ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af tvister vedrørende investeringer

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0493/kommissionsforslag/1424243/1790689.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 13.9.2017
    SWD(2017) 303 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    Henstilling med henblik på Rådets afgørelse
    om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en konvention om oprettelse af en
    multilateral domstol til bilæggelse af tvister vedrørende investeringer
    {COM(2017) 493 final}
    {SWD(2017) 302 final}
    Europaudvalget 2017
    KOM (2017) 0493
    Offentligt
    2
    Resumé
    Konsekvensanalyse vedrørende henstillingen om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en
    konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af tvister vedrørende
    investeringer
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
    I de seneste år er indarbejdelsen af bilæggelse af tvister mellem investorer og stater (ISDS) i handels- og
    investeringsaftaler blevet genstand for øget offentlig kontrol og kritiske spørgsmål. Den manglende eller
    begrænsede legitimitet, sammenhæng og gennemsigtighed samt fraværet af en mulighed for prøvelse er blevet
    identificeret som problemer, der skyldes en ISDS-mekanisme på ad hoc-plan, som er baseret på principperne
    om voldgift. For at imødegå disse begrænsninger har EU's tilgang siden 2015 været at institutionalisere
    systemet til løsning af investeringstvister i EU's handels- og investeringsaftaler ved at indarbejde et
    investeringsdomstolssystem (ICS). På grund af den bilaterale karakter af ICS kan systemet dog ikke fuldt ud
    løse alle de ovennævnte problemer. Jo hyppigere, der indarbejdes en ICS i EU's aftaler, jo mere kompleks vil
    forvaltningen også være for Kommissionen, og det vil blive dyrere for EU-budgettet, som bærer en del af
    driftsudgifterne for disse ICS.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet?
    Initiativet har til formål at etablere en ordning til løsning af internationale tvister vedrørende investeringer, som er
    permanent, uafhængig og legitim, og som er forudsigelig med hensyn til fast retspraksis, og som giver mulighed
    for appel af afgørelser og er omkostningseffektiv, gennemsigtig og effektiv. Initiativet har til formål at bringe EU's
    politik inden for tvistbilæggelse vedrørende investeringer i samklang med EU's tilgang på andre områder af
    international forvaltning og international tvistbilæggelse, hvor der foretrækkes multilaterale løsninger.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
    En multilateral reform af tvistbilæggelse vedrørende investeringer kan ikke gennemføres på
    medlemsstatsniveau, da den ikke vil omfatte alle eksisterende investeringsaftaler og ikke medtage de aftaler,
    som EU har indgået. Medlemsstaterne har ikke kompetence i forhold til alle de spørgsmål, der vil skulle
    behandles i forbindelse med dette initiativ, som enten er omfattet af princippet om enekompetence eller delt
    kompetence i EU.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
    Løsningsmodel 1 (referencescenarie) betyder, at EU ville fortsætte med at forhandle om ICS i sine bilaterale
    investeringsaftaler, mens ISDS fortsat ville eksistere, for så vidt som de traktater, der anvender denne ordning,
    ikke blevet udfaset.
    Løsningsmodel 2 indebærer, at EU og medlemsstaterne genforhandler medlemsstaternes bilaterale
    investeringsaftaler og energichartertraktaten (ECT) for at tilpasse bestemmelserne om tvistbilæggelse til ICS.
    Under løsningsmodel 3 ville voldgiftsbestemmelserne om ISDS blive ændret for at være i overensstemmelse
    med principperne for ICS.
    Løsningsmodel 4 indebærer oprettelsen af en permanent multilateral appelinstans.
    Løsningsmodel 5 indebærer oprettelsen af en permanent multilateral investeringsdomstol. I sin foretrukne
    udformning ville Domstolen omfatte en førsteinstansret og en appelret med et antal uafhængige dommere, som
    skal fastsættes i forhold til arbejdsbyrden. De ville blive udnævnt for en fast tidsperiode og ville skulle opfylde
    høje krav til uddannelse og etik. De ville blive udnævnt af et uafhængigt organ og behandle sager fordelt på
    stikprøvebasis. Anvendelsen af appelretten ville være mulig i tilfælde af åbenbare fejl i bedømmelsen af de
    faktiske omstændigheder i tilgift til proceduremæssige fejl og væsentlige retlige fejl. Domstolen ville få brug for et
    sekretariat, og landene ville kunne blive kontraherende parter i henhold til en tilvalgsordning (Opt-in). Eventuel
    bistand til SMV'er og udviklingslandene skulle tages op til overvejelse. Omkostningerne skulle fordeles i henhold
    til parternes udviklingsniveau, og muligheden for at opkræve brugerbetaling skulle ikke udelukkes.
    Løsningsmodel 6 indebærer forhandling om multilaterale materielle regler om investeringsbeskyttelse som en
    bredere ramme for forhandlingen af multilaterale bestemmelser om tvistbilæggelse.
    Løsningsmodel 7 omfatter en forbedring af ISDS i bilaterale EU-investeringsaftaler og i energichartertraktaten.
    Under løsningsmodel 8 ville ISDS blive udfaset, og tvister mellem udenlandske investorer og værtslande ville
    3
    skulle afgøres af de nationale domstole i værtslandet.
    Hvem støtter hvilken løsning?
    Nonprofitsektoren støtter generelt de principper, der ligger til grund for den løsningsmodel, hvorved der indføres
    en permanent multilateral investeringsdomstol, navnlig dens permanente karakter, dommernes uafhængighed
    og adskillelse i forhold til tvistens parter. Erhvervsgrupper ser potentialet i denne løsningsmulighed, men er
    bekymret over, at den nye ordning for udnævnelse af dommere vil kunne føre til tab af værdifuld ekspertise, og
    at appelmuligheden vil kunne forlænge sagsbehandlingen. Akademiske kredse og jurister går generelt ind for at
    reformere det nuværende system, således at det er i overensstemmelse med principperne i nationale og
    internationale retssystemer.
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige
    løsninger)?
    Oprettelsen af en multilateral mekanisme til tvistbilæggelse vedrørende investeringer med de foretrukne
    delløsningsmodeller ville medføre yderligere legitimitet til tvistbilæggelse vedrørende investeringer ved at
    adskille dommerne fra tvistens parter og sikre deres uafhængighed. Sagsbehandlingen ville blive strømlinet og
    således være en besparelse for investorer og stater. Domstolens permanente karakter ville bidrage til større
    forudsigelighed i retspraksis, hvilket også vil bidrage til hurtigere afgørelser, og måske kunne tvister helt undgås.
    Appelinstansen ville bidrage til at fremme retlig lovlighed og konsekvens.
    Den multilaterale investeringsdomstol ville tage overordnet stilling til de spørgsmål, der opstår gennem ISDS, og
    som kun løses af ICS på bilateralt plan. Det ville fremme et tæt, multilateralt samarbejde og god global styring,
    for så vidt som domstolen ville have til formål at sikre inddragelse af alle interesserede lande og sikre, at
    landenes udviklingsniveau ikke vil være en hindring for en effektiv udnyttelse af domstolen. Det ville forenkle
    EU's beslutningsproces, idet det gradvis ville erstatte de bilaterale ICS, der er blevet indarbejdet i EU-aftaler, og
    ISDS-mekanismer i medlemsstaternes investeringsaftaler.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (ellers omkostningerne ved de vigtigste af
    de mulige løsninger)?
    De årlige budgetmæssige virkninger af den multilaterale investeringsdomstol med de foretrukne løsninger
    skønnes at være på ca. 5,4 mio. EUR for EU og medlemsstaterne. Dette skøn dækker aflønning af 14 faste
    dommere (9 ved retten af første instans og 5 ved appelretten) og 42 ansatte (3 ansatte pr. dommer), hvilket
    antages at være et rimeligt antal at begynde med. Disse antagelser er baseret på andre internationale domstole
    og retsinstanser og en fordelingsnøgle for de samlede omkostninger mellem 45 kontraherende parter (herunder
    EU, de 28 medlemsstater og 16 tredjelande) under hensyntagen til deres udviklingsniveau (efter IMF's
    kvoteordning). De faktiske omkostninger vil afhænge af antallet af dommere, sekretariatets størrelse og antallet
    af kontraherende parter (bl.a.), som ikke præcist kan fastlægges på nuværende tidspunkt. Hertil kommer, at
    disse parametre sandsynligvis vil udvikle sig med tiden, hvilket fører til omkostningsforskelle.
    Da initiativet vedrørende en multilateral domstol kun omhandler proceduremæssige regler (dvs. tvistbilæggelse)
    og ikke materielle regler (inkluderet i underliggende investeringsaftaler), og det derfor ikke vil give yderligere
    grund til at anlægge sag, anses de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med betaling af erstatning, for
    irrelevante.
    Hvordan påvirkes virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og
    mikrovirksomhederne?
    Den foretrukne løsning vil sikre, at investorer har adgang til et legitimt, uafhængigt og effektivt system til
    tvistbilæggelse vedrørende investeringer uanset deres størrelse og/eller deres omsætning. Sagsbehandlingen
    for domstolen forventes at blive kortere og derfor billigere for investorerne, da der ikke skal anvendes tid på
    udnævnelse af dommere, og argumenterne vil være fokuserede som følge af den større forudsigelighed og
    sammenhæng i fortolkningen af de materielle bestemmelser om investering. Små og mellemstore virksomheder
    kan drage fordel af yderligere bistand for at tage hensyn til deres lavere omsætning.
    Vil der være væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    Baseret på de antagelser, der er beskrevet ovenfor, anslås det, at domstolen ville koste EU-medlemsstaternes
    budgetter ca. 2,7 mio. EUR årligt. Det vil være mindre end det, som referencescenariet koster EU-budgettet og
    medlemsstaternes budgetter (anslået til ca. 9 mio. EUR).
    Vil der være andre væsentlige virkninger?
    Den multilaterale investeringsdomstol vil lette den administrative byrde ved at centralisere alle tvister under et
    enkelt sæt procedureregler. Da initiativet med hensyn til den multilaterale investeringsdomstol kun beskæftiger
    sig med procedureregler og ikke med materielle regler, forventes der som følge heraf ingen relevante
    miljømæssige eller sociale virkninger. Der forventes mindre sociale virkninger i forbindelse med de faglige
    4
    muligheder for voldgiftsmænd/dommere med hensyn til at blive dommer ved domstolen. Det samme gælder for
    de faglige muligheder for potentielle ansatte ved domstolens sekretariat.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
    Kommissionen udfører regelmæssig årlig overvågning, så snart den multilaterale domstol er operationel. Den
    foretager også regelmæssigt en revision af anvendelsen af Unionens finansielle bidrag til omkostningerne ved
    domstolen. Der vil blive gennemført en evaluering af den multilaterale investeringsdomstol, når den har været i
    kraft i en tilstrækkelig lang periode, og der således er relevante data tilgængelige.