Lolland-Falster måltidsprojekt fremvist under udvalgets temamøde med miljø- og fødevareministeren den 6/9-17

Måltidsprojekt på Lolland-Falster
v. Judith Kyst, direktør Madkulturen
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 142
Offentligt
FORMÅL
05.09.2017
Måltidsprojektet skal bidrage til at forbedre
100 udsatte familiers mad- og måltidsvaner
og styrke relationer ved hjælp af sunde og
velsmagende råvarer, fællesskab og lokal
forankring.
Projektet understøtter den igangværende
indsats om styrket sundhed og trivsel på
Lolland-Falster.
MÅLGRUPPE
05.09.2017
Primær målgruppe
- 100 udsatte familier
bosat på Lolland-Falster
Sekundære målgrupper
- Ressourcestærke
familier fra
lokalsamfundet
- Lokalt fødevareerhverv
TILGANG
05.09.2017
Hvorfor mad og måltider?
En helhedsorienteret tilgang til sundhed:
Mad- og måltider er vigtige for folkesundheden
og fællesskaber.
Styrkede mad- og måltidsvaner bidrager til at
styrke livsduelighed og trivsel, og reducerer
risikoen for livsstilssygdomme.
Lolland Kommune og
Guldborgsund Kommune
Vil prøve nye metoder
▪ Helhedsorienteret tilgang og bredt sundhedsbegreb
▪ Madoplevelser kan skabe nye, relevante fællesskaber
▪ Det lokale spisekammer som del af løsning
Vigtigt
▪ Målgruppen ”udsatte” defineres forskelligt
▪ Nej tak til parallelgrupper. Ja tak til tværgående
fællesskaber
▪ Effektmål: Balance mellem dannelse og trivsel samt
fysiologisk sundhed
05.09.2017
PILOTPROJEKT
05.09.2017
1. Social
sammenhængskraft
Fællesskab på tværs og inddragelse
2. Handlekompetencer
Kompetenceløft og lyst frem for løftet
pegefinger
3. Lokal forankring
Institutionelt, lokale råvarer, sæson,
stolthed og lokal vækst
Mulighed for skalering:
Lolland-Falster som
national spydspids
PROJEKTAKTIVITETER
05.09.2017
1. Kompetenceopbyggende
grundskole
2. Guide til nye madvaner
3. Producentbesøg i Lolland-
Falsters spisekammer
4. Køkkenskole
5. Fællesspisning
6. Lokale måltidskasser
EVALUERING
05.09.2017
Forebyggende, sundhedsfremmende indsatser er
kendetegnede ved at have effekt på lang sigt. Effekten
kan komme til udtryk som fravær af fx livsstilssygdomme,
øget livskvalitet, oplevet kompetenceløft og andre mere
uafgrænsede effekter.
Kommunerne ønsker målgruppedefinerede mål. Ikke kun
fokus på madindtag, men også dannelse og fællesskab.
Udvikling af evalueringsdesign, der dels fokuserer på
evaluering i projektet, dels evaluering af projektet.
PARTNERE
05.09.2017
Nøglepartnere
• Miljø- og fødevareministeriet
• Lolland Kommune
• Guldborgsund Kommune
• Madkulturen
• Region Sjælland
Lokale samarbejdspartnere
• Lolland-Falster Undersøgelsen
• Broen til Bedre Sundhed
• Lokale organisationer, fx frivilligorganisationen Broen
• Lokale fødevareproducenter og foreninger, fx Sakskøbing Madhus
• Landbrug & Fødevarer og lign.
Vækst og beskæftigelse
på Lolland-Falster
• Fødevareproducenter inddrages i projektet, fx ved
producentbesøg, så målgruppen får forståelse for jord
til bord samt lokal stolthed, men også for at blive
præsenteret for fødevareerhverv som mulig job- og
uddannelsesvej.
• Blandt visse udsatte familier, er det primære fokus at
bryde den sociale arv, så børnene i modsætning til
forældrene får en uddannelse og bliver en del af
arbejdsmarkedet frem for overførselsindkomst.
05.09.2017
Apendiks
En selvejende institution i Roskilde
Miljø- og Fødevareministeriet
Etableret i 2011
I dag ca. 30 ansatte
Finansiering
• Midler fra finansloven
• Projektmidler
• Konsulentydelser
HVEM ER MADKULTUREN?
MADKULTUREN – BEDRE MAD TIL ALLE
05.09.2017
kLUBJAM
MADKAMP MADVÆRKSTEDER
KULINARISK KØREKORT
STÆRKERE
FORBRUGERE
ØGEDE
KOMPETENCER
BEDRE
LØSNINGER
LIVSKRAFT
KLOGE FØDEVAREINDKØB