Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union {SWD(2017) 297 final} ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union {SWD(2017) 297 final} ()
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.9.2017
COM(2017) 487 final
2017/0224 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske
Union
{SWD(2017) 297 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0487
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Udenlandske direkte investeringer er en vigtig kilde til vækst, beskæftigelse og innovation og
har altid været afgørende for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Den
Europæiske Union. Investeringerne har skabt store fordele for Unionen og dens borgere, de
støtter målene i Kommissionens investeringsplan for Europa og bidrager til andre EU-
projekter og -programmer. Derfor opretholder Unionen et åbent investeringsmiljø og er åben
over for udenlandske investeringer.
I sit seneste oplæg om "styring af globaliseringen", som blev offentliggjort den 10. maj 2017,
bekræftede Kommissionen, at åbenhed over for udenlandske investeringer er fortsat et
centralt princip for EU og en vigtig kilde til vækst, samtidig med at det erkendes, at der er
blevet udtrykt bekymring over udenlandske investorer, navnlig statsejede virksomheder, der
overtager europæiske virksomheder med nøgleteknologier af strategiske årsager, og at EU's
investorer har ofte ikke samme ret til at investere i det land, hvorfra investeringerne stammer.
Kommissionen bekræftede, at disse problemer kræver omhyggelig analyse og passende
foranstaltninger.
Unionens åbenhed over for udenlandske direkte investeringer vil ikke ændre sig, men den bør
dog ledsages af stærke og effektive politikker til på den ene side at åbne andre økonomier og
sikre, at alle følger de samme regler, og på den anden side at beskytte vigtige europæiske
aktiver mod investeringer, der ville skade Unionens eller medlemsstaternes legitime
interesser. Kommissionens meddelelse, der ledsager dette forslag, giver et bredt overblik over
den politiske reaktion på globaliseringens udfordringer i forbindelse med udenlandske direkte
investeringer. Dette forslag indeholder en politisk indsats for at beskytte legitime interesser
med hensyn til udenlandske direkte investeringer, der giver anledning bekymring for
sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller medlemsstaterne.
Målet med dette udkast til forordning er at fastlægge regler for medlemsstaterne, og i visse
tilfælde Kommissionen, vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer i Den
Europæiske Union, som samtidig giver medlemsstaterne mulighed for at tage højde for deres
individuelle situationer og nationale forhold.
Forslaget til forordning giver retssikkerhed for medlemsstater, der har en
screeningmekanisme1
for udenlandske direkte investeringer, eller som ønsker at indføre en
sådan mekanisme, i lyset af Unionens enekompetence på området for den fælles
handelspolitik, som omfatter udenlandske direkte investeringer, i henhold til artikel 3, stk. 1,
litra e), og artikel 207, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
("TEUF").
Det foreslåede gunstige regelsæt tager højde for eksisterende forskelle mellem
medlemsstaterne i forbindelse med screening af udenlandske direkte investeringer. I dag har
næsten halvdelen af medlemsstaterne indført screeningmekanismer, mens de øvrige
medlemsstater ikke har en sådan mekanisme. De eksisterende screeningmekanismer er
desuden kendetegnet ved forskelle i omfang og procedure: forudgående/efterfølgende,
1
En mekanisme, der giver staten mulighed for at overvåge udenlandske investeringer i
virksomheder/sektorer af strategisk betydning og afvise dem på visse betingelser.
DA 3 DA
frivillig/obligatorisk meddelelse, generel/sektorspecifik dækning, virksomheder/aktiver,
gældende for investeringer fra andre medlemsstater og tredjelande eller kun tredjelande osv. 2
Forslaget til forordning forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre eller opretholde en
screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer. Målet er at skabe et gunstigt
regelsæt for medlemsstater, der allerede har indført eller ønsker at indføre en
screeningsmekanisme, og sikre, at sådanne screeningsmekanismer overholder en række
grundlæggende krav som f.eks. muligheden for domstolsprøvelse af afgørelser, ikke-
diskrimination mellem forskellige tredjelande og gennemsigtighed.
Formålet er desuden at etablere en samarbejdsmekanisme mellem medlemsstaterne og
Kommissionen, således at de kan informere hinanden om udenlandske direkte investeringer,
der kan true sikkerheden eller den offentlige orden, og udveksle oplysninger i denne
henseende. Samarbejdsmekanismen bør også give mulighed for indgående drøftelser mellem
medlemsstaterne og Kommissionen og en bedre koordinering af screeningafgørelser, som
træffes af den eller de berørte medlemsstater. Desuden bør samarbejdsmekanismen øge
medlemsstaternes og Kommissionens kendskab til planlagte eller gennemførte udenlandske
direkte investeringer, der kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden.
I forslaget til forordning fastsættes det endvidere, at Kommissionen kan foretage en screening
af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden, i tilfælde hvor en udenlandsk direkte
investering kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen. Forslaget til
forordning giver således mulighed for et supplerende redskab til at beskytte sådanne projekter
og programmer sammen med den eksisterende sektorspecifikke EU-lovgivning.
For at opnå det planlagte samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen og for at en
anden medlemsstat eller Kommissionen kan foretage en meningsfuld screening, i tilfælde
hvor projekter og programmer af interesse for Unionen kan blive berørt, skal medlemsstaterne
i henhold til forslaget til forordning informere andre medlemsstater og Kommissionen om
udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af deres
nationale screeningmekanismer. De foreslåede samarbejdsmekanismer vil give en
medlemsstat mulighed for at udtrykke betænkeligheder med hensyn til en udenlandsk direkte
investering i en anden medlemsstat og fremsætte bemærkninger hertil. Samtidig kan
Kommissionen afgive en ikkebindende udtalelse om sådanne udenlandske direkte
investeringer. Endelig foreslås det, at medlemsstaterne og Kommissionen fra sag til sag kan
anmode om visse grundlæggende oplysninger i forbindelse med en specifik udenlandsk
direkte investering, således at de kan vurdere, hvorvidt en sådan investering påvirker eller
truer med at påvirke sikkerheden eller den offentlige orden.
Dette forslag betragtes ikke som et initiativ under programmet for målrettet og effektiv
regulering (Refit).
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget har til formål at støtte de overordnede politiske mål for Unionen, som er fastlagt i
artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig for så vidt angår forbindelserne med
resten af verden med henblik på at værne om Unionens værdier og interesser og bidrage til
fred og sikkerhed samt fri og fair handel og beskyttelse af borgerne.
2
Disse overvejelser foregriber ikke spørgsmålet om, hvorvidt alle screeningmekanismer er i fuld
overensstemmelse med EU-retten.
DA 4 DA
Forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med meddelelsen "Handel for alle"3
fra 2015, som
sigter mod at skabe en regelbaseret ordning for bl.a. investeringer, og med Kommissionens
oplæg om styring af globaliseringen, som blev offentliggjort den 10. maj 2017.
Forslaget til forordning skaber en passende balance mellem på den ene side målet om at tackle
legitime bekymringer med hensyn til visse udenlandske direkte investeringer, og på den anden
side behovet for at opretholde en åben og imødekommende ordning over for sådanne
investeringer i Unionen, og er samtidig fuldt ud foreneligt med EU's lovgivning og
internationale forpligtelser. Forslaget ledsages af en meddelelse, der skitserer den bredere
baggrund for dette forslag.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget til forordning supplerer, er i overensstemmelse med og berører ikke andre EU-
politikker og -initiativer, hvilket især omfatter følgende:
Fri bevægelighed for kapital og etableringsfrihed
Udenlandske direkte investeringer udgør en kapitalbevægelse, jf. artikel 63 i TEUF. Artikel
63 i TEUF forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne
indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Mekanismer til screening af
investeringer kan udgøre en restriktion for frie kapitalbevægelser, som imidlertid kan være
begrundet, når den er nødvendig og står i rimeligt forhold til opnåelsen af de mål, der er
fastsat i traktaten, herunder hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed
(artikel 65 i TEUF) eller til tvingende almene hensyn som defineret af Domstolen for Den
Europæiske Union.
Som det klarlægges i Domstolens retspraksis, råder medlemsstaterne for så vidt angår
opretholdelsen af den offentlige orden og den offentlige sikkerhed over et skøn med hensyn til
vurderingen af de nationale behov4
, men disse offentlige interesser kan imidlertid ikke
fastsættes ensidigt af medlemsstaterne uden nogen kontrol fra EU's institutioner og skal
fortolkes strengt: de kan kun påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig
trussel mod et grundlæggende samfundshensyn5
. Restriktioner i forbindelse med de
grundlæggende friheder må ikke drejes bort fra deres egentlige funktion, så de i virkeligheden
tjener rent økonomiske formål. Desuden skal mekanismer til screening af investeringer
overholde de almindelige EU-retlige principper, navnlig proportionalitets- og
retssikkerhedsprincippet. Disse principper kræver, at proceduren og kriterierne for screening
af investeringen defineres på en ikkediskriminerende og tilstrækkelig præcis måde. Potentielle
investorer skal kunne få kendskab til sådanne mekanismer på forhånd og have mulighed for at
søge domstolsprøvelse.
Forslaget til forordning er i overensstemmelse med disse krav. Det bekræfter, at
medlemsstaterne kan screene udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller
den offentlige orden, og fastlægger de grundlæggende proceduremæssige krav for
medlemsstaternes screeningmekanismer, såsom gennemsigtighed, ligebehandling mellem
forskellige tredjelande og domstolsprøvelse.
Udenlandske direkte investeringer kan føre til, at en investor fra et tredjeland etablerer sig i
Unionen, f.eks. når vedkommende med en sådan investering erhverver en kontrollerende
3
COM (2015) 497 af 14.10.2015.
4
Sag C-265/95, Kommissionen mod Frankrig ("jordbær"), præmis 33.
5
Sag C-463/00, Kommissionen mod Spanien, præmis 34; sag C-212/09, Kommissionen mod Portugal,
præmis 83 og sag C-244/11, Kommissionen mod Grækenland, præmis 67.
DA 5 DA
kapitalandel i en EU-baseret virksomhed. Artikel 49 i TEUF indeholder et forbud mod
restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden
medlemsstats område. Selv om artikel 63 i TEUF også finder anvendelse for
kapitalbevægelser fra tredjelande, finder artikel 49 i TEUF ikke anvendelse for
tredjelandsstatsborgeres etablering i Unionen. Forslaget til forordning berører således ikke
traktatens bestemmelser om etableringsfrihed.
EU's fusionsforordning
Udenlandske direkte investeringer kan tage form af fusioner, overtagelser eller joint ventures,
der betragtes som fusioner som led i EU's fusionsforordning6
. For så vidt angår sådanne
fusioner, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 21, stk. 4, i EU's fusionsforordning træffe
passende foranstaltninger til at beskytte legitime interesser, som er forenelige med EU-rettens
generelle principper og øvrige bestemmelser. I den forbindelse betragtes beskyttelsen af den
offentlige sikkerhed, mediernes pluralitet og tilsynsreglerne som legitime interesser, jf. artikel
21, stk. 4, andet afsnit. Screeningafgørelser, der træffes i henhold til forslaget til forordning,
skal ikke meddeles Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, forudsat at de
er forenelige med EU-rettens almindelige principper og øvrige bestemmelser. Når en
medlemsstat derimod har til hensigt at vedtage en screeningafgørelse i henhold til forslaget til
forordning for at beskytte andre offentlige interesser, skal dette derimod meddeles
Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, hvis afgørelsen vedrører en fusion,
der er omfattet af EU's fusionsforordning. Kommissionen vil sikre sammenhæng i
anvendelsen af forslaget til forordning og artikel 21, stk. 47
. I det omfang
anvendelsesområderne for de to forordninger overlapper hinanden, bør begrundelsen for
screening i artikel 1 forslaget til forordning og begrebet legitime interesser som omhandlet i
artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i EU's fusionsforordning fortolkes på en sammenhængende
måde, med forbehold af vurderingen af foreneligheden af de nationale foranstaltninger, der
har til formål at beskytte disse interesser, med de almindelige principper og andre
bestemmelser i EU-retten.
Energi
I årenes løb har Unionen vedtaget lovgivning for at forbedre forsyningssikkerheden på
energiområdet i Unionen og dens medlemsstater. Medlemsstaterne skal i henhold til direktivet
om kritisk infrastruktur8
udpege europæisk kritisk infrastruktur og udarbejde
sikkerhedsplaner. Elektricitets- og gasdirektiverne i den såkaldte tredje energipakke (direktiv
2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet9
; direktiv 2009/73/EF om
fælles regler for det indre marked for naturgas10
) indeholder bestemmelser om vurdering af
konsekvenser for forsyningssikkerheden i den pågældende medlemsstat, men også i Unionen
som helhed, når en medlemsstats transmissionssystem for elektricitet eller gas kontrolleres af
6
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
7
For at sikre en smidig anvendelse af mekanismen til screening af udenlandske direkte investeringer på
nationalt plan og af proceduren i henhold til artikel 21, stk. 4, i EU's fusionsforordning, kunne det være
nyttigt, at medlemsstaterne angiver, om en transaktion vil være omfattet af EU's fusionsforordning, når
de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at de har indledt en procedure i henhold
til artikel 8, stk. 1, i forslaget til forordning.
8
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
DA 6 DA
en operatør fra et tredjeland. Desuden fokuserer forordningen om gasforsyningssikkerhed11
specifikt på problemer med forsyningssikkerheden og pålægger medlemsstaterne at udføre
risikovurderinger på nationalt og regionalt plan af alle potentielle risici for gassystemet,
herunder risici i forbindelse med tredjelandsenheders kontrol af infrastruktur af relevans for
forsyningssikkerheden, og udarbejde omfattende forebyggende handlingsplaner og nødplaner
med foranstaltninger til at imødegå disse risici. På samme måde indeholder forslaget om
risikoberedskab12
lignende bestemmelser for elektricitetssektoren. Enheder inden for energi er
også udtrykkeligt medtaget i direktivet om netinfrastruktursikkerhed13
som væsentlige
tjenester.
Råstoffer
For at løse det stigende problem med at sikre værdifulde råstoffer til EU's økonomi iværksatte
Kommissionen det europæiske råstofinitiativ i 2008. Der er tale om en integreret strategi, der
fastlægger en række målrettede foranstaltninger, som skal sikre og forbedre EU's adgang til
råstoffer. Et at de vigtigste punkter i initiativet var at fastlægge en liste over de råstoffer, der
er af kritisk betydning på EU-niveau. Denne liste omfatter råstoffer, som når op på eller
overstiger tærsklerne for både økonomisk betydning og forsyningsrisiko. Kommissionen
fastlagde den første liste i 2011 og har overholdt forpligtelsen til at opdatere den mindst hvert
tredje år for at tage hensyn til markedet, produktionen og den teknologiske udvikling14
. I 2014
blev der offentliggjort en ny liste, og der offentliggøres en ny liste sideløbende med denne
forordning.
Listen bør også medvirke som incitament til en europæisk produktion af råstoffer af kritisk
betydning og lette lanceringen af nye minedriftsaktiviteter. Kommissionen har i de seneste år
indarbejdet listen over råstoffer af kritisk betydning i en lang række foranstaltninger på
områder som handel, internationale forbindelser, forskning og innovation, videnbaser og
cirkulær økonomi. Medlemsstaterne er også involveret i udarbejdelsen af listen over råstoffer
af kritisk betydning, og Unionen støtter deres komplementære politiske initiativer.
Cybersikkerhed og elektronisk kommunikation
Forslaget til forordning skal supplere EU's politikker inden for elektronisk kommunikation,
cybersikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur og industriel konkurrenceevne i
cybersikkerhedsprodukter og -tjenester. Den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU's
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en EU-strategi for
cybersikkerhed indeholdt en vision for et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace15
. Dette blev
efterfulgt af forordning (EU) nr. 283/201416
, som udpeger projekter af fælles interesse på
området for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur. Hertil kommer,
11
Den nye forordning om ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 befinder sig i øjeblikket i
vedtagelsesprocessen og forventes af træde i kraft i efteråret 2017.
12
COM (2016) 862, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i
elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF.
13
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af
19.7.2016, s. 1).
14
Meddelelse fra Kommissionen - Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til
råstoffer, (KOM(2011) 25).
15
JOIN(2013) 1 final af 7.2.2013.
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for
transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr.
1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).
DA 7 DA
at direktiv (EU) 2016/1148 pålægger medlemsstaterne forpligtelser inden for
internetsikkerhed og indfører et beredskab og anmeldelseskrav for operatører af væsentlige
tjenester og for udbydere af digitale tjenester17
. I juli 2016 bebudede Kommissionen, at den
ville etablere et offentligt-privat partnerskab om cybersikkerhed og yderligere
markedsorienterede politiske foranstaltninger til fremme af den industrielle kapacitet i
Europa18
. EU-midler fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten anvendes også til
ovennævnte formål. 19
I september 2017 fremsatte Kommissionen også en meddelelse om en
omfattende EU-strategi for cybersikkerhed, herunder på globalt plan; den foreslog også en
forordning om oprettelse af en EU-sikkerhedscertificeringsramme for cybersikkerhed for at
undgå en opsplitning af markedet og for at gøre det lettere for brugerne at vide, om IKT-
produkter og -tjenester, herunder netforbundne objekter, er cybersikre.
Lufttransport
Forslaget til forordning vil ikke berøre forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for
driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet20
, eftersom denne ikke omfatter en mekanisme til
screening af investeringer. I forordning (EF) nr. 1008/2008 fastsættes som en betingelse for
tildeling af en licens til et foretagende til at udføre lufttransport med passagerer, post eller
fragt mod vederlag eller lejeafgift, at medlemsstater eller statsborgere i medlemsstaterne ejer
mere end 50 % af foretagendet, og det er underlagt deres effektive kontrol (artikel 4).
Tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser i den finansielle sektor
EU's lovgivning for den finansielle sektor indeholder bestemmelser om de kompetente
myndigheders beføjelse til at foretage en tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse
af kapitalandele i finansielle institutioner (dvs. kreditinstitutter, investeringsselskaber og
forsikrings- og genforsikringsselskaber). Lovgivningen fastsætter krav om anmeldelse,
procedureregler og kriterier for disse vurderinger. Formålet med disse bestemmelser er at
sikre en sund og forsigtig forvaltning af de finansielle institutioner. Disse regler er fastsat i
direktiv 2007/44/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering
af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, i direktiv 2013/36/EU
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle
instrumenter21
.
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen.
18
Kommissionens meddelelse COM(2016) 410 om styrkelse af Europas system for modstandsdygtighed
over for cyberangreb og fremme af en konkurrencedygtig og innovativ cybersikkerhedsindustri
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for
transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning
nr. 1336/97/EF.
20
EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets
direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår
procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (EUT L 247 af 21.9.2007, s.1-16), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af
direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338–436),), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1-155), Europa-Parlamentets og
DA 8 DA
Forslaget til forordning vil ikke påvirke EU's regler for tilsynsmæssig vurdering af
erhvervelse af kvalificerede andele i den finansielle sektor, som vil være underlagt en særlig
procedure med et særligt formål.
Eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse
Forslaget til forordning vil ikke påvirke eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse,
som er omfattet af forordning (EF) nr. 428/200922
. Handel med produkter med dobbelt
anvendelse er underlagt kontrol for at forebygge de risici, som disse varer måtte medføre for
den internationale sikkerhed. Kontrollen er affødt af internationale forpligtelser og er i
overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i de multilaterale
eksportkontrolordninger. EU's eksportkontrolordning er reguleret ved forordning (EF)
nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel,
mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvori der
fastsættes fælles regler for kontrol, en fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse
samt koordinering og samarbejde for at støtte en ensartet gennemførelse og håndhævelse i
hele EU. Forordningen er bindende og umiddelbart gældende i hele EU.
Europæisk rumpolitik.
Kommissionen understregede i sin meddelelse "En rumstrategi for Europa" betydningen af at
afhjælpe europæiske værdikæders sårbarhed. Fastlæggelsen af et regelsæt for screening af
udenlandske direkte investeringer støtter denne målsætning.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Udenlandske direkte investeringer fremgår af listen over områder, der hører ind under den
fælles handelspolitik, jf. artikel 207, stk. 1, i TEUF. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e), i
TEUF, at Unionen har enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik. Det er
således kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ikke relevant Den Europæiske Union har enekompetence med hensyn til udenlandske direkte
investeringer, som fremgår af listen over områder, der hører ind under den fælles
handelspolitik, jf. artikel 207, stk. 1, i TEUF.
• Proportionalitetsprincippet
Bestemmelserne i dette forslag er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå
forordningens mål, og er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Forslaget skaber et gunstigt regelsæt for medlemsstaterne til at screene udenlandske direkte
investeringer af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden. Forslaget til forordning
pålægger ikke medlemsstaterne at vedtage en mekanisme til screening af udenlandske direkte
investeringer og screeningsmekanismernes materielle eller processuelle egenskaber.
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring
af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349-496).
22
Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel,
overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L
134 af 29.5.2009, s. 1).
DA 9 DA
Forordningen indeholder kun grundlæggende krav, som bør være fælles for medlemsstaternes
screeningmekanismer.
Forslaget skaber en samarbejdsmekanisme mellem medlemsstaterne med henblik på at
udveksle oplysninger om planlagte eller afsluttede udenlandske direkte investeringer på en
eller flere medlemsstaters område. Samtidig får andre medlemsstater og Kommissionen
mulighed for at fremsætte bemærkninger om disse investeringer, men den endelige afgørelse
om en passende reaktion overlades til den medlemsstat, på hvis område investeringen er
planlagt eller gennemført.
Endvidere får Kommissionen med forslaget mulighed for at screene udenlandske direkte
investeringer, som kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen af hensyn
til sikkerheden og den offentlige orden. Der er navnlig tale om projekter og programmer af
interesse for Unionen, der involverer væsentlig EU-støtte, eller som er etableret ved EU's
lovgivning om kritisk infrastruktur, kritisk teknologi eller kritiske råvarer. Med henblik på at
sikre gennemsigtighed og retssikkerhed findes der en vejledende liste over projekter eller
programmer af interesse for Unionen i bilaget til forordningen. Anvendelsesområdet for
screeningen er begrænset til sandsynlige trusler mod sikkerheden og den offentlige orden.
Kommissionen vil kunne afgive en udtalelse til de medlemsstater, på hvis områder
investeringen er planlagt eller gennemført, samtidig med at den endelige afgørelse om en
passende reaktion overlades til de pågældende medlemsstater.
Endelig skal det bemærkes, at selv om der allerede findes en række krav på EU-niveau og i
medlemsstaterne om oplysninger om større aktiebesiddelser23
, vedrører disse krav
hovedsageligt børsnoterede virksomheder og omfatter ikke en forpligtelse til at videregive de
oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en fuldstændig vurdering af planlagte eller
gennemførte udenlandske direkte investeringer. Forslaget til forordning giver derfor
medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at anmode om oplysninger med henblik på
gennemførelsen af forslaget til forordning, samtidig med at den byrde, der pålægges
medlemsstaterne, investorerne og EU's virksomheder begrænses ved ikke at kræve, at de
indgiver disse oplysninger på forhånd.
• Valg af retsakt
Det fremgår af artikel 207, stk. 2, i TEUF, at Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning
efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtager foranstaltninger til fastlæggelse af
rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forslaget til forordning er et nyt politisk initiativ, som er knyttet til enekompetencen
vedrørende udenlandske direkte investeringer som led i den fælles handelspolitik, som blev
tillagt Unionen ved Lissabontraktaten. Der har hidtil ikke været lovgivet om udenlandske
direkte investeringer på EU-plan.
23
Jf. navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer
er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af
31.12.2004, s. 38); Direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
DA 10 DA
• Høringer af interesserede parter
I betragtning af det materielle anvendelsesområde for Kommissionens forslag til forordning
og navnlig dets mål om bl.a. at sikre EU-koordinering vedrørende screening af udenlandske
direkte investeringer i Den Europæiske af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden, har
Kommissionen gennemført høringer med medlemsstater, der aktivt har efterspurgt en EU-
indsats på dette politikområde, og med visse andre medlemsstater, uanset om de har indført en
national mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udformningen af forslaget til forordning anvendte Kommissionen i første omgang
ekspertise og erfaringer fra de medlemsstater, der allerede har indført og anvender
mekanismer til screening af investeringer. Forslaget tager også hensyn til tredjelandes
erfaringer i forbindelse med screening af udenlandske direkte investeringer. I den forbindelse
baserede Kommissionen sig på de oplysninger, som blev stillet til rådighed af de større
handelspartnere som led i uformelle høringer eller som fremkom under handelsforhandlinger
samt på oplysninger, som er tilgængelige for den brede offentlighed.
Kommission sikrede sig, at forslaget er i overensstemmelse med OECD's bedste praksis, som
er fastlagt i OECD's retningslinjer for modtagerlandes investeringspolitik vedrørende national
sikkerhed (Guidelines for Recipient Country Investment Policies Relating to National
Security).
• Konsekvensanalyse
Unionen er en af de mest åbne økonomier for så vidt angår indadgående udenlandske direkte
investeringer. Strømmen af indadgående investeringer i Unionen er konstant stigende.
Investeringerne er i stigende grad rettet mod bestemte sektorer og mod virksomheder, der er
større end gennemsnittet, og hidrører i høj grad fra statsejede virksomheder eller investorer
med tætte forbindelser til regeringer. I modsætning hertil er antallet af begrænsninger siden
2016 for udenlandske direkte investeringer stigende på globalt plan.
For nylig involverede en række overtagelser af europæiske virksomheder udenlandske
investorer med tætte forbindelse til regeringerne i deres hjemlande, hvis strategi fokuserede på
opkøb af europæiske virksomheder, der udvikler teknologier eller vedligeholder
infrastrukturer, der er af afgørende betydning for at kunne udføre kritiske funktioner i
samfundet og økonomien. Den endelige risiko er, at disse investeringer kan være til skade for
sikkerheden og den offentlige orden i Unionen eller dens medlemsstater. Kombinationen af
disse udviklinger affødte problemer blandt borgere og virksomheder i Unionen og i
medlemsstaterne. Disse problemer kræver omhyggelig analyse og passende foranstaltninger,
hvilket fremgår af Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen, som blev
offentliggjort den 10. maj 2017.
I lyset af de hastigt skiftende økonomiske realiteter og stigende bekymringer blandt borgere
og medlemsstater fremsættes forslaget undtagelsesvis uden en ledsagende konsekvensanalyse.
Forslaget er specielt rettet mod de vigtigste spørgsmål, der er identificeret på dette tidspunkt
på en forholdsmæssig måde. Andre elementer vil yderligere blive vurderet i den undersøgelse,
der blev annonceret i den meddelelse, der ledsager denne forordning. I mellemtiden er
Kommissionens forslag til forordning ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene med en faktuel beskrivelse af udenlandske overtagelser i Unionen på grundlag
af de foreliggende data samt af en kort analyse af emnet.
DA 11 DA
Kommissionens meddelelse, der ledsager forslaget til forordning, indeholder en dybtgående
analyse af investeringsstrømme til EU, især i strategiske sektorer eller aktiver, hvilket kan
give anledning til bekymringer om sikkerheden eller den offentlige orden. Analysen vil
omfatte indsamling af data, analyse af tendenser, vurdering af virkninger, herunder gennem
casestudier. Resultaterne vil indgå i beslutningsprocessen.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget til forordning giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at anmode om
oplysninger med henblik på at screene udenlandske direkte investeringer, der giver anledning
til bekymring for sikkerheden eller den offentlige orden. Informationskravene er udformet
således, at de begrænser den byrde der pålægges medlemsstaterne, investorer og EU-
virksomheder, dvs. ved ikke at kræve, at de indgiver bestemte oplysninger på forhånd, men
kun efter anmodning. Når forslaget til forordning giver medlemsstaterne mulighed for at
fremsætte bemærkninger, eller giver Kommissionen mulighed for at afgive en udtalelse,
fastsættes der meget strenge tidsfrister for at minimere byrden for medlemsstater, der
anvender screeningmekanismer, og i sidste ende for investorer, der er genstand for screening.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget til forordning berører ikke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Der er ingen andre virkninger for EU's budget end administrationsomkostninger (se
finansieringsoversigten i bilaget til forslaget).
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Overvågning af gennemførelsen vil blive foretaget i samarbejde med medlemsstaterne for at
sikre, at de kompetente myndigheder gennemfører bestemmelserne i forslaget til forordning
effektivt og konsekvent. Derfor skal medlemsstaterne i henhold til forslaget etablere
kontaktpunkter, og den ledsagende meddelelse omhandler indførelsen af en
koordineringsgruppe bestående af medlemsstaternes repræsentanter, skal mødes regelmæssigt
for bl.a. at behandle alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af forordningen.
Kommissionen vil foretage en evaluering af denne forordning senest tre år efter dens
ikrafttræden for at vurdere de faktiske virkninger og evaluere dens effektivitet og
gennemslagskraft, og vurdere hvorvidt resultaterne er i overensstemmelse med de fastsatte
mål. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og
Rådet.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)
DA 12 DA
Denne forordning tager sigte på at fastsætte et omfattende regelsæt for screening af
udenlandske direkte investeringer i Unionen. Artikel 1 bekræfter, at udenlandske direkte
investeringer kan screenes af medlemsstaterne og Kommissionen af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden. Begrundelsen for screening af investeringer er i overensstemmelse
med de relevante betingelser for indførelse af restriktive foranstaltninger af hensyn til
sikkerheden eller den offentlige orden i WTO-overenskomsten (herunder navnlig artikel
XIV(a), og artikel XIV bis i GATS), og i andre handels- og investeringsaftaler eller -
ordninger, som Unionen eller dens medlemsstater er parter i.
Med henblik på anvendelsen af denne forordning indeholder artikel 2 en række definitioner.
Det præciseres navnlig, at udenlandske direkte investeringer dækker en bred vifte af
investeringer, der etablerer eller opretholder varige og direkte forbindelser mellem investorer
fra tredjelande og virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i medlemsstaterne.
Forordningen omfatter ikke porteføljeinvesteringer.
EU-regelsæt for investeringsscreening (artikel 3 og 4)
Flere medlemsstater har indført nationale mekanismer, som kan begrænse frie
kapitalbevægelser, bl.a. mellem medlemsstaterne og tredjelande af hensyn til den offentlige
sikkerhed eller den offentlige orden. Samtidig falder de udenlandske direkte investeringer ind
under den fælles handelspolitik, og i henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF har Unionen
enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik. I artikel 3, stk. 1, bekræftes det, at
medlemsstaterne for at skabe retssikkerhed fortsat kan opretholde og ændre eksisterende eller
vedtage nye foranstaltninger til screening af investeringer af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden, under hensyntagen til deres nationale forhold og i overensstemmelse med
forslaget til forordning.
Desuden bør Kommissionen have mulighed for at screene udenlandske direkte investeringer,
der kan påvirke projekter eller programmer af Unionens interesser, af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden, hvilket fremgår af artikel 3, stk. 2. Projekter og programmer af
interesse for Unionen er til gavn for Unionen som helhed og udgør et vigtigt bidrag til
økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne for EU's økonomi og industri. Der kan
være tale om projekter og programmer af interesse for Unionen, der involverer væsentlig EU-
støtte, eller som er etableret ved EU's lovgivning om kritisk infrastruktur, kritiske teknologier
eller kritiske råvarer. For at sikre gennemsigtighed findes der en vejledende liste over
projekter og programmer af interesse for Unionen i bilaget.
For at vejlede medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af
forordningen indeholder artikel 4 en ikkeudtømmende liste over faktorer, der kan tages i
betragtning, når en udenlandsk direkte investering screenes af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden. Denne liste over faktorer har også til hensigt at skabe klarhed for investorer,
der overvejer at foretage eller har foretaget udenlandske direkte investeringer i Unionen. Ved
afgørelsen af, hvorvidt en direkte udenlandsk investering vil kunne påvirke sikkerheden eller
den offentlige orden, bør medlemsstaterne og Kommissionen overveje alle relevante faktorer,
herunder virkningerne på kritiske infrastrukturer, teknologier, herunder vigtige
støtteteknologier, og råvarer, der har afgørende betydning for sikkerheden eller for
opretholdelsen af den offentlige orden. I denne forbindelse bør medlemsstaterne og
Kommissionen også kunne tage hensyn til, om en udenlandsk investor direkte eller indirekte
kontrolleres af et tredjelands regering, herunder gennem betydelig finansiering.
Antiomgåelse (artikel 5)
DA 13 DA
Med henblik på at sikre effektive screeningmekanismer og afgørelser bør medlemsstaterne
have mulighed for at opretholde, ændre eller vedtage de nødvendige foranstaltninger til at
forhindre, at de omgås. Sådanne foranstaltninger kan omfatte screening, i overensstemmelse
med EU-retten, af direkte investeringer foretaget af en virksomhed, der er etableret i
overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat, og som ejes eller kontrolleres af en
udenlandsk investor, når investeringen foretages ved hjælp af kunstige strukturer inden for
EU, der ikke afspejler den økonomiske virkelighed og omgår screeningmekanismerne.
Foranstaltningerne må dog ikke berøre de grundlæggende friheder i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
Proceduremæssige regler for medlemsstaternes screening (artikel 6)
Artikel 6 indeholder de væsentlige elementer af de proceduremæssige regler for
medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer. Med disse
proceduremæssige regler vil Kommissionen og de øvrige medlemsstater få bedre indblik i,
hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer screenes på
en gennemsigtig måde, og at der ikke vil ske nogen forskelsbehandling af forskellige
tredjelande. Disse elementer omfatter navnlig indførelsen af tidsfrister for screeningen, som
skal tage hensyn til fristerne for screeningen på EU-plan. De proceduremæssige regler for
medlemsstaternes screeningmekanismer bør også give investorerne mulighed for at søge
domstolsprøvelse af screeningsafgørelserne.
Samarbejdsmekanisme (artikel 8)
Forordningen indeholder bestemmelser om en mekanisme, der giver medlemsstaterne
mulighed for at samarbejde og bistå hinanden, i tilfælde hvor udenlandske direkte
investeringer vil kunne påvirke deres sikkerhed eller den offentlige orden. Potentielt berørte
medlemsstater bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de medlemsstater, hvor
en investering er planlagt eller gennemført, uanset om disse medlemsstater allerede har indført
en screeningmekanisme eller er i færd med at gennemføre en screening af investeringen.
Dette samarbejde bør gøre det muligt for medlemsstaterne at udveksle oplysninger og i givet
fald koordinere deres reaktion over for den udenlandske direkte investering, alt efter
omstændighederne.
Medlemsstater, der foretager en screening af udenlandske direkte investeringer, bør underrette
de øvrige medlemsstater om den igangværende screening. Dette vil give medlemsstaterne
mulighed for at modtage bemærkninger fra andre medlemsstater på et tidligt tidspunkt og tage
hensyn til disse i screeningprocessen Desuden vil andre medlemsstater kunne undersøge, om
en tilknyttet udenlandsk direkte investering, som også er planlagt eller gennemført på deres
område, kan berettige en screening inden for rammerne af deres egen screeningmekanisme.
Den medlemsstat, der foretager screeningen, bør give de øvrige medlemsstater mulighed for
at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist på 25 arbejdsdage. De medlemsstater,
der foretager en screening, skal afsætte tilstrækkelig tid i screeningmekanismen til at kunne
tage behørigt hensyn til bemærkningerne fra de øvrige medlemsstater, men bevarer den
endelige beslutningsmyndighed, hvad angår den udenlandske direkte investering, der er
genstand for screening.
Kommissionen bør også underrettes om udenlandske direkte investeringer, der er under
screening som led i en medlemsstats screeningmekanisme af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden. Kommissionen bør også have mulighed for, inden for en rimelig frist, at
DA 14 DA
fremsætte bemærkninger (i form af en udtalelse) til den medlemsstat, der foretager
screeningen, eller på hvis område investeringen er planlagt eller gennemført. Kommissionen
bør få en yderligere frist på 25 arbejdstage til at tage højde for medlemsstaternes
bemærkninger og afgøre, hvorvidt der skal afgives en udtalelse til de medlemsstater, på hvis
område investeringen er planlagt eller har fundet sted.
Berørte medlemsstater og Kommissionen kan fremsende bemærkninger til en medlemsstat, på
hvis område en udenlandsk direkte investering er planlagt eller gennemført, selv om den
pågældende medlemsstat ikke har indført en screeningmekanisme eller ikke er i færd med at
gennemføre en screening af denne investering. I dette tilfælde kan den pågældende
medlemsstat tage disse bemærkninger og udtalelsen i betragtning som led i sin generelle
politikudformning.
Screening foretaget af Kommissionen vedrørende projekter eller programmer af
interesse for Unionen (artikel 3 og 9)
Med forslaget til forordning får Kommissionen i artikel 3, stk. 2, mulighed for at screene
udenlandske direkte investeringer, som vil kunne påvirke projekter eller programmer af
interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Bilaget til forslaget
til forordning indeholder en vejledende liste over sådanne projekter eller programmer af
interesse for Unionen med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed for
investorerne og for medlemsstaterne.
I disse særlige tilfælde kan Kommissionen afgive en udtalelse til medlemsstater, på hvis
område investeringen er planlagt eller gennemført, hvis den finder, at investeringen vil kunne
udgøre en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden. Screeningen skal altid være
begrundet i sikkerhed og den offentlige orden, og Kommissionen bør kunne tage hensyn til en
række faktorer, herunder faktorerne i artikel 4. I forbindelse med screeningen bør
Kommissionen også tage hensyn til gældende specifik lovgivning på EU-niveau24
.
Medlemsstaterne skal i videst muligt omfang tage hensyn til Kommissionens udtalelse og
skal, hvis udtalelsen ikke følges, gøre rede herfor over for Kommissionen. Medlemsstater, der
modtager en udtalelse, og som er i gang med en screening af den udenlandske direkte
investering ved hjælp af deres screeningmekanisme, skal integrere Kommissionens udtalelse i
screeningprocessen. Medlemsstater, der modtager en udtalelse, og som ikke foretager en
screening, bør overveje, hvordan der kan tages hensyn hertil enten via deres
screeningmekanisme, eller i mangel af en sådan, i den bredere politikudformning.
Anmeldelses- og oplysningskrav (artikel 7 og 10)
I henhold til artikel 7 skal medlemsstaterne anmelde deres screeningmekanisme til
Kommissionen samt enhver ændring heraf inden for en bestemt tidsfrist. Desuden vil
medlemsstaterne skulle fremsende årsrapporter om anvendelsen af deres
screeningmekanismer til Kommissionen, der som minimum skal omfatte: oplysninger om
investeringer, som er genstand for screening, herunder angivelse af sektor, oprindelse og
24
Se f.eks. direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur, direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og direktiv
2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet, forordning (EF) nr. 428/2009 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse
med produkter med dobbelt anvendelse, direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et
højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 994/2010.
DA 15 DA
værdi af den investering, som er genstand for screening, samt oplysninger om
screeningafgørelser, der enten forbød en investering eller accepterede investeringen på visse
betingelser. Medlemsstater, der ikke har indført en screeningmekanisme, skal også rapportere
om udenlandske direkte investeringer, der har fundet sted på deres område på grundlag af de
oplysninger, de har til rådighed.
Med henblik på at lette samarbejdet med de øvrige medlemsstater og den screening af
udenlandske direkte investeringer, der foretages af Kommissionen, fastsættes der i artikel 10
en forpligtelse for alle medlemsstater, uanset om de har en mekanisme, til at garantere et
minimum af oplysninger om udenlandske direkte investeringer, der hører under forordningens
anvendelsesområde. Disse oplysninger om udenlandske direkte investeringer skal som
minimum stilles til rådighed af en medlemsstat efter anmodning fra en anden medlemsstat
eller Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos den
udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering,
herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de foreligger.
Fortrolighed (artikel 11)
Artikel 11 sikrer, at oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med anvendelsen af
forordningen, kun må bruges til det formål, hvortil de er indhentet, og at fortrolige
oplysninger beskyttes.
Kontaktpunkter (artikel 12)
For at sikre en smidig og effektiv gennemførelse af forordningen og navnlig for at styrke
kommunikationen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og
Kommissionen skal medlemsstaterne i henhold til artikel 12 i deres forvaltning udpege
kontaktpunkter for screening af udenlandske direkte investeringer, hvortil der kan rettes
henvendelse om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af forordningen.
Som nævnt i Kommissionens meddelelse, der ledsager dette forslag, vil Kommissionen
nedsætte en koordinationsgruppe med hensyn til screening af udenlandske direkte
investeringer, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen. Gruppen
skal mødes regelmæssigt for bl.a. at behandle spørgsmål vedrørende udenlandske direkte
investeringer i Unionen, herunder også alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af
forordningen. Denne gruppe kunne udgøre et forum for udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om bl.a. udenlandske direkte investeringsstrømme og -tendenser samt bedste
praksis for screening af udenlandske direkte investeringer.
DA 16 DA
2017/0224 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske
Union
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Udenlandske direkte investeringer bidrager til Unionens vækst ved at fremme
konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og stordriftsfordele, tilføre kapital, teknologi,
innovation og ekspertise og ved åbne for nye EU-eksportmarkeder. De støtter målene i
Kommissionens investeringsplan for Europa og bidrager til andre EU-projekter og -
programmer.
(2) Unionen og dens medlemsstater har et åbent investeringsmiljø, som er nedfældet i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og indgår i de
internationale forpligtelser, som Unionen og dens medlemsstater har indgået med
hensyn til udenlandske direkte investeringer.
(3) I henhold til de internationale forpligtelser inden for rammerne af
Verdenshandelsorganisationen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udvikling og handels- og investeringsaftaler indgået med tredjelande kan Unionen og
medlemsstaterne på visse betingelser vedtage restriktive foranstaltninger vedrørende
udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.
(4) Flere medlemsstater har indført foranstaltninger, i henhold til hvilke de kan begrænse
frie kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande af hensyn til den
offentlige sikkerhed eller den offentlige orden. Disse foranstaltninger afspejler
medlemsstaternes målsætninger og bekymringer med hensyn til udenlandske direkte
investeringer og resulterer i en række forskellige foranstaltninger, hvad angår omfang
og procedure. Andre medlemsstater har ikke indført sådanne mekanismer.
(5) Der findes i øjeblikket ikke et overordnet regelsæt på EU-plan for screening af
udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.
(6) Udenlandske direkte investeringer hører ind under den fælles handelspolitik. Det
fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF, at Unionen har enekompetence med
hensyn til den fælles handelspolitik.
(7) Det er vigtigt at skabe retssikkerhed og at sikre koordination og samarbejde på EU-
plan ved at opstille et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i
DA 17 DA
Unionen af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Dette berører ikke
medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed.
(8) Hensigten med regelsættet for screening af udenlandske direkte investeringer er at give
medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for på koordineret vis at imødegå risici
for sikkerheden og den offentlige orden og tilpasse sig skiftende omstændigheder,
samtidig med, at medlemsstaterne bevarer den nødvendige fleksibilitet til at screene
udenlandske direkte investeringer af hensyn til deres individuelle situationer og
nationale omstændigheder.
(9) Regelsættet bør omfatte en bred vifte af investeringer, der etablerer eller opretholder
varige og direkte forbindelser mellem investorer fra tredjelande og virksomheder, der
udøver en økonomisk aktivitet i medlemsstaterne.
(10) Medlemsstaterne bør have mulighed for at træffe alle nødvendige foranstaltninger, i
overensstemmelse med EU-lovgivningen, til at forebygge omgåelse af deres
screeningmekanismer og -afgørelser for at beskytte sikkerheden og den offentlige
orden. Dette bør gælde investeringer i Unionen, som foretages ved hjælp af kunstige
strukturer, der ikke afspejler den økonomiske virkelighed og omgår
screeningmekanismerne og -afgørelserne, når investoren i sidste ende er ejet eller
kontrolleret af en fysisk person eller en virksomhed i et tredjeland. Dette berører ikke
den frie etableringsret og kapitalens frie bevægelighed, der er nedfældet i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(11) For at vejlede medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med anvendelsen af
forordningen bør der fastsættes en ikkeudtømmende liste over faktorer, der kan tages i
betragtning, når en udenlandsk direkte investering screenes af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden. Denne liste vil også skabe større gennemsigtighed i
screeningsprocessen for investorer, der overvejer at foretage eller har foretaget
udenlandske direkte investeringer i Unionen. Denne liste over faktorer, der kan
påvirke sikkerheden eller den offentlige orden bør forblive ikkeudtømmende.
(12) Ved afgørelsen af, hvorvidt en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke
sikkerheden eller den offentlige orden, bør medlemsstaterne og Kommissionen
overveje alle relevante faktorer, bl.a. virkningerne på kritiske infrastrukturer,
teknologier, herunder vigtige støtteteknologier, og råvarer, der har afgørende
betydning for sikkerheden eller for opretholdelsen af den offentlige orden, og de
betydelige konsekvenser, som en afbrydelse eller forstyrrelse heraf vil få i
medlemsstaten eller i Unionen. I denne forbindelse bør medlemsstaterne og
Kommissionen også kunne tage hensyn til, om en udenlandsk investor kontrolleres
direkte eller indirekte (f.eks. gennem betydelig finansiering og subsidier) af et
tredjelands regering.
(13) Der bør fastlægges en række væsentlige elementer i de proceduremæssige regler for
medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, således at
investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan få bedre indblik i,
hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer
screenes på en gennemsigtig måde, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af
forskellige tredjelande. Elementerne bør som minimum omfatte fastlæggelsen af
tidsfrister for screeningen og give udenlandske investorer mulighed for at søge
domstolsprøvelse af screeningafgørelserne.
(14) Der bør etableres en mekanisme, der giver medlemsstaterne mulighed for at
samarbejde og bistå hinanden, når en udenlandsk direkte investering i en medlemsstat
DA 18 DA
kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne skal kunne sende bemærkninger til en medlemsstat, på hvis område
en investering er planlagt eller gennemført, uanset om de medlemsstater, der
fremsætter bemærkninger, eller de medlemsstater, på hvis område investeringen er
planlagt eller gennemført, har en screeningmekanisme eller er i færd med at screene
investeringen. Medlemsstaternes bemærkninger bør også sendes til Kommissionen.
Kommissionen bør også have mulighed for, hvis det er relevant, at afgive en udtalelse
til den medlemsstat, på hvis område investeringen er planlagt eller er gennemført,
uanset om denne medlemsstat opretholder en screeningmekanisme eller er i færd med
at screene investeringen, og uanset om andre medlemsstater har fremsat
bemærkninger.
(15) Desuden bør Kommissionen have mulighed for at screene udenlandske direkte
investeringer, der kan påvirke projekter eller programmer af Unionens interesser af
hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden. Derved vil Kommissionen få et
redskab til at beskytte projekter og programmer, som er til gavn for Unionen som
helhed og udgør et vigtigt bidrag til økonomisk vækst, beskæftigelse og
konkurrenceevne. Dette omfatter især projekter og programmer, der involverer
væsentlig EU-støtte, eller som er etableret ved EU's lovgivning om kritiske
infrastrukturer, kritiske teknologier eller kritiske råvarer. For at skabe større klarhed
bør der i bilaget til forordningen medtages en vejledende liste over projekter eller
programmer af interesse for Unionen, i forbindelse med hvilke de udenlandske direkte
investeringer kan gøres til genstand for screening.
(16) Hvis Kommissionen finder, at en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke
projekter eller programmer af interesse for Unionen af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden, bør Kommissionen have mulighed for at afgive en udtalelse til de
medlemsstater, på hvis område en sådan investering er planlagt eller gennemført inden
for en rimelig frist. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang tage hensyn til
Kommissionens udtalelse og , hvis udtalelsen ikke følges, gøre rede herfor over for
Kommissionen, i henhold til pligten til loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU.
Kommissionen bør også have mulighed for at anmode disse medlemsstater om de
oplysninger, der er nødvendige med henblik på screeningen af disse investeringer.
(17) Med henblik på at lette samarbejdet med de øvrige medlemsstater og den screening af
udenlandske direkte investeringer, der foretages af Kommissionen, bør
medlemsstaterne anmelde deres screeningmekanismer samt enhver ændring heraf til
Kommissionen og indsende regelmæssige rapporter om anvendelsen af deres
screeningmekanismer. Af samme årsag bør medlemsstater, der ikke har indført en
screeningmekanisme, også rapportere om udenlandske direkte investeringer, der har
fundet sted på deres område, på grundlag af de oplysninger, de har til rådighed.
(18) I dette øjemed er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samarbejde
om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under forordningens
anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør stilles til
rådighed af de medlemsstater, på hvis områder de udenlandske direkte investeringer er
planlagt eller gennemført, efter anmodning fra de øvrige medlemsstaterne eller
Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos
den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte
investering, herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de
foreligger.
DA 19 DA
(19) Kommunikationen og samarbejdet i medlemsstaterne og på EU-plan bør styrkes
gennem oprettelsen af kontaktpunkter for screening af udenlandske direkte
investeringer i hver medlemsstat.
(20) Medlemsstaterne og Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre beskyttelsen af fortrolige og andre følsomme oplysninger.
(21) Senest tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse bør Kommissionen forelægge en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Hvis
det i rapporten foreslås at ændre bestemmelserne i denne forordning, kan den om
fornødent ledsages af et forslag til retsakt.
(22) Unionens og medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning bør være i
overensstemmelse med de relevante betingelser for indførelse af restriktive
foranstaltninger af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden i EU-
lovgivningen, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-
aftalen), i WTO-overenskomsten (herunder navnlig artikel XIV(a), og artikel XIV bis i
GATS), og i henhold til andre handels- og investeringsaftaler eller -ordninger, som
Unionen eller dens medlemsstater er parter i.
(23) Når en udenlandsk direkte investering udgør en fusion, der er omfattet af Rådets
forordning (EF) nr. 139/200425
, bør gennemførelsen af denne forordning ikke berøre
anvendelsen af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004. Denne forordning og
artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004 bør anvendes konsekvent. I det
omfang det respektive anvendelsesområde for de to forordninger overlapper hinanden,
bør begrundelsen for screening i denne forordnings artikel 1 og begrebet legitime
interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr.
139/2004 fortolkes på en sammenhængende måde, med forbehold af vurderingen af
foreneligheden af de nationale foranstaltninger, der har til formål at beskytte disse
interesser, med de almindelige principper og andre bestemmelser i EU-retten.
(24) Denne forordning er i overensstemmelse med og indvirker ikke på andre meddelelses-
og screeningprocedurer i EU's sektorlovgivning, —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes der et regelsæt for medlemsstaternes og Kommissionens
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. "udenlandsk direkte investering": investeringer af enhver artforetaget af en
udenlandsk investor med henblik på at etablere eller opretholde varige og direkte
forbindelser mellem den udenlandske investor og den virksomhedsleder eller den
25
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
DA 20 DA
virksomhed, til hvilken disse midler er bestemt med henblik på udøvelse af
erhvervsvirksomhed i en medlemsstat, herunder investeringer, som muliggør effektiv
deltagelse i driften af eller kontrollen med en virksomhed, der udøver
erhvervsvirksomhed,
2. "udenlandsk investor": en fysisk person fra et tredjeland eller en virksomhed i et
tredjeland, som har til hensigt at foretage eller har foretaget en udenlandsk direkte
investering,
3. "screening": en procedure, der gør det muligt at vurdere, undersøge, tillade, betinge,
forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer,
4. "screeningmekanisme": et almengyldigt instrument, såsom en lov eller forordning,
som ledsager administrative krav, gennemførelsesbestemmelser eller retningslinjer,
der fastsætter betingelserne og procedurerne for screening af udenlandske direkte
investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden,
5. "screeningafgørelse": en foranstaltning, der træffes i medfør af en
screeningmekanisme,
6. "virksomhed i et tredjeland": en virksomhed, der er oprettet eller på anden måde
etableret i henhold til lovgivningen i et tredjeland.
Artikel 3
Screening af udenlandske direkte investeringer
1. Medlemsstaterne kan opretholde, ændre eller indføre mekanismer til screening af
udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden
på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.
2. Kommissionen kan screene udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke
projekter eller programmer af interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller
den offentlige orden.
3. Projekter og programmer af interesse for Unionen omfatter især de projekter og
programmer, der involverer et væsentligt beløb eller en væsentlig andel af EU-støtte,
eller som er omfattet af EU's lovgivning om kritiske infrastrukturer, kritiske
teknologier eller kritiske råvarer. En vejledende liste over projekter og programmer
af interesse for Unionen fremgår af bilag 1.
Artikel 4
Faktorer, der kan tages i betragtning i forbindelse med screeningen
Ved screening af udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden eller den
offentlige orden kan medlemsstaterne og Kommissionen tage hensyn til de potentielle
virkninger for bl.a.:
– kritisk infrastruktur, herunder energi, transport, kommunikation, datalagring,
ruminfrastruktur eller finansiel infrastruktur samt følsomme faciliteter;
– kritiske teknologier, herunder kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere,
teknologier med potentiel dobbelt anvendelse, cybersikkerhed, rumteknologi eller
nuklear teknologi;
– forsyningssikkerhed af kritiske råvarer eller
DA 21 DA
– adgang til følsomme oplysninger eller muligheden for at kontrollere følsomme
oplysninger.
Når det afgøres, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den
offentlige orden, kan medlemsstaterne og Kommissionen tage højde for, om den udenlandske
investor kontrolleres af regeringen i et tredjeland, herunder gennem betydelig finansiering.
Artikel 5
Antiomgåelse
Medlemsstaterne kan opretholde, ændre eller indføre de foranstaltninger, der er nødvendige
for at forhindre omgåelse af screeningmekanismer og screeningafgørelser.
Artikel 6
Regelsæt for medlemsstaternes screening
1. Medlemsstaternes screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke skabe
forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Medlemsstaterne fastlægger navnlig de
omstændigheder, der udløser en screening, begrundelsen for screeningen og de
gældende detaljerede procedureregler.
2. Medlemsstaterne fastsætter frister for udstedelse af screeningafgørelser. Disse frister
skal give dem mulighed for at tage hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, jf.
artikel 8, og Kommissionens udtalelse, jf. artikel 8 og 9.
3. Fortrolige oplysninger, herunder handelsmæssigt følsomme oplysninger, der stilles
til rådighed af udenlandske investorer og de berørte virksomheder, beskyttes.
4. De berørte udenlandske investorer og virksomheder skal have mulighed for at søge
domstolsprøvelse af de nationale myndigheders screeningafgørelser.
Artikel 7
Medlemsstaternes meddelelse af screeningmekanismer og årlig rapportering
1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres eksisterende
screeningmekanismer senest […] (30 days of the entry into force of this Regulation).
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver ændring af en eksisterende
screeningmekanisme eller nyligt vedtagne screeningmekanismer senest 30 dage efter
ikrafttrædelsen af screeningsmekanismen.
2. Medlemsstater, der har screeningmekanismer, forelægger Kommissionen en årlig
rapport om anvendelsen af deres screeningmekanismer. For hver
rapporteringsperiode indeholder rapporten navnlig oplysninger om:
a) udenlandske direkte investeringer, der er blevet screenet, og som er under
screening,
b) screeningafgørelser om forbud mod udenlandske direkte investeringer
c) screeningafgørelser, der underkaster udenlandske direkte investeringer visse
betingelser eller afhjælpende foranstaltninger
d) sektorer, oprindelse og værdi i forbindelse med de udenlandske direkte
investeringer, der er blevet screenet, og som er under screening.
DA 22 DA
3. Medlemsstater, der ikke har en screeningmekanisme, forelægger Kommissionen en
årlig rapport om udenlandske direkte investeringer, der har fundet sted på deres
område, på grundlag af de oplysninger, de har til rådighed.
Artikel 8
Samarbejdsmekanisme
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om
udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af
deres screeningmekanismer, senest 5 arbejdsdage efter indledningen af screeningen.
Som en del af disse oplysninger, og, hvis det er relevant, bestræber de medlemsstater,
der foretager en screening, sig på at anføre, om de udenlandske direkte investeringer,
der er under screening, forventes at falde inden for anvendelsesområdet for
forordning (EF) nr. 139/2004.
2. Hvis en medlemsstat finder, at en udenlandsk direkte investering, der er planlagt eller
gennemført i en anden medlemsstat, vil kunne påvirke sikkerheden eller den
offentlige orden, kan den sende bemærkninger til den medlemsstat, på hvis område
den udenlandske direkte investering er planlagt eller gennemført. Bemærkningerne
sendes samtidig til Kommissionen.
3. Hvis Kommissionen finder, at en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke
sikkerheden eller den offentlige orden i en eller flere medlemsstater, kan den afgive
en udtalelse til den medlemsstat, på hvis område den udenlandske direkte investering
er planlagt eller gennemført. Kommissionen kan afgive en udtalelse, uanset om andre
medlemsstater har fremsat bemærkninger.
4. Kommissionen eller en medlemsstat, som mener, at en udenlandsk direkte
investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden, kan anmode den
medlemsstat, på hvis område den udenlandske direkte investering er planlagt eller er
gennemført, om alle oplysninger, der er nødvendige for at fremsætte de
bemærkninger, der er omhandlet i stk. 2, eller for at afgive den udtalelse, der er
omhandlet i stk. 3.
5. Bemærkninger i henhold til stk. 2. eller udtalelser i henhold til stk. 3 fremsendes til
den medlemsstat, på hvis område den udenlandske direkte investering er planlagt
eller gennemført, inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder senest 25
arbejdsdage efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 eller 4. I
de tilfælde, hvor Kommissionen afgiver sin udtalelse efter bemærkningerne fra andre
medlemsstater, har Kommissionen en frist på yderligere 25 arbejdsdage til at afgive
udtalelse.
6. De medlemsstater, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller
er gennemført, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fra de øvrige
medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, og til Kommissionens udtalelse, som
omhandlet i stk. 3.
7. Samarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til denne artikel finder sted gennem
de kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 12.
DA 23 DA
Artikel 9
Regelsæt for Kommissionens screening
1. Hvis Kommissionen finder, at en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke
projekter eller programmer af interesse for Unionen ud fra hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden, kan Kommissionen afgive en udtalelse til den
medlemsstat, på hvis område en sådan investering er planlagt eller gennemført.
2. Kommissionen kan anmode den medlemsstat, på hvis område den udenlandske
direkte investering er planlagt eller er gennemført, om alle oplysninger, der er
nødvendige for at afgive den udtalelse, der er omhandlet i stk. 1.
3. Kommissionen fremsender sin udtalelse til den pågældende medlemsstat inden for en
rimelig frist, og under alle omstændigheder senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen
af de oplysninger, som Kommissionen har anmodet om i henhold til stk. 2. Hvis en
medlemsstat har en screeningmekanisme som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og
Kommissionen har modtaget oplysninger om udenlandske direkte investeringer, der
er under screening i henhold til artikel 8, stk. 1, afgives udtalelsen senest 25
arbejdsdage efter modtagelsen af disse oplysninger. Hvis der er brug for yderligere
oplysninger for at afgive en udtalelse, løber perioden på 25 dage fra datoen for
modtagelsen af de yderligere oplysninger.
4. Kommissionens udtalelse meddeles de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne, på hvis område den udenlandske direkte investering er planlagt
eller gennemført, tager i videst muligt omfang hensyn til Kommissionens udtalelse
og gør , hvis udtalelsen ikke følges, rede for begrundelsen herfor over for
Kommissionen.
Artikel 10
Oplysningskrav
1. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, som Kommissionen og de øvrige
medlemsstater anmoder om i henhold til artikel 8, stk. 4, og artikel 9, stk. 2, stilles til
rådighed for Kommissionen og de anmodende medlemsstater uden unødig
forsinkelse.
2. De i stk. 1 nævnte oplysninger omfatter navnlig:
a) ejerskabsstrukturen hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor den
udenlandske direkte investering er planlagt eller gennemført, herunder
oplysninger om den eller de endelige kontrollerende aktionærer
b) værdien af de udenlandske direkte investeringer
c) varer, tjenesteydelser og erhvervstransaktioner hos den udenlandske investor
eller den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering er planlagt
eller gennemført
d) de medlemsstater, på hvis områder den udenlandske investor og den
virksomhed, hvor den udenlandske direkte investering er planlagt eller
gennemført, foretager erhvervstransaktioner
e) finansieringen af investeringen på grundlag af de oplysninger, der er til
rådighed for medlemsstaten.
DA 24 DA
Artikel 11
Fortrolighed
1. De oplysninger, der modtages i medfør af anvendelsen af denne forordning, må kun
anvendes til det tilsigtede formål.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelsen af fortrolige oplysninger, der
er indhentet i medfør af denne forordning.
Artikel 12
Kontaktpunkter
Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte
investeringer ("kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer").
Kommissionen og de øvrige medlemsstater inddrager disse kontaktpunkter i alle spørgsmål
vedrørende gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 13
Evaluering
1. Kommissionen evaluerer og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
anvendelsen af denne forordning senest 3 år efter dens ikrafttræden. Medlemsstaterne
inddrages i dette arbejde og giver Kommissionen alle relevante oplysninger med
henblik på udarbejdelsen af denne rapport.
2. Hvis det i rapporten henstilles at ændre forordningens bestemmelser, kan rapporten
ledsages af et passende lovgivningsforslag.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 2 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af
udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Den fælles handelspolitik, artikel 207 i TEUF
1.3. Forslagets/initiativets art
x Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning26
Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Ikke relevant
1.4.2. Specifikke mål og specifikt mål nr. [.]
Specifikke mål
Ikke relevant
Specifikt mål nr.
Ikke relevant
26
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 3 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forslaget har til formål at støtte de overordnede politiske mål for Unionen, som
fastlagt i artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union, navnlig for så vidt angår
forbindelserne med resten af verden med henblik på at værne om Unionens værdier
og interesser og bidrage til fred og sikkerhed samt fri og fair handel og beskyttelse af
borgerne. Forslaget er fuldt ud i overensstemmelse med meddelelsen "Handel for
alle" fra 2015 med henblik på at skabe en regelbaseret orden for handel og
investeringer. Forslaget til forordning er en opfølgning på Kommissionens oplæg af
10. maj 2017 om "Styring af globaliseringen", som fremhæver fordele og
udfordringer i forbindelse med globaliseringen. I oplægget blev der lagt stor vægt på
Den Europæiske Unions urokkelige tilsagn om at opbygge en åben, bæredygtig, fair
og regelbaseret orden gennem internationalt samarbejde. Disse principper finder
fuldt ud anvendelse ved udenlandske direkte investeringer, som indgår i EU's fælles
handelspolitik, jf. artikel 207, stk. 1, i TEUF. Udenlandske direkte investeringer er en
vigtig kilde til vækst, jobs og innovation. De har gjort betydelig nytte i såvel
Unionen som i resten af verden. Derfor ønsker Unionen at bevare et åbnet
investeringsmiljø. Det fremgår imidlertid også klart af oplægget, at Unionen ikke vil
tøve med at reagere over for lande eller virksomheder, der udøver illoyal praksis eller
giver anledning til bekymring for sikkerheden og den offentlige orden. Det erkendes
også i oplægget, at der er stigende bekymringer vedrørende udenlandske investorers
strategiske opkøb af vigtige europæiske aktiver. På denne baggrund finder
Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastlægge et regelsæt for medlemsstaterne og,
i visse tilfælde, Kommissionen til at screene udenlandske direkte investeringer i
Unionen.
Endvidere giver forslaget til forordning retssikkerhed for medlemsstater, der har
indført en screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer, eller som
ønsker at indføre en sådan mekanisme, idet Unionen har enekompetence til at handle
inden for den fælles handelspolitik, herunder udenlandske direkte investeringer, i
henhold til artikel 3, stk. 1, litra e) og artikel 207, stk. 1, i TEUF.
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Forslaget til forordning indeholder bestemmelser om en rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen, som Kommissionen skal
udarbejde senest tre år efter dens ikrafttræden. Hvis Kommissionen finder, at den
pågældende forordning ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at opfylde de politiske
mål, kan rapporten ledsages af et forslag om at ændre forordningen.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
For at imødegå de mulige konsekvenser af internationale grænseoverskridende
overtagelser for sikkerheden og den offentlige orden anvender 13 EU-medlemsstater
i dag screeningmekanismer i forbindelse med udenlandske direkte investeringer og
forbeholder sig ret til at begrænse udenlandske investeringer, som truer deres
væsentlige interesser. Unionen har enekompetence til at handle inden for den fælles
handelspolitik baseret på artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 207 i TEUF.
Udenlandske direkte investeringer er en integrerende del af den fælles handelspolitik.
DA 4 DA
Det er derfor hensigtsmæssigt for Unionen at fastlægge et regelsæt, som giver
medlemsstaterne mulighed for at opretholde en screeningmekanisme eller indføre en
sådan mekanisme.
Hertil kommer, at forslaget til forordning har til formål at fastlægge et regelsæt for
medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen i forbindelse med screening
af visse udenlandske direkte investeringer i Unionen for at beskytte sikkerheden og
den offentlige orden.
Med forslaget til forordning indføres et systematisk samarbejde mellem
medlemsstaterne og Kommissionen om udenlandske direkte investeringer gennem en
række kontaktpunkter.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.
fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet).
Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side"
forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats,
medlemsstaterne ellers ville have gjort alene.
Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante)
En række medlemsstater opretholder screeningmekanismer vedrørende udenlandske
direkte investeringer, mens andre endnu ikke har indført en screeningmekanisme.
Unionen har enekompetence til at handle inden for den fælles handelspolitik baseret
på artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 207 i TEUF. Udenlandske direkte investeringer
er en integrerende del af den fælles handelspolitik. Det er derfor hensigtsmæssigt for
Unionen at fastlægge et regelsæt, som giver medlemsstaterne mulighed for at
opretholde en screeningmekanisme eller indføre en sådan mekanisme.
Desuden bør Kommissionen kunne afgive en rådgivende udtalelse til den berørte
medlemsstat, såfremt den finder, at en udenlandsk direkte investering kan påvirke
sikkerheden eller den offentlige orden i forbindelse med projekter eller programmer
af interesse for Unionen, såsom Galileo, Horisont 2020, Ten-T eller Ten-E.
Kommissionen bør også have mulighed for at afgive en rådgivende udtalelse, hvis
den mener, at en udenlandsk direkte investering i én medlemsstat påvirker
sikkerheden eller den offentlige orden i en anden medlemsstat.
Forventet merværdi på EU-plan (ex post):
Der findes hidtil hverken en struktureret koordinering eller et samarbejde mellem
medlemsstaterne og Kommissionen på dette område. Forslaget til forordning og den
ledsagende meddelelse fra Kommissionen har til formål at oprette kontaktpunkter og
annoncere oprettelsen af en samarbejdsgruppe, som skal sikre bedre koordinering og
samarbejde samt udveksling af information og bedste praksis. I forslaget til
forordning fastsættes der en klar forpligtelse for medlemsstaterne til at udveksle
oplysninger med hinanden og med Kommissionen gennem et netværk af
kontaktpunkter. Dette forventes at føre til koordineringsfordele som led i vurderingen
af risici i forbindelse med sikkerheden og den offentlige orden og øge
medlemsstaternes bevidsthed om disse følsomme emner uden at forpligte
medlemsstaterne til at oprette et system til screening af udenlandske direkte
investeringer.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Dette er et nyt initiativ, og der ikke er nogen tidligere erfaringer. Kommissionen
bliver nødt til at opbygge den relevante ekspertise.
DA 5 DA
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget til forordning supplerer, er i overensstemmelse med og berører ikke andre
EU-politikker og -initiativer, hvilket især omfatter følgende:
Fri bevægelighed for kapital og etableringsfrihed
Udenlandske direkte investeringer udgør en kapitalbevægelse, jf. artikel 63 i TEUF.
Artikel 63 i TEUF forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Mekanismer
til screening af investeringer kan udgøre en restriktion for frie kapitalbevægelser,
som imidlertid kan være begrundet, når den er nødvendig og står i rimeligt forhold til
opnåelsen af de mål, der er fastsat i traktaten, herunder hensynet til den offentlige
orden eller den offentlige sikkerhed (artikel 65 i TEUF) eller til tvingende almene
hensyn som defineret af Domstolen for Den Europæiske Union.
Som det klarlægges i Domstolens retspraksis, råder medlemsstaterne for så vidt
angår opretholdelsen af den offentlige orden og den indre sikkerhed over et skøn med
hensyn til vurderingen af de nationale behov, men disse offentlige interesser kan
imidlertid ikke fastsættes ensidigt af medlemsstaterne uden nogen kontrol fra EU's
institutioner og skal fortolkes strengt: de kan kun påberåbes, når der foreligger en
virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.
Restriktioner i forbindelse med de grundlæggende friheder må ikke drejes bort fra
deres egentlige funktion, så de i virkeligheden tjener rent økonomiske formål.
Desuden skal mekanismer til screening af investeringer overholde de almindelige
EU-retlige principper, navnlig proportionalitets- og retssikkerhedsprincippet. Disse
principper kræver, at proceduren og kriterierne for screening af investeringen
defineres på en ikkediskriminerende og tilstrækkelig præcis måde. Potentielle
investorer skal kunne få kendskab til sådanne mekanismer på forhånd og have
mulighed for at søge domstolsprøvelse.
Forslaget til forordning er i overensstemmelse med disse krav. Det bekræfter, at
medlemsstaterne kan screene udenlandske direkte investeringer af hensyn til
sikkerheden eller den offentlige orden, og fastlægger de grundlæggende
proceduremæssige krav for medlemsstaternes screeningmekanismer, såsom
gennemsigtighed, ligebehandling mellem forskellige tredjelande og
domstolsprøvelse.
Udenlandske direkte investeringer kan føre til, at en investor fra et tredjeland
etablerer sig i Unionen, f.eks. når vedkommende med en sådan investering erhverver
en kontrollerende kapitalandel i en EU-baseret virksomhed. Artikel 49 i TEUF
indeholder et forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i
frit at etablere sig på en anden medlemsstats område.
Selv om artikel 63 i TEUF også finder anvendelse for kapitalbevægelser fra
tredjelande, finder artikel 49 i TEUF ikke anvendelse for tredjelandsstatsborgeres
etablering i Unionen. Forslaget til forordning berører således ikke traktatens
bestemmelser om etableringsfrihed.
EU's fusionsforordning
Udenlandske direkte investeringer kan tage form af fusioner, overtagelser eller joint
ventures, der betragtes som fusioner, der er omfattet af EU's fusionsforordning. For
så vidt angår sådanne fusioner, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 21, stk. 4, i
EU's fusionsforordning træffe passende foranstaltninger til at beskytte legitime
interesser, som er forenelige med EU-rettens generelle principper og øvrige
DA 6 DA
bestemmelser. I den forbindelse betragtes beskyttelsen af den offentlige sikkerhed,
mediernes pluralitet og tilsynsreglerne som legitime interesser, jf. artikel 21, stk. 4,
andet afsnit. Screeningafgørelser, der træffes i henhold til forslaget til forordning,
skal ikke meddeles Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i EU's
fusionsforordning, forudsat at de er forenelige med de almindelige principper og
andre bestemmelser i EU-retten. Når en medlemsstat derimod har til hensigt at
vedtage en screeningafgørelse i henhold til forslaget til forordning for at beskytte
andre offentlige interesser, skal dette meddeles Kommissionen i henhold til
artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i EU's fusionsforordning, hvis afgørelsen vedrører en
fusion, der er omfattet af EU's fusionsforordning. Kommissionen vil sikre
sammenhæng i anvendelsen af forslaget til forordning og af artikel 21, stk. 4, i EU's
fusionsforordning. I det omfang anvendelsesområderne for de to forordninger
overlapper hinanden, bør begrundelsen for screening i artikel 1 forslaget til
forordning og begrebet legitime interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, tredje
afsnit, i EU's fusionsforordning fortolkes på en sammenhængende måde, med
forbehold af vurderingen af foreneligheden af de nationale foranstaltninger, der har
til formål at beskytte disse interesser, med de almindelige principper og andre
bestemmelser i EU-retten.
Energi
I årenes løb har Unionen vedtaget lovgivning for at forbedre forsyningssikkerheden
på energiområdet i Unionen og dens medlemsstater. Medlemsstaterne skal i henhold
til direktivet om kritisk infrastruktur (direktiv 2008/114/EF) udpege europæisk
kritisk infrastruktur og udarbejde sikkerhedsplaner. Elektricitets- og gasdirektiverne i
den såkaldte tredje energipakke (direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre
marked for elektricitet; direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for
naturgas) indeholder bestemmelser om vurdering af forsyningssikkerheden for den
pågældende medlemsstat, men også for Unionen som helhed, når en medlemsstats
transmissionssystem for elektricitet eller gas kontrolleres af en operatør fra et
tredjeland. Desuden fokuserer forordningen om gasforsyningssikkerhed specifikt på
problemer med forsyningssikkerheden og pålægger medlemsstaterne at udføre
risikovurderinger på nationalt og regionalt plan af alle potentielle risici for
gassystemet, herunder risici i forbindelse med kontrol af infrastruktur af relevans for
tredjelandsenheders kontrol, og udarbejde omfattende forebyggende handlingsplaner
og nødplaner med foranstaltninger til at imødegå disse risici. På samme måde
indeholder forslaget om risikoberedskab lignende bestemmelser for
elektricitetssektoren. Enheder inden for energi er også udtrykkeligt medtaget i NIS-
direktivet (direktiv (EU) 2016/1148 om netinfrastruktursikkerhed) som væsentlige
tjenester.
Råstoffer
For at løse det voksende problem med at sikre værdifulde råstoffer til EU's økonomi
iværksatte Kommissionen det europæiske råstofinitiativ i 2008. Der er tale om en
integreret strategi, der fastlægger en række målrettede foranstaltninger til sikring og
forbedring af EU's adgang til råstoffer. Et af de vigtigste punkter i initiativet var at
fastlægge en liste over de råstoffer, der er af kritisk betydning på EU-niveau. Denne
liste omfatter råstoffer, som når op på eller overstiger tærsklerne for både økonomisk
betydning og forsyningsrisiko. Kommissionen fastlagde den første liste i 2011 og har
overholdt forpligtelsen til at opdatere den mindste hvert tredje år for at tage hensyn
til markedet, produktionen og den teknologiske udvikling. I 2014 blev der
DA 7 DA
offentliggjort en ny liste, og der offentliggøres en ny liste sideløbende med denne
forordning.
Listen over råstoffer af kritisk betydning bør også medvirke til at motivere til en
europæisk produktion af råstoffer af kritisk betydning og lette lanceringen af nye
minedriftsaktiviteter. Kommissionen har i de seneste år indarbejdet listen over
råstoffer af kritisk betydning i en lang række foranstaltninger på områder som
handel, internationale forbindelser, forskning og innovation, videnbaser og cirkulær
økonomi. Medlemsstaterne er også involveret i udarbejdelsen af listen over råstoffer
af kritisk betydning, og Unionen støtter deres komplementære politiske initiativer.
Cybersikkerhed og elektronisk kommunikation
Forslaget til forordning skal supplere EU's politikker inden for elektronisk
kommunikation, cybersikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur og industriel
konkurrenceevne i cybersikkerhedsprodukter og -tjenester. Den fælles meddelelse fra
Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik om en EU-strategi for cybersikkerhed indeholder en vision for et
åbent, sikkert og beskyttet cyberspace. Dette blev efterfulgt af forordning (EU) nr.
283/2014, som udpeger projekter af fælles interesse på området for transeuropæiske
net inden for telekommunikationsinfrastruktur. Hertil kommer, at direktiv (EU)
2016/1148 pålægger medlemsstaterne forpligtelser inden for internetsikkerhed og
indfører et beredskab og anmeldelseskrav for operatører af væsentlige tjenester og
for udbydere af digitale tjenester. I juli 2016 bebudede Kommissionen, at den ville
etablere et offentligt-privat partnerskab om cybersikkerhed og yderligere
markedsorienterede politiske foranstaltninger til fremme af den industrielle kapacitet
i Europa. EU-midler fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten anvendes
også til ovennævnte formål. I september 2017 fremsatte Kommissionen også en
meddelelse om en omfattende EU-strategi for cybersikkerhed, herunder på globalt
plan; den omfattede også et forslag om en forordning om oprettelse af en EU-
sikkerhedscertificeringsramme for cybersikkerhed for at undgå en opsplitning af
markedet og for at gøre det lettere for brugerne at vide, om IKT-produkter og -
tjenester, herunder netforbundne objekter, er cybersikre.
Lufttransport
Forslaget til forordning vil ikke berøre forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles
regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet, eftersom denne ikke udgør en
mekanisme til screening af investeringer. I forordning (EF) nr. 1008/2008 fastsættes
som en betingelse for tildeling af en licens til et foretagende til at udføre lufttransport
med passagerer, post og/eller fragt mod vederlag eller lejeafgift, at medlemsstater
eller og/statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af foretagendet, og det er
underlagt deres effektive kontrol (artikel 4).
Tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser i den finansielle sektor
EU's lovgivning for den finansielle sektor indeholder bestemmelser om de
kompetente myndigheders beføjelse til at foretage en tilsynsmæssig vurdering af
erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i finansielle institutioner (dvs.
kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikrings- og genforsikringsselskaber).
Lovgivningen fastsætter krav om anmeldelse, procedureregler og kriterier for disse
vurderinger. Formålet med disse bestemmelser er at sikre en sund og forsigtig
forvaltning af de finansielle institutioner. Disse regler er fastsat i direktiv
2007/44/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering
DA 8 DA
af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, i direktiv
2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og direktiv
2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter.
Forslaget til forordning vil sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde eller
indføre en mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer af hensyn til
sikkerheden og den offentlige orden. Forordningen vil ikke påvirke EU's regler for
tilsynsmæssig vurdering af erhvervelse af kvalificerede andele i den finansielle
sektor, som vil være underlagt en særlig procedure med et særligt formål.
Eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse
Forslaget til forordning vil ikke påvirke eksportkontrol af produkter med dobbelt
anvendelse, som er omfattet af forordning (EF) nr. 428/2009. Handel med produkter
med dobbelt anvendelse er underlagt kontrol for at forebygge de risici, som disse
varer måtte medføre for den internationale sikkerhed. Kontrollen er affødt af
internationale forpligtelser og er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er
indgået i de multilaterale eksportkontrolordninger. EU's eksportkontrolordning er
reguleret ved forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol
med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter
med dobbelt anvendelse, hvori der fastsættes fælles regler for kontrol, en fælles liste
over produkter med dobbelt anvendelse samt koordinering og samarbejde for at støtte
en ensartet gennemførelse og håndhævelse i hele EU. Forordningen er bindende og
umiddelbart gældende i hele EU.
Europæisk rumpolitik.
Kommissionen understregede i sin meddelelse "En rumstrategi for Europa"
betydningen af at afhjælpe europæiske værdikæders sårbarhed. Fastlæggelsen af et
regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer støtter denne målsætning.
DA 9 DA
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af begrænset varighed
– Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
– Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)27
Direkte forvaltning ved Kommissionen
– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
– i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
– internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
– personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Ikke relevant
27
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA 10 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici
Ikke relevant
2.2.2. Oplysninger om det interne kontrolsystem
Ikke relevant
2.2.3. Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
Ikke relevant
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
DA 11 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
[Betegnelse………………………...…………
…]
OB/IOB
28
fra
EFTA-
lande29
fra
kandidatlan
de30
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY]
OB/IOB JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgifternes
art
Bidrag
Nummer
[Betegnelse………………………...…………
…]
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ
28
OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.
29
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
30
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 12 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
[Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne
finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med henblik på høring af andre tjenestegrene.]
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nummer
[Betegnelse……………...………………………………………………………………
.]
GD: <…….>
År
N31
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer
Forpligtelser (1)
Betalinger (2)
Budgetpostens nummer
Forpligtelser (1a)
Betalinger (2a)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammet32
Budgetpostens nummer (3)
Bevillinger I ALT
til GD <…….>
Forpligtelser
=1+1a
+3
Betalinger
=2+2a
+3
31
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
32
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 13 DA
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <….>
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+ 6
Betalinger =5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser =4+ 6
Betalinger =5+ 6
DA 14 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: HANDEL
Menneskelige ressourcer 0,828 0,828 0,828 0,828 0,828
Andre administrationsudgifter 0,088 0,088 0,088 0,088 0,088
I ALT GD HANDEL Bevillinger 0,916 0,916 0,916 0,916 0,916
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: COMP
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
I ALT GD COMP Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: CNCT
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
I ALT GD CNECT Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3 Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
I ALT
DA 15 DA
punkt 1.6)
GD: ENER
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
I ALT GD ENER Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: FISMA
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
I ALT GD FISMA Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: GROW
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
GD GROW I ALT Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: MOVE
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
DA 16 DA
I ALT GD MOVE Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: RTD
Menneskelige ressourcer 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
Andre administrationsudgifter
GD RTD I ALT Bevillinger 0,276 0,276 0,276 0,276 0,276
ÅrN ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD: TRADE-DEL
Menneskelige ressourcer 0,238 0,238 0,238 0,238 0,238
Andre administrationsudgifter
I ALT GD TRADE-DEL Bevillinger 0,238 0,238 0,238 0,238 0,238
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Juridisk Tjeneste
Menneskelige ressourcer 0,138 0138 0,138 0,138 0,138
Andre administrationsudgifter
I ALT Juridisk Tjeneste Bevillinger 0,138 0,138 0,138 0,138 0,138
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
3,224 3,224 3,224 3,224 3,224
DA 17 DA
i den flerårige finansielle ramme
i mio. EUR (tre decimaler)
ÅrN33
ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 3,224 3,224 3,224 3,224 3,224
Betalinger 3,224 3,224 3,224 3,224 3,224
33
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
DA 19 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
ÅrN36
ÅrN+1 ÅrN+2 ÅrN+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 3,136 3,136 3,136 3,136 3,224
Andre administrative
udgifter
0,088 0,088 0,088 0,088 0,088
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
3,224 3,224 3,224 3,224 3,362
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 537
i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
I ALT 3,224 3,224 3,224 3,224 3,362
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under
hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
36
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes.
37
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 20 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
ÅrN
ÅrN+
1
År N+2
År
N+
3
Der
indsætt
es flere
år, hvis
virknin
gerne
varer
længer
e (jf.
punkt
1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
03 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
06 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
08 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
09 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
12 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
20 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
6 6 6 6
25 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
1 1 1 1
32 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2
20 01 01 02 (i delegationer) 1 1 1 1
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)38
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04 åå 39
- I hovedsædet
- I delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V –
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
38
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
39
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 21 DA
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 22 22 22 22
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Tjenestemændenes opgaver vil være at:
- fungere som kontaktpunkter og behandle indkommende meddelelser fra
medlemsstaterne i henhold til artikel 8, at tilrettelægge møder for kontaktpunkterne og
at sikre konsekvens i forhold til Kommissionens rådgivende udtalelser
- screene udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden og den offentlige
orden i forbindelse med projekter og programmer, der er af interesse for Unionen.
Denne ekspertise skal opbygges
- sikre overensstemmelse med EU's øvrige politikker, navnlig EU's regelværk i relation
til kapitalens frie bevægelighed, i fusionsforordningen og gældende EU-ret på
energiområdet.
Eksternt personale
DA 22 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– x Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
DA 23 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger40
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
40
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er fratrukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
1_DA_annexe_proposition_part1_v2.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.9.2017
COM(2017) 487 final
ANNEX 1
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske
Union
{SWD(2017) 297 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0487
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
Liste over projekter og programmer af interesse for Unionen, jf. artikel 3, stk. 3
– De europæiske GNSS-programmer (Galileo og EGNOS)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11.
december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede
navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008.
– Copernicus:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014
om oprettelse af Copernicusprogrammet (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).
– Horisont 2020:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1291/2013 af 11.
december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og
innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF,
herunder foranstaltninger i forbindelse med centrale støtteteknologier såsom
kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere og cybersikkerhed.
– Transeuropæisk transportnet (TEN-T):
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11.
december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det
transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU
(EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1-128).
– Transeuropæisk energinet (TEN-E):
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013
om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse
af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009,
(EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
– Transeuropæisk telenet:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts
2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for
telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning
nr. 1336/97/EF.