RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.9.2017
COM(2017) 491 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle
En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0491
Offentligt
2
I. Indledning
For to år siden blev der i strategien Handel for alle fremlagt en vision for en
handelspolitik, der er gennemsigtig og ansvarlig og er til gavn for alle borgere, og som
skaber arbejdspladser og vækst samt moderne løsninger tilpasset virkeligheden i dagens
globale handel. Siden da har den kontekst, som EU gennemfører sin handelspolitik i, ændret
sig betydeligt. Europa har oplevet en hidtil uset offentlig debat om formålet med og
legitimiteten af handelsaftaler forbundet med nye bekymringer med hensyn til virkningerne af
globaliseringen. I verdenshandelen er der en reel risiko for en protektionistisk genopblussen.
Den stigende hyppighed af nationale politikker, som skader andre lande, selv blandt de største
økonomier, underminerer det regelbaserede multilaterale handelssystem.
I dette miljø er der mere end nogensinde behov for en handelspolitik, som er effektiv,
gennemsigtig og værdibaseret. De grundlæggende elementer i Handel for alle-strategien er
således stadig retningsgivende for EU's tilgang: åbenhed kombineret med lige
konkurrencevilkår og høje standarder for arbejdstagerrettigheder og miljø-, forbruger- og
socialbeskyttelse, kombineret med de rette politikker i Europa, er fortsat er den mest
velegnede metode, når det gælder om at få globaliseringen til at fungere for alle europæere.
EU har forpligtet sig til et regelbaseret multilateralt handelssystem, der understøtter vores
velstand og er en væsentlig forudsætning for at gøre handel til en positiv kraft i verden i
overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. EU's politiske reaktion består i at
udsøge sig partnere såsom Canada, Japan, Mexico, Mercosur, Australien eller New Zealand,
der ønsker at slå sig sammen om tilvejebringelsen af åbne og progressive regler for
realiteterne i det 21. århundredes handel.
Handel for alle-strategien foregreb mange af de problemer, som virksomheder,
forbrugere og arbejdstagere nu forventer, at handelsaftaler kan løse. Forpligtelserne til at
håndhæve fair konkurrencevilkår for EU's virksomheder, beskytte europæiske sociale og
miljømæssige standarder og forhandle på en gennemsigtig måde er lige så gyldige i dag som
dengang. En fuldstændig gennemførelse af disse forpligtelser er dog ikke uden problemer: to
år efter strategiens tilblivelse udgør denne rapport en mulighed for at kortlægge de
hidtidige fremskridt.
Denne rapport dækker ikke hele universet af EU's handelspolitiske tiltag, men har siden
oktober 2015 haft et mere snævert fokus på arbejdet med forpligtelserne i Handel for alle .
Den supplerer andre rapporter, såsom den første årsrapport om gennemførelsen af
frihandelsaftaler, som offentliggøres senere i dette efterår, den årlige rapport om hindringer
for handel og investeringer og de talrige dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med
igangværende forhandlinger. Denne rapport dækker resultater, områder, hvor der er mere
arbejde at gøre, indhøstede erfaringer og følgerne for Kommissionens prioriteter i den næste
gennemførelsesfase.
3
II. EN HANDELSPOLITIK TIL STYRING AF GLOBALISERINGEN
I maj inviterede Kommissionen til en debat om, hvad EU kan gøre for at tilpasse
globaliseringen i overensstemmelse med vores fælles interesser og værdier1
. Globalisering
handler om mere end blot handel, og dens virkninger er kombineret med den teknologiske
udviklings virkninger; men der er ingen tvivl om, at handelspolitik spiller en vigtig rolle, når
det gælder om at sikre, at disse virkninger er positive for personer og virksomheder i og uden
for Europa. Den globale handel rummer muligheder, hvis vi vælger at tilpasse den:
åbenhed over for strømme af varer, tjenesteydelser, personer og kapital har givet næring til
EU's vækst og konkurrenceevne samt forbrugernes velfærd, og der er et potentiale, som
rækker endnu videre.
Globaliseringen har skabt komplekse produktionskæder, hvor der tilføjes merværdi i en række
lande. Fjernelsen af handelshindringer er af afgørende betydning, hvis EU fortsat skal være
i stand til at anvende disse globale værdikæder til at skabe vækst og være til gavn for alle
europæiske borgere — som importører, eksportører, arbejdstagere, forbrugere og meget mere.
Lukning af EU-markedet eller rejsning af protektionistiske hindringer ville ikke blot skade
den stærkt integrerede EU-økonomi, men også økonomierne hos EU's partnere, herunder de
fattigste lande i verden. Som verdens største handelsblok og som engageret international
aktør, har EU mulighed for at tilpasse globaliseringen til fordel for multilateral styring.
Handelspolitikken kan dog ikke alene opfylde denne ambition: globalisering for alle
kræver en styrkelse af den globale styring på alle områder, herunder klimaet. Der er behov
for en omfattende indenlandsk politisk indsats, lige fra uddannelse til investeringer,
innovation, energi, skattemæssige og sociale politikker, begyndende på medlemsstatsniveau.
Kommissionen bidrager hertil, f.eks. gennem forslaget om den europæiske søjle for sociale
rettigheder2
, eller gennem EU's samhørighedspolitik. De politikker, der omfatter spørgsmål
som ulighed og social inklusion, bør også være bedre knyttet til det europæiske semester.
Handel har en positiv virkning på beskæftigelsen, idet et ud af syv job (31 mio. job) i EU er
afhængigt af eksporten. Eksportrelaterede job i EU er også gennemsnitligt bedre lønnede (op
til 16 % højere løn). Men globaliseringen kan få negative følger for visse sektorer og regioner.
EU bestræber sig på at hjælpe dem, der påvirkes negativt, med at tilpasse sig og på at øge den
europæiske økonomis modstandsdygtighed over for forandringer. En moderniseret fælles
landbrugspolitik vil være afgørende for, at landbrugsfødevaresektoren med held kan blive
integreret i de internationale markeder og yderligere fremme høje standarder. Kommissionen
arbejder på at gøre Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mere fleksibel
og sikre hurtigere bistand i tilfælde af virksomhedslukninger. Som reaktion på pludselige
chok i produktionskæder vil fonden også kunne tage fat om virkningerne af
innovationsdrevne omvæltninger. Samtidig kan de europæiske struktur- og
investeringsfonde bidrage til at styrke modstandsdygtigheden yderligere i de lokale
økonomiske systemer og i arbejdsstyrken og foregribe dynamiske forandringer som følge af
globaliseringen og de teknologiske forandringer.
Den globale konkurrence bør være fair: multilateral regelbaseret handel er den bedste måde
at sikre Europas konkurrencemæssige og innovative fordele, der skaber job af høj kvalitet.
Handelspolitikker, der sikrer lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder — det være sig
1
Europa-Kommissionen, "Oplæg om styring af globaliseringen", COM(2017) 240.
2
Europa-Kommissionens meddelelse "En europæisk søjle for sociale rettigheder", (COM(2017) 250).
4
ved at sikre gensidig markedsåbning, bekæmpe illoyal praksis eller håndhæve EU's
rettigheder og opretholde høje standarder — vil hjælpe Europa med at drage fordel af den
kommende produktionsrevolutions tidsalder, især ved digitalisering.
Endvidere skal væsentlige EU-interesser beskyttes over for nye udfordringer. Dette er
grunden til, at Kommissionen i dag foreslår oprettelsen af et regelsæt for screening af de
udenlandske direkte investeringer, der strømmer ind i EU. Formålet er at forhindre
overtagelser af strategiske aktiver, der kan true sikkerheden eller den offentlige orden,
samtidig med at EU-markederne holdes åbne for investeringer som helhed3
.
I denne rapport redegøres der for, hvordan Handel for alle-strategien tilpasser
globaliseringen, således at den byder på flere muligheder.
3
Europa-Kommissionens meddelelse "Åbenhed over for udenlandske direkte investeringer under samtidig
beskyttelse af
væsentlige interesser", COM(2017) 494.
5
III. HVORDAN FORDELENE VED HANDEL KAN UDBREDES TIL ALLE
EU's strategiske fokus går ud på at sikre, at handelsaftaler giver konkrete fordele for
økonomi og befolkning. I løbet af de seneste to år er der opnået multilaterale resultater, der
omfatter Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om bekæmpelse af
konkurrenceforvridning på landbrugsmarkederne, om frigørelse af handelen med
informationsteknologi og om at lette adgangen til lægemidler i de mindst udviklede lande
(LDC). Den aftale om handelslettelser, der trådte i kraft i år, bidrager til at modernisere
toldprocedurerne, så selv de mindste virksomheder og de fattigste lande kan få udbytte af
handelen.
Hvad angår bilateral handel, har EU afsluttet sine forhandlinger om en frihandelsaftale
(FTA) med Vietnam og om partnerskabs- og samarbejdssamtaler med Kasakhstan og
Armenien og er nået til principiel enighed om en frihandelsaftale med Japan. Disse er
moderne og progressive aftaler med vidtrækkende anvendelsesområder, og Kommissionen
arbejder nu på deres ratificering og gennemførelse for at sikre, at de reelle virkninger mærkes
så hurtigt som muligt. Efter den midlertidige anvendelse af aftalen mellem EU og Canada
(CETA) den 21. september, fortsætter forberedelserne til ratificeringen af de forhandlede
aftaler med Singapore, Vietnam og Armenien. I de seneste to år er aftaler med Ukraine,
Georgien, Moldova, Ecuador, Ghana, Côte d’Ivoire og Southern African Development
Community taget i anvendelse.
Hvis disse aftaler er indrettet hensigtsmæssigt, kan de sikre EU's evne til at handle effektivt
og skabe forudsigelighed for både Unionens borgere og dens forhandlingspartnere. EU-
Domstolens udtalelse om frihandelsaftalen med Singapore 4
belyser på nyttig vis
kompetencefordelingen i handels- og investeringsaftaler.
CETA er EU's mest progressive aftale til dato
Den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) fremmer handel med
varer, tjenesteydelser og investeringer mellem parterne og skaber muligheder for både
eksportører og importører samt nye job til arbejdstagere i hele Europa og Canada. Den giver
ambitiøse resultater inden for bæredygtig udvikling, samtidig med at den respekterer EU's
høje standarder for arbejds-, miljø- og forbrugerbeskyttelse og udtrykkeligt sikrer
regeringernes ret til at regulere i offentlighedens interesse.
CETA gør det nemmere for alle virksomheder og navnlig SMV'er at gøre forretninger.
Aftalen fjerner 99 % af tolden på samhandelen mellem EU og Canada og fjerner hindringer
for handelen med tjenesteydelser inden for sektorer, der spænder fra finanssektoren til
sektorerne for telekommunikation og miljøtjenester. Aftalen gør tekniske krav mere
kompatible, hvilket fjerner behovet for dyr dobbeltprøvning for overensstemmelse med
standarder for f.eks. elektriske artikler eller legetøj.
Forbrugerne vil nyde godt af lavere priser og flere valgmuligheder, og CETA beskytter
desuden 143 særlige EU-landbrugsprodukter med geografiske oprindelsesbetegnelser. Aftalen
fremmer en innovativ og konkurrencedygtig økonomi ved at beskytte intellektuelle
ejendomsrettigheder, herunder ved at bringe Canadas regler i overensstemmelse med EU's
lovgivning om beskyttelse af nye teknologier og forvaltning af digitale rettigheder. CETA
4
Udtalelse 2/15 fra Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF af 16. maj 2017.
6
åbner markederne for offentlige udbud på føderalt plan, provinsplan og kommunalt plan,
hvilket giver EU's virksomheder bedre adgang end til nogen anden handelspartner.
Lige konkurrencevilkår: håndhævelse af EU's rettigheder
Åben handel bør være fair: EU anvender aktivt alle tilgængelige værktøjer til håndhævelse af
de forpligtelser, vores partnere har påtaget sig med hensyn til at fjerne handelshindringer og
bekæmpe illoyal handelspraksis med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for EU's
virksomheder. Interventionerne omfatter såvel intensiv kontakt med partneradministrationer
som mange forskellige processer i henhold til frihandelsaftaler og inden for WTO samt
mobilisering af igangværende forhandlinger og brugen af handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger.
En bedre koordinering med EU's medlemsstater og virksomheder via partnerskabet for
markedsadgang har sat Kommissionen i stand til at tackle en række handelshindringer og
levere konkrete forbedringer for EU's eksportører. Alene i 2016 løste Kommissionen 20
forskellige sager, der berørte EU-eksport til en værdi af 4,2 mia. EUR (den årlige rapport om
handels- og investeringshindringer 5
giver yderligere oplysninger). Bekæmpelse af
forskelsbehandling på det sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige område er af stor
betydning for EU, som er verdens førende forhandler af landbrugsfødevarer, og
Kommissionen har f.eks. haft succes med at åbne markeder for EU's eksport af oksekøds- og
svinekødsprodukter. Kommissionen tager også hånd om lovgivningsmæssige hindringer og
beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder EU's fødevarenavne (geografiske
betegnelser, GI).
Når det er nødvendigt, håndhæver EU sine rettigheder ved tvistbilæggelse. EU forfølger i
øjeblikket 21 klager i WTO vedrørende 10 forskellige handelspartnere, hvilket gør EU til den
største bruger af systemet sammen med USA. I det sidste par år har WTO's afgørelser sikret
rimelige vilkår, f.eks. i sager vedrørende import af råvarer fra Kina eller eksport af papir og
køleskabe til Rusland.
Handelsbeskyttelsesinstrumenter (TDI) bidrager til at sikre, at EU's virksomheder har fair
konkurrence, og de udgør en nødvendig søjle i en åben økonomi. Rådet og Europa-
Parlamentet overvejer i øjeblikket to forslag fra Kommissionen, der tager sigte på at gøre
handelsbeskyttelsesinstrumenterne mere effektive, når det gælder om at bekæmpe trusler mod
lige konkurrencevilkår: sideløbende med en gennemgribende modernisering foreslår
Kommissionen desuden en ny antidumpingberegningsmetode til at håndtere betydelige
forvridninger af markedet og til at styrke EU's evne til at modvirke illoyal
subsidieringspraksis. Til forberedelse af disse forslag afholdt Kommissionen en offentlig
høring, som resulterede i et stort antal svar og oplæg, og afholdt en konference for
interessenter samt et møde med arbejdsmarkedets parter i EU. Forslagene udgør en del af en
løbende evaluering af produktiviteten og effektiviteten af vores handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter.
Den bedst mulige udnyttelse af EU's handelsaftaler
5
Europa-Kommissionens rapport "om handels- og investeringshindringer 1. januar - 31. december 2016",
COM(2017) 338.
7
Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet (EP) og
andre interessenter inden for rammerne af det styrkede partnerskab for gennemførelsen for at
muliggøre den bredest mulige udnyttelse af de muligheder, der er skabt af
frihandelsaftaler. Næsten 40 % af EU's eksport er nu omfattet af en frihandelsaftale
(gennemført eller indgået). F.eks. blev EU's eksport under de første fem år af
frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea øget med 55 %, og de europæiske virksomheder
sparede 2,8 mia. EUR i fjernet eller nedsat told. Kommissionens kommende rapport om
gennemførelsen af frihandelsaftaler vil give nærmere oplysninger om hver enkelt aftale. EU-
institutionerne og medlemsstaterne arbejder også på en mere koordineret økonomisk
diplomatisk tilgang, der kan forbedre sammenhængen mellem eksterne politikker med henblik
på at fremme EU's økonomiske interesser i udlandet. Samtidig har dette års revision af Aid
for Trade-strategien (strategien for handelsbaseret bistand) til formål at styrke
udviklingslandenes kapacitet til at gøre bedre brug af de muligheder, som EU's handelsaftaler
tilbyder.
EU anerkender, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan stå over for særlige
udfordringer, når det gælder om at drage fordel af frihandelsaftaler. Kommissionen
undersøger handelshindringer, som SMV'er støder på, i forbindelse med konsekvensanalyser.
SMV-specifikke bestemmelser forelægges nu i forbindelse med alle forhandlinger, og
Kommissionen vil efterstræbe et særligt kapitel om SMV'er i alle fremtidige frihandelsaftaler
og dermed bygge på frihandelsaftalen mellem EU og Japan. SMV'er tegner sig for 30 % af
EU's eksport, og målrettede implementeringsprojekter tilstræber at øge denne deltagelse
yderligere.
Enkle og brugervenlige oprindelsesregler hjælper EU's virksomheder med at maksimere den
præferencebehandling, som frihandelsaftalerne giver mulighed for. EU bestræber sig på at
udforme det nemmeste og mest hensigtsmæssige sæt regler med hver FTA-partnerland,
herunder om kumulering. Forhandlingerne har også gjort fremskridt med konventionen i form
af et fælles regelsæt i de 43 lande i Euro-Middelhavsområdet. EU samarbejder med sine
partnere inden for rammerne af Verdenstoldorganisationen om internationale instrumenter og
standarder på toldområdet.
En aktiv og målrettet tilgang til reguleringssamarbejdet forhindrer lovgivningsmæssig
fragmentering og gør liberaliseringsbestemmelserne mere effektive. Eksempelvis kan en
aftale om gensidig anerkendelse med USA om god fremstillingspraksis for lægemidler, der
er indgået i år, mindske den administrative byrde for fabrikanterne, herunder mindre
producenter, samtidig med at man fuldt ud respekterer beskyttelsesniveauerne på begge sider.
Kommissionen er i færd med at opdatere og forbedre online-informationsværktøjer, der
kan lette handelen. Markedsadgangsdatabasen, som leverer oplysninger til EU's eksportører,
vil snart blive suppleret med yderligere værktøjer til oplysning om, hvordan brugerne får mest
muligt ud af EU's frihandelsaftaler, med særlig fokus på SMV'erne. En status over
eksisterende aftaler giver uvurderlig feedback både for begge de aftaler, der allerede er ved at
blive gennemført, og for nye, der er under forhandling. Efterfølgende evalueringer vil nu blive
gennemført systematisk, begyndende med Korea-aftalen senere på året.
Et strategisk partnerskab med Japan tilpasser reglerne for global handel
I juli nåede EU og Japan til principiel enighed om de vigtigste elementer i en økonomisk
partnerskabsaftale. Som strategiske partnere og som to af verdens største økonomier tilpasser
EU og Japan de globale handelsregler med henblik på at fremme en åben og fair handel.
8
Denne innovative og progressive aftale fastsætter ambitiøse globale standarder og stadfæster
EU's og Japans fælles høje standarder for miljø-, arbejdstager- og forbrugerbeskyttelse og
sikrer fuldt ud offentlige tjenesteydelser. Det er den første internationale handelsaftale, som
udtrykkeligt støtter gennemførelsen af klimaaftalen fra Paris.
Aftalen vil fjerne størstedelen af de afgifter, der betales af EU-virksomhederne, og som årligt
beløber sig til 1 mia. EUR. Den vil kunne øge EU's eksport med så meget som 20 mia. EUR
og skabe nye muligheder for europæiske virksomheder, både store og små, og deres ansatte
og kunder. Aftalen dækker områder som f.eks. medicinsk udstyr, telekommunikation og
offentlige udbud; den indeholder også et ambitiøst kapitel om konkurrence og subsidier.
Aftalen vil åbne det japanske marked for vigtige EU-landbrugseksportprodukter, såsom ost og
oksekød, og sikre beskyttelsen af mere end 200 særlige europæiske landbrugsprodukter med
geografiske betegnelser.
Kommissionen arbejder nu på indgåelsen af en endelig aftaletekst inden udgangen af året.
9
En fremadrettet strategi
EU's Handel for alle-strategi har tilpasset sig til den nye økonomiske virkelighed og tilstræber
at udnytte nye handelsmuligheder. En sikring af EU-virksomhedernes evne til at opbygge og
deltage i globale værdikæder kræver fri adgang, ikke kun for varer, men også for
tjenesteydelser, fagfolk og kapital. Kommissionen er i færd med at øge liberaliseringen på
områder, der er centrale for EU's konkurrenceevne, såsom energi og råstoffer, som er
omfattet af særlige bestemmelser i Vietnam- og Ukraine-aftalerne og i alle nye forhandlinger
om frihandelsaftaler, og som kan bidrage til EU's energisikkerhedsstrategi.
EU tilstræber investeringsliberalisering både gennem frihandelsaftaler og enkeltstående
investeringsaftaler. En moderniseret tilgang til investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse med
et klarere fokus på staternes ret til at regulere i offentlighedens interesse har ført til oprettelsen
af et nyt investeringsdomstolssystem sammen med Canada og Vietnam, som vil blive brugt i
forbindelse med fremtidige aftaler. Ud over den bilaterale sammenhæng forhører
Kommissionen sig også hos sine partnere om muligheden for at etablere en multilateral
investeringsdomstol til bilæggelse af investeringstvister. Der er allerede gennemført
sonderende drøftelser med tredjelande for at sikre, at denne mulige betydningsfulde
innovation inden for regeringsførelse vil blive virkeligt global. Kommissionen har i dag
henstillet til Rådet, at der indledes forhandlinger med henblik på at etablere en sådan domstol.
Dette følger en konsekvensanalyse og en omfattende offentlig høring, som blev gennemført af
Kommissionen i løbet af sidste år, herunder et særligt interessentmøde med civilsamfundet i
februar 2017. Kommissionen, der for øjeblikket gennemfører en høring om investeringspolitik
generelt, har i 2018 til hensigt gennemgå meddelelsen fra 2010 om internationale
investeringer og kortlægge vejen frem.
Dagens produktionsmetoder udvisker grænsen mellem varer og tjenesteydelser, idet mange
EU-tjenesteydelser direkte muliggør handel med varer. Kommissionen arbejder derfor på
at liberalisere handelen med tjenesteydelser sammen med varer på tværs af alle
frihandelsaftaler og i plurilaterale forhandlinger, bl.a. ved at arbejde på at genoptage aftalen
om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA). Erhvervsudøveres
mobilitet letter også eksport af både varer og tjenesteydelser, og der findes nu
bemyndigelsesbestemmelser i CETA og i frihandelsaftalen med Japan. Desuden tages der
hensyn til bestemmelser om virksomhedsinterne udstationeringer og om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer i hvert enkelt tilfælde. Hvis mobiliteten lettes, forventes
samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse styrket.
Den fortsatte stigning i den digitale handel har ført til, at Kommissionen har udviklet et nyt
særligt kapitel i frihandelsaftalen om e-handel med henblik på i fremtidige forhandlinger at
fremme elektroniske kontrakter og transaktioner, herunder øget forbrugerbeskyttelse. EU slår
til lyd for at udforske spørgsmålet yderligere i WTO og har allerede foreslået Mexico dette.
Kommissionen vil fortsat analysere virkningerne af digitalisering på den europæiske økonomi
og finde frem til, hvordan handelspolitikken bedst kan afspejle disse nye udviklinger.
10
IV. FORANKRING AF HANDELS- OG INVESTERINGSPOLITIK I UNIVERSELLE VÆRDIER
En handels- og investeringspolitik, der leverer resultater for alle, giver svar på borgernes
bekymringer og afspejler Unionens universelle værdier. Dette betyder for det første, at ingen
handelsaftale vil føre til lavere niveauer af forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse eller social
beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse end dem, der tilbydes i EU i dag, eller gå på
kompromis med grundlæggende rettigheder. Endvidere giver EU's aftaler regeringerne frie
hænder til at nå legitime mål, hvilket bekræftes i samtlige EU's forhandlingstekster.
Denne tilgang sikrer fremskridt inden for Unionen. Til gengæld er EU's værdier og
standarder også med til at tilpasse EU's engagement i verden uden for EU. Ved at basere
EU's handelspolitik på universelle værdier får EU mulighed for at tilpasse globaliseringen
med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling både hjemme og i udlandet og for at
bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling og til initiativer såsom klimaaftalen fra Paris.
Omfattende, bindende bestemmelser om bæredygtig udvikling udgør nu en del af alle
forhandlinger om frihandelsaftaler, og de er bærende for centrale principper for global styring
gennem hele aftalen. Forpligtelserne spænder fra overholdelse af grundlæggende
arbejdsstandarder til bevarelse af naturressourcer — som det for eksempel ses i de aftaler, der
er indgået med Canada og Vietnam. Rummelig vækst og bæredygtig udvikling er en
hjørnesten i de økonomiske partnerskabsaftaler med staterne i Afrika, Vestindien og
Stillehavet (AVS-landene) og i EU's unilaterale præferenceordninger "Alt undtagen våben"
(EBA), "Den generelle præferenceordning" (GSP) og GSP+.
EU har forpligtet sig til overvågning og håndhævelse af bestemmelserne om bæredygtig
udvikling. Rapporten om gennemførelsen af frihandelsaftaler vil give nærmere oplysninger
om deres gennemførelse under hver eksisterende EU-handelsaftale. EU er systematisk i dialog
med partnerlandenes regeringer, internationale organisationer, arbejdsmarkedets parter,
erhvervslivet og civilsamfundet om overvågning af GSP+-forpligtelserne, og i 2016 og 2017
omfattede kontrolbesøgene alle ni støttemodtagere i ordningen. Dette samarbejde omfatter
også EBA-partnere som f.eks. Bangladesh og Cambodja. Reel og effektiv gennemførelse i
praksis kræver tid. Det var et langsigtet partnerskab, der bidrog til Sri Lankas fremskridt på
menneske- og arbejdstagerrettighedsområdet: landet fik GSP+-præferencer i maj 2017. For at
bygge videre på denne tilgang har Kommissionen offentliggjort et dokument om
gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelser om bæredygtig udvikling i juli6
,
hvilket har igangsat en debat med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interessenterne
om, hvorvidt de nuværende kapitler om handel og bæredygtig udvikling opfylder
forventningerne, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.
EU overvåger de grundlæggende rettigheder under forhandlingerne, og suspenderer samtaler i
tilfælde, hvor der er alvorlige bekymringer, således som det skete i Thailand.
Frihandelsaftalerne indeholder revisionsklausuler med henblik på at sikre den mest effektive
tilgang: EU og Canada vil iværksætte en undersøgelse af håndhævelsesbestemmelserne
vedrørende bæredygtig udvikling i CETA, når aftalen anvendes midlertidigt den 21.
september.
6
Non-paper fra Kommissionens tjenestegrene, Kapitler om handel og bæredygtig udvikling (TSD) i EU's
frihandelsaftaler (FTA), 11. juli 2017: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155686.pdf
11
EU har også opdateret sin forordning for at forhindre eksport af varer, der kan anvendes
til henrettelse eller tortur. Varelisterne er blevet ajourført, og visse tjenesteydelser, såsom
mæglervirksomhed, er blevet tilføjet. Denne reviderede forordning vil danne grundlag for
drøftelser med partnerlandene inden for rammerne af den globale alliance for at tilskynde
dem til at udvikle lignende handelsrestriktionspolitikker med det formål at minimere de
globale markeder for denne type produkter. Den globale alliance, der blev iværksat under EU-
ledelse sammen med Argentina og Mongoliet i FN i New York i september, vil blive brugt til
at udveksle oplysninger og til at fremme foranstaltninger og accelerere processerne, når nye
produkter, der kan anvendes til henrettelse og tortur, dukker op på markederne.
Forordningen om konfliktmineraler bekæmper menneskerettighedskrænkelserne i
nogle af verdens mest sårbare regioner
En ny EU-lov, der blev vedtaget i maj 2017, vil sætte en stopper for eksport af
konfliktmineraler og -metaller til EU. Den pålægger EU-virksomhederne i forsyningskæden
at sikre, at de kun importerer guld, tin, wolfram og tantal fra ansvarlige kilder, og ikke fra
kilder, der kan finansiere vold eller føre til krænkelser af menneskerettighederne.
Forordningen viser, hvordan et partnerskab om forvaltning af forsyningskæden kan fremme
udviklingen af lokalsamfund gennem handel, samtidig med at grundlæggende rettigheder og
anstændige arbejdsvilkår respekteres.
For at bygge videre på denne succes foreslår EU særskilte artikler om ansvarlig styring af
forsyningskæden i de igangværende forhandlinger. Principperne vedrørende
virksomhedernes sociale ansvar (VSA), baseret på retningslinjer for multinationale
virksomheder fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Den
Internationale Arbejdsorganisation (ILO), er allerede forankret i frihandelsaftaler såsom
aftalen med Vietnam. Kommissionen tilskynder også til frivillig ikke-finansiel rapportering
fra virksomhederne. EU indgår i et aktivt samarbejde med andre lande og internationale
aktører for at styrke de eksisterende instrumenter og fremme lignende tilgange. For eksempel
deltager EU i den bangladeshiske bæredygtighedsaftale ("Bangladesh Sustainability
Compact") og samarbejder med OECD om anstændige arbejdsvilkår i
beklædningssektoren.
EU fortsætter med at gå nye veje for at gøre handelspolitikken mere lydhør over for borgernes
bekymringer. Kommissionen opfylder sit løfte om at forhandle handels- og
investeringsrelaterede bestemmelser om bekæmpelse af korruption og har udarbejdet et
ambitiøs tekstforslag, der er parat til at blive fremsat i fremtidige forhandlinger, begyndende
med Mexico og Chile.
Adressering af ligestillingen mellem kønnene kan bidrage til at sikre, at fordelene ved handel
når ud til alle, og samtidig maksimere de samlede indhøstede gevinster ved handel.
Kommissionen er ved at undersøge, hvordan der kan bygges videre på eksisterende
bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling og om støtte til sektorer og
virksomheder af central betydning for styrkelsen af kvinders økonomiske stilling, som f.eks.
SMV'er. Bedre forståelse af handelsinstrumenters virkning for ligestilling mellem mænd og
kvinder er et vigtigt skridt. Med henblik herpå ledsagede en særlig undersøgelse, som
12
Kommissionen har udført, om kvinders deltagelse i eksporten, offentliggjort i juni 7
,
konsekvensanalysen af de kønsmæssige konsekvenser af handelsforanstaltninger, foretaget i
lyset af de seneste konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og efterfølgende
evalueringer.
Idéer fra det internationale forum om kvinder og handel, som fandt sted i juni i Bruxelles,
samt samarbejde iværksat i denne forbindelse med relevante internationale aktører, herunder
WTO, Det Internationale Handelscenter og andre, vil præge fremtidig politik og
forhandlinger, begyndende med forhandlingerne med Chile. På grundlag af den nye
europæiske konsensus om udvikling og fremme af Kommissionens tilsagn om at adressere
kønsspørgsmål som en del af dette års revision af Aid for Trade-strategien, vil dette fornyede
fokus på den kønsbestemte vinkel af rummeligheden i handelspolitik fortsat være afspejlet i
Kommissionens holdninger på alle områder, bl.a. i forbindelse med den kommende WTO-
ministerkonference i december.
Fremme af standarder for bæredygtig produktion samt fair og etisk handel og
garantiordninger for bæredygtighed øger forbrugernes tillid til de produkter, de køber i
EU. Kommissionen fortsætter sit arbejde med at fremme disse ordninger via
oplysningskampagner både inden for EU, sammen med partnerlandene og i internationale
fora. Fair og etisk handel drøftes regelmæssigt med vores partnere som en del af
frihandelsaftalers gennemførelse og vil blive behandlet i dette års revision af Aid for Trade-
strategien. Kommissionen er gået sammen med Det Internationale Handelscenter om
finansiering af en undersøgelse om etisk handel, og der vil i 2018 blive lanceret en pris for en
EU-by for fair og etisk handel ("EU City for Fair and Ethical Trade Award").
En værdibaseret handelspolitik er mere effektiv, hvis den supplerer andre af EU's
politikker og instrumenter, herunder finansiering. Forenkling af oprindelsesreglerne for
varer, der ankommer fra Jordan, har direkte bidraget til den økonomiske integration af de
syriske flygtninge i Jordan i overensstemmelse med EU's ramme for partnerskaber om
migration (2016). For at afspejle den nye europæiske konsensus om udvikling støtter dette års
revision af Aid for Trade-strategien bæredygtighed og bidrager til gennemførelsen af
frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og GSP. Kommissionen går
ligeledes sammen med organisationer som ILO og styrer EU's partnerskabsinstruments midler
til målrettede kapacitetsopbyggende projekter til fremme af god regeringsførelse og
overholdelse af menneskerettighederne.
7
Chief Economist Note http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/june/tradoc_155632.pdf
13
V. EN GENNEMSIGTIG OG RUMMELIG POLITIK
For at sikre, at handel er til gavn for alle, bør en effektiv handelspolitik også være ansvarlig,
åben og rummelig. Gennemsigtighed er et fælles ansvar for alle EU's institutioner, alle
medlemsstater og alle de nationale parlamenter. De spiller alle deres rolle, når
handelsaftaler forhandles og vedtages, og tager i overensstemmelse hermed ansvar for at
informere og høre.
Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre handelsforhandlinger i
gennemsigtighed
EU offentliggør nu regelmæssigt sine forhandlingsforslag og rapporterne fra
forhandlingsrunderne. Kommissionen opfordrer systematisk medlemsstaterne til at rådføre
sig med de nationale parlamenter om foreslåede forhandlingsdirektiver, og til at offentliggøre
dem, så snart de er vedtaget. Offentligheden vil snart kunne konsultere f.eks. mandatet til
Japan-aftalen, som bygger på tidligere publikationer for TTIP, CETA og TiSA.
Da en effektiv handelspolitik skal være gennemsigtig, har Kommissionen også besluttet at gå
et skridt videre og fra nu af offentliggøre sine henstillinger til forhandlingsdirektiver efter
den praksis, som er fastlagt for artikel 50-forhandlingerne. Offentliggørelsen af
forhandlingsdirektiver, som indledes i dag med forhandlingsdirektiverne vedrørende
Australien og New Zealand, vil også betyde, at de automatisk overføres til de nationale
parlamenter, samtidig med at de forelægges for Rådet med henblik på forhandlinger i lighed
med andre af Kommissionens forslag, og det giver mulighed for en rummelig debat om EU's
forhandlingsforslag fra begyndelsen. Dette vil også lette den dialog om handelsaftaler, som
regeringerne er nødt til at tage del i for hver medlemsstatsstats vedkommende.
Medlemsstaternes regeringers tidlige inddragelse af en bred vifte af deres borgere er
nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af en gennemsigtig og rummelig handelspolitik.
Fra oktober 2015 er disse tekster tilgængelige på de dertil indrettede "Transparency in
Action"-websider sammen med andre dokumenter vedrørende forhandlingerne. Samtidig bør
visse forslag, f.eks. vedrørende tilbud om markedsadgang, i første omgang forblive fortrolige
for at bevare EU's forhandlingsposition. Når forhandlingerne er afsluttet, offentliggøres hele
teksten — selv før den juridiske finpudsning og procedurerne i Europa-Parlamentet og Rådet
er begyndt. CETA-, Vietnam- og Japan-teksterne er nylige eksempler herpå.
Kommissionen har også øget gennemsigtigheden i forbindelse med undersøgelser af
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Onlineplatformen "TRON" giver parterne i en
ny undersøgelse direkte adgang til det fulde åbne dossier. Detaljerede resuméer af alle klager,
herunder undersøgelser, er tilgængelige for offentligheden.
Kommissionen arbejder nu aktivt på at bevæge sig ud over gennemsigtighed, som kun
omfatter informationsudveksling. Ægte inklusiv beslutningstagning kræver et aktivt
engagement med en bred vifte af interessenter. Med henblik på ikke blot at stille oplysninger
til rådighed, men også gøre dem mere tilgængelige, leverer Kommissionen yderligere
forklarende materiale, når det er nødvendigt for at supplere offentliggjorte
forhandlingstekster. Kommissionen offentliggør også faktablade, statistikker og et væld af
andre oplysninger online og via sociale medier med henblik på at tilskynde til en
velinformeret, faktabaseret politisk debat — herunder dedikerede portaler som "Let's Talk
14
Trade" og interaktive kort over virksomheder i EU, der eksporterer til vores handelspartnere
("CETA i din hjemby").
Kommissionen vil fortsat systematisk gennemføre offentlige høringer, således at alle
udtalelser er med til at berige EU's beslutningsproces og hjælpe EU med at reagere på
borgernes bekymringer. F.eks. blev EU's tilgang til investeringsbeskyttelse og
investeringstvistbilæggelse tilpasset efter en offentlig høring. Som en del af Kommissionens
prioritering af en gennemsigtig og rummelig handelspolitik vil Kommissionen oprette en
rådgivende gruppe vedrørende EU's handelsaftaler til at yde rådgivning om EU's
handelsforhandlinger og deres gennemførelse. Gennem denne gruppe vil Kommissionen være
i stand til at drage fordel af forskellige perspektiver og ny viden om handel fra europæiske
organisationer, såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, repræsentative
sammenslutninger og forbrugerorganisationer samt andre organisationer i civilsamfundet.
Evalueringer (konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og efterfølgende analyse) er
blevet styrket, hvor dette er muligt, ved mere detaljerede interviews med interessenter,
herunder arbejdsmarkedets parter: disse analyser er blevet uddybet på områderne
forbrugerbeskyttelse, menneskerettigheder og navnlig små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen tilskynder aktivt og yder bistand til diskussioner og debat om
handelspolitik, også i Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og civilsamfundet i bred forstand. Dette bør være en bred
politisk debat, som er mere vidtfavnende end specialiserede handelsdebatter. Siden
kommissær Cecilia Malmström påtog sig handelsporteføljen, har hun besøgt de nationale
parlamenter i næsten alle EU's medlemsstater og deltaget i borgerdialoger. Regelmæssige
dialoger med civilsamfundet finder også sted i Bruxelles, herunder i maj dette år, hvor
kommissæren personligt orienterede deltagerne om forhandlingerne med Japan og fremtiden
for EU's handelspolitik. EU forhandler bestemmelser i frihandelsaftaler, der giver
civilsamfundet i både EU og dets partnerlande en formel rolle i overvågningen af, hvordan
bestemmelser om bæredygtig udvikling i handelsaftaler gennemføres. I fremtidige
forhandlinger, vil det blive foreslået at udvide denne overvågning til at omfatte alle
bestemmelser i frihandelsaftaler.
15
VI. INDDRAGELSE AF PARTNERE I HELE VERDEN
WTO er et centralt element i EU's handelspolitik, og den forhandler som understreget af
Det Europæiske Råd i juni 20178
. EU mener, at det regelbaserede multilaterale handelssystem
er afgørende for at opnå en effektiv og fair handelspolitik, der er til gavn for alle borgere i alle
lande. WTO's daglige arbejde med overvågning, gennemsigtighed, håndhævelse og mægling
er altafgørende, og WTO kan altid regne med EU's aktive deltagelse. Men der skal stadig
gøres meget for at sikre, at WTO realiserer sit fulde potentiale som regelfastsættende organ,
der er drivkraft for dagsordenen om global styring.
Aftalen om handelslettelser og udvidelsen af informationsteknologioverenskomsten giver
begge betydelige fremskridt inden for rammerne af WTO, og EU har spillet en afgørende
rolle i forbindelse med de endelige aftaler. Disse eksempler viser, at det med henblik på at
opnå et meningsfuldt resultat er nødvendigt, at WTO's medlemmer og i særdeleshed de nye
vækstlande er parate til at yde et væsentligt bidrag til systemet. WTO's
forhandlingsdagsorden skal være dynamisk og reagere på de skiftende behov og forventninger
hos de erhvervsdrivende. Der er behov for at adressere en bred vifte af spørgsmål for at gøre
WTO's værktøjer mere relevante i forbindelse med dagens realiteter i den globale handel og
skabe mere lige vilkår.
Siden ministerkonferencen i Nairobi i december 2015 har EU har banet vejen ved at ændre
WTO's forhandlingsdagsorden og ved at fremme forslag til begrænsning af
konkurrencefordrejende landbrugs- og fiskeristøtte, til fremme af gennemsigtigheden i
industrisubsidier, til oprettelse af nye og stærkt nødvendige regler for e-handel eller med
henblik på enighed om indenlandske lovgivningsdiscipliner. EU er også med til at støtte
forslag med henblik på at hjælpe SMV'er med at deltage i international handel eller fremme
ligestilling mellem kønnene, og EU er aktivt engageret i en dialog om investeringsfremme til
udvikling.
I tiden op til ministerkonferencen i Buenos Aires senere på året optrapper EU drøftelserne
med andre medlemmer af WTO om, hvordan man kan modernisere reglerne for
verdenshandelen og genskabe forrangen for WTO's regelfastsættelse. EU vil tilstræbe
multilaterale løsninger og, hvor det er nødvendigt, bør plurilaterale tilgange udforskes
yderligere — med en stærk præference for en åben platform, som er fuldt forankret i WTO.
EU's bilaterale forbindelser kan give en mere ambitiøs styrkelse af det regelbaserede
multilaterale system. Ingen andre steder er dette mere relevant end i forholdet mellem EU og
dets to største handelspartnere, USA og Kina. I betragtning af den indflydelse, deres
kombinerede økonomiske vægt har på den globale styring, bør disse relationer leve op til
deres potentiale for at føre an, når det gælder progressive og åbne regler for international
handel.
TTIP-forhandlingerne er nu blevet sat på pause, men USA er fortsat EU's største
eksportmarked og vigtigste allierede. Enighed mellem EU og USA om et højt
ambitionsniveau og om vigtige holdninger til global styring vedrørende såvel handelsregler
som områder såsom klima er en nødvendig forudsætning for enhver aftale. I mellemtiden er
8
Det Europæiske Råds konklusioner fra den 23. juni 2017, EUCO 8/17, punkt 16.
16
EU og USA ved at undersøge mulighederne for at øge samarbejdet om globale udfordringer,
såsom overkapacitet, og konkrete initiativer til at lette den transatlantiske handel.
Overkapacitet er et problem i navnlig Kinas økonomi, og konsekvenserne heraf kan kun
imødegås effektivt ved hjælp af international økonomisk styring som f.eks. en adressering af
akutte problemer i stålsektoren inden for rammerne af det globale forum vedrørende
overskydende kapacitet på stålområdet, der er oprettet af G20 og OECD. Her har EU været
medvirkede til at forhandle en række forpligtelser til at reducere overkapaciteten af stål,
navnlig gennem fjernelse af markedsforvridende subsidier og anden offentlig støtte. EU
arbejder sammen med Kina for at fremme Kinas aktive deltagelse i multilaterale
handelsstrukturer, der står mål med Kinas indflydelse i systemet og de fordele, det drager
heraf. Inden for rammerne af de bilaterale forbindelser anvender EU alle til rådighed stående
foranstaltninger til adressering af den kinesiske politik, der underminerer de lige
konkurrencevilkår for alle producenter og handlende, herunder illoyal subsidiering og
omfattende eksportstøtte. I håbet om at opnå gensidighed forhandler EU om en
investeringsaftale med Kina.
EU's forhandlingsstrategi tilpasser sig til både økonomiske og politiske forandringer og
udnytter nye muligheder. Det brede anvendelsesområde for EU's bilaterale engagement er
blevet udvidet endnu mere, navnlig med hensyn til de fremtidige vækstmotorer i Asien og
Latinamerika. I Latinamerika skrider drøftelserne om modernisering af Mexico-aftalen og
Mercosur-forhandlingerne fremad med stor hast. Siden lanceringen af Handel for alle-
strategien er der indledt forhandlinger med Indonesien og Filippinerne, og forhandlingerne
med Malaysia og Thailand er klar til at blive genoptaget, når de rette betingelser er til stede.
I 2007 blev der indledt forhandlinger med Indien, og den sidste formelle forhandlingsrunde
fandt sted i 2013. EU forbereder sig på at indlede forhandlinger om investeringer med
Hongkong og Taiwan9
. Fremtidige investeringsforhandlinger vil også kunne udbygge den
eksisterende frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea.
Med hensyn til handelsrelationerne med EU's nabolande er forhandlingerne med Tunesien i
gang, og forhandlingerne med Marokko vil snart kunne genoptages. Der blev indledt
forhandlinger med Aserbajdsjan inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen,
hvilket vil fremme EU's engagement i Det Østlige Partnerskab. Ved udgangen af 2016
forelagde Kommissionen Rådet sine udkast til forhandlingsdirektiver om en modernisering af
EU's toldunion med Tyrkiet.
EU fortsætter med at støtte vore partneres regionale integrationsprojekter og er ved at
udforske muligheden for dybere handelsforbindelser med f.eks. Sammenslutningen af
Sydøstasiatiske Nationer eller afrikanske regionale integrationsinitiativer. EU og Den
Afrikanske Union arbejder sammen om at udforme vejledende principper for udformning af
investeringspolitikker.
Fremadrettet har Kommissionen for nylig fremlagt sine forslag til forhandlingsdirektiver til
indledning af forhandlinger med Chile, og den fremlægger i dag også forhandlingsdirektiver
vedrørende forhandlinger med Australien og New Zealand.
9
Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu.
17
VII. Konklusion
I løbet af de første to år af gennemførelsen af Handel for alle-strategien er der sket betydelige
konkrete fremskridt i retning af en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig handelspolitik, der
reagerer på økonomiske udfordringer og udnytter muligheder. EU tilpasser reglerne for global
handel ved at forfølge progressive og nyskabende aftaler, som f.eks. aftalerne med Canada og
Japan.
Dette arbejde er imidlertid ikke afsluttet, men vil blive fortsat. Kommissionen skal føre
igangværende arbejde frem til et positivt resultat: for det første ved omhyggeligt at
gennemføre opnåede aftaler med henblik på at sikre, at de nye muligheder skaber reelle
fordele i praksis. For det andet vil EU fortsætte med at forfølge sin strategi til fordel for
moderne regler, der passer til det 21. århundredes handel, ved de igangværende forhandlinger
inden for rammerne af WTO og med bilaterale partnere. EU kan også lære af den praktiske
gennemførelse at opdatere og tilpasse sin indsats, hvilket kan føre til overvejelser om f.eks.
håndhævelse af bestemmelser om bæredygtig udvikling. Endelig vil nye områder såsom
ligestilling mellem kønnene blive udforsket inden for rammerne af handelspolitikken.
Kommissionen ser frem til at arbejde sammen med Rådet, Europa-Parlamentet og alle
interessenter med henblik på at fortsætte gennemførelsen af strategien og sikre, at EU's
handelspolitik fortsat tjener alle i og uden for Europa.