GRU alm. del - svar på pm. 59 om, hvorfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fravalgt at anvende teknologien Airborne Lidar Bathymetry (ALB) til søkortopmåling i Grønland, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 59)
Aktører:
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Karin Gaardsted
GRU alm. del - Svar på spm. 59.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/GRU/spm/59/svar/1424178/1788336.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Christiansborg København K. Grønlandsudvalget har i brev af 18. august 2017 stillet mig spørgsmål 59 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S). Spørgsmål 59 Ministeren bedes forklare, hvorfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fravalgt at anvende teknologien Airborne Lidar Bathymetry (ALB) til søkortopmåling i Grønland, når man i Canada har anvendt denne teknologi i de arktiske områder i adskillige år til opmåling og produktion af søkort. Desuden bedes ministeren forholde sig til, hvorfor mistroen til teknologien fra ministeriets side er så udbredt, når ikke blot Canada, men også Tyskland, Frankrig, Norge og Finland anvender den, eller er på vej til at anvende den. Svar Geodatastyrelsen forholder sig løbende til nye teknologier, som kan anvendes til søopmåling, herunder Bathymetrisk LiDAR. Geodatastyrelsens tilgang til anvendelsen af nye teknologier baserer sig på egne erfaringer og erfaringer fra søsterorganisationer samt input fra erhvervslivet og universiteter. På baggrund af de samlede erfaringer vurderes teknologiens potentialer og begrænsninger. I forbindelse med udflytningen af Geodatastyrelsen til Aalborg opsagde 14 ud af 15 medarbejdere deres stillinger. Geodatastyrelsen har derfor prioriteret at genopbygge kompetencer til søkortproduktionen. Det har betydet, at Geodatastyrelsen ikke har igangsat nye udviklingsprojekter i forhold til at undersøge potentialet for søopmåling via nye teknologier, som fx Bathymetrisk LiDAR, i arktiske egne. For en god ordens skyld vil jeg præcisere, at Bathymetrisk LiDAR ikke kan erstatte den traditionelle dataindsamling, som foretages fra skib vha. et avanceret ekkolod. Bathymetrisk LiDAR anvendes normalt kun, som supplement til den traditionelle søopmåling i områder med lavt vand, da teknologien kræver høj sigtbarhed i vand. I arktiske egne er Bathymetrisk LiDAR relativt uprøvet. Der har kun været få søopmålingsprojekter, hvor Bathymetrisk LiDAR har været anvendt på forsøgsbasis. Geodatastyrelsen har fulgt udviklingen med teknologien i flere år, og har tidligere foretaget egne dataindsamlingsforsøg med Bathymetrisk Ministeren Dato 13. september 2017 J nr. 2017-2748 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Side 2/2 LiDAR i dansk og grønlandsk farvand. Resultaterne var kun delvist tilfredsstillende. Fælles for Canada, Tyskland, Frankrig, Norge og Finland er, at landene alle har gennemført pilotprojekter ift. anvendelse af Bathymetrisk LiDAR til søopmåling. De forskellige lande har valgt at anvende teknologien på forskellige måder ud fra lokale forhold. Det er Geodatastyrelsens vurdering, at et pilotforsøg kan tilføre viden om, hvordan Bathymetrisk LiDAR fremadrettet kan supplere den traditionelle dataindsamling til søkortproduktion i arktiske egne. Geodatastyrelsen har derfor igangsat et arbejde med at genetablere viden om Bathymetrisk LiDAR og vil på baggrund heraf vurdere, hvordan et pilotprojekt evt. kan etableres. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt