Svar på spm. nr. S 1460: Skal ministerens udtalelser i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens forslag til en finanslov for 2018 om, at regeringen »sådan set er klar til at skrotte to-procentskravet, når vi skal mødes igen og forhandle omkring 2019 og økonomien der«, tages som udtryk for, at regeringen garanterer, at produktivitetskravet afskaffes pr. 1. januar 2019?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: finansministeren
- Minister: finansministeren
- Spørger: Flemming Møller Mortensen
- Til: Kristian Jensen
Svar på spørgsmål S1460.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1460/svar/1422843/1785804.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Den 5. september 2017 Svar på spørgsmål S 1460 af 1. september 2017 stillet af Flemming Møller Mortensen (S) Spørgsmål Skal ministerens udtalelser i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens forslag til en finanslov for 2018 om, at regeringen »sådan set er klar til at skrotte to- procentskravet, når vi skal mødes igen og forhandle omkring 2019 og økonomien der«, tages som udtryk for, at regeringen garanterer, at produktivitetskravet afskaf- fes pr. 1. januar 2019? Svar Produktivitetskravet indgår som et element i økonomiaftalen for 2018, som rege- ringen indgik med Danske Regioner i juni i år. Med aftalen tilføres regionerne 500 mio.kr. ekstra i 2018 samtidig med, at regionerne via produktivitetskravet forplig- ter sig på at realisere de løbende gevinster, som fx følger af den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling. Økonomiaftalen lægger sig endvidere i forlængelse af regeringens udspil til sam- menhængsreform fra foråret, samt en folketingsvedtagelse fra maj, hvor et bredt flertal i Folketinget opfordrer regeringen til ”at igangsætte en gennemgang af styringen på sundhedsområdet der skal belyse hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring, og på den baggrund komme med forslag til en bedre styring fremadrettet”. Styringsgennemgangen er bekræftet i økonomiaftalen og er forankret i et udvalg med deltagelse af Danske Regioner. Det tilstræbes, at styringsgennemgangen gennemføres i 2017 med henblik på af- rapportering og drøftelse i foråret 2018. I lyset heraf er det aftalt med Danske Regioner, at den nuværende styringsmodel fastholdes i 2018. Regeringen arbejder derfor videre med at få beslutningsgrundlaget på plads, så der er et grundlag for at tale om eventuelle justeringer i styringen i foråret 2018. Det er i regeringens øjne den rigtige rækkefølge at tage tingene. Først analyse og tilve- jebringelsen af et beslutningsgrundlag, derefter beslutningerne. Det er i regerin- gens optik ikke fornuftigt at afskaffe en styringsmodel, før vi har noget andet at sætte i stedet. 2016-17 S 1460 endeligt svar Offentligt Side 2 af 2 Det er samtidig væsentligt for regeringen, at styringen også fremadrettet skal sikre en understøttelse af at få realiseret de gevinster, der opstår som følge af fx nye behandlingsmetoder, ny medicin og teknologiske fremskridt. Men regeringen er klar til at lave justeringer i styringen, hvis vi på grundlag af styringseftersynet kan aftale tilpasninger, der bedre sikrer målet om en effektiv og god sundhedssektor. Endelig skal det for god ordens skyld understreges, at produktivitetskravet ikke er et krav om, at alle ansatte skal levere to pct. mere, ligesom produktivitetskravet ikke fjerner nogen penge fra sygehusene. Tværtimod har vi over en årrække priori- teret markante løft af sundhedsvæsenet. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister