FÆU alm. del - svar på spm. 12 om, hvad Udenrigsministeriet og mere specifikt Eksportrådet kan gøre for at støtte færøske virksomheder, til udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FÆU alm. del svar på spørgsmål 12

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/12/svar/1424129/1788253.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Færøudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017 – 26371 SPK 12. september 2017
FÆU alm. del – svar på spørgsmål 12 fra Færøudvalget stillet
den 23. juni 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 12
Ministeren bedes redegøre for, hvad Udenrigsministeriet og mere specifikt
Eksportrådet kan gøre for at støtte færøske virksomheder, herunder især
små og mellemstore virksomheder, at fremme internationalisering og
eksport, således at færøske virksomheder med internationale aktiviteter
eller med planer herom får de bedst mulige betingelser for at klare sig i
den internationale konkurrence på lige fod med de danske virksomheder.
Svar
Svar på spørgsmål 12
Tilskudsordninger inden for eksportfremme er omfattet af Lov om visse
aspekter af Danmarks Eksportråds virke (lov nr. 53 af 31. januar 2001)
med senere ændringer. Det fremgår af loven, at den ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Færøerne.
Da lov om visse aspekter af Danmarks Eksportråds virke ikke gælder for
Færøerne, så har Eksportrådet ikke hjemmel til at yde tilskud fra
Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling til medfinansiering af
eksportfremmende foranstaltninger til færøske virksomheder. Færøske
virksomheder har mulighed for at benytte Eksportrådets gratisydelser og
betalingsbelagte rådgivningsydelser, idet Færøerne er omfattet af lov om
udenrigstjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983 med senere ændringer).
Færøske virksomheder kan endvidere deltage i fælles eksportfremstød
mod fuldt deltagergebyr.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
2
Eksportrådet har tilbudt dialog med færøske myndigheder om
mulighederne for et styrket samarbejde med Eksportrådet, men dette har
endnu ikke udmøntet sig i et konkret initiativ.
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet tidligere har drøftet en
ikraftsættelse af loven med de færøske myndigheder, men det synes at være
landsstyrets vurdering, at en sådan ikraftsættelse ikke stemmer overens
med kompetenceforholdene mellem Danmark og Færøerne, da
sagsområderne erhvervspolitik, import og eksport er overtaget af
Færøerne. Udenrigsministeriet anser imidlertid en ikraftsættelse af loven
for Færøerne for en mulighed, såfremt færøske myndigheder måtte have
ønske herom, da Eksportrådets bistand er omfattet af rigsfællesskabets
udenrigspolitik under de danske myndigheders kompetence.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen


UMs besvarelse af spm. 12 fra Færøudvalget

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/12/svar/1424129/1788254.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Færøudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2017 - 26371 SPK 12. september 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Færøudvalg vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 12 alm. del fra
Færøudvalget af 23. juni 2017
Anders Samuelsen
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt