ULØ alm. del - svar på spm. 104 om oversigt over forslag i FFL18 på ministerens sagsområde, som har væsentlig betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 104)
Aktører:
ULØ alm. del - svar på spm. 104.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ULØ/spm/104/svar/1422646/1785459.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 1. september 2017 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 104 ULØ alm. del stillet d. 30. maj 2017 efter ønske fra Peter Juel Jensen (V) på udvalgets vegne. Spørgsmål nr. 104 ”Vil ministeren give tilsagn om efter fremsættelsen af FFL18 og senest 4/9-17 at sende udvalget en oversigt over forslag i FFL18 på ministerens sagsområde, som har væsentlig betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling?” Svar Denne besvarelse er lavet på baggrund af, hvad der teknisk er indbudgettet på FFL18, og tager således ikke højde for kongelig resolution af 7. august 2017 om overførsel af sager vedrørende fiskeri fra Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet. Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen. De har opgivet nedenstående som svar på, hvilke nye forslag fremsat på Forslag til finanslov for finansåret 2018, der kan have en væsentlig betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling. § 24.11.79. Reserver og budgetregulering: Der afsættes årligt 8,0 mio. kr. i 2018-2021 til et center for Kyst- og Lystfiskerturismen i Assens. § 24.34.10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved Danmarks Tekniske Universitet: Der afsættes 5,0 mio. kr. årligt i 2018-2023 til tilskud til Danmarks Tekniske Universitet til et anlæg ved Limfjorden til brug for forskning i produktion af østers. § 24.51.01. Miljøstyrelsen: Der afsættes i alt 80 mio. kr. i 2018-2021 til udarbejdelsen af en række naturmål, herunder indsats for ferske enge og overdrev. Der pågår fortsat drøftelser om, hvorledes de tilførte midler skal udmøntes, og det kan derfor ikke på forhånd vurderes, om naturmålene kan få betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling. § 24.51.01. Miljøstyrelsen: Der oprettes et rejsehold, der skal rejse rundt i landet, og her formidle viden og vejledning til kommuner om oversvømmelser og erosion. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2017-2019, ud af i alt 9 mio. kr. til Miljøstyrelsens andel. De resterende midler er indbudgetteret på § 24.74.01. Naturstyrelsen. §24.52.02. Landdistriktsprogram og vandrammeinitiativ mv.: Der tilføres 3,0 mio. kr. årligt til sørestaurering, som led i aftalen om statens bloktilskud til kommunerne, jf. Akt 116 af 22. juni 2017. Tilførslen supplerer en eksisterende bevilling i 2018 på 3,8 mio. kr. således, at der fremadrettet er afsat 6,8 mio. kr. i 2018 og herefter 3,0 mio. kr. årligt frem til 2021. De i alt 24 søer, der indgår i sørestaureringsindsatsen under vandområdeplanerne 2015-2021, ligger overvejende i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Christiansborg 1240 København K Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt 2 landdistrikterne, herunder på Vestsjælland, Vestfyn, Djursland, i Sønderjylland, Midtjylland og Vendsyssel. § 24.74.01. Naturstyrelsen: Miljø- og Fødevareministeriet igangsætter en kortlægning af diger, der giver beredskabsmyndighederne adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke, så de får et bedre grundlag for at disponere mandskab og ressourcer i forbindelse med stormflod. Det afsættes i alt 2 mio. kr. årligt i 2018-2019 til initiativet. § 24.74.01. Naturstyrelsen: Der oprettes et rejsehold, der skal rejse rundt i landet, og her formidle viden og vejledning til kommuner om oversvømmelser og erosion. Der afsættes 1,1 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018, 1,5 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020, ud af i alt 9 mio. kr. til Naturstyrelsens andel. De resterende midler er indbudgetteret på § 24.51.01. Miljøstyrelsen. § 24.74.01. Naturstyrelsen: Der er på Forslag til finanslov for finansåret 2018 afsat 7,0 mio. kr. i 2018 til etablering af et modtagecenter for østersturisme ved Limfjorden. Derudover er der afsat 4,0 mio. kr. årligt til drift af centeret. § 24.74.04. Arealforvaltning, kystbeskyttelse mv.: Det er endvidere besluttet at yde et tilskud på yderligere 2 mio. kr. til kystbeskyttelse på Anholt udover de 6 mio. kr., som staten på nuværende tidspunkt allerede har givet tilsagn om på finansloven 2014. Esben Lunde Larsen / Kasper Rise