Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Udgiftslofter og
statens finanser
August 2017
Finansudvalget 2016-17
L 217 Bilag 1
Offentligt
Udgiftslofter og
statens finanser
August 2017
Udgiftslofter og statens finanser
August 2017
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for udgiftspolitik og modernisering
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-23-9
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 3
Udgiftslofter og statens
finanser
Nyt kapitel
I 2017 forventes et underskud på statens finanser (DAU-saldoen) på ca. 5¾ mia. kr., svaren-
de til ca. 0,3 pct. af BNP. De statslige indtægter i 2017 skønnes at udgøre ca. 698¼ mia. kr.,
mens de statslige udgifter i 2017 skønnes at udgøre godt 704 mia. kr.
Sammenlignet med maj-vurderingen er det skønnede DAU-underskud for 2017 reduceret
med ca. 4¾ mia. kr. Det lavere skønnede DAU-underskud kan henføres til, at skønnet for de
statslige indtægter er opjusteret med ca. 5½ mia. kr., herunder primært som følge af et for-
ventet højere provenu fra erhvervsskatter.
Skønnet for de statslige udgifter i 2017 er opjusteret med ca. ½ mia. kr. i forhold til vurderin-
gen i maj. Udgifterne i 2017 forventes at være lavere end de gældende udgiftslofter og ud-
giftslofterne forventes således overholdt i 2017.
På finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret med et underskud på DAU-saldoen på ca.
22 mia. kr., svarende til 1,0 pct. af BNP. Sammenlignet med 2017 skønnes DAU-saldoen i
2018 således at blive svækket med ca. 16¼ mia. kr. i løbende priser.
De budgetterede udgifter på finanslovforslaget for 2018 er i overensstemmelse med de gæl-
dende udgiftslofter, jf. budgetlovens § 7, stk. 2. Budgetteringen under delloftet for driftsudgif-
ter i 2017 svarer til det fastsatte udgiftsloft, mens budgetteringen under delloftet for indkomst-
overførsler i 2017 ligger ca. 2½ mia. kr. under delloftet.
Statens nettokassesaldo, der påvirker statsgælden, skønnes i 2017 at udvise et underskud
på ca. 6¼ mia. kr., mens der på baggrund af finanslovforslaget for 2018 skønnes et netto-
kasseunderskud på ca. 33¾ mia. kr. i 2018. Dette uddybes nedenfor
Statsgælden skønnes at stige med ca. 45 mia. kr. fra 2016 til 2018. I samme periode skøn-
nes den offentlige nettogæld at stige med godt 57 mia. kr., mens ØMU-gælden forventes at
stige med ca. 6 mia. kr. Dette uddybes nedenfor.
1. Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige finanser udvikler sig i overens-
stemmelse med de finanspolitiske målsætninger, og at udgifterne holder sig inden for de
planlagte rammer. Udgiftslofterne fastlægger en øvre grænse for de omfattede udgifter i en
periode på fire år fra og med finansåret. Finanspolitikken er siden 2014 fastsat i overens-
stemmelse med de gældende udgiftslofter.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
4
I henhold til budgetloven skal der foretages to forudgående udgiftskontroller for staten på
baggrund af udgiftsskøn i løbet af året og en efterfølgende udgiftskontrol på baggrund af de
faktiske regnskabstal. Med udgiftskontrollerne skal det efterprøves, om de statslige udgifter
ligger inden for de statslige udgiftslofter.
Ligeledes kontrolleres det, om de kommunale og regionale budgetter og regnskaber er inden
for de gældende udgiftslofter.
Udgiftslofterne forventes overholdt i 2017
Finanspolitikken i 2017 er med finansloven for 2017 (FL17) og de kommunale og regionale
budgetter for 2017 i overensstemmelse med udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner i
2017, jf. tabel 1.
I forbindelse med den første forudgående udgiftskontrol for staten i maj vurderedes både det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler at blive over-
holdt i 2017.
Baseret på opdaterede skøn i den aktuelle vurdering skønnes der fortsat at være mindre-
udgifter under såvel det statslige delloft for driftsudgifter som det statslige delloft for ind-
komstoverførsler i forhold til de gældende udgiftslofter. De forventede statslige mindreudgifter
i 2017 uddybes i afsnit 4.
Tabel 1
Loftbelagte udgifter i 2017
Statslige dellofter Kommunalt loft Regionale dellofter
Mia. kr. (2017-priser)
Driftsudgifter
Indkomst-
overførsler Serviceudgifter
Sundheds-
udgifter
Udviklings-
opgaver
Loft på FL17 186,3 262,2 242,4 110,0 3,0
Udgifter på FL17 samt
kommunale og regionale
budgetter 186,2 257,9 241,9 110,0 3,0
Skøn, august 2017 182,6 257,9 - - -
Anm.: Det forventes på baggrund af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018, at der
ifm. tillægsbevillingsloven for 2017 vil blive foretaget administrative korrektioner af de gældende ud-
giftslofter for 2017. Det forventes endvidere, at de gældende udgiftslofter administrativt korrigeres
på baggrund af indførslen af en midlertidig jobpræmie for langtidsledige, jf. lov nr. 287 af 29. marts
2017 om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige mv., som følge af undtagelsen af visse indtægter i bereg-
ningen af social pension, jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om meddelelse om ret til folkepensi-
on, opsat pension mv., og som følge af Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for
elbiler og brændselscellebiler af april 2017. Det statslige delloft for driftsudgifter forventes nedjuste-
ret med samlet 0,7 mia. kr., det statslige delloft for indkomstoverførsler forventes opjusteret med 0,3
mia. kr., det kommunale serviceloft forventes nedjusteret med 0,5 mia. kr. og det regionale sund-
hedsloft forventes nedjusteret med 0,2 mia. kr.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 5
Udgiftslofterne er overholdt på finanslovforslaget for 2018
Finanspolitikken i 2018 er med finanslovforslaget for 2018 og økonomiaftalerne med kommu-
nerne og regionerne for 2018 i overensstemmelse med udgiftslofterne for stat, kommuner og
regioner i 2018, jf. tabel 2.
På finanslovforslaget for 2018 er det statslige delloft for driftsudgifter disponeret fuldt ud,
mens budgetteringen under det statslige delloft for indkomstoverførsler er ca. 2½ mia. kr.
lavere end det gældende udgiftsloft. Disponeringen under det kommunale og de regionale
udgiftslofter er baseret på at udgiftslofterne udnyttes i overensstemmelse med de indgåede
økonomiaftaler for 2018.
Den flerårige budgettering på finanslovforslaget for 2018 viser, at de budgetterede udgifter
under det statslige delloft for indkomstoverførsler i hele perioden 2018-21 er lavere end ud-
giftslofterne, som de fremgår af finanslovforslaget for 2018, jf. tabel 3.
De budgetterede mindreudgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler skal blandt
andet ses i lyset af, at der i forbindelse med loftfastsættelsen er indregnet en udsvingsbuffer
på 5 mia. kr., som afspejler at udgifterne til indkomstoverførslerne er lovbundne, og at de
budgetterede udgifter er behæftet med usikkerhed.
På baggrund af budgetteringen på finanslovforslaget for 2018 er der udsigt til, at en del af
udsvingsbufferen i 2018-20 vil komme i anvendelse.
Tabel 2
Loftbelagte udgifter i 2018
Statslige dellofter Kommunalt loft Regionale dellofter
Mia. kr. (2018-priser) Driftsudgifter
Indkomst-
overførsler
Serviceudgifter
Sundheds-
udgifter
Udviklings-
opgaver
Loft 195,7 264,4 246,1 112,1 3,1
FFL18 og ØA18 195,7 262,0 246,1 112,1 3,1
Kilde: Finanslovforslaget for 2018 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2018.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
6
I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2018 er der lavet administrative
korrektioner til de gældende udgiftslofter for 2018-20. Korrektionerne afspejler blandt andet
virkningen af pris- og lønopregningen samt det tiltrådte bloktilskudsaktstykke om kommuner-
nes og regionernes økonomi i 2018. Korrektionerne af de gældende udgiftslofter for 2018-20
er nærmere beskrevet i bilag 1.
Sammen med finanslovforslaget for 2018 er der fremsat en ændringslov til de gældende
udgiftslofter for 2017-20 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år i 2021. Lov-
forslaget om ændrede udgiftslofter for 2017-2020 skal ses i lyset af en række større politiske
aftaler om økonomiske reformer i 2017, de finanspolitiske målsætninger og sigtepunkter i
regeringens 2025-plan Vækst og Velstand 2025, samt politiske prioriteringer i forbindelse
med finanslovforslaget for 2018. Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2021 er baseret på en
opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning, der tager afsæt i Økonomisk Redegørelse, au-
gust 2017 og afspejler prioriteringerne på finanslovforslaget for 2018 mv.
Der offentliggøres dokumentation for loftfastsættelsen på finansministeriets hjemmeside
(www.fm.dk). Udgiftslofterne på finanslovforslaget for 2018 fremgår af tabel 4.
Tabel 3
Budgetterede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler
Mia. kr. (2018-priser) 2018 2019 2020 2021
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 264,4 262,3 259,3 257,7
Budgetterede udgifter under det statslige delloft
for indkomstoverførsler 262,0 257,7 255,6 252,7
Forskel -2,4 -4,6 -3,7 -5,0
-heraf afsat udsvingsbuffer -5,0 -5,0 -5,0 -5,0
Kilde: Finanslovforslaget for 2018 og Skatteministeriets skøn for udgifter til børne- og ungeydelsen.
Tabel 4
Udgiftslofter på finanslovforslaget for 2018
Mia. kr. (2018-priser) 2018 2019 2020 2021
Statsligt delloft for driftsudgifter 195,7 203,8 207,3 209,1
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 264,4 262,3 259,3 257,7
Kommunalt udgiftsloft 246,1 245,6 245,1 244,6
Regionalt delloft for sundhedsudgifter 112,1 112,1 112,0 111,9
Regionalt delloft for udviklingsopgaver 3,1 3,0 3,0 3,0
Kilde: Finanslovforslaget for 2018.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 7
Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2021 følger samme overordnede principper som ved
fastsættelsen af udgiftslofter for 2018, 2019 og 2020 samt ved førstegangsfastsættelsen af
udgiftslofterne for 2014-17.
I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofter for 2021 er hele det finanspolitiske råderum
således – efter vanlig praksis – placeret under det statslige delloft for driftsudgifter. I forbin-
delse med det årlige bloktilskudsaktstykke er der mulighed for at omprioritere mellem det
statslige og det kommunale og regionale driftsloft. Udgiftslofterne for 2017-2020 afspejler
virkningen af det kommunale moderniserings- og effektiviseringsbidrag samt omprioriterings-
bidraget i regionerne.
Regeringens udspil til Jobreformens fase 2 (’Sådan forlænger vi opsvinget’) samt til erhvervs-
og iværksætterinitiativer (’Sammen om fremtidens virksomheder’) er ikke indbudgetteret på
finanslovforslaget for 2018, og er således ikke afspejlet i de fremsatte lovforslag om udgifts-
lofter for 2017-2021. Lovforslagene vil blive justeret i forlængelse af efterårets politiske afta-
ler.
2. DAU-saldo og statens finansieringsbehov
I 2017 skønnes et underskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på
ca. 5 ¾ mia. kr., svarende til 0,3 pct. af BNP.
På baggrund af finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret et underskud på ca. 22 mia. kr.
i 2018, svarende til 1,0 pct. af BNP, jf. tabel 5.
Tabel 5
Statens finanser 2017-2018
2017 2018
Maj August Ændring FFL18
Mia. kr., årets priser
Indtægter 692,9 698,3 5,4 694,8
Udgifter 703,6 704,0 0,4 716,8
DAU-saldo -10,7 -5,8 4,8 -22,0
DAU-saldo (pct. af BNP) -0,5 -0,3 0,2 -1,0
Sammenlignet med vurderingen i maj er det skønnede underskud på DAU-saldoen i 2017
forbedret med ca. 5 mia. kr. Udviklingen kan primært henføres til, at de statslige indtægter
skønnes ca. 5 mia. kr. højere end i maj, herunder som følge af et forventet højere provenu
fra erhvervsskatter samt højere skønnede renteindtægter.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
8
De forventede statslige udgifter i 2017 bygger ligesom vurderingen i maj på ministeriernes
udgiftsopfølgning 1. Dertil er der taget højde for virkningen i 2017 af aftalerne om kommu-
nernes og regionernes økonomi for 2018, aftaler om Nordsøen, social pension og om elbi-
ler, et opdateret ledighedsskøn samt et opdateret skøn for de statslige renteudgifter. De
forventede statslige udgifter er samlet set opjusteret med ca. ½ mia. kr. i forhold til skønnet i
maj, hvilket primært kan henføres til højere skøn for de statslige renteudgifter. I modsat
retning trækker virkningerne af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, som
sænker statens forventede udgifter.
På finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret med et underskud på DAU-saldoen på ca.
22 mia. kr. i 2018, svarende til 1 pct. af BNP. Sammenlignet med det aktuelle skøn for 2017
er der tale om en væsentlig forværring af DAU-saldoen. Den forventede forværring fra 2017
til 2018 kan primært tilskrives de statslige udgifter, som skønnes at være ca. 12½ mia.
højere i 2018 end i 2017. Det bemærkes, at udgiftsskønnet for 2018 baserer sig på finans-
lovsforslaget og dermed de samlede bevillinger, mens skønnet fra august 2017 er baseret
på ministeriernes egne prognoser for forbrug efter første kvartal. Udgiftsskønnet baseret på
bevillinger vil typisk være højere end udgiftsskønnet for det forventede forbrug.
De statslige indtægter skønnes endvidere at være ca. 3½ mia. lavere i 2018 end det aktuel-
le skøn for 2017, hvilket primært kan henføres til et lavere forventet provenu fra pensionsaf-
kastskatten.
Udviklingen i statens indtægter og udgifter i 2017 og 2018 uddybes i afsnit 3 og 4.
Finansieringsbehov og gæld
Statsgælden skønnes at stige fra 22,5 pct. af BNP i 2016 til 22,9 pct. af BNP i 2018. Opgjort
nominelt skønnes statsgælden at stige fra 463,3 mia. kr. i 2016 til 508,8 mia. kr. i 2018, sva-
rende til en samlet stigning på godt 45 mia. kr. i løbet af de to år, jf. tabel 6.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 9
Tabel 6
Statsgælden, 2016-2018
2016 2017 2018 Ændr. 2016-2018
Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser
Indenlandsk gæld 636,4 640,9 640,4 4,0
Udenlandsk gæld 11,8 2,7 1,4 -10,4
Statens konto i Nationalbanken -109,8 -109,3 -84,2 24,3
Fondenes formue1)
-73.2 -60.4 -48.9 25,6
Samlet statsgæld 463,6 473,9 508,8 45,2
Samlet statsgæld i pct. af BNP 22,5 22,2 22,9 0,4
1) Fondene omfatter Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggel-
se og Fastholdelse. Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i
Nationalbanken.
Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til
den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget, jf. figur 1. Nettokas-
sesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter og afgifter mv., som
staten modtager, og de konkrete udbetalinger af lønninger, indkomstoverførsler, tilskud mv.,
som staten foretager i løbet af et givet år.
Nettokassesaldoen afviger dermed fra DAU-saldoen, der afspejler forskellen mellem statens
indtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper for periodisering mv. Det bety-
der, at DAU-saldoen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de faktiske ind- og udbeta-
linger for staten i et givet år.
Forskellen mellem nettokassesaldoen og DAU-saldoen kan henføres til beholdningsbevæ-
gelser, periodiseringer og statslige genudlån.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
10
I 2016 er opgjort et nettokasseunderskud på ca. 24 mia. kr, jf. tabel 7. I 2017 skønnes et
nettokasseunderskud på 6,2 mia. kr, hvilket er 6 mia. kr. lavere end i majvurderingen. Det
lavere skøn i forhold til vurderingen i maj kan primært henføres til et lavere skøn for
underskuddet på DAU-saldoen, jf. ovenfor. Nettokasseunderskuddet skønnes til ca. 34 mia.
kr. i 2018. Det højere skønnede nettokasseunderskud i forhold til skønnet for 2017 kan
henføres til en stigning i underskuddet på DAU-saldoen såvel som en stigning i mængden af
genudlån. Dette indebærer særligt genudlån til den almene boligsektor.
Figur 1
Nettokassesaldoen og statsgælden, 2000-2018
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 11
Tabel 7
DAU-saldo, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2016 og 2017
2016 2017 2018
Regnskab Maj August August
Mia. kr., årets priser
1. DAU-saldo -8,5 -10,6 -5,8 -22,0
2. Genudlån mv. (§ 40) -11,4 -5,7 -4,7 -21,8
- heraf udlån til Den Almene Boligsektor 0 0 0 -9,0
- heraf udlån til Energinet.dk -3,1 -2,0 -2,0 -3,4
- heraf udlån til Metroselskabet I/S -5,7 -3,9 -3,5 -3,6
- heraf øvrige genudlån -1,9 0,2 0,8 -5,8
3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv.
(§ 41) -4,1 4,2 4,4 10,0
Nettokassesaldo (1+2+3) -23,9 -12,2 -6,2 -33,8
Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo) 23,9 12,2 6,2 33,8
Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obli-
gationer i Den Sociale Pensionsfond mv.1)
-4,1 1,2 2,5 0,9
Ændringer i statsgæld (år til år) 19,8 13,5 8,7 34,9
1) Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligati-
oner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond m.fl.
Udviklingen i statsgælden afspejles ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden, jf. tabel 8.
ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernes obligationsgæld. Sta-
tens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden, hvilket er tilfældet for
opgørelsen af statsgælden. Derudover modregnes fondenes formue i statsgælden, mens der
alene korrigeres for deres beholdning af statsobligationer i ØMU-gældsopgørelsen.
I 2017 forventes ØMU-gælden reduceret med godt 4 mia. kr., primært som følge af nedbrin-
gelsen af EKF Danmarks Eksportkredits indestående hos Danmarks Nationalbank. Som
følge af ændrede regnskabsprincipper tæller dette med i ØMU-gælden. I 2018 forventes
ØMU-gælden at stige med ca. 10 mia. kr., som følge af et nettofinansieringsbehov på knap
34 mia. kr., der delvist modsvares af et træk på statens konto hos Nationalbanken.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
12
Tabel 8
ØMU-gælden 2016-2018
2016 2017 2018
Ændring
2016-18
Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser
Staten:
Indenlandsk gæld 636,4 640,9 640,4 4
Udenlandsk gæld 11,8 2,7 1,4 -10,4
Den Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdning -48,8 -38,5 -31,6 17,2
Øvrige fondes statsobligationsbeholdning -12,9 -12,7 -12,8 0,1
Øvrige poster1)
49,0 41,4 40,7 -8,3
Kommuner og regioner:
Samlet gæld 142,1 140,0 145,5 3,4
Beholdning af statsobligationer -2,3 -2,4 -2,4 -0,1
Sociale kasser og fonde2)
:
Gæld 0,5 0,5 0,5 0,0
Samlet ØMU-gæld 778,2 774,4 784,2 6,0
Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP 37,7 36,3 35,4 -2,3
1) Indeholder blandt andet andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.
2) De sociale kasser og fonde omfatter arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Der skønnes aktuelt en offentlig nettogæld på 6,8 pct. af BNP i 2018, jf. tabel 9. Skønnet for
nettogælden er usikkert, idet udviklingen i nettogælden udover underskuddene på den offent-
lige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver. Den
offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af finanspoli-
tikkens langsigtede holdbarhed.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 13
Tabel 9
Den offentlige nettogæld 2016-2018
2016 2017 2018
Ændring
2016-18
Mia. kr., årets priser
Offentlig nettogæld 93,5 123,7 150,7 57,2
Offentlig nettogæld i pct. af BNP 4,6 5,8 6,8 2,2
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
14
3. Statens indtægter
I 2017 ventes statens samlede indtægter at udgøre godt 698¼ mia. kr., jf. tabel 10. Indtæg-
terne er opjusteret med ca. 5,3 mia. kr. i forhold til skønnet i maj. Merindtægterne skyldes
hovedsageligt højere skønnede indtægter fra erhvervsskatter til staten og øvrige indtægter.
På finanslovforslaget for 2018 budgetteres statens indtægter til ca. 695 mia. kr., hvilket er
knap 3,3 mia. kr. lavere end i 2017. De lavere indtægter stammer primært fra lavere skøn for
pensionsafkastskat, mens højere skønnede indtægter personskatter og moms virker modsat.
Statens indtægter i 2017
De væsentligste ændringer i skønnet for statens indtægter i 2017 siden majvurderingen er
uddybet nedenfor.
Erhvervsskatter til staten, netto (52,6 mia. kr.) er opjusteret med knap 3¼ mia. kr. i forhold til
skønnet i maj. Opjusteringen skal særligt ses i lyset af, at selskabskatten vedrørende ind-
komståret 2016 er højere end hidtil lagt til grund. Det forventes at det højere niveau afspejler
sig i provenuet de efterfølgende år.
Tabel 10
Statens indtægter i 2017 og 2018
2017 2018
Maj August Ændr. FFL18 Ændr. 17-18
Mia. kr., årets priser
Personskatter og
arbejdsmarkedsbidrag mv. 306,9 307,5 0,6 318,0 10,6
Erhvervsskatter til staten, netto 49,4 52,6 3,2 52,3 -0,3
Moms 201,2 200,9 -0,3 213,2 12,3
Registreringsafgift 21,2 21,2 0,1 22,2 0,9
Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv. 22,5 22,5 0,0 23,3 0,8
Energi- og miljøafgifter 34,5 34,5 0,0 34,6 0,2
Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter 16,4 16,3 -0,1 16,8 0,5
Pensionsafkastskat 33,6 34,2 0,6 7,5 -26,7
Tinglysningsafgift mv. 6,6 6,7 0,1 6,8 0,1
Skatter og sociale bidrag i alt 692,3 696,5 4,1 694,8 -1,7
Øvrige indtægter 0,6 1,8 1,2 0,1 -1,8
Indtægter i alt 692,9 698,3 5,3 694,8 -3,4
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 15
Øvrige indtægter (1,8 mia. kr.) er opjusteret med knap 1¼ mia. kr. i forhold til skønnet i maj.
De højere indtægter kan primært henføres til højere skønnede renteindtægter mv.
Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (307,5 mia. kr.) er opjusteret med 0,6 mia. kr. i
forhold til skønnet i maj. De højere indtægter kan primært henføres til højere skøn for A-skat
og udbytteskat.
Statens indtægter i 2018
Den skønnede udvikling i statens indtægter fra 2017 til 2018 er uddybet nedenfor.
Pensionsafkastskatten (7,5 mia. kr.) forventes aktuelt at falde med knap 26¾ mia. kr. fra
2017 til 2018. Pensionsafkastskatten indgår forskudt i nationalregnskabet og statsregnska-
bet. Indtægterne fra pensionsafkastskatten på DAU-form i 2018 vedrører således indkomst-
året 20171
. Faldet kan særligt henføres til et lavere forventet afkast af pensionsformuens
rentefølsomme aktiver, herunder obligationer og rentederivater, der skal ses i lyset af højere
forventede rentestigninger gennem 2017 end det var tilfældet i 2016. Skønnet for provenuet
fra pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor
forbundet med betydelig usikkerhed.
Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (318,0 mia. kr.) forventes at stige med godt 10½
mia. kr. fra 2017 til 2018. Stigningen afspejler den positive udvikling i den samlede lønsum og
heraf højere forventede indtægter fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Momsindtægterne (213,2 mia. kr.) forventes at indbringe godt 12¼ mia. kr. mere i 2018 end i
2017 svarende til en stigning i momsgrundlaget på ca. 6,1 pct., som kan henføres til en for-
ventet stigende aktivitet i økonomien.
1 I nationalregnskabet indgår provenuet (og dermed de samlede offentlige indtægter) for indkomst-
året 2017 altovervejende i 2017, mens det i statsregnskabet (DAU-form) indgår på betalingstidspunk-
tet, dvs. i 2018.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
16
4. Statens udgifter
Med afsæt i ministeriernes udgiftsopfølgning 1 for 2017, de indgående aftaler om kommuner-
nes og regionernes økonomi i 2018, aftaler om Nordsøen og elbiler, undtagelsen af visse
indtægter i beregningen af social pension, jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler
om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension mv., et ændret skøn for de statslige
renteudgifter samt opdaterede ledighedsskøn i forbindelse med Økonomisk Redegørelse,
august 2017 skønnes der samlede statslige udgifter på ca. 704 mia. kr. i 2017. Det er ca. ½
mia. kr. højere end skønnet i majvurderingen, hvilket kan henføres til et højere skøn for de
statslige renteudgifter.
De statslige udgifter i 2018 er budgetteret til knap 717 mia. kr. på regeringens finanslov-
forslag for 2018.
Statens udgifter i 2017
I forbindelse med majvurderingen blev skønnet for de statslige udgifter i 2017 nedjusteret til
ca. 703 ½ mia. kr. Majvurderingen tog afsæt i udgiftsopfølgning 1 for 2017.
I den aktuelle vurdering skønnes de samlede statslige udgifter ca. ½ mia. kr. højere end i
vurderingen i maj, jf. tabel 11.
Tabel 11
Statens udgifter i 2017
FL17 Maj
August
(aug.)
Ændring
aug.-maj
Udgifts-
lofter
Mia. kr., 2017-pl
Udgifter under delloft for driftsudgifter 186,2 183,1 182,6 -0,5 186,3
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler 257,9 257,9 257,9 0,0 262,2
Loftsbelagte statslige udgifter i alt 444,1 441,0 440,5 -0,5 439,6
Anlægsudgifter 17,0 16,4 16,4 0,0
Ledighedsrelaterede udgifter 11,7 11,7 11,6 -0,1
Tilskud mv. til kommuner og regioner 200,8 200,8 200,8 0,0
Renter af statsgæld mv. 16,6 18,8 19,8 1,0
Øvrige udgifter uden for loft 15,6 14,9 14,9 0,0
Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt 261,8 262,6 263,5 0,9
Statens udgifter i alt 705,9 703,6 704,0 0,4
Anm.: Udgiftslofterne er angivet som opgjort på finansloven for 2017.
Det aktuelle skøn for udgifterne i 2017 bygger ligesom vurderingen i maj på ministeriernes
udgiftsopfølgning 1. Hertil kommer aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 17
2018, et opdateret ledighedsskøn, aftaler om Nordsøen og elbiler, undtagelsen af visse ind-
tægter i beregningen af social pension, jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om
meddelelse om ret til folkepension, opsat pension mv., samt et ændret skøn for de statslige
renteudgifter
Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018 indebærer en omfordeling
mellem de statslige, kommunale og regionale udgiftslofter, og medfører isoleret set mindre-
udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2017 på knap 0,4 mia. kr., herunder som
følge af udmøntning af reserver samt lov- og cirkulæreprogrammet for 2016/2017.
Ændringerne som følge af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018
indebærer ikke ændrede disponeringsmuligheder under de statslige dellofter i 2017. I forbin-
delse med tillægsbevillingsloven for 2017 vil der således blive foretaget administrative korrek-
tioner af udgiftslofterne, som indebærer, at det statslige delloft for driftsudgifter i 2017 alt
andet lige sænkes svarende til bevillingsændringerne som følge af aftalerne om kommuner-
nes og regionernes økonomi for 2018.
Statens udgifter i 2018
På regeringens forslag til finanslov for 2018 er de samlede statslige udgifter i 2018 budgette-
ret til knap 717 mia. kr., jf. tabel 12.
Tabel 12
Statens udgifter i 2018
FFL18 Udgiftsloft
Mia. kr., 2018-pl
Udgifter under delloft for driftsudgifter 195,7 195,7
Udgifter under delloft for indkomstoverførsler 262,0 264,4
Loftsbelagte statslige udgifter i alt 457,7 460,1
Anlægsudgifter 17,4
Ledighedsrelaterede udgifter 11,3
Tilskud mv. til kommuner og regioner 201,9
Renter af statsgæld mv. 15,4
Øvrige udgifter uden for loft 13,1
Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt 259,1
Statens udgifter i alt 716,8
Anm.: Udgiftslofterne er angivet som opgjort på finanslovforslaget for 2018.
Budgetteringen af udgifterne under delloftet for driftsudgifter er på finanslovforslaget for 2018
på linje med det gældende udgiftsloft i 2018.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
18
Under det statslige delloft for indkomstoverførsler er der på finanslovforslaget for 2018 bud-
getteret med udgifter på 262 mia. kr. i 2018. Dermed ligger budgetteringen ca. 2½ mia. kr.
under det gældende statslige delloft for indkomstoverførsler.
De statslige dellofter er fastsat ud fra de respektive love om udgiftslofter med efterfølgende
administrative og lovmæssige korrektioner, jf. afsnit 1 og bilag 1.
De ikke-loftsstyrede udgifter på finanslovforslaget for 2018 er budgetteret til ca. 259 mia. kr.
(inklusive renteudgifter) i 2018. Hovedparten af udgifterne udgøres af det aftalte bloktilskud til
kommuner og regioner. Det samlede statslige bloktilskud til kommuner og regioner udgør på
finanslovforslaget ca. 202 mia. kr.
Dertil kommer udgifter på det statslige anlægsbudget, som er budgetteret til ca. 17½ mia. kr. i
2018, og de statslige udgifter til de ledighedsrelaterede overførsler mv., som i 2018 er bud-
getteret til ca. 11 mia. kr. De ledighedsrelaterede udgifter dækker blandt andet over de stats-
lige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.
Kapitel Fejl!
Ingen tekst
med den
anførte
typografi i
dokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 21
Bilag 1. Korrektioner af
udgiftslofterne
1.1 Samlede korrektioner på FFL18
I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er der lagt en række justeringer af de gældende
udgiftslofter til grund. Justeringerne følger af administrative korrektioner i medfør af budgetlo-
vens § 8 og § 2 i love om fastsættelse af udgiftslofter, samt forslag til Lov om ændring af lov
om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017,
lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 samt lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
22
1.2 Korrektioner som følge af ændringsforslag til
gældende udgiftslofter
I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er der lagt en række korrektioner af de gælden-
de udgiftslofter til grund som følge af forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse
Tabel 1
Samlede korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL18
2018 2019 2020
Statsligt delloft for driftsudgifter
Delloft på FL17 (mia. kr.) 195,3 200,0 202,9
Korrektioner ved lovforslag (mio.kr.) -2.432 643 1.053
Administrative korrektioner (mio.kr.) 2.848 3.175 3.342
Statslige delloft for driftsudgifter på FFL18 (mia. kr.) 195,7 203,9 207,3
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Delloft på FL17 (mia. kr.) 258,9 257,0 254,1
Korrektioner ved lovforslag (mio.kr.) 88 273 443
Administrative korrektioner (mio.kr.) 5.363 4.989 4.804
Statslige delloft for indkomstoverførsler på FFL18 (mia. kr.) 264,4 262,3 259,3
Kommunalt udgiftsloft
Udgiftsloft på FL17 (mia. kr.) 241,9 241,4 240,9
Administrative korrektioner (mio.kr.) 4.265 4.265 4.265
Nyt kommunalt udgiftsloft på FFL18 (mia. kr.) 246,1 245,6 245,1
Regionalt delloft for sundhedsområdet
Delloft på FL17 (mia. kr.) 109,9 109,9 109,8
Administrative korrektioner (mio.kr.) 2.182 2.182 2.182
Regionalt delloft for sundhedsområdet på FFL18 (mia. kr.) 112,1 112,1 112,0
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
Delloft på FL17 (mia. kr.) 3,0 3,0 2,9
Administrative korrektioner (mio.kr.) 66 66 66
Regionalt delloft for udviklingsopgaver på FFL18 (mia. kr.) 3,1 3,0 3,0
Anm.: Der er foretaget afrunderinger.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 23
af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 samt lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.
Lovforslaget om ændrede udgiftslofter for 2018-2020 skal ses i lyset af en række større politi-
ske aftaler om økonomiske reformer i 2017, de finanspolitiske målsætninger og sigtepunkter i
regeringens 2025-plan Vækst og Velstand 2025, samt politiske prioriteringer i forbindelse
med finanslovforslaget for 2018.
Korrektionerne af det statslige delloft for drift afspejler den samlede nettovirkning efter tilba-
geløb og adfærd af omprioriteringer mellem loftsbelagte udgiftsområder og ikke-loftsbelagte
områder (herunder indtægtssiden) som følge de af større politiske aftaler om økonomiske
reformer i 2017 samt politiske prioriteringer mv.
Med ændringsforslaget nedjusteres det statslige delloft for driftsudgifter med i alt 2.482 mio.
kr. i 2018 og opjusteres med 643 mio. kr. i 2019 og 1.053 mio. kr. i 2020. Det statslige delloft
for indkomstoverførsler opjusteres med i alt 88 mio. kr. i 2018, 273 mio. kr. i 2019 og 443
mio. kr. i 2020, svarende til den direkte virkning af tiltag under delloftet jf. tabel 2.
Tabel 2
Korrektion af udgiftslofter ved lovforslag om ændring af gældende udgiftslofter
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Statsligt delloft for driftsudgifter
Forslag til samlede korrektioner -2.432 643 1.053
Aftale om tryghed om boligbeskatning -100 -700 -1.100
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 15 25 35
Aftale om udvikling af Nordsøen -70 -245 -110
Justeret konsolideringssti -1.000 1.500 2.000
Ny finansiering af almene boliger 273 413 578
Reserve til JobReform 2 -500 0 0
Målrettet boligjobordning -180 -180 -180
Incitamentsmodel til kommunale skattelettelser -170 -170 170
Midlertidig nedjustering -700 0 0
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Forslag til samlede korrektioner 88 273 443
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 88 273 443
Anm.: Der er foretaget afrundinger.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
24
Korrektioner som følge af aftaler om økonomiske reformer
Regeringen har i 2017 indgået Aftale om tryghed om boligskatterne, Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet og Aftale om udvikling af Nordsøen. Aftalerne indebærer væsentlige diskre-
tionære ændringer af statens indtægter.
Med Aftale om tryghed om boligbeskatningen indføres et nyt boligbeskatningssystem, som
har væsentlig betydning for statens indtægter, særligt på længere sigt. Delloftet for driftsud-
gifter nedjusteres på den baggrund med 100 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 1.100 mio.
kr. i 2020 svarende til finansieringsbidraget fra det finanspolitiske råderum i aftalen.
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet indeholder en række initiativer, der har betydning for
de gældende udgiftslofter og for statens indtægter. Delloftet for driftsudgifter opjusteres på
baggrund af aftalen med 15 mio. kr. i 2018, 25 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020 svarende
til den afsatte pulje til fastholdelse af seniorer. Delloftet for indkomstoverførsler opjusteres
med 88 mio. kr. i 2018, 273 mio. kr. i 2019 og 443 mio. kr. i 2020.
Aftale om udviklingen af Nordsøen indeholder en række initiativer med betydning for de gæl-
dende udgiftslofter og for de statslige indtægter, herunder en forhøjelse af kulbrintefradraget
og saldoafskrivningssatsen med henblik på at lempe investeringsvilkårene ved produktion af
olie og gas i Nordsøen. Initiativerne finansieres af øgede indtægter som følge af en udbytte-
politik for Vækstfonden og Dansk Eksportkredit samt en udfasning af forskudsmomsordnin-
gen. Delloftet for driftsudgifter nedjusteres på den baggrund med 70 mio. kr. i 2018, 245 mio.
kr. i 2019 og 110 mio. kr. i 2020 svarende til nettovirkningen af initiativerne og finansierings-
elementerne i aftalen.
Korrektioner som følge af de finanspolitiske mål og sigtepunkter i
regeringens 2025-plan
Finanspolitikken vil i de kommende år blive tilrettelagt efter det operationelle mål, at der skal
være balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2025, jf. Vækst og velstand 2025.
Samtidig tilrettelægges finanspolitikken frem mod 2020 ud fra et sigtepunkt om et strukturelt
underskud på ca. 0,1 pct. af BNP.
Med henblik på at udgiftslofterne i perioden 2018-2020 understøtter de finanspolitiske mål-
sætninger og sigtepunkter i Vækst og Velstand 2025 nedjusteres det statslige delloft for
driftsudgifter med 1 mia. kr. i 2018, mens delloftet opjusteres med 1,5 mia. kr. i 2019 og 2
mia. kr. i 2020.
Korrektioner som følge af initiativer ifm. finanslovforslaget for 2018
En række initiativer ifm. regeringens forslag til finanslov for 2018 medfører omprioritering
mellem loftbelagte udgiftsområder og øvrige ikke-loftsbelagte områder (herunder indtægtssi-
den). Delloftet for driftsudgifter justeres med den samlede saldovirkning af disse ompriorite-
ringer.
I forbindelse med regeringens forslag til en omlægning af finansiering af almene boliger opju-
steres det statslige delloft for drift med saldovirkningen af omlægningen på 273 mio. kr. i
2018, 413 mio. kr. i 2019 og 518 mio. kr. i 2020.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 25
I forbindelse med regeringens forslag til videreførelse af en målrettet boligjobordning nedju-
steres delloftet for drift med saldovirkningen på 180 mio. kr. i 2018-2020.
På forslaget til finanslov for 2018 er der afsat en reserve på 500 mio. kr. i 2018 som bidrag til
finansiering af regeringens udspil til JobReform fase 2. Delloftet for driftsudgifter nedjusteres
på den baggrund med 500 mio. kr. i 2018.
I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2018 er det aftalt, at kommunerne
skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 og frem. Det statslige
delloft for driftsudgifter nedjusteres på den baggrund med 170 mio. kr. i hvert af årene 2018-
2020 svarende til saldovirkningen af skattenedsættelsen.
For at sikre at udgiftslofterne i 2018 understøtter målet om et underskud på den strukturelle
saldo på 0,3 pct. af BNP i 2018, er der endvidere foretaget en særskilt nedjustering af det
statslige delloft for driftsudgifter på 700 mio. kr. i 2018. Nedjusteringen skal blandt andet ses i
lyset af højere prioriterede udgifter til offentlige investeringer i 2018 samt forskellen mellem
virkningen på den strukturelle saldo og råderummet under det statslige delloft for drift af en
række dispositioner i forbindelse med finanslovforslaget for 2018.
1.3 Administrative korrektioner af udgiftslofter fra
2018-2020
Der er med finanslovforslaget for 2018 foretaget en række administrative korrektioner af
udgiftslofterne for 2018-2020 i medfør af budgetlovens § 8 og § 2, stk. 1 i hhv. lov om fast-
sættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsæt-
telse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættel-
se af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.
De samlede korrektioner fremgår af tabel 3 og uddybes i det følgende.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
26
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 1
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 1 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke om fastsættelse af statens
bloktilskud til kommuner og regioner mv. foretage en omfordeling mellem de gældende ud-
giftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på politiske ompriorite-
Tabel 3
Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL18
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Statsligt delloft for driftsudgifter
Korrektioner af delloft for driftsudgifter i alt 2.848 3.175 3.342
Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,
jf. budgetlovens § 8 stk. 1 -1.624 -1.624 -1.624
Korrektioner som følge af ændringer i de ledighedsrelaterede udgifter,
jf. budgetlovens § 8 stk. 2 -6 -19 -20
Korrektioner som følge af ændringer i skatteudgifter, jf. budgetlovens § 8 stk. 3 -170 -175 -156
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4 5.010 5.120 5.188
Korrektion vedr. omfordeling mellem statslige dellofter,
jf. lov om udgiftslofter § 2. -362 -126 -46
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Korrektioner af delloft for indkomstoverførsler i alt 5.363 4.989 4.804
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4 4.967 4.931 4.876
Korrektion vedr. omfordeling mellem statslige dellofter,jf. lov om udgiftslofter § 2. 396 58 -72
Kommunalt udgiftsloft
Korrektioner af det kommunale udgiftsloft i alt 4.265 4.265 4.265
Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,jf. budgetlovens
§ 8 stk. 1 845 845 845
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4 3.421 3.421 3.421
Regionalt delloft for sundhedsområdet
Korrektioner af det regionale delloft for sundhedsområdet i alt 2.182 2.182 2.182
Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,jf. budgetlovens
§ 8 stk. 1 779 779 779
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4 1.402 1.402 1.402
Regionalt delloft for udviklingsopgave
Korrektioner af regionalt delloft for udviklingsopgaver i alt 66 66 66
Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4 66 66 66
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 27
ringer, der ligger udover de i budgetlovens § 8 stk. 2-4 hjemlede justeringer begrundet i ny
lovgivning og justeringer af mere teknisk karakter.
I forbindelse med finanslovforslaget er der i henhold til Akt 116 af 22. juni 2017 (det kommu-
nale og regionale bloktilskudsaktstykke) sket en omprioritering fra det statslige delloft for
driftsudgifter til det kommunale udgiftsloft på i alt 845 mio. kr. årligt i 2018-2020, jf. tabel 4.
Det afspejler, at det kommunale udgiftsloft er løftet med 800 mio. kr. til prioritering af borger-
nær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig
pleje og omsorg for ældre borgere. Hertil kommer bl.a. midler til Kræftplan IV og National
demenshandlingsplan samt udløb af tilskud til virksomhedsrettede tilbud.
For det regionale område er der i henhold til bloktilskudsaktstykket sket en omprioritering fra
det statslige delloft for driftsudgifter på i alt 779 mio. kr. årligt i 2018-2020 til det regionale
delloft for sundhedsområdet, jf. tabel 4.
Det afspejler, at der med regionernes økonomiaftale for 2018 er aftalt et løft på 500 mio. kr. til
forsat kvalitetsudvikling af sundhedsvæsnet til gavn for patienterne samt medicin. Hertil
kommer udmøntning af allerede besluttet løft i 2018 på 279 mio. kr. til bl.a. kræftbehandling
og en national handlingsplan for demens.
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 2
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 2 kan Finansministeren administrativt foretage en forhøjel-
se eller reduktion af udgiftslofterne, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en
reduktion eller forøgelse af de ledighedsrelaterede udgifter.
I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er de gældende udgiftslofter korrigeret som
følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af maj 2017. Det
statslige delloft for driftsudgifter er nedjusteret svarende til de samlede mindreudgifter på det
ledighedsrelaterede område uden for loft, hvor der er taget højde for tilbageløb og adfærd, jf.
tabel 5.
Tabel 4
Ændring af udgiftslofter som følge af omprioriteringer mellem sektorer i kommune- og
regionsaftalen
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Det statslige delloft for driftsudgifter -1.624 -1.624 -1.624
Det kommunale udgiftsloft 845 845 845
Det regionale delloft for sundhedsområdet 779 779 779
Det regionale delloft for udviklingsopgaver - - -
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
28
Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af Aftale om et nyt dagpen-
gesystem for fremtidens arbejdsmarked er indbudgetteret på § 17.32.01, § 17.35.11 og §
17.19.33.
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 3
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 3 kan Finansministeren administrativt foretage en forhøjel-
se eller reduktion af udgiftslofterne, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en
reduktion eller forøgelse af skatteudgifter.
I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er de gældende udgiftslofter korrigeret svarende
til de direkte provenumæssige konsekvenser af Aftale om justering af aftalen om de fremtidi-
ge afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler af april 2017, jf. lov nr. 210 af 6. juni 2017 om
ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet
og forskellige andre love.
Udgiftslofterne er endvidere korrigeret svarende til de direkte provenumæssige konsekvenser
af den lovgivning, der forventes fremsat som følge af regeringens initiativer om skattefritagel-
se af selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og selvejende teatre, samt som følge af
regeringens initiativer om forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier
og forhøjelse af beløbsgrænsen for indbetaling til børneopsparing.
Det statslige delloft for drift nedjusteres svarende til forhøjelsen af skatteudgifterne som følge
af initiativerne, jf. tabel 6.
Tabel 5
Ændring af udgiftslofter sfa. ændringer på det ledighedsrelaterede område
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Aftale om et nyt dagpengesystem
Det statslige delloft for driftsudgifter -6 -19 -20
Det statslige delloft for indkomstoverførsler - - -
Udgifter uden for loft 6 19 20
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 29
Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 4
I henhold til budgetlovens § 8, stk. 4 kan finansministeren administrativt foretage en ændring i
de gældende udgiftslofter i det omfang det er begrundet i en ændret udgifts- og opgaveforde-
ling mellem stat, kommuner og regioner eller en ændring af den bindende statslige regulering
af kommuners og regioners økonomi (Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- og lønregule-
ringer eller lignende tekniske korrektioner.
Korrektioner som følge af ændret udgifts- og opgavefordeling mellem
sektorer
Der er på finanslovforslaget indarbejdet korrektioner af de gældende lofter som følge af æn-
dret opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner, jf. Akt 116 af 22. juni 2017 (det
kommunale og regionale bloktilskudsaktstykke). Korrektionerne omfatter udover de direkte
virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet også en række andre tekniske korrektioner af
udgiftslofterne med hjemmel i budgetlovens § 8, stk. 4, herunder korrektioner relateret til
udmøntning af Digitaliseringsstrategien, og virkninger af skæv DUT mv. som følge af variati-
oner i udgifterne mellem årene i forhold til loftskorrektionerne på forslag til finanslov for 2017.
Korrektionerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og skæv DUT mv. fremgår neden-
for, jf. tabel 7.
Det fremgår, at korrektionerne samlet set indebærer en nedjustering af det statslige delloft for
driftsudgifter på 78 mio. kr. årligt i 2018-2020 og en opjustering af det statslige delloft for
indkomstoverførsler på 22 mio. kr. årligt i 2018-2020. Det kommunale udgiftsloft er opjusteret
med 32 mio. kr. årligt i 2018-2020, mens det regionale delloft for sundhedsområdet er opju-
steret med 49 mio. kr. årligt i 2018-2020.
Tabel 6
Ændring af udgiftslofter sfa. ændringer i skatteudgifter
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Justering af aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og
brændselscellebiler
Det statslige delloft for driftsudgifter -85 -90 -70
Skattefritagelse af selvejende daginstitutioner og teatre
Det statslige delloft for driftsudgifter -25 -25 -25
Forhøjelse af grænse for skattefrie medarbejderaktier
Det statslige delloft for driftsudgifter -60 -60 -60
Forhøjelse af beløbsgrænse for børneopsparing
Det statslige delloft for driftsudgifter -1 -1 -2
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
30
En nærmere specifikation af sammenhængen mellem de foretagne korrektioner og de enkel-
te punkter i lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af bilag 1.
PL-regulering af udgiftslofter
Der er på finanslovforslaget foretaget en opregning af de gældende udgiftslofter til 2018-pl.
De afledte korrektioner fremgår nedenfor, jf. tabel 8.
Tabel 7
Samlede ændringer af udgiftslofter som følge af ændret opgavefordeling mellem sektorer mv.
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Staten
Delloft for driftsudgifter -78 -78 -78
LCP-korrektioner -153 -153 -153
Skæv DUT mv. kommuner 53 53 53
Skæv DUT mv. regioner 22 22 22
Delloft for indkomstoverførsler 22 22 22
LCP-korrektioner 22 22 22
Kommuner
Loft for serviceudgifter 32 32 32
LCP-korrektioner 85 85 85
Skæv DUT mv. -53 -53 -53
Regioner
Delloft for sundhedsområdet 49 49 49
LCP-korrektioner 71 71 71
Skæv DUT mv. -22 -22 -22
Delloft for udviklingsopgaver 0 0 0
LCP-korrektioner 0 0 0
Skæv DUT mv. 0 0 0
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 31
I opregningen er der korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger vedr. 2017. Opreg-
ningsfaktoren for de enkelte lofter fremgår af tabel 9.
Tabel 9
PL-regulering af udgiftslofter
Pct.
Statsligt delloft for driftsudgifter 2,34
Delloft for indkomstoverførsler 1,91
Kommunalt loft for serviceudgifter 1,4
Regionalt delloft for sundhedsområdet 1,2
Regionalt delloft for regional udvikling 2,2
En nærmere beskrivelse af forudsætningerne for pl-reguleringen fremgår af bilag 2.
Korrektioner i henhold til love om udgiftslofter § 2, stk. 1
I henhold til § 2, stk. 1 i hhv. lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2020 kan finansministeren administrativt foretage en omfordeling mellem de to
statslige dellofter, hvis dette er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter
mellem de to dellofter.
Der er foretaget omfordelinger mellem de to dellofter i forbindelse med Aftale om Bandepak-
ke III af marts 2017 samt Aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse (justeret) af januar
2017.
Der er endvidere foretaget omfordelinger mellem de to dellofter i forbindelse dimensionerin-
gen af de engelsksprogede uddannelser, i forbindelse med undtagelsen af visse indtægter i
beregningen af social pension, jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om medde-
lelse om ret til folkepension, opsat pension mv., i forbindelse med indførslen af en midlertidig
Tabel 8
Loftskorrektioner som følge af pl-opregning
Mio. kr., 2018-pl. 2018 2019 2020
Delloft for driftsudgifter 5.088 5.198 5.266
Delloft for indkomstoverførsler 4.945 4.909 4.853
Kommunalt loft for serviceudgifter 3.389 3.389 3.389
Regionalt delloft for sundhedsområdet 1.353 1.353 1.353
Regionalt delloft for regional udvikling 66 66 66
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
32
jobpræmie til langtidsledige, jf. lov nr. 287 af 29. marts om en midlertidig jobpræmie til lang-
tidsledige mv. samt i forbindelse med den lovgivning, der forventes fremsat som følge af
initiativerne i Retfærdighed for ofre.
Ændringerne i de gældende udgiftslofter som følge af omfordelingerne, hvor der er taget
højde for tilbageløb og adfærd, fremgår nedenfor, jf. tabel 10.
Tabel 10
Ændring af udgiftslofter sfa. omfordelinger mellem de statslige dellofter
Mio. kr., 2018-pl. 2018 2019 2020
Aftale om Bandepakke III
Det statslige delloft for driftsudgifter 1 10 27
Det statslige delloft for indkomstoverførsler -2 -15 -39
Dimensionering af engelsksprogede uddannelser
Det statslige delloft for driftsudgifter 20 30 30
Det statslige delloft for indkomstoverførsler -40 -60 -60
Retfærdighedspakke
Det statslige delloft for driftsudgifter -7 -7 -7
Det statslige delloft for indkomstoverførsler 7 7 7
Aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse (justeret)
Det statslige delloft for driftsudgifter -61 -75 -93
Det statslige delloft for indkomstoverførsler 10 12 14
Undtagelsen af visse indtægter i beregningen af social pension
Det statslige delloft for driftsudgifter -3 -3 -3
Det statslige delloft for indkomstoverførsler 6 6 6
Jobpræmie til langtidsledige
Det statslige delloft for driftsudgifter -313 -82 0
Det statslige delloft for indkomstoverførsler 415 108 0
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 33
Mindreudgifter under delloftet for indkomstoverførsler som følge af Aftale om Bandepakke III
er indbudgetteret på § 14.71.11, § 14.71.12, § 17.61.01 og på § 38.12.01.
Mindreudgifter under delloftet for indkomstoverførsler som følge af Aftale om begrænsning af
dobbeltuddannelse (justeret) er indbudgetteret på § 19.81.01.
Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af initiativer i Retfærdighed
for ofre er indbudgetteret på § 11.23.11.
Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af dimensionering af de
engelsksprogede uddannelser er indbudgetteret på § 19.81.01.
Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af undtagelsen af visse ind-
tægter i beregningen af social pension er indbudgetteret på § 17.64.01.
Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af indførslen af en midlertidig
jobpræmie til langtidsledige er indbudgetteret på § 17.46.63.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
34
Bilag 1a. Korrektioner som følge af LCP
Tabel 1 sammenfatter ændringerne af udgiftslofterne som følge af DUT (lov- og cirkulære-
program for 2016/2017). Som det fremgår af tabel 1 går korrektionerne som følge af DUT i
nul.
Tabel 1
Samlede ændringer af udgiftslofter som følge af ændret opgavefordeling mellem sektorer mv
Mio. kr., 2018-pl. 2018 2019 2020
Stat
Delloft for driftsudgifter -153 -153 -153
Delloft for indkomstoverførsler 22 22 22
Uden for loft - - -
Kommuner
Delloft for serviceudgifter 85 85 85
Uden for loft -25 -25 -25
Regioner
Regionalt delloft for sundhedsområdet 71 71 71
Regionalt delloft for regional udvikling - - -
Uden for loft - - -
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 35
Bilag 1b. Pris- og lønopregningen af udgiftslofterne
Pris- og lønopregningen af udgiftslofterne i forbindelse med finanslovforslaget for 2018 tager
afsæt i opregningen af de udgifter, der er omfattet af udgiftslofterne.
På det statslige område er delloftet for driftsudgifter og delloftet for indkomstoverførsler
således opregnet med afsæt i de loftbelagte udgifter på finansloven for 2017 korrigeret for
rammeændringerne i forbindelse med loftfastsættelsen, jf. oversigt over afgrænsning af de
statslige dellofter for hhv. driftsudgifter og indkomstoverførsler (tilgængeligt på www.fm.dk).
Forudsætningerne for pris- og lønudviklingen på det statslige område i forbindelse med fi-
nanslovforslaget for 2018 kan findes i forslagets afsnit ”Om Finanslovforslagets opbygning”
eller på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside
(www.modst.dk/OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks).
Det bemærkes, at lønskønnet angiver budgetvirkningen1
af de overenskomstmæssigt aftalte
lønstigninger mv. inklusive udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværnet2
samt
overhæng3
fra lønstigninger året før.
Det statslige lønskøn i 2017 og 2018 er baseret på de 3-årige overenskomstaftaler på det
offentlige område, som dækker perioden fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 (OK15). Det
statslige lønskøn for den resterende del af 2018 er baseret på beregningstekniske forudsæt-
1 Budgetvirkningen angiver årsvirkningen på de offentlige budgetter af en given lønstigning og følger dermed af
udmøntningstidspunktet for en lønstigning.
2 Det bemærkes, at reguleringsordningen, der udligner 80 pct. af forskellen mellem den statslige og den private
lønudvikling, videreføres i OK15-perioden, men suspenderes i 2015, således at der ikke sker en udmøntning i
2016. Privatlønsværnet sikrer, at hvis de statslige lønstigninger i den kommende overenskomstperiode er højere
end den private lønudvikling, vil den statslige lønstigning blive reguleret med 100 pct.
3 En generel lønstigning på 1 pct., som udmøntes pr. 1. april har en budgetvirkning på 0,75 pct. i det pågældende
år og en budgetvirkning på 0,25 pct. i overhæng det efterfølgende år.
Tabel 1
Loftkorrektioner som følge af pris- og lønopregning af de statslige udgiftslofter til 2018-priser samt
afsættelse af en satspulje
Mio. kr. 2018 2019 2020
Statsligt delloft for driftsudgifter 5.088 5.198 5.265
- heraf pris- og lønopregning 4.570 4.680 4.748
- heraf afsættelse af satspulje 518 518 518
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 4.945 4.909 4.853
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
36
ninger vedrørende bl.a. det private lønskøn og OK18-forliget. Det statslige lønskøn for 2017
er endeligt.
Opregningen af de statslige udgifter omfatter et nyt skøn for pris- og lønudviklingen i 2018
samt et revideret skøn for udviklingen i 2017. Den samlede pris- og lønopregning giver an-
ledning til loftkorrektioner som angivet i tabel 1 ovenfor.
De kommunale og regionale udgiftslofter opregnes på tilsvarende vis med det kommunale
prisindeks for serviceudgifter samt de regionale prisindeks for henholdsvis sundhedsudgifter
(ekskl. medicin) og regional udvikling.
Ligesom for de statslige udgiftslofter omfatter pris- og lønopregningen af de kommunale og
regionale udgiftslofter også både et skøn for pris- og lønudviklingen i 2018 og et revideret
skøn for 2017.
Forudsætningerne for de kommunale og regionale pris- og lønskøn, der anvendes til PL-
regulering af de kommunale og regionale udgiftslofter, fremgår nedenfor, jf. boks 1.
Boks 1
Opgørelsen af den kommunale og regionale pris- og lønudvikling
I forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger udarbejdes der fremadrettede skøn for PL-reguleringen
af de kommunale og regionale udgifter mv.
Den kommunale og regionale pris- og lønudvikling opgøres som en sammenvejning af underliggende
skøn for priser og løn, der vægtes sammen på baggrund af de artsfordelte udgifter i de seneste
kommunale og regionale regnskaber. Artsopdelingen er udformet med henblik på at belyse de
realøkonomiske og ressourcemæssige aspekter af aktiviteten. Artsopdelingen afspejler således
sammensætningen af de kommunale og regionale udgifter i relation til påvirkningen fra henholdsvis pris-
og lønudviklingen.
 Forudsætninger for prisskøn
Opgørelsen af prisudviklingen i den kommunale og regionale sektor er baseret på udviklingen i en
række underliggende prisindeks. Skønnene for de underliggende prisindeks i 2017 og 2018 tager af-
sæt i Økonomisk Redegørelse, maj 2017.
 Forudsætninger for lønskøn
Som for staten angiver lønskønnet budgetvirkningen af de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger,
puljemidler mv. inklusive udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværn samt overhæng fra
lønstigninger året før.
Det kommunale og regionale lønstigningsskøn for 2016 og 2017 er baseret på de 3-årige overens-
komstaftaler på de respektive områder, som dækker perioden fra 1. april 2015 til 31. marts 2018
(OK15). Det kommunale og regionale lønskøn for den resterende del af 2018 er baseret på bereg-
ningstekniske forudsætninger vedrørende bl.a. det private lønskøn og OK18-forliget.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 37
Skøn for pris- og lønudviklingen i 2018
Den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifterne fra 2017-2018 skønnes til
1,7 pct., jf. tabel 2.
For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2017-2018 skønnet til 2,4 pct., jf. tabel 4.
Tabel 2
Skøn for den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifter
(ekskl. overførsler) fra 2017 til 2018 (dekomponeret)
Indeks Vægt Sammenvejet
Priser 2,2 0,3 0,7
Løn 1,5 0,7 1,0
Samlet PL-indeks 1,7
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til
én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2017-2018 skønnes til 1,6 pct. ekskl. medi-
cintilskud, jf. tabel 3.
Tabel 3
Skøn for pris- og lønudvikling på sundhedsområdet (ekskl. medicintilskud) fra 2017 til 2018
(dekomponeret)
Indeks Vægt Sammenvejet
Priser (inkl. sygesikring) 1,4 0,5 0,7
Løn 1,7 0,5 0,9
Samlet PL-indeks 1,6
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til
én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
38
Reviderede skøn for pris- og lønudviklingen i 2017
Den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifterne fra 2016-2017 blev op-
rindeligt skønnet til 2,1 pct., jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2016 af juni 2016.
Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen vedrørende serviceudgifter fra 2016-2017 er
1,8 pct. Det er dermed 0,3 procentpoint lavere end det oprindelige skøn, jf. tabel 5.
Pris- og lønudvikling på sundhedsområdet fra 2016-2017 blev oprindeligt skønnet til 1,8 pct.
ekskl. medicintilskud, jf. Aftale om regionernes økonomi for 2017 af juni 2016.
Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2016-2017 er 1,5
pct. ekskl. medicintilskud. Det er dermed 0,3 procentpoint lavere end det oprindelige skøn, jf.
tabel 6.
Tabel 4
Skøn for pris- og lønudvikling vedrørende regional udvikling fra 2017 til 2018
(dekomponeret)
Indeks Vægt Sammenvejet
Priser 2,6 0,8 2,0
Løn 1,7 0,2 0,4
Samlet PL-indeks 2,4
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til
én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabel 5
Revideret skøn for den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifter (ekskl.
overførsler) fra 2016 til 2017 (dekomponeret)
Oprindeligt skøn Revideret skøn Ændring
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Priser 1,9 0,3 0,6 1,2 0,3 0,4
Løn 2,2 0,7 1,5 2,0 0,7 1,4
Samlet PL-indeks 2,1 1,8 -0,3
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til
én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 39
For regional udvikling blev pris- og lønudvikling fra 2016-2017 oprindeligt skønnet til 2,6 pct.,
jf. Aftale om regionernes økonomi for 2017 af juni 2016.
Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen vedrørende regional udvikling fra 2016-2017
er 2,4 pct. Det er dermed 0,2 procentpoint lavere end det oprindelige skøn, jf. tabel 7.
PL-reguleringen af de kommunale og regionale udgiftslofter
Eftersom skønnet for pris- og lønudviklingen for sundhed på det regionale område fastsættes
ekskl. medicintilskud, er det regionale delloft for sundhedsområdet korrigeret for skønnede
udgifter til medicintilskud på ca. 5,9 mia. kr. før pris- og lønopregningen.
For at få en samlet opregningsfaktor for det regionale delloft for sundhedsområdet er pris- og
lønskønnet for sundhed ekskl. medicintilskud vægtet i tabel 8. Vægten er beregnet som
andelen af udgifter til sundhed ekskl. medicintilskud af de samlede udgifter til sundhed.
Tabel 6
Revideret skøn for pris- og lønudvikling på sundhedsområdet (ekskl. medicintilskud) fra 2016 til
2017 (dekomponeret)
Oprindeligt skøn Revideret skøn Ændring
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Priser (inkl. sygesikring) 1,4 0,5 0,7 0,9 0,5 0,4
Løn 2,1 0,5 1,1 1,9 0,5 1,0
Samlet PL-indeks 1,8 1,5 -0,3
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til én deci-
mal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabel 7
Revideret skøn vedrørende regional udvikling fra 2016 til 2017 (dekomponeret)
Oprindeligt skøn Revideret skøn Ændring
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Indeks Vægt
Sammen-
vejet
Priser 2,8 0,8 2,1 2,5 0,8 1,9
Løn 2,1 0,2 0,5 1,9 0,2 0,5
Samlet PL-indeks 2,6 2,4 -0,2
Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til én deci-
mal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
40
Den samlede opregning af de kommunale og regionale udgiftslofter, der tager højde for revi-
derede skøn for pris- og lønudviklingen i 2017, fremgår af tabel 9.
Disse forudsætninger giver anledning til korrektioner af de kommunale og regionale udgifts-
lofter som angivet i tabel 10.
Tabel 8
Vægtning af skønnet for den regionale pris- og lønudvikling for sundhed ekskl. medicin
Skøn for sundhed
ekskl. medicintilskud
Vægt af sundhed
ekskl. medicintilskud
Sammenvejet
Pris- og lønudviklingen i 2018 1,6 0,95 1,5
Ændrede pris- og lønforudsætninger vedr. 2017 -0,3 0,95 -0,3
Tabel 9
Pris- og lønregulering af kommunale og regionale udgiftslofter
Ændrede pris- og lønforud-
sætninger vedr. 2017 (pct.)
Skøn 2017-2018 (pct.)
Samlet opregnings-
faktor (pct.)
Kommunalt loft for serviceudgifter -0,3 1,7 1,4
Regionalt delloft for sundhedsudgifter -0,3 1,5 1,2
Regionalt delloft for regional udvikling -0,2 2,4 2,2
Tabel 10
Loftkorrektioner som følge af pris- og lønopregning af de kommunale og regionale udgiftslofter
Mio. kr., 2018-pl 2018 2019 2020
Kommunalt udgiftsloft 3.389 3.389 3.389
Regionalt delloft for sundhedsudgifter 1.353 1.353 1.353
Regionalt delloft for udviklingsopgaver 66 66 66
Kapitel Fejl!
Ingen tekst
med den
anførte
typografi i
dokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 43
2.1 Statens indtægter
Af bilagstabel 2.1 fremgår de budgetteringsforudsætninger, der ligger til grund for de skønne-
de indtægter i 2017 og 2018. I forhold til vurderingen i maj er skønnet for realvæksten i BNP
opjusteret med 0,3 pct.-point i 2017. Væksten i privatforbruget i 2017 er opjusteret med 0,4
pct.-point.
I 2018 er skønnet for væksten i BNP opjusteret med 0,1 pct.-point, mens skønnet for væk-
sten i privatforbruget, ligesom i 2017, er opjusteret med 0,4 pct.-point.
Bilag 2. Indtægter og udgifter
Nyt kapitel
Bilagstabel 2.1
Budgetteringsforudsætninger 2017-2018
2017 2018
Maj August Ændr. Maj August Ændr.
BNP, realvækst i pct. 1,7 2,0 0,3 1,7 1,8 0,1
Privatforbrug, realvækst i pct. 2,0 2,4 0,4 2,0 2,4 0,4
Heraf bilkøb 5,4 6,6 1,2 4,0 4,0 0,0
Forbrugerpriser, vækst i pct. 1,3 1,1 -0,2 1,6 1,5 -0,1
Momsgrundlag, vækst i pct. 4,4 4,6 0,2 4,3 4,5 0,2
Timeløn for LO/DA-arbejder, vækst i pct. 2,5 2,5 0,0 2,8 2,8 0,0
Ledighed, 1.000 personer 85,2 87,4 2,2 83,7 86,2 2,5
Beskæftigelse, 1.000 personer 2.813 2.819 5,1 2.835 2.841 5,1
Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr. 1.136 1.136 0,6 1.177 1.184 6,8
Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbid-
rag, mia. kr. 1.196 1.200 3,3 1.239 1.243 4,1
Oliepris, kroner pr. tønde 373 339 -34,0 410 356 -53,6
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017
44
2.2 Statens udgifter
Der er ikke opgjort reviderede udgiftsskøn fordelt på udgiftskategorier for 2017, da skønnet
ligesom majvurderingen er baseret på ministeriernes udgiftsopfølgning 1.
Statens udgifter i 2018
Af bilagstabel 2.2 fremgår en detaljeret oversigt over de på finanslovforslaget for 2018 bud-
getterede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2018.
Bilagstabel 2.2
Statens driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet i 2018 (loftsbelagte)
FFL18
Mia. kr., årets priser
Undervisning og folkeoplysning 30,1
Videregående uddannelser, forskning mv. 30,0
Forsvaret, hjemmeværnet og beredskab 19,2
Moms- og BNI-bidrag til EU 18,3
Justitsområdet 17,0
Udviklingsbistand på Udenrigsministeriets område 12,7
Transportområdet, herunder veje, jernbaner og kollektiv trafik 7,9
Social- og indenrigsområdet, udlændinge og integration 5,7
Købsmomsreserve 8,2
Miljø, fødevarer, energi, forsyning og klima 6,6
Kulturområdet samt kirke 6,3
Skatteområdet 7,6
Tilskud til Grønland og Færøerne 4,5
Sundheds- og ældreområdet 4,3
Udenrigstjenesten, internationale organisationer mv. 2,6
Beskæftigelsesområdet 2,1
Erhvervs- og vækstområdet 1,3
Indsatser vedr. by, bolig og landdristrikter 0,3
Reserver på § 35 9,1
Resterende driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet 1,8
Udgifter under delloftet for driftsudgifter i alt 195,7
Udgiftslofter og statens finanser · August 2017 45
Af bilagstabel 2.3 fremgår en detaljeret oversigt over de på finanslovforslaget for 2018 bud-
getterede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2018.
Bilagstabel 2.3
Statens udgifter til indkomstoverførsler i 2017 (loftsbelagte)
FFL18
Mia. kr., årets priser
Folkepension 136,7
Tjenestemandspensioner 25,0
SU-stipendier 20,7
Førtidspension mv. 18,0
Børnefamilieydelse 14,8
Efterløn 11,4
Barselsdagpenge 11,4
Boligstøtte 10,5
Fleksjob og ledighedsydelse mv. 8,4
Sygedagpenge 4,7
Udlændinge- og integrationsområdet 2,5
Børnetilskud mv. 3,2
Ressourceforløbsydelse 1,3
Driftsudgifter ved aktivering 1,0
Befordring, godtgørelse og elevstøtte/skoleydelse mv. 0,8
Personlige tillæg og varmetillæg 0,8
Forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat funktionsevne 0,9
Seniorjob 0,5
Jobrotation 0,2
Overførsel fra den sociale pensionsfond -13,3
Resterende indkomstoverførsler under delloftet for indkomstoverførsler 2,6
Udgifter under delloftet for indkomstoverførsler i alt 262,0
fm.dk