Inuit Ataqatigiits udspil ”Et tryggere Grønland – nye tiltag til et styrket justitsvæsen”

MARTS 2017
ET TRYGGERE GRØNLAND
NYE TILTAG TIL ET STYRKET JUSTITSVÆSEN
Grønlandsudvalget 2016-17
B 148 Bilag 1
Offentligt
1
BEHOV FOR SERVICETJEK
Et stærkt justitsvæsen er en forudsætning for et velfungerende samfund. I tråd med
Selvstyreloven skal området styrkes og tilpasses til et moderne samfunds behov. En anden
forudsætning for et velfungerende samfund er at befolkningen kender samfundets love,
regler og retsinstitutioner. Udviklingen af justitsområdet skal således også ses i sammen-
hæng med den demokratiske udvikling som det grønlandske samfund undergår. Politisk
bør justitsområdet ikke kun overlades til Folketinget, men også det grønlandske samfund
og i særlig grad Inatsisartut og Naalakkersuisut, bør have klar indlydelse på, hvordan
Folketinget og den danske regering skal udvikle området. Et moderne og trygt retssamfund
skal kunne fungere og udføres i det grønlandske samfund 4.000 km væk fra, hvor beslut-
ningerne tages.
Dette udspil er et konstruktivt indspark i den debat, hvor målet er en klarere grønlandsk
stemme og en klarere grønlandsk holdning, som skal høres af Folketinget og af regerin-
gen. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi at justitsområdet skal ses i sin helhed, da det dækker
over både Politi, Kriminalforsorg og Retsvæsenet. Udspillet er en samlet plan for at løfte
justitsområdet, så det svarer til et moderne og stærk retssamfund under løbende udvikling.
Efektiviseringer på justitsområder bør omfordeles til at sikre forbedringer, herunder et løft
af kompetenceniveauet og rimelige løn- og arbejdsvilkår. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi ikke
at Justitsområdet skal laves grundlæggende om, men at der er behov for et servicetjek.
2
BAGGRUND
Efter et længere analysearbejde af Retsvæsenskommissionen trådte de grønlandske
folketingslove Kriminalloven og Retsplejeloven i kraft i 2010. Udviklingsbehovet inden
for justitsområdet i Grønland følges af Rådet for Grønlands Retsvæsen, som blev nedsat
samme år. Rådet har til formål at sikre en løbende udvikling af et moderne retssamfund,
så det afspejler samfundsudviklingen og ikke mindst ønsker fra Grønlands Selvstyre.
Resocialisering, gerningsmandsprincippet og nærhedsprincippet er alle centrale begreber
i folketingslovene, som understreger at justitsområdet i Grønland i sin opbygning adskiller
sig væsentligt fra det danske justitsområde. 77 procent fra et repræsentativt udsnit af
befolkningen i Grønland inder eksempelvis resocialisering og behandling vigtigst, når en
gerningsmand bliver dømt.1
De seneste år er der sket en nedgang i kriminaliteten i Grønland. Antallet af indsatte på
anstalterne er faldet, ligesom antallet af sager i kredsretterne er faldet drastisk.2 Krim-
inaliteten i Grønland er dog stadig - globalt set - meget høj.3 Der er de seneste år sket
løbende forbedringer af de fysiske rammer for retsvæsenet, bedre løn- og arbejdsforhold
for kommunefogeder, ligesom midler til bunkebekæmpelse er afsat. Det er alle forbedring-
er, som Inuit Ataqatigiit har arbejdet målrettet for i Folketinget og i Inatsisartut.
Rådet for Grønlands Retsvæsen, Naalakkersuisut og regeringen har igennem de seneste år
forbedret lovgivning og en række vilkår, ligesom lere forbedringer er på vej. Det lovforbe-
redende arbejde har fået et løft, blandt andet ved etablering af en nordatlantenhed under
Justitsministeriet og en justitsenhed i Selvstyret. Ligeledes er en grønlandsk landsforsvarer
blevet udnævnt, hvilket er en styrkelse af retssikkerheden. Dette er dog ikke tilstrækkeligt.
Ønsker vi et stærkere, mere moderne og tidssvarende retssamfund, så er det nu vi skal dis-
kutere det både i samfundet og politisk. Og vi skal være beredt på at ændringerne kommer
til at tage tid. Vi skal derfor løbende forholde os til udviklingen, og justere kursen, hvis det
bliver nødvendigt.
Sammenlignet med Danmark, så er der i Grønland 10 gange så mange anmeldelser om
sædelighedsforbrydelser, herunder seksuelt misbrug af børn, og 31⁄2 gange så mange
voldsanmeldelser. I Grønland anmeldes 34 gange så mange voldtægter og 10 gange så
mange manddrab eller forsøg på manddrab som i Danmark. Områderne kan ikke nødven-
digvis direkte sammenlignes, men det understreger, at på trods af at Grønland ikke har et
decideret rockerbandeproblem, så giver det høje kriminalitetsniveau og de mange person-
farlige lovovertrædelser anledning til en styrket kriminalpræventiv indsats.4
1. DEN MENNESKELIGE DIMENSION
Et moderne retssamfund udgør ikke kun de lovgivningsmæssige rammer, men i høj
grad også de mennesker, som skal udgøre kompetencerne og være medvirkende til at
retssikkerheden håndhæves. Derfor bør fokus på et moderne retssamfund også kredse
om uddannelse/efteruddannelse, samt løn- og arbejdsvilkår for de folk, som passer på os i
det grønlandske samfund. Personalet på området skal netop anerkendes for deres indsats
gennem ordentlige og rimelige arbejdsforhold. Målet må være lige løn for lige indsats, og
derfor skal vi sikre at der ikke sker en forskelsbehandling mellem grønlandske og danske
politibetjente og anstaltsbetjente. Dybt forsinkede overenskomstforhandlinger, forskels-
behandling i stedtillæg for politibetjente og forskelle i løn og efteruddannelsesmuligheder
mellem grønlandske og danske anstaltsbetjente er ikke acceptable.
Generelt er det positivt at alle statslige myndigheder på justitsområdet sikrer en inddra-
gelse af grønlændere, og at en stor del af uddannelse og efteruddannelse foregår i Grøn-
land. Det er betydningsfuldt, at der sker en kompetenceopbygning og et udvidet erfar-
ingsgrundlag inden for det grønlandske samfund. Dog bør det faglige niveau i retsvæsenet
højnes og der skal ske en øget professionalisering. Dette løft skal ske samlet for at sikre,
at der er lige kompetente forsvarere, anklagere og kredsdommer. Kompetenceudvikling er
afgørende for at loven efterleves efter lovens hensigt. En højnelse af kompetencer hos alle
faggrupper på en gang vil ligeledes sikre en større grad af ensartethed, større retssikker-
hed og et mere efektivt justitsvæsen.
3
SAMMEN STÅR VI STÆRKERE
Et moderne retssamfund skabes bl.a. ved et styrket samarbejde mellem Danmark og
Grønland. I den danske regerings regeringsgrundlag fremgår det også, at målet er at det
grønlandske justitsvæsen skal svare til dansk standard.5 Sat skarpt op, er Justitsområdet
et dansk ansvarsanliggende og Socialområdet et grønlandsk ansvarsanliggende. De to
områder hænger dog unægtelig sammen. Mens Danmark formelt og inansielt har ansvaret
for Politi, Retsvæsen og Kriminalforsorgen, så er et tæt samarbejde med de grønlandske
myndigheder, herunder på Socialområdet og Sundhedsvæsenet, en forudsætning for et
moderne og trygt retssamfund.
De sociale, arbejdsrelaterede og uddannelsesmæssige forhold i Grønland er tæt forbundet
med justitsområdet. Vi ved at 45 % af alle i anstalterne ikke har færdiggjort folkeskolen,
ligesom at 68 % af de 18-24 årige i anstalterne var hjemløse før indsættelsen. 45 %
af de indsatte i foråret 2015 var arbejdsløse før de blev indsat og 41 % havde været
anbragt uden for hjemmet i løbet af opvæksten. Mindst 51 % af dem, der blev dømt for
sædelighedsforbrydelser, havde selv været misbrugt seksuelt. Grønland har pr. 100.000
indbyggere 226 personer i anstalt – Danmark har 59. 6
Helt konkret anbefales det
• Der skal foretages en analyse med forslag til forbedringer af forsvarernes arbejds-
vilkår og Landsforsvarerembedet skal evalueres efter 1 års virke.
• Kredsdommere skal gives mulighed for juridisk uddannelse på Ilisimatusarik/Grøn-
lands Universitet.
Helt konkret anbefales det:
• Der sikres midler til tidssvarende fysiske rammer for Politiet og Kriminalforsorgen.
• Der etableres arresthuse.
• Der laves aftaler om lokale muligheder for tilbageholdelse i bygder.
• Der sikres tidssvarende IT systemer til retsvæsenet.
• Der etableres en gennemsigtig domsdatabase, som er ofentlig tilgængelig.
• Der etableres en grønlandsk retsinformation med al gældende lovgivning på grøn-
landsk og dansk.
• Der udgives løbende lovbekendtgørelser ved ændringer af folketings og Inatsisartut
love.
• Der skabes mulighed for brug af digital underskrift.
• Der udfærdiges folketingslove i stedet for kongelige anordninger, ligesom forældet
lovgivning skal opdateres.
2. BEDRE FYSISKE OG DIGITALE RAMMER
De fysiske rammer er nogle steder forbedret, men der er stadig steder, hvor de utids-
svarende fysiske rammer bremser for muligheder i det grønlandske retsvæsen. Eksem-
pelvis manglende arresthuse. Andre steder er det forfaldende, utidssvarende bygninger,
særligt inden for Politi og Kriminalforsorg. Politiets muligheder for tilbageholdelse i mindre
bosteder skal forbedres.
Et moderne retssamfund styrkes igennem digitalisering. Øget digitalisering kan være med
til at sikre et mere efektivt retsvæsen og højne kvaliteten i arbejdet. Tidssvarende digitale
sagsbehandlingsværktøj og IT systemer skal sikres. En domsdatabase er under etablering.
Dette skal prioriteres, da data giver viden, som kan hjælpe til at udvikle et moderne rets-
samfund. Digital forvaltning bør være mindst ligeså god som den almindelige forvaltning.
Den manglende mulighed for at anvende digital underskrift holder Grønland tilbage i forhold
til udviklingen i resten af verden. Dette skader blandt andet Grønlands muligheder for
erhvervsudvikling. Data og it-teknologi skal bruges (pro) aktivt til at styrke justitsområdet.
Gældende lovgivning skal være lettere tilgængeligt på grønlandsk og dansk på internettet.
I dag sættes lovgivning fra Folketinget vedrørende Grønland ofte i kraft gennem kongelige
anordninger. Det betyder at baggrundene og forarbejderne for lovene ikke bliver formidlet
videre ud i det grønlandske samfund. Forældet lovgivning, såsom tinglysningsloven bør
opdateres, så mulighed for digital tinglysning muliggøres.
4
• Vejledning og faglig supervision af kredsdommere skal styrkes.
• Der skal sikres tilstrækkelige juridiske kompetencer hos retsvæsenet, så sags-
behandlingstiden forkortes.
• Behovet for at styrke anklagemyndigheden, herunder anklagere i kredsretterne, bør
vurderes.
• Uddannelse af anstaltsbetjente skal styrkes, og lønforskelle inden for Rigsfællesskabet
for politibetjente og anstaltsbetjente bør udlignes.
• Politiet skal være repræsenteret i alle byer og bygder.
Helt konkret anbefales det:
• Muligheder for sanktioner ved vidners udeblivelse benyttes.
• Mulighed for straksdomme bør benyttes i højere grad.
• Samfundstjeneste bør fremmes.
• Konliktråd etableres.
• Fodlænke skal indgå som mulig foranstaltning.
• Foranstaltningsrammer skal drøftes i samfundet og fastlægges politisk.
• Mulighed for erstatning skal tydeliggøres, herunder når der gives medhold i en anke.
• Befolkningen i Grønland sikres en højere grad af viden om samfundets indretning og
institutioner
3. ET MERE EFFEKTIVT JUSTITSVÆSEN
Et efektivt retsvæsen forudsætter en større ansvarlighed i samfundet. Særligt er efter-
levelse af vidnepligten en udfordring, da retssager forsinkes og må berammes på ny, når
vidner udebliver. Dette er ikke acceptabelt, og det er et svigt af det samfundsansvar vi som
borgere har. Der er behov for at sikre mere efektive indkaldelser til retsmøder, som ikke
belaster Politi, Retsvæsenet og i sidste ende staten unødigt. Det er et fordyrende led, som
vi som samfund er nødt til at gøre op med ved at håndhæve og sanktionere hårdere når ude-
blivelser forekommer. Størstedelen af alle retssager ender med tilståelse. En mere udbredt
brug af straksdomme ved tilståelser og klare beviser kunne sikre hurtigere sagsgange og
et mere efektivt retsvæsen.
Der skal være en bredere vifte af foranstaltninger, herunder skal samfundstjeneste frem-
mes og mulighed for konliktråd og fodlænke skal sikres. Konliktråd skal være et supple-
ment til det eksisterende retssystem, og princippet for konliktråd skal være frivillighed.
Ved at sikre klare, gennemsigtige og gennemskuelige rammer for en lovovertrædelse, vil
vi samtidig lette forholdene og gøre sagsgangen mere efektiv. Rammerne for foranstalt-
ninger skal drøftes åbent i samfundet og politisk, så man sikrer en demokratisk proces.
Generel viden i samfundet om, hvordan centrale og afgørende institutioner fungerer,
herunder retsvæsenet, skal højnes.
5
4. STYRKET FOKUS PÅ OFRE OG
LOVOVERTRÆDERE
Der bør rettes et større fokus på ofrene. Principper som gerningsmandsprincippet og
nærhedsprincippet er grundlæggende i det grønlandske justitsvæsen og det skal de også
være fremadrettet. Men principperne opfordrer også til et særligt fokus på hensynet til
gerningsmanden og ikke ofret. Internationale undersøgelser har vist at konliktråd, hvor
der tages særligt hensyn til ofrenes præmisser, er til større tilfredshed for ofrene og sikrer
lavere tilbagefald til kriminalitet for gerningsmanden. Støtte til ofre under retsprocessen
bør afsøges i samarbejde med NGO’er i Grønland.
Målet for samfundet ved foranstaltninger må være at hjælpe folk ud af deres kriminalitet
og hindre tilbagefald. Derfor bør en bredere vifte af foranstaltninger sikres, så anbringelse i
anstalt ikke nødvendigvis er den primære foranstaltning. Indsatser for at bringe gernings-
mænd tilbage til samfundet skal styrkes ved håndholdt, tværfaglig indsats. Behandlings-
Helt konkret anbefales det:
• Støtte til ofre i kriminalsager bør etableres i samarbejde med NGO’er i Grønland.
• Etablering af en oferfond.
• Overgangen fra indsat til prøveløsladt bør forberedes bedre og styrkes.
• Et pilotprojekt med mentorordninger til indsatte ved løsladelse bør etableres.
• Behandlings- og aktivitetstilbud til indsatte bør styrkes.
• Den forebyggende sociale og kriminalpræventive indsats skal styrkes.
og aktivitetstilbud tilrettede de indsattes behov skal styrkes og der bør sikres følge-
forskning for at dokumentere efekten af foranstaltningerne. Mulighederne og hjælpen til
resocialiseringen skal give reelle redskaber for den enkelte til at skabe sig et godt liv.
Voldsforbrydelser og seksuelle overgreb i Grønland er blandt de højeste gennemsnit i
verden. Anmeldelsestilbøjeligheden er steget i Grønland, hvilket er positivt, men det stiller
også øget krav til Politiet, Retsvæsenet og Kriminalforsorgen. Undersøgelser viser, at
mange lovovertrædere er opvokset under svære sociale kår. Den sociale indsats skal på
denne led ses som et vigtigt kriminalitetsforebyggende tiltag.
6
NOTER
Balvig, Flemming (2015), Kriminalitet og retsbevidsthed – i Grønland, s. 34
Faldet i antallet af sager i retsvæsenet skyldes en særlig bunke bekæmpelsesindsats fra
2013-16, hvor der mod forventning skete et fald i antallet af afsonere.
I 2016 skete en 11 % stigning i anmeldelser, modsat de seneste års fald. Forklaring kan
være at lere overtrædelser bliver anmeldt. Politiet i Grønland udgiver en årlig statistik –
Årsstatistik, 2016, Grønlands Politi.
Tal fra Grønlands Statistik (Afgørelser og foranstaltninger efter alder og køn) og Dan-
marks statistik (KRIMINALITET 2015)
For et friere, rigere og mere trygt Danmark, regeringsgrundlag fra Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti, november 2016, s. 85 – se https://www.regeringen.
dk/nyheder/her-er-det-nye-regeringsgrundlag/
Fra Lauritsen, Annemette Nyborg (2014): Den store grønlandske indespærring, Dansk
sociologi, nr. 4/25, 2014 og Hvorfor dømmes de så hårdt, AG, uge 46, 2016, s. 4
1
2
3
5
4
6