KIU alm. del - svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 4/8-17 fra Michael Pedersen vedr. fysisk handicappedes adgang i kirker, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 31)
Aktører:
94506-17_v1_Alm. del.- svar på spm. 31.PDF
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/KIU/spm/31/svar/1422488/1785168.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 7. august 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 31) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. august 2017 fra Michael Pedersen vedr. handicappedes adgang i kirker jf. KIU alm. del – bilag 46” Svar: Den danske folkekirke er for alle, og det er vigtigt, at alle mennesker har mulighed for at færdes i og omkring de danske kirker. Dette gælder naturligvis også mennesker med handicap, uanset om dette handicap måtte være fysisk eller psykisk. Der afholdes således gudstjenester med særligt fokus på mennesker med handicap, ligesom der ved tilrettelæggelse af tilbud om børnekonfirmationsundervisning og konfirmationsundervisning skal tages hensyn til børn med særlige behov. Tilgængelighed i folkekirken er et vigtigt emne, da mange af de bygninger, folkekirken gør brug af, er bygget eller anlagt på et helt andet tidspunkt, hvor der ikke var de samme standarder på området, som der er i dag. Det er derfor vigtigt at blive ved med at forbedre forholdene for mennesker med handicap, hvor vi kan. Jeg har den 15. august 2017 anmodet biskoppen over Lolland-Falsters Stift, som nævnes i artiklen, om et bidrag til brug for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål. I brev af 17. august 2017 har biskoppen over Lolland-Falsters Stift oplyst følgende: ”Michael Pedersen spørger: ”Der sidder åbenbart en gruppe i folkekirken og arbejder med forholdet mellem mennesker med handicap og kirken. Jeg håber at gruppen, som Steen Skovsgaard er formand for er opmærksomme på at gruppen af mennesker med handicap er bredderede end gruppen af kirkelige foreninger for mennesker med handicap. Det er de efter min vurdering på to områder. Dels ligger de foreninger jeg kender til et stykke ude på den kirkelige højrefløj. Og dels er der simpelthen ikke en forening der omfavner alle handicapgrupper. Er der behov for det? Det ved jeg ikke. ” Det er rigtigt, at biskopperne i 2013 nedsatte et arbejdsudvalg bestående af et par biskopper, præster, repræsentanter fra forskellige foreninger – herunder LEV (Landsorganisationen Evnesvages Vel, Kristelig handicapforeningen – o.a. for at drøfte hvordan og i hvilken udstrækning Folkekirken kunne styrke indsatsen i forhold til handicappede. Der blev Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 94506/17 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 1. september 2017 Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K Kirkeudvalget 2016-17 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Dokument nr.: 94506/17 Side 2 efterfølgende holdt en konference på Løgumkloster, og siden er der blevet udpeget en stiftspræst i samtlige stifter med fokus på folkekirken og de handicappede – eller mennesker med særlige behov. Disse stiftspræster skal have fokus på inspiration, undervisning, diverse møder og andet, som bredt kan støtte stiftets indsats overfor mennesker med særlige behov. Disse stiftspræster mødes alle 1 gang om året, og det er vedtaget, at der i forbindelse med dette møde skal være en inspirationsdag for præsterne og evt. andre. Arbejdet er lagt ind under FUV, som yder sekretariatsbistand, og to af styregruppens medlemmer er Erik Hviid Larsen, som er præst ved Bethlehemskirken i København og Anne Margrethe Hvas, provst i Sønderborg Provsti. Dette arbejde har aldrig været og er på ingen måde tilknyttet særlige organisationer, herunder Kristelig Handicapforening – men der er et bredt og positivt samarbejde med alle interesserede og relevante. Som biskop er jeg ikke formand, men jeg har været kontaktled mellem biskopperne og stiftspræsterne – og har bla. deltaget ved det årlige møde med stiftspræsterne på Løgumkloster. Vi er som biskopper naturligvis helt klar over, at der ikke findes en forening, som omfavner alle handicapgrupper – og jeg kan personligt ikke forestille mig, at der skulle være muligheder eller behov for det. ” Jeg kan henholde mig hertil. Mette Bock / Nikoline Tougaard Ørnsholt