilpasning af loven, herunder tilpasning av bestemmelse om tilsyn med institutionen.
Forslag til rigslovsindstilling om at sætte i kraft for Færøerne ”anordning om ikrafttræden
for Færøerne om ændring af lov om finansiel virksomhed”
Tilpasning af banklovgivningen, herunder nye bestemmelser om, at banker skal have egen
redningsløsning, hvis banker går fallit.
Udover denne tilpasning af lovgivningen, bliver ”lov om finansiel virksomhed” også ændret
således, at det stadfæstes, at Færøernes systemiske risikoråd og Færøernes landsbank modtager
oplysninger direkte fra de færøske pengeinstitutter.
Whistleblowerordning
Forslag til lagtingslov om whistleblowerordning for offentligt ansatte
Ny lov, som sikrer offentlige ansatte muligheden for at give besked om uregelmæssigheder ved en
whistleblowerordning.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR UDENRIGS- OG ERHVERVSANLIGGENDER
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om opdræt af fisk m.v.
4
Formålet med forslaget er bl.a. at sikre, at opdrætsindustrien ikke bliver endnu mere centraliseret,
og at der samtidig bliver skabt lovrammer for, at opdrætsindustrien indenfor bæredygtige rammer,
herunder biologisk bæredygtighed, får bedre mulighed for udvikling og vækst med ny
produktionsteknologi. F.eks. opdræt på land eller på mere hårdføre havområder (off shore) og
opdræt af skaldyr og tang. Den ændrede formålsbeskrivelse i forslaget om hensyn til biologisk
bæredygtighed, og reglerne i forslaget om bl.a. ejerbegrænsning, opdrætsfjorde og udenlandsk
kapital ændrer opdrætsloven således, at opdrætsloven kan støtte bedre under nævnte formål.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om aktie- og småaktieselskaber
(erhvervsselskabsloven)
Formålet med forslaget er at sætte regler i erhvervsselskabsloven og årsregnskabsloven for
landsaktieselskaber i kraft.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om forsikringsvirksomhed
Formålet med lovforslaget er at fastsætte nye regler om forsikringsfællesskaber og at tilpasse
hovedreglen om ledelse og solvens.
Forslag til lagtingslov om ændring i kongelig forordning om ikrafttræden for Færøerne af
”lov om visse erhvervsdrivende virksomheder” (erhvervsvirksomhedsloven)
Lovforslaget handler om forhenværende finansvirksomheder iflg. § 1 a i
erhvervsvirksomhedsloven, hvor driftsselskaber for virksomheden bedriver både forsikrings- og
bankvirksomhed. Formålet med forslaget er at reducere risikoen for forsikringsparten i
moderselskabet, hvis en bankkrise igen skulle opstå på Færøerne.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om aktie- og småaktieselskaber
(erhvervsselskabsloven)
Formålet med forslaget er at fastsætte regler, der skal forhindre, at aktieselskaber bliver anvendt
som skatteskjul. De ny regler i forslaget skal sikre, at offentlige myndigheder skal kunne få
oplysninger om, hvem er kapitalejer i selskabet og om egentlige ejere.
Forslag til lagtingslov om ændring i kongelig forordning om ikrafttræden for Færøerne af
”lov om visse erhvervsdrivende virksomheder” (erhvervsvirksomhedsloven)
Formålet med forslaget er samsvarende formålet med forslaget til lagtingslov om ændring i
lagtingslov om aktie- og småaktieselskaber (erhvervsselskabsloven). De ny regler i forslaget skal
sikre, at offentlige myndigheder skal kunne få oplysninger om, hvem er ejer i selskabet.
Forslag til lagtingslov om ændring i kongelig forordning om ikrafttræden for Færøerne af
”lov om erhvervsdrivende fonde” (loven om erhvervsdrivende fonde)
Formålet med forslaget er samsvarende formålet i forslaget til lagtingslov om ændring i
erhvervsselskabsloven. Der fastsættes, som skal sikre offentlige myndigheder oplysninger om,
hvem har ejerlignende hjemmel i fonde, f.eks. oplysninger om bestyrelsesmedlemmer og om, hvem
modtager uddelinger fra fonden.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om forsikringsvirksomhed
Formålet med forslaget er samsvarende formålet med forslaget til lagtingslov om ændring i
erhvervsselskabsloven. De ny regler i forslaget skal sikre, at offentlige myndigheder skal kunne få
oplysninger om, hvem der er kapitalejer i forsikringsselskaber og om virkelige ejere.
5
Forslag til lagtingslov om bogholderi (bogholderiloven)
Forslaget træder i stedet for gældende lagtingslov om bogholderipligt fra 1978 og bekendtgørelse
om mindstekrav til bogholderi og regnskab fra 1993, således at reglerne i størst mulig grad bliver
samlet et sted. Forslaget har til formål at fastsætte nye og moderne regler for bogholderi og
bogholderivirksomhed i øvrigt.
Forslag til lagtingslov og dyrevelfærd
Forslaget afløser gældende lagtingslov om beskyttelse af dyr fra 1985. Forslaget har til formål at
tilpasse reglerne om dyrehold og dyrebeskyttelse.
Forslag til lagtingslov om mønstring eller forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om
mønstring
Formålet med forslaget er at modernisere loven således, at der bliver overensstemmelse mellem
loven og ændrede arbejdsgange på områder, bl.a. i forbindelse med, at elektroniske ordninger er
taget i brug.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om opmåling af skibe
Bestemmelser i lagtingslov om opmåling af skibe, som trådte i kraft i 1957, er ikke tidssvarende
bl.a. reglerne om betaling for opmåling. Forslaget har det formål at sætte nye og tidssvarende regler
i kraft.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om registrering af skibe
Formålet med forslaget er at foretage følgeændringer på grund af ændringer i
fiskerierhvervslovgivningen.
Forslag til ændring i lagtingslov om P/F Visit Faroe Islands
Visit Faroe Islands skal omlægges således, at selskabet nu også skal have til opgave at udvikle
turisterhvervet på Færøerne. En udviklingsafdeling bliver etableret i VFI, og selskabets formål
bliver fremefter dobbelt. Ligeledes skal nuværende støtteordninger til turistindustrien revideres.
Loven om P/F Visit Faroe Islands skal ændres således, at den svarer til den struktur, det er
hensigten at etablere.
Forslag til lagtingslov om refusion af udgifter til filmproduktion på Færøerne
Formålet med forslaget er at udvikle færøsk filmindustri ved at etablere en refusionsordning, der
opfordrer udenlandske filmproducenter til at komme til Færøerne at optage film. Ifølge lovforslaget
er det kun udgifter, der er betalt på Færøerne, som kan trækkes fra ifølge lagtingslov om skat til
land og kommuner, der er grundlag under beregningen af refusionen.
Rapport for Lagtinget om politik for skabende erhverv
I januar måned 2014 besluttede Lagtinget at bede landsstyret om at forberede og fremlægge rapport
for Lagtinget om politik for skabende erhverv.
Rapport for Lagtinget om ejerpolitik og om forslag til at sætte regler om landsaktieselskaber i
erhvervsselskabsloven og årsregnskabsloven i kraft
Lagtinget besluttet i foråret 2015 beslutningsforslag fra lagtingsrevisorerne, om at bede landsstyret
om at fremlægge rapport for Lagtinget om erhvervsenheder, som ikke er med på finansloven, men
som landet ejer eller på lignende måde deltager i, og at iværksætte tiltag og forordninger, som skal
sikre, at interesserne hos erhvervsenheder bliver plejet på forsvarlig vis. Rapport bliver nu fremsat
6
for Lagtinget om landets ejerpolitik, f.eks., hvordan landet bør udøve ejerdeltagelse i aktieselskaber
og andre lignende erhvervsselskaber, som landet ejer.
Rapport for Lagtinget om turisterhvervspolitik
I maj 2017 blev projektforslaget ”Turisme på Færøerne” overdraget landsstyremande i UVMR.
Projektforslaget indeholder flere forslag til, hvilke foranstaltninger der bør gennemføres, således at
vi kan nå målene om et vel ordnet og bæredygtigt turisterhverv.
Forslag til lagtingslov om restauranter
Formålet med forslaget er at fastsætte nye og reviderede regler, der gør det enklere at søge om
tilladelse til restaurantvirksomhed, på samme måde som det bliver enklere at administrere og have
tilsyn med erhvervet. Det er opfattelsen, at dette formål bedst bliver opnået ved at udarbejde en lov,
som samlet fastsætter overordnede regler for restaurationsvirksomhed.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR TRANSPORTANLIGGENDER
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om færdsel
Formålet med forslaget er at gøre det lettere at få adgang til køretøjsregistret, dog med hensyn til
beskyttelse af personoplysninger.
Forslag til lagtingslov om tunnel mellem Trongisvág og Hvalba1
(Hvalbatunnellen)
Formålet med forslaget er at give landsstyremanden materiel hjemmel til at gennemføre nødvendige
aftaler o.a. i forbindelse med at byggetunnel mellem Trongisvág og Hvalba (Hvalbatunnellen).
Forslag til lagtingslov om indkørselsvej til Tórshavn
Formålet med forslaget er at give landsstyremanden materiel hjemmel til at gennemføre nødvendige
aftaler o.a. i forbindelse med oprettelse af indkørselsvej til Tórshavn.
Forslag til lagtingslov om køb af afløserskib til Strandfaraskip Landsins2
Formålet med forslaget er at give landsstyremanden materiel hjemmel til at indgå kontrakt om køb
af afløserskib til Strandfaraskip Landsins.
Forslag til lagtingslov om havne
Formålet med forslaget er at lave en ny havnelov, som skal træde i stedet for gældende lov om
havne, der er fra 1913.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om barselsordningen
Formålet med forslaget er bl.a. at indarbejde gældende praksis i loven, hvor beløb under 2.500 kr.
ikke bliver indkrævet.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR SOCIALE ANLIGGENDER
Forslag til lagtingslov om service, socialhjælp, retssikkerhed og tvang
Formålet med forslaget er at sikre rettigheder for borgere, der bærer handicap. Reglerne skal
fastsætte indholdet i de tjenester udover socialhjælp, som socialforvaltningen, selvejeende
1
Bygder på den nordlige del af Suðuroy.
2
Landets sø- og landstransport selskab.
7
rinstitutioner og frivillige fællesskaber kan tilbyde borgere og at give myndighederne klarere
rammer at virke under.
Reglerne skal give den enkelte borger sikkerhed for, at tvangsindgreb ikke bliver anvendt uden klar
lovhjemmel, og at tvang kun bliver anvendt som sidste udvej. Lovgivningen skal derudover
fastsætte, hvilke tvangsindgreb er lovlige, og hvornår og hvordan de kan blive sat i værk.
Pensionsreformen
Formålet med forslaget er at sikre alle færinger en god pension, opfordre folk til at arbejde efter
pensionsalder og at styrke den økonomiske holdbarhed. Der er tale om følgende ændringer:
• Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov nr. 48 af 10. maj 1999 om sociale pensioner
m.v.
• Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov nr. 35 af 16. april 1997 om tillæg til
bestemte pensionister o.a.
• Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov nr. 107 af 22 december 1999 og fastsættelse
og regulering af sociale ydelser
• Forslag til lagtingslov om ændring i lovbekendtgørelse nr. 100 af 2. marts 1988 om offentlig
forsorg (forsorgsloven)
Forslag til lagtingslov om at opføre bo- og aflastningshjem i Tórshavn til børn og unge med
autisme
Formålet med loven er at give landsstyrekvinden hjemmel til at påbegynde at opføre et bo- og
aflastningshjem i Tórshavn til børn og unge med autisme. Der er tale om en boenhed med 6
bopladser, en aflastningsenhed med 6 pladser og et dagtilbud til omkring 16 børn og unge.
Forslag til lagtingslov om at opføre bofællesskab til udviklingshæmmede
Formålet med loven er at give landsstyrekvinden hjemmel at gå i gang med at opføre bofællesskab i
Tórshavn til udviklingshæmmede. Der er tale om 2 bofællesskaber med omkring 30 pladser.
Forslag til lagtingslov om at opføre børnehjem
Formålet med loven er at give landsstyrekvinden hjemmel til at gå i gang med at opføre nyt
børnehjem i Tórshavn. Det er hensigten at det nye børnehjem skal have omkring 25 bopladser,
udover familieenhed, udslusning og efterværn.
Forslag til lagtingslov om at opføre boliger til personer med følger af sen hjerneskade
Formålet med loven er at give landsstyrekvinden hjemmel til at gå i gang med at opføre boliger til
personer med følger af sen hjerneskade. Der bliver tale om en boenhed med omkring 10 bopladser,
udover aflastningsenhed og muligvis dagtilbud.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om udleje af boliger
Formålet med forslaget er bl.a. at forlænge opsigelsesfristen for udlejere. Da lejeloven blev
formuleret, var det intet offentlig boligselskab. Loven tager kun udgangspunkt i det private
boligmarked. Tilpasninger bliver derfor foretaget, der lægger op for offentlige boligselskaber, for
eksempel i forhold til at godkende opsigelse af lejemål.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om dagpenge
Formålet med forslaget er at sikre passende overensstemmelse mellem arbejdsskadeloven og
dagpengeloven således, at bestemte erhvervsgrupper ikke står udenfor lovgivningen.
8
Rapport om ligestillingspolitik til generaldebat
Rapport om ligestillingspolitik bliver fremsat for Lagtinget til generaldebat i oktober.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om hjemmetjenester og ældrepleje m.v.
Efter ønske fra Kommuneforeningen er det hensigten at ændre loven, da der er behov for at få mere
klare og rimelige regler for, hvem der bærer omkostningen i forbindelse med, at plejekrævende
borgere flytter kommune.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR SUNDHEDS- OG INDENLANDSANLIGGENDER
Rapport til generaldebat om energipolitik
Formålet med en politik på området er at fastsætte, hvilke politiske tiltag udover dem der allerede er
sat i kraft i dette år, skal ikraftsættes for at opnå de energipolitiske mål i koalitionsgrundlaget.
Rapport til generaldebat om Færøernes alkohol- og rusmiddelpolitik
Formålet med en politik på området er at forebygge og begrænse forbruget at alkohol og rusmidler.
At udvikle og udvide behandlingstilbuddene til misbrugere og pårørende og at reducere om
medicinske og sociale skadevirkninger af misbruget. Det er hensigten at få iværksat konkrete tiltag,
som skal være gennemført i årene 2017-2020.
Forslag til lagtingslov om behandling for alkohol- og rusmiddelmisbrug
Som led i kampen for at vedholdende at bedre om behandlingstilbuddene til dem, der har behov på
behandling for alkohol- og rusmiddelmisbrug, bliver lov sat i kraft medbestemmelser om krav til
behandlingssteder; krav om faglig kompetence og faglig udvikling af medarbejdere på
behandlingssteder, ordninger, drift o.s.fr.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om sygehusvæsenet (udenlandsk henvisning)
I december 2014 blev gennemført væsentlige ændringer i ordningen vedrørende ”Udenlandsk
specialbehandling” ved at det økonomiske ansvar af bevillingen til udenlandsk specialbehandling
og hjemtagelse blev delt ud på sygehusene. Ændringerne har medført, at opgaverne hos
Visitationsudvalget efter ændringerne nu er afgrænset til atudarbejde og ajourføre retningslinjer
udover at behandle konkrete visitationssager. Derfor bliver det ikke vurderet, at der er grundlag for
et Visitationsudvalg, som landsstyremanden skal sætte som bindeled mellem landsstyreområdet og
sygehusene. Derfor er formålet med ændringen, at de afgrænsede opgaver, der endnu ligger tilbage
hos udvalget, også bliver flyttet til sygehusene at varetage.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om forskning i menneskeligt genom
Genomloven trådte i kraft i 2005 og blev opdateret i 2008. Nu loven har været gældende i 12 år, er
behov for at opdatere loven. En arbejdsgruppe blev i 2013 sat til at analysere lovgivningen på
humangenomområdet på Færøerne, og gav sin anbefaling i 2015. I denne forbindelse gennemgik
arbejdsgruppen genomloven, og havde gruppen nogle konkrete anbefalinger til, hvilke ændringer
der bør blive fortaget i loven. Det er af stor betydning, at flere at disse ændringer bliver gennemført
bl.a. for at sikre og beskytte individet i forbindelse med genomforskning.
Forslag til rigslovsaindstilling om at sætte ”Lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet” i kraft for Færøerne
Siden loven blev sat i kraft på Færøerne, er flere ændringer gennemført i Danmark.
Funktionsområdet er udvidet således, at borgere på Færøerne ikke har samme rettigheder som i
9
Danmark. Ligeledes er Patientombuddet nedlagt i Danmark. Derfor er behov for at få loven
opdateret.
Forslag til rigslovssindstilling om at sætte ”Lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile (tvangsbehandlingsloven” i kraft for Færøerne
Nu har vi ”lov om anvendelse af tvang i psykiatrien”, som kun fastsætter krav om anvendelse af
tvang i psykiatrien. Ved at sætte ”lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile” i kraft bliver regler fastsat, der gør det muligt for medarbejdere at anvende tvang i de
områder af sygehusvæsenet, som ikke omhandler psykiatrisk behandling (somatiske del). Loven
handler kun om patienter over 15 år, som varigt har mistet evnen til at give samtykke til behandling.
Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien” i
kraft for Færøerne
Formålet med lovændringen er at give hjemmel til at sætte nogle nødvendige bekendtgørelser i kraft
på Færøerne, som er sat i kraft i Danmark. Der er bl.a. tale om fastsættelse af anmeldelser og
ankevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om forebyggende sundhedstjenester til børn
og unge
Formålet med forslaget er at få flere børn og unge til at tage imod tilbuddet om forebyggende
sundhedsundersøgelse, som bliver ydet dem ved henholdsvis starten af barnets skoletid og kort før,
at den fastsatte undervisningspligt ophører. Det bliver gjort ved, at sygeplejersker får hjemmel til at
udføre nævnte undersøgelser, Kommunelæger opretholder sin hjemmel til at udføre disse
undersøgelser.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kommunelægeordningen og forslag til
lagtingslov om ændring i lagtingslov om forebyggende sundhedstjenester til børn og unge
Formålet med forslaget er en del af arbejdet at modernisere kommunelægeordningen. Det er
hensigten at ændre opgavefordelingen mellem land og kommuner således, at landet overtager
pligterne fra kommunerne og bliver fremefter eneste ansvarshaver i kommunelægeordningen.
Ligeledes er det nødvendigt at indsætte bestemmelser om sundhedsområder og sundhedscentre. Det
er nødvendigt at ændre lagtingslov om kommunelægeordningen og lagtingslov om forebyggende
sundhedstjenester til børn og unge.
Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om stedbestemt information” i kraft for
Færøerne
Formålet med forslaget er at opdatere gældende lovgivning på kortområdet, for at få løsgivet danske
kortdata vedrørende Færøerne. Samtidig er dette en del af tilgangen med at overtage sagsområdet
kort- og landmålingsmyndighed.
Forslag til lagtingslov om naturbeskyttelse
Formålet med forslaget er at tilrettelægge en fokuseret færøsk naturbeskyttelse. Med faglig
naturforvaltning og fokuseret naturregistrering bliver der sigtet efter at beskytte og bevare den
færøske natur med dennes biologiske mangfoldighed, leveområder, økosystemer, dyre- og planteliv,
terræn, geologi, kulturminder o.a. til gavn for nulevende og kommende generationer.
Rapport til generaldebat om opdatering af den færøske klimapolitik
10
Formålet med en opdatering af politikken på området er at konkretisere de mål, vi har sat for
Færøerne. Færøerne har tilsluttet sig, at Paris-aftalen får gyldighed for Færøerne og har bedt
Danmark i sin rapport til FN gøre opmærksom på, at Færøerne sætter sine egne mål efter den
model, der var enighed om i 2009.
Forslag til ændring af lagtingslov om elforsyning (elforsyningsloven)
Formålet med forslaget er at få hjemmel i strømforsyningsloven at differentiere elpriser til
varmepumper og til biler således, at det er med til at understøtte energiskiftet fra olie til el.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kommunestyrelser
(Kommunestyrelsesloven)
Formålet med lovforslaget er at give landsstyremanden samme hjemmel til træffe foranstaltninger
mod kommunale samarbejder, som er fastsat i lovgivningen. § 51 i kommunestyrelsesloven handler
om ”kommunesamarbejder, der medfører afgrænsninger i de lovpålagde hjemler, som
kommunestyret har ifølge denne lov”. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen handler
bestemmelsen kun om aftaler om samarbejde mellem kommuner. Kommunalt samarbejde, der er
direkte fastsat i anden lovgivning, er ikke omhandlet af § 51.
LANDSSTYREOMRÅDET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER
Lagtingslov om museal virksomhed
Ny lov om virksomheden for Tjóðsavn Føroya3
m.v., som træder i steder for lovene om Færøernes
Arkæologiske samling og Færøernes Naturhistoriske museum.
Lagtingslog om børneattester
Ny lov, hvormed politiet for hjemmel til at udskrive børneattester, og der give hjemmel til
institutioner og foreninger til at kræve børneattester.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Færøernes landsarkiv
Vedrørende bevarelse af digitale samlinger og forskellige opdateringer.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om folkeskolen
Forskellige opdateringer og mulige strukturelle ændringer, som har gyldighed fra august 2018.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om daginstitutioner og dagpleje
Forskellige opdateringer, blandt andet klageadgang i kommunale ansættelsessager og
tilrettelæggelse af daginstitutionsrådet.
Forslag til lagtingslov om ændring af lagtingslov om friskoler
Vedrørende klarere ordning for bevilling og administration af støtte til friskoler og betaling for
forskoler i friskolerne.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om studiestøtte
Ændringen drejer sig om støtteydelserne til højere uddannelse på Færøerne. Følgelov i forbindelse
med finansloven for 2018.
3
Færøernes Nationalmuseum
11
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Færøernes Radio/TV
Tilpasninger og opdateringer af radio/TV-loven, som har været i kraft i mere end to år. I kraft fra 1.
januar 2018.
Forslag til lagtingslov om forskning
Struktur og omfang indenfor forskningsvirksomhed.
Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om at opføre skolecenter i Tórshavn
Forslaget drejer sig om beløb og gyldighed i loven.
Generaldebat om folkeskolen
Behandling af sager og virksomhed vedrørende folkeskolen.
Generaldebat om Sprognævn
Vurdering af virksomheden ifølge § 10, stk. 3 i Lagtingslov nr. 59 af 15. maj 2012 om sprognævn.


Overview of Tables and Figures
Talva I 1 / Table I 1 GDP demand/ expenditure in DKK millions in current prices, and
respective annual percentage contribution to GDP growth 2011-2018
[ Private consumption, public (government) consumption, private
investment (of which domestic-produced investment), inventory
fluctuations, government investment, total investments without
inventory fluctuations, domestic demand, total export, export of goods,
export of services, total demand (without import), total import, import
of goods, import of services, net export (foreign demand), GDP
(domestic demand plus net export), Gross Domestic Product]
Talva I 2 / Table I 2 GDP demand/ expenditure as percent of total GDP in current prices in
2011-2018. [ Private consumption, public (government) consumption,
private investment (of which domestic-produced investment), inventory
fluctuations, government investment, total investments without
inventory fluctuations, domestic demand, total export, export of goods,
export of services, total demand (without import), total import, import
of goods, import of services, net export (foreign demand), GDP
(domestic demand plus net export) = 100% , Gross Domestic Product]
Mynd I 1 / Figure I 1 GDP growth in current prices derived from domestic and foreign
demand, respectively, 1999-2018.
Mynd I 2 / Figure I 2 Trend in domestic demand in GDP expenditure, (index 1998= 100),
1998-2018.
Mynd I 3 / Figure I 3 Foreign demand in GDP expenditure and consumer price index, (net
export right axis), 1998-2018, (index 1998= 100).
Mynd I 4 / Figure I 4 Real estate prices and consumer price index (consumer price index right
axis), 1998-2017 (Q1).
Mynd I 5 / Figure I 5 Value-added in primary, secondary and tertiary businesses in percent,
1998-2018.
Mynd I 6 / Figure I 6 Value-added in primary, secondary and tertiary businesses in DKK
millions, 1998-2018.
Mynd I 7 / Figure I 7 Business profits (left axis) and company-paid wages (left axis) in DKK
millions, and ratio profits/ wages (right axis), 1998-2018.
Mynd I 8 / Figure I 8 Employees (left axis) and wages per employee (right axis) in businesses
in DKK millions, January 1998 to January 2017.
Mynd I 9 / Figure I 9 Unemployment percentage (left axis) and net immigration (right axis)
calculated as 12-month rolling total, January 1998 to July 2017.
Mynd I 10 / Figure I 10 Population (left axis) and net immigration (right axis), calculated as 12-
month rolling total, January 1998 to January 2017.
Mynd I 11 / Figure I 11 Spot price of oil (DKK/ barrel), August 2014 to August 2017.
Mynd I 12 / Figure I 12 Weekly spot price for salmon in Norwegian kroner (NOK), January 2011
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
to August 2017.
Mynd I 13 / Figure I 13 Yearly fluctuations (in percent) in salmon spot prices, 2005-2017, in
Norwegian kroner (NOK).
Talva I 3 / Table I 3 Import/ export of goods.
[ Import, first half of 2017, for farming and fishing, for construction, for
other production, fuel and other, machines and other equipment, cars
and vehicles for direct consumption, ships and aircrafts and other, raw
materials for fish processing, total import of goods, import of goods excl.
ships and aircraft and other; Export, first half of 2017, farmed fish,
pelagic fish, demersal fish and other, other goods, ships, total export of
goods, export of goods excl. ships and other; trade balance for the years
2008-2016, incl. ships and other goods in DKK millions, excl. ships and
other, in DKK millions]
Mynd I 14 / Figure I 14 Consumption ratio for households according to National Account figures,
1998-2018. (private consumption / disposable income)
Mynd I 15 / Figure I 15 Wage income and import of consumer household goods [ durable, semi-
durable and non-durable] , January 2010 to July 2017, shown as index
(Jan 2010= 100).
Mynd I 16 / Figure I 16 Net Total - The expected financial situation of Faroese households 1 year
ahead, January 2006 to June 2017.
Mynd I 17 / Figure I 17 Business trends survey for households: Total confidence index for
Faroese households, January 2006 to June 2017.
Mynd I 18 / Figure I 18 Private consumption expenditure in DKK millions and growth in percent
(right axis), 1999 - 2018.
Mynd I 19a / Figure I
19a
Wage payments, year-to-year changes in percent, based on 12-month
rolling total, January 2007 to July 2017: all business sectors, primary
business sectors, secondary business sectors (incl. construction).
Mynd I 19b / Figure I
19b
Wage payments, year-to-year change in percent, based on 12-month
rolling total, January 2007 to July 2017: all business sectors, private
tertiary business sectors, and the government sector.
Talva I 4 / Table I 4 Wage payments in each business sector, and the contribution to overall
growth in wage payments for each business sector, and relative size of
the wage payments for each individual business sector for first half of
2016 and 2017.
[ farming, fishing, fish farming and gutting, raw material extraction
industry, fish processing industry, shipyard and forge, other industry,
construction, energy and water supply, commerce and repairs, hotel and
restaurant industry, sea shipment, other shipment, post and
telecommunications, finance and insurance, commercial services,
domestic services, national administration, municipalities and Danish
government institutions, education, health and social services agencies,
associations and culture and other, uncategorised, total]
Mynd I 20 / Figure I 20 The number of employees (left) and the number of full-time unemployed
(right), adjusted for seasonal trends, January 2006 to July 2016.
Mynd I 21 / Figure I 21 Private investment in DKK millions, and yearly private investment
growth in percentage (right axis), 1999-2018.
Mynd I 22 / Figure I 22 Private, domestic-produced investment in DKK millions and yearly
growth in percent (right axis), 1999-2018.
Mynd I 23 / Figure I 23 Business trends barometer for construction June 2006 to June 2017
(orders, expected prices, expected labour needs, months of contracted
work (right axis)).
Mynd I 24 / Figure I 24 Business trends barometer for construction, June 2006 to June 2017:
perceived limitations in production (none, demand, weather, labour, raw
material/ equipment, financial limitations, other).
Mynd I 25 / Figure I 25 Government (i.e. public) consumption in DKK millions and yearly growth
in government consumption in percent (right axis), 1999-2018.
Mynd I 26 / Figure I 26 Government (i.e. public) investment in DKK millions, 1998-2018 (central
government, municipalities).
Mynd I 27 / Figure I 27 Government (i.e. public) investment in DKK millions, and yearly growth
in government investment in percent (right axis), 1999-2018.
Mynd I 28 / Figure I 28
Mynd I 29 / Figure I 29
Central government financial results (central government budget
balance) in DKK millions, 2000-2018.
Net public debt, 2000-2018, in DKK millions (central government,
municipalities, social funds, public sector total).
Mynd I 30 / Figure I 30 Central government gross debt and gross assets in DKK millions, 2000-
2018 (gross assets, gross debt, net assets)
Mynd I 31 / Figure I 31 Export of three types of fish products, calculated as 12-month rolling
total, January 1994 to June 2017, in DKK millions (salmon, pelagic fish,
demersal fish).
Mynd I 32 / Figure I 32 Fish farming slaughter (live weight), 1999-2017, million tonnes.
Mynd I 33 / Figure I 33 Values of landed catch of mackerel, herring and blue whiting, in DKK
millions, 2000-2016 (herring, mackerel, blue whiting).
Mynd I 34 / Figure I 34 Export of pelagic fish, calculated as 12-month rolling total, January 2000
to May 2017, in DKK millions (mackerel, herring, blue whiting, fishmeal
and fish oil).
Mynd I 35 / Figure I 35
Mynd I 36 / Figure I 36
Export of fish products, calculated as 12-month rolling total, January
2000 to May 2017, in DKK millions.
Balance of foreign trade (goods only) calculated as 12-month rolling
total, January 1994 to June 2017, in DKK millions (ships excluded, ships
included).
Mynd I 37 / Figure I 37 Import and export of goods (ships excluded) calculated as 12-month
rolling total in DKK millions, January 1994 to June 2017, (imports – red,
exports – blue).
Talva I 5 / Table I 5 Summary (synthesis) of m ain assumptions for projections 2013-2018.
Mynd II 1/ Figure II 1
Mynd II 2/ Figure II 2
Mynd II 3/ Figure II 3
Talva II 1/ Table II 1
Talva II 2/ Table II 2
Talva II 3/ Table II 3
Mynd II 4/ Figure II 4
Mynd II 5/ Figure II 5
Talva II 4/ Table II 4
Mynd II 6/ Figure II 6
Talva II 5/ Table II 5
Talva II 6/ Table II 6
Talva II 7/ Table II 7
Talva II 8/ Tabel II 8
Talva II 9/ Table II 9
Talva II 10/ Table II 10
Talva II 11/ Table II 11
Talva II 12/ Table II 12
Mynd II 7/ Figure II 7
Mynd II 8/ Figure II 8
Gross investments as % of GDP, 2000-2013: Faroe Islands, Denmark,
Sweden, EU countries.
Number of employees in construction 1997-2016.
Changes in population, excess of births and net immigration 1970-2016.
Number of first time work & resident permits for foreign citizens
(excluding Nordic) 2011 – 1.half of 2017
Number of family union permits for immigrants 2011 to 1. half of 2017.
Immigration and emigration to/ from Faroe Islands for domestic (i.e.
Danish) citizens and foreign citizens, 2011-2016.
Construction of new homes 1998-2016.
Number of employees in construction and the construction of new homes
1998-2016.
Number of people residing in the Faroe Islands and receiving wage
income from abroad for work on land (not the Sea) and the amount of
wages received, 2010-2015.
Number of people residing in the Faroe Islands and receiving wage
income from abroad for work on land (not the Sea) (left axis), and the
amount of wages received (right axis), 2010-2015.
Total expenditures of the central government and of the municipalities,
excluding the expenditures of eldercare, 2011-2017.
As table II 5, index 2011= 100.
The financial results for the central government and for the
municipalities (minus means surplus), 2011-2017
The operating expenses for the eldercare 2011-2017.
Investments of the central government and of the municipalities 2011-
2017 (as the concept of investment is defined in the governmental
accounts).
As table II 9, index 2011= 100.
Number of employees in May 2008 and in May 2017, total and within
four branches of trade.
Number of employees 2011-2016 within 23 branches of trade.
Number of employees 2011-2016 in six geographical districts, index
2011= 100
Annual increase in the number of employees in six geographical district
2012-2016
Mynd II 9/ Figure II 9 The number of employees in six age groups 2011-2016, index
2011= 100.


1
Rigsombudsmanden
på Færøerne Oversættelse
Lagmandens Olajtale 2017
Hr. formand
En gang var der en mand, der vågnede op fra en ubehagelig drøm.
Denne nat drømte han en underlig drøm om syv fede køer. Smukke og i god stand gik de ved
flodbredden og spiste af det gode grønne græs.
Denne mand var en Farao – hersker i Egypten, og han burde kunne sove godt, fordi det gik
usædvanligt godt i landet.
Hr. formand
Det går også godt på Færøerne.
Vi er det lykkeligste folk i verden, viser undersøgelse fra det Færøske Råd for Folkesundhed.
Økonomien bliver betegnet som en ”superøkonomi”. Vi har aldrig før været så mange indbyggere.
Udenlandske turister strømmer til øerne. Der er arbejde til næsten alle hænder. Idrætten opnår
drømmeresultater. Og den første Michelin-stjerne er i hus.
Det skulle derfor ikke være nødvendigt at være bekymret, nu vore køer – så at sige – nyder det
saftige grønne græs. Men hos Farao var det ikke de fede køer, der forstyrrede nattesøvnen. Det var
det, han siden drømte.
For pludselig kom syv grimme, magre køer og slugte de smukke køer.
De fleste må have hørt denne historie om Farao – og om Josef, som tydede hans drøm. Om syv år
med meget overflod – og siden syv hungersår.
Drømmetydningen kom som en overraskelse for herskeren. Ingen vil tænke på dårlige tider, når alt
står i fuldt flor. Men det var netop det, Farao måtte gøre. Han skulle lægge til side i gode tider, så
han kunne stå imod, når de dårlige tider kom.
Hr. formand
Historien om Farao er fortsat aktuel. Efter gode tider kommer dårlige tider.
Pendulet svinger fortsat, men styrer vi godt, kan vi reducere udsvingene og gøre de dårlige tider
bedre.
På Færøerne har vi dog sjældent styret tilstrækkelig godt i gode tider. Været på forkant og
gennemført nødvendige ændringer, inden det økonomiske stormvejr er kommet igen.
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2
I bogen ”i Havets hjerte” beskriver Gunnar Hoydal os således:
Vuggende på æggen mellem hovmod og skam, at vi svinger på Færøerne, skifter mellem villighed
og rådvildhed, op- og nedture.
Da koalitionen trådte til, havde landet haft stort underskud i mange år. Det er nu vendt til overskud.
Vi har ikke ladet os friste til at ødsle, nu hvor det går godt. I stedet har vi udvist varsomhed. Holdt
igen. Netop som Faraos drøm lagde op til.
Det kræver mod at holde igen på bølgetoppen. Normalt vokser den offentlige drift med 7 til 8
procent årligt i gode tider. Men næste år vokser driften kun med sammenlagt 2,5 procent.
Vi lægger overskudskornet i Økonomifonden, der skal styrke os i dårlige tider. Som vi skal trække
på, når køerne atter bliver magre. Og når vi skal tilbagebetale gæld.
Økonomifonden er et af de vigtige værktøjer i bestræbelserne på at kunne klare sig selv. De seneste
to år har vi derudover fastfrosset bloktilskuddet. Overskuddet vokser. Vores BNP vokser. Vi
kommer til at betale gæld tilbage. Og det familieretlige område bliver overtaget til Olaj kommende
år samtidig med, at vi arbejder på at overtage udlændingeområdet og luftfartsområdet.
Hr. formand
”Modige drømme går i opfyldelse”, siger ordsproget.
Mange af landsstyrets modige drømme er gået i opfyldelse. Andre er undervejs. Resultaterne er
synlige. Til tider har det været turbulent, må man sige – men jeg kan i dag helt uden tvivl
konstatere, at Færøerne er blevet et mere lige samfund. Et mere moderne samfund. Og et mere
selvhjulpent samfund.
Lige som vi drømte om før valget.
Alligevel har vi endnu ikke løst alle de store sager.
Jeg må bare sige det, som det er. Det er ikke gået, som vi ønskede. Men vi kommer ikke til at give
op.
”Men hvorfor lave ændringer nu det går så godt?” spørger folk.
Det gør vi, fordi der er stor forskel på at vælge at lave ændringer – og at være tvunget til at gøre
dem. Det første er at have kontrollen – det sidste er at miste kontrollen.
Aldrig før er så grundlæggende ændringer foretaget i gode tider. Og på trods af det ikke er let at
løse disse store sager, er det alligevel rigtigt at gøre det.
For vender vi tilbage til Farao, så måtte han også gennemføre ændringer i gode tider.
Nogle har uden tvivl været uenige og vrede over ændringerne. Men de var afgørende, hvis de skulle
klare sig, når de magre køer kom. Når pendulet svingede tilbage.
3
Det er de ligeledes hos os.
Da Farao gennemførte sine ændringer, fik ingen mulighed for at protestere. Heldigvis er det ikke
sådan hos os. I et stærkt demokrati er der plads til flere holdninger – også flere bidske holdninger.
Det er et godt tegn, at folk har stærke meninger om fiskerireformen. For det viser, at vi bryder os
om vores land og vore systemer.
Processen har været besværlig, og debatten har været hård. Men synspunkter er blevet flyttet og
meninger afrundet. Alle parter har givet sig.
Resultatet fremsætter vi for Lagtinget i august. Det bygger på det oprindelige forslag, som Lagtinget
behandlede i det forgangne lagtingsår. Nogle ændringer fra erhvervsudvalget bliver taget med. Og
ikrafttrædelsen for kvoteordningen bliver udsat til 1. januar 2019.
Grundlaget er som hidtil, at de levende ressourcer i havet er det færøske folks ejendom. Den er det
stabile grundlag under færøsk økonomi og kan hverken ved lov eller i praksis blive privat ejendom.
Mange tidligere koalitioner har sagt, at en ny fiskeriordning var blandt deres forreste og vigtigste
sager. Mange forsøg er blevet foretaget. Mange forslag er vraget.
Nu må og skal sagen løses!
Nu fiskeriordningen er ved at komme i hus, skal rammerne for opdrætserhvervet også opdateres.
Opdrætserhvervet er efter få år blevet vores største eksporterhverv.
Vi vil sikre, at opdrætserhvervet ikke kun kan betale sig her og nu, men også i fremtiden. Derfor
tager vi de biologiske udfordringer alvorligt og har skærpet tilsynet.
Der er i dag kun tre virksomheder, som har rettigheder til at opdrætte fisk. Vores forslag lægger op
til, at centraliseringen ikke bliver endnu stærkere.
Erhvervet skal have bedre muligheder for at udvikle sig, for eksempel ved opdræt på land eller på
hårdføre havområder – og ved at opdrætte skaldyr og tang.
Det har været en langvarig proces at forberede den nye pensionsreform. Men det har været
nødvendigt.
Den nye pensionsreform vil give de fattigste pensionister et løft. Det har de fortjent efter alt det, de
har givet os gennem deres lange arbejdsliv.
Rammerne for alderdommen bliver bedre. Og selvfølgelig kan de, som har lyst og mulighed for at
arbejde efter pensionsalderen, gøre det. Er folk på den anden side nedslidte før pensionsalderen, kan
de pensioneres på det tidspunkt.
Pensionsordningen bliver fremsat for Lagtinget i efteråret. En ordning, hvor folk selv sparer op,
samtidig med at den bliver gjort mere solidarisk.
4
Før os har flere forsøgt at løse den gordiske knude med de tre sygehuse. Men med
sundhedsreformen har vi hugget knuden over.
Fra 1. januar bliver sygehusvæsenet organiseret som én organisation. Én leder kommer til at have
det øverste ansvar sammen med de tre lokale ledelser. Opgavefordelingen mellem sygehusene skal
være tydelig, og de skal have fælles visitation og venteliste. Vi skal nu afgøre, hvilke behandlinger
og tjenester der skal være og – ikke mindst - hvor de skal være.
For at få læger og sundhedspersonale til at bevare deres tilknytning, etablerede vi en særlig
speciallægepulje. Og allerede nu ser vi resultatet. Det seneste år er flere nye speciallæger ansat. Når
dette år er omme, er der ansat ca. 10 flere speciallæger i sygehusvæsenet.
Også forfatningen, som vi snart skal til folkeafstemning om, bliver et gennembrud. I dette øjeblik
bliver den sent i høring, så alle færinger får lov til sige sin mening.
Forfatningen sikrer os nogle grundlæggende rettigheder, som vi måske har taget for givet.
Eksempelvis lige rettigheder til undervisning og gratis folkeskole. Forfatningen slår også fast, at
børn har ret til at vokse op under trygge og gode forhold – og at alle i den anden ende har ret til en
værdig alderdom.
Forfatningen er ikke et koalitionsanliggende. Den er en sag for hele Lagtinget og en sag for hele den
færøske befolkning. Med forfatningen bliver vort demokrati styrket, fordi vi stadfæster, at det
færøske folk har magten på Færøerne. Ikke Lagtinget – ikke landsstyret, men folket. Skal afgørelse
træffes om grundlæggende spørgsmål – for eksempel om den forfatningsretslige status skal ændres
eller om vi skal blive en del af EU – er det ingen andre end folket, som ved folkeafstemning kan
træffe afgørelsen.
Kulturen er en hovedårsag til, at vi overhovedet bor her. Kulturen er den stærkeste kraft, der holder
os sammen, selvom vi er uenige.
Koalitionen ønsker, at vores kunstnere skal have bedre forhold til at fokusere på sin kunst. Derfor er
støtten forhøjet til både Kulturfonden og til film.
En ordning med mindsteløn for professionelle kunstnere under Kulturfonden vil sikre
arbejdsforholdene i længere perioder – noget, som kunstnere længe har drømt om.
Og også andre kulturdrømme bliver til virkelighed, for omsider opnår skuespilkunsten at få en
værdig scene. De første konkrete skridt til et nationalteater bliver taget senere i år.
Hr. formand
I øjeblikket er de færøske køer usædvanlig fede. Vi har sandelig meget at takke for.
Og de gode tider kommer færinger til gode. Siden vi kom til magten, har vi reduceret skatten for
lav- og middelindkomsterne. Vi har forhøjet børnefradraget, studiestøtten og givet familietilskud.
5
De forbedrede kår har været med til at få folk hjem og få folk til at blive – netop som vi havde til
hensigt.
Aldrig før har der boet så mange mennesker på Færøerne.
Men det har givet en ny udfordring.
Forleden hørte vi flere mødre klage over deres bolignød i medierne.
- Her er ingen hjælp at hente nogen steder, sagde en af dem.
- Jeg føler mig som en plage, sagde en anden.
- Børnene har fortjent bedre, sagde en tredje.
Nogle kalder bolignøden for et luksusproblem. Men en mor forklarede, hvordan hun i en periode
måtte bo i sin bil med børnene. Her. På Færøerne. Det er ingen luksussituation.
Presset på boligmarkedet er nok vores største udfordring i øjeblikket.
Vi har især behov for lejeboliger med rimelig omkostninger for den enkelte, studieboliger og
beskyttede boliger.
Og koalitionen er gået i gang med dette.
Vi har givet Bústaðir1
klar besked om at prioritere, der hvor behovet er størst. Bústaðir har også
modtaget finansiering til at opføre 200 lejeboliger udover de projekter, der allerede er i gang. Går
alt efter planen, kommer Bústaðir til at have omkring 500 lejeboliger i 2019.
Men det løser kun en del af udfordringen. Derfor må alle arbejde sammen. I øjeblikket bliver der
også arbejdet med en konkret løsning om at opføre mange billige boliger med det samme.
Og så har jeg en opfordring til de færøske pengeinstitutter. Lad være med at presse ejerboligpriserne
op. Historien bør bekymre jer.
En anden gruppe af færinger, som i mange år har drømt om bedre boligforhold, er vore svageste
medborgere.
Denne drøm skal også gøres til virkelighed.
Derfor har landsstyret afsat 200 millioner til døgninstitutioner og beskyttede boliger. Dette er en
historisk stor bevilling – måske den største enkelte boligprioritering på det sociale område
nogensinde. De kommende år opfører vi lejligheder til udviklingshæmmede, psykisk syge og folk
med følger af hjerneskade, udover en ny bo- og behandlingsinstitution til børn og unge med autisme
– og et helt nyt børnehjem.
En gruppe, som på samme måde har drømt om bedre kår, er førtidspensionisterne. Deres
eksistensgrundlag har i årevis været for dårligt. Det gør koalitionen også noget ved. Det er målet, at
førtidspensionister opnår en skattelettelse i dette lagtingsår.
1
Færøsk offentligt ejet lejeboligselskab
6
Hr. formand
Da jeg som lille dreng sad i klasseværelset i Ósaskúlin i Klaksvík, lærte jeg om Faraos drøm. Men
denne betagende historie ender hverken med drømmen eller betydningen af denne.
For så snart som Josef havde tydet drømmen, gik Farao i gang. Han byggede store lagerbygninger
og gik i gang med at samle sammen.
Og da de syv magre år kom, strømmede folk fra alle egne til for at købe – uanset hvad de havde
bidraget med i de gode tider.
Igen kan vi spørge, hvordan det står til på Færøerne.
Vi oplever, at ikke alle dele af landet opnår lige stor del i fremgangen. I den centrale del øges
folketallet dagligt, medens andre området ikke har nogen befolkningsvækst.
For at løse dette må infrastrukturen være god og stabil. Det skaber muligheder for at bo et sted i
landet og arbejde et andet sted.
Nogle skridt er allerede taget. Eysturoyar- og Sandoyartunnellerne2
, samt mindre tunneller rundt
omkring i landet, bliver nu bygget.
Men desto bedre infrastrukturen bliver, desto mere nødvendigt bliver det, at vi finder en solidarisk
og moderne betalingsordning for hele Færøerne.
Men også på andre måder vil vi fordele mere ligeligt. Sjóvinnustýrið3
får nyt hovedsæde på Vágar, i
Vestmanna bliver turist-erhvervsuddannelse etableret, på Sandoy kunstuddannelse, idrætshøjskole
og efterskole på Suðuroy. Vi udvider gymnasieskolen i Kambsdali, og i Klaksvík opfører vi ny
husholdningsskole.
Også færingers sundhed skal prioriteres over hele landet. Vi arbejder med, at alle får flere
sundhedstjenester hjemme i nærområdet. Landet bliver opdelt i stærke sundhedsområder med
sundhedscentre, som leverer forskelligartede tjenester.
Den nye ordning kræver både flere ansatte – for eksempel kommunelæger, og at sygeplejersker kan
efteruddanne sig. Kommunelægeordningen har haltet de senere år, men tre initiativer vil forbedre
situationen.
Vi har ansat tre kommunelæger i faste stillinger.
Vi har forhøjet bevillingen til kommunelæge-specialuddannelsen.
Og vi har til hensigt at forhøje det samlede antal kommunelæger over hele landet.
2
Undersøiske tunneller der vil forbinde henholdsvis Eysturoy og Sandoy med Streymoy. Byggeriet af Eysturoy-
Streymoy tunnellen er påbegyndt.
3
Den færøske søfartsstyrelse
7
På Klaksvík sygehus knytter vi det lokale beredskab sammen med kommunelægevagten på
Landssygehuset. På den måde kan borgere i nordøstområdet ofte undgå at køre lange strækninger til
vagtlægen.
På Suðuroy sygehus er speciallægeberedskabet prioriteret højere, nu hvor der bliver tilbudt
smertebehandling der.
Også dem, som kæmper med psykisk sygdom, skal få en fortrinlig behandling så tæt på
hverdagslivet som muligt. Derfor har vi taget skridt til at oprette regionalpsykiatri over hele landet.
Hovedreglen skal være, at børn ikke skal rejse længere end en halv time til specialpædagogisk
skoletilbud. Specialinstitutioner er derfor oprettet på Suðuroy, Tórshavn, Vágar, Eysturoy og
Norðoyggjar, så det er muligt at anvende støttetimerne bedre.
Hr. formand
I bogen ”Tårnet ved verdens ende” skriver William Heinesen således:
- Ja, drømme er ofte tåbelige (..) Dette var det sædvanlige svar, du altid fik fra de voksne, når du
fortalte dem om dine drømme. Dette fik dig til at føle dig dum, så du tav hellere med det, du havde
drømt.
At vi lytter til drømmene fra vores unge, er forudsætningen for, at de fortsætter med at drømme
stort. Det er igen forudsætningen for, at de senere kan præstere noget stort.
Længe har færøske unge drømt om at studere herhjemme. Nu får flere muligheden.
Der er oprettet flere pladser på sygeplejerskeuddannelsen, og på den maritime uddannelse er
aspirantuddannelsen udvidet til også at omfatte maskinmestre. Der vil snart blive udbudt en
bachelor overbygning til maskinmestre og skibsførere ved et nyskabende samarbejde mellem den
maritime uddannelse og universitetet.
Det kæmpestore byggeri i Marknagil, Glasir4
, har haft sine udfordringer, men arbejdet går fremad,
og i det kommende år vil unge studerende sætte liv i de stadselige lokaler.
Også økonomisk forsøger vi at lytte til de unges drømme. Derfor blev studiestøtten i år forhøjet
med 500 kr. om måneden for de videregående uddannelser, derudover får enlige forsørgere
studiestøtte hver måned i året. Næste skridt bliver, at alle under videregående uddannelse får
studiestøtte alle 12 måneder.
Men nogle unge synes at være fanget i et mareridt. De drømmer om at få fodfæste og komme på ret
køl igen. Alkohol- og stofmisbrug er hverdag for stadig flere af vore unge. Men hidtil har dem
under 18 år ikke fået behandling på Færøerne.
I 2017 er penge bevilliget til to behandlingstilbud til unge: Det ene er institutionen ”Frælsi” i Eiði,
og det andet er Blåkorshjemmet, som kommer til at tilbyde de unge et ambulant tilbud.
4
Samlede ungdoms- og gymnasieuddannelser i Tórshavn
8
Ofte er det dog sammensatte problemer, som er årsag til misbruget. Derfor bliver der også oprettet
et bredt behandlingstilbud til unge under 18 år.
Der afholdes snart generaldebat om alkohol- og rusmiddelpolitik, og om hvordan vi sikrer gode
behandlingstilbud til alle, som har behov for behandling.
Hr. formand
Da Josefs brødre i hungerstiden kom for at bede om korn fra Faraos lagre, blev de ikke sendt bort
tomhændet, selv om de kom fra et andet land. Nej, de fik også en del.
På samme måde bør vi også hjælpe nødstedte ude i verden. Bevillingen til udviklingsbistand og
nødhjælp har længe været for lav, men landsstyret har nu flerdoblet bevillingen.
Det går ikke alle steder så godt som hos os. Det forpligter. Giver vi af overskuddet, kan vi hjælpe
med at sikre sociale fremskridt og økonomisk vækst i udviklingslandene. Vi kan yde hjælp, der gør
en forskel, når hungersnød og ulykker rammer. Det gjorde vi for nylig, da vi gav to millioner til
vores brødrenation Grønland, der blev hårdt ramt af en voldsom flodbølge.
Men vi arbejder også på andre platforme. De Forenede Nationer har sat sig for at løse 17 konkrete
verdensproblemer. Flere af disse anliggender er allerede del af de færøske målsætninger, for
eksempel indenfor udviklingssamarbejde, energiudvikling og ligestilling.
COP21, klimaaftalen, der normalt bliver omtalt som Parisaftalen, er tegn på ændret holdning
omkring klimapolitikken. Vi står sammen med resten af verden, og derfor får Parisaftalen også
gyldighed for Færøerne. Så snart energipolitikken er formuleret, vil vi gå i gang med at ajourføre
klimapolitikken.
Og der er nu kommet fart på den grønne energiomstilling. Det er økonomisk lettere for almindelige
husstande at vælge grønne energiløsninger og at købe køretøjer, der kører på vedvarende energi.
Vi arbejder i øjeblikket på en ny naturbeskyttelseslov, og forvaltningen af miljøsager,
naturbeskyttelse og kemikalieområdet skal organiseres bedre, ligesom beredskabet i forhold til
forurening på land og i havet skal styrkes.
Men selvom vi snarere er forudseende end bagkloge, har vi ikke styr på alting.
At briterne stemte sig ud af EU kan få store konsekvenser for færøsk handels- og fiskerierhverv.
Spørgsmålene er mange, men landsstyret vil beskytte og fremme vore interesser. Og vi har også
betydning for Storbritannien. Det viser sig ved besøget lige efter Olaj af den britiske minister for
fiskerierhverv- og madvareanliggende.
Hr. formand
Vi ved, at tiderne skifter. Efter syv gode år kommer syv magre år. Derfor er det nødvendigt at have
andre bærende søjler, når antallet af tons og verdensmarkedsprisen [på fisk] igen falder.
9
Den store drøm for Visit Faroe Islands, om at nå en omsætning på 1 milliard kroner i 2020, er ved at
gå i opfyldelse.
Men også indenfor turismeerhvervet skal der smedes og ordninger tilpasses, inden vi af nød bliver
presset til at gøre det. Forskellige udfordringer må løses med det samme, hvis turismen skal blive
bæredygtig, og natur og dyreliv ikke skal lide.
En afdeling, som skal organisere turismeerhvervet bedre, bliver oprettet under Visit Faroe Islands,
som hidtil kun har markedsført Færøerne udenlands.
Men turisterne, der kommer her, må lægge flere penge efter sig. For eksempel burde de betale mere
for at anvende infrastrukturen. Det haster med at få organiseret dette bedre.
En anden søjle, der kan understøtte samfundet, er hvis vi er i stand til at udvikle Færøerne som
maritimt servicecenter og shippingland. Maritime serviceerhverv kan vokse endnu mere, hvis
virksomheder arbejder sammen – og med en mere fokuseret markedsføring. Her mangler også en
overordnet planlægning, som dækker over alle dele af erhverv på havet, så som lovgivning, FAS5
,
service og uddannelser. En anbefaling om erhverv på havet er afleveret til landsstyret, og nu bliver
anbefalingerne sat i værk.
Erhvervsteknologi udvikles med stor fart, og stadig flere job bliver automatiseret. Det medfører, at
behovet for kompetencer forandres. Derfor vil koalitionen sikre, at dem, hvis arbejdsopgaver bliver
automatiseret, bliver omskolet til andre opgaver.
Arbejdet med at etablere en voksenuddannelse går godt. Det skal være hurtigt for voksne at
efteruddanne og kompetenceforbedre sig.
Fælles for alle vore erhverv er, at de må have en tidssvarende lovgivning. Flere skridt er taget i den
retning. For eksempel får mindre fødevareproducenter nu mulighed for at sælge sine varer til
butikker og restauranter. I samme omgang har vi gjort det enklere at administrere og have tilsyn
med restaurationsbranchen.
Hr. formand
Vi påbegynder nu et nyt lagtingsår, og koalitionsperioden er snart nået halvvejs. Der har været taget
mange skridt, og vi er kommet godt fremad.
Forud for dette lagtingsår drømte vi om et mere lige Færøerne. Om et mere moderne Færøerne. Vi
drømte om at tage nogle skridt i retning af selvstændighed. Og vi drømte om at løse flere større
sager.
Nu bliver drømmene til virkelighed.
Men vi når ingen mål ved splid, egoisme og smålig tankegang. Med ønsker om fordele for mig og
min gruppe, min egen higen efter magten eller manglende partipolitisk samarbejde. Det må hvert
enkelt lagtingsmedlem gøre sig klart.
5
Færøernes Internationale Skibsregister
10
Jeg kan ikke andet end at tilslutte mig den respekterede forfatter Hanus Kamban, når han for få år
siden konstaterede, at:
Sammenhold og fremsyn kræver pleje, og måske har vi i vor egenkærlighed og søgen efter
materielle værdier glemt at lægge til vores næstes ild og puste på fællesskabets glød.
Her i Lagtinget går det ofte hårdt for sig. Og nu hvor endnu et lagtingsår begynder, håber jeg, at vi
tør lytte til hinanden – ligesom Farao turde at lytte efter Josef. At vi taler sammen med god tone –
og at vi anerkender, at andre partiers anderledes tankegang også kan være god.
Først og fremmest bør vi med ydmyghed mindes, at vi alle vil det bedste for land og folk – uanset
hvilken drøm – og hvilket parti – vi i øvrigt repræsenterer.
Jeg ønsker alle en god Olaj.
Gud velsigne Færøerne.
Aksel V. Johannesen
Lagmand