L 214 - svar på spm. 31 om kommentar til yderligere materiale fra Solar Lightning Consultants ApS i forbindelse med foretræde den 17/8-17, fra energi- forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalget har i brev af 21. august 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 31 til L214, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 31
Ministeren bedes i forlængelse af spm. 29 kommentere det yderligere mate-
riale, Solar Lightning Consultants ApS har sendt til udvalget, jf. L 214 - bilag
11.
Svar
Solar Lightning Consultants ApS har fremsendt bilag 11 til udvalget med ma-
teriale udarbejdet af Solar Lightning Consultants ApS, Domus Arkitekter A/S
og Ingeniør Esbensen A/S. Materialet indeholder den såkaldte Helios strategi
for Landsbyggefondens innovationspulje. Det fremgår af det fremsendte ma-
teriale, at strategien skal understøtte mulighederne for at etablere solceller i
den almene sektor under hensyn til økonomi, klimapolitik, teknologi og det
sociale element i den almene sektor.
Jeg har antaget, at det fremsendte materiale primært skal ses som et ønske
om at kunne etablere solceller i den almene sektor.
Som det fremgår af svarene på spørgsmål 10 og 11 vil almene boligorgani-
sationer og udlejere statsstøtteretligt være at betragte som virksomheder.
Som det fremgår af svarene på spørgsmål 18, 19, 21 og 29 er det vurderet,
at det ikke er muligt at udarbejde en undtagelse for den almene sektor, her-
under boligorganisationer.
Det fremsendte materiale fra Solar Lightning Consultants ApS ændrer ikke
på de statsstøtteretlige muligheder, hvorfor jeg ikke har yderligere bemærk-
ninger end, hvad der allerede fremgår af tidligere svar.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
28. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 10, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 10
Lovforslaget karakteriserer VE-anlæg med effekt højere end 6 kW i
husholdninger som havende karakter af erhverv. Mener ministeren, at denne
karakteristik er dækkende, hvis solcelleanlægget dækker husstandens forbrug,
som kan være højt som følge af f.eks. varmeløsninger med varmepumper, og
anlægget ikke er opsat med henblik på en stor overproduktion med salg af el til
nettet?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Efter lovforslaget ophører muligheden for timebaseret afgiftsfritagelse for
egenproduceret VE-el for alle erhverv. Dette er begrundet i hensynet til EU’s
statsstøtteregler, hvor hovedreglen i forhold til afgifter er, at alle erhverv skal
pålægges de samme afgifter.
Opnår nogle virksomheder eller erhverv lempeligere afgifter, er det en selektiv
lempelse, som indebærer statsstøtte. Al statsstøtte skal være i
overensstemmelse med EU-reglerne.
I nogle husholdninger kan der være både privat og erhvervsmæssigt elforbrug,
fx i landbrug eller hos selvstændige, som driver liberalt erhverv hjemmefra –
såkaldt blandet bolig-erhverv. I en husholdning med blandet bolig-erhverv er
elforbruget typisk større end i en husholdning, hvor der alene er privat bolig.
Ved blandet bolig-erhverv vil der derfor som hovedregel være behov for et
større solcelleanlæg end i en ren privat bolig.
Hvis elforbruget fra et solcelleanlæg ved blandet bolig-erhverv skal opdeles i en
privat del på timeafregning og en erhvervsmæssig del uden timeafregning, vil
det være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2/2
husholdningen. En sådan opdeling er desuden meget vanskelig for
myndighederne at kontrollere.
I lovforslaget er der derfor valgt en afgrænsning på solcelleanlæg på højst 6 kW
som udtryk for, at et solcelleanlæg betragtes som tilhørende en privat
husholdning og dermed kan benytte de lempelige overgangsregler i form af
timebaseret afgiftsfritagelse frem til 2032. Det er en enkel og håndterbar
løsning, men det anerkendes, at der kan forekomme enkelte tilfælde, hvor
private solcelleanlæg er over 6 kW.
Formålet med, at afgiftsfritagelsen ikke skal gælde anlæg over 6 kW pr.
husholdning, er således at undgå en selektiv afgiftsfritagelse for
erhvervsmæssig forbrug ved blandet bolig-erhverv, der vil være problematisk
efter EU´s statsstøtteregler.
Grænsen på 6 kW er valgt, da de tidligere regler vedr. årsbaseret nettoafregning
alene gjaldt anlæg i ikke-erhvervsmæssig bebyggelse på højst 6 kW. Det er
altså en grænse, der indtil november 2012 gjaldt for private anlæg.
I lovforslaget er der lagt vægt på, om elforbrug fra VE-anlæg har karakter af
erhvervsmæssigt - eller ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. Der er ikke taget
hensyn til i hvilket omfang, der sælges el fra VE-anlægget til nettet. Det er
således ikke tillagt betydning, hvorvidt et anlæg er opsat med henblik på en stor
overproduktion med salg af el til nettet.
Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets bidrag til svaret på spørgsmål 11 af 1.
juni 2017.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 11
I høringsnotatet skriver Skatteministeriet: ”I forbindelse med lovforslaget er
mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg blevet undersøgt, men
henset til EU´s statsstøtteregler har der været begrænsede muligheder for
undtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg.” Der
anmodes om en nærmere forklaring på, hvad der menes med ”begrænsede
muligheder”, herunder i hvilket omfang ministeriet har vurderet brugen af de
minimis-reglerne?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, at statsstøtte er uforeneligt med det
indre marked. Bestemmelsen definerer statsstøtte som (i) enhver økonomisk
fordel, (ii) ydet ved hjælp af statsmidler (iii) til ”visse virksomheder eller visse
produktioner” (dvs. der er tale om selektiv støtte), som (iv) potentielt fordrejer
konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Både direkte tilskud og indirekte støtte i form af skatte- og afgiftsfritagelser kan
udgøre statsstøtte.
Enhver offentlig eller privat enhed, herunder almene boligforeninger, der udøver
økonomisk aktivitet – dvs. udbyder varer eller tjenesteydelser på et marked – er
en virksomhed i statsstøttereglernes forstand.
Det er vurderingen, at en afgiftsfritagelse, der alene omfatter virksomheder med
eksisterende VE-anlæg, vil indebære statsstøtte.
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2/2
Det er i relation til afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg vurderet, at det efter de gældende EU-regler ikke er
muligt at få godkendt en afgiftsfritagelse, der indebærer en forskelsbehandling
mellem eksisterende og nye VE-anlæg i erhverv.
Det er endvidere vurderingen, at det i forhold til en selektiv afgiftsfritagelse for
eksisterende anlæg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende reglerne i
de minimis-forordningen
1
.
De minimis-reglerne betyder grundlæggende, at en medlemsstat i alt kan tildele
en enkelt virksomhed op til 200.000 EUR i samlet de minimis-støtte over en
periode på tre regnskabsår (loftet)
2
.
Der er en række betingelser knyttet til anvendelse af de minimis-reglerne.
Støtteloftet på 200.000 EUR er angivet i direkte tilskud. Hvis støtten ydes i en
anden form, herunder som skattefritagelser, omregnes støttens værdi til dens
økonomiske markedsværdi (bruttosubventionsækvivalent). Støtten skal være
gennemsigtig, hvilket betyder, at den skal kunne beregnes på forhånd.
Ved hypotetiske afgiftsfritagelser frem til 2032 f.eks. for eksisterende
erhvervsanlæg er det ikke muligt at bruge de minimis-reglerne, da støtten ikke
vil være gennemsigtig.
Den manglende gennemsigtighed skyldes, at værdien af afgiftsfritagelsen beror
på bl.a. omfanget af det løbende afgiftsfrie elforbrug, som igen vil afhænge af
VE-anlæggets effekt og faktiske el-produktion. Disse strukturelle forhold omkring
en videreførelse af afgiftsfritagelse for eksisterende anlæg gør, at det ikke er
muligt på forhånd at fastslå støttens præcise værdi for de enkelte
støttemodtagere, hvilket er en betingelse for at benytte de minimis-reglerne.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
2
Loftet gælder på koncernniveau. For virksomheder beskæftiget med primær produktion af
landbrugsprodukter er støtteloftet dog 15.000 EUR, og for virksomheder i fiskerisektoren er loftet 30.000
EUR pr. virksomhed (Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i landbrugssektoren og Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i fiskeri- og akvakultursektoren).