L 214 - svar på spm. 19, om ministeren er enig i, at EU’s regler ikke kræver en præcis værdiansættelse som anført i svaret på spørgsmål 11, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. august 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 19 til L214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 19
I besvarelsen på spørgsmål 11 om EU’s ”de minimis”-regler afviser ministe-
ren at benytte disse ud fra den begrundelse, at det ikke er muligt eller hen-
sigtsmæssigt. Som særlig begrundelse anføres, at støtte (eller afgiftsfritagel-
se) skal være ”gennemsigtig”, hvilket efter ministerens tolkning betyder, at
der skal kunne beregnes en præcis værdi af afgiftsfritagelsen på forhånd,
hvilket er ”en betingelse for at benytte de minimis-reglerne”. I forordning nr.
1407/2013 af 18. december 2013 har EU nærmere beskrevet, hvorledes ”de
minimis”-reglerne kan anvendes, og begrebet ”gennemsigtighed” er belyst. I
artikel 4 heri er nærmere gennemgået, hvad der kan betragtes som ”gen-
nemsigtighed”, og ministeren bedes bekræfte, at den aktuelle sag om afgifts-
fritagelse er omfattet af punkt 7, som siger ”Støtte i form af andre instrumen-
ter betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis instrumentet indehol-
der en øvre grænse, der sikrer, at det relevante loft ikke overstiges.”
Dette tolker spørgeren således, at ministerens udlægning om, at der skal
kunne beregnes et præcist beløb på forhånd, ikke er gældende, men at det
blot skal sikres, at afgiftsfritagelsen ikke kan blive større end 200.000 € over
3 år – eller svarende til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Er ministeren enig i, at EU’s
regler ikke kræver en præcis værdiansættelse som anført i svaret på
spørgsmål 11?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det beklages, at svaret på spørgsmål 11 ikke indeholdt en omtale af reglen i
artikel 4, stk. 7, som spørgeren henviser til.
Ministeren
Dato
28. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Side 2/2
Det er korrekt, at støtte i form af en afgiftsfritagelse, som ikke giver mulighed
for en præcis forudgående beregning af støttens værdi, kan være omfattet af
de minimis-reglerne, hvis kravet i artikel 4, stk. 7, overholdes.
I den praktiske administrationen af en sådan ordning, vil det være vanskeligt
at kontrollere og håndhæve, at det relevante de minimis-støtteloft for de en-
kelte støttemodtagere ikke overskrides, når støtten, som i dette tilfælde, lø-
bende og automatisk tilskrives ejeren af solcelleanlægget efterhånden som
den timebaserede nettoafregningsregel med afgiftsfritagelse udnyttes.
Hertil kommer, at der er andre barrierer, som i forhold til den aktuelle sag gør
det problematisk eller uhensigtsmæssigt at anvende de minimis-reglerne
som grundlag for at yde støtte til ejere af eksisterende solcelleanlæg større
end 6 kW.
Det er f.eks. et krav, at den støtteydende myndighed – før der gives binden-
de tilsagn om en afgiftsfritagelse – kontrollerer, at støtten ikke fører til, at den
samlede offentlige de minimis-støtte, som hver enkelt støttemodtager har
modtaget inden for de seneste tre regnskabsår, overskrider det støtteloft, der
er relevant for den pågældende type af virksomhed. Med hensyn til forskelli-
ge de minimis-støttelofter henvises til svaret på spørgsmål 11.
Det er endvidere udgangspunktet, at de minimis-støtte ikke må dække de
samme udgifter, som støttemodtageren allerede har fået tilskud til efter an-
dre støtteordninger. De fleste ejere af eksisterende solcelleanlæg modtager
allerede statsstøtte i form af pristillæg, og det kan ikke udelukkes, at de mi-
nimis-støtte i form af timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse vil skul-
le betragtes som støtte til de samme udgifter, som pristillægget vedrører.
Endelig kan det oplyses, at de gældende de minimis-regler ophører den 31.
december 2020, hvilket betyder, at mulighederne for at yde de minimis-støtte
efter denne dato er uklare.
Under disse omstændigheder er det fortsat Skatteministeriets vurdering, at
det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at anvende de minimis-
reglerne som grundlag for etablering af en overgangsperiode med afgiftsfri-
tagelse for ejere af eksisterende solcelleanlæg større end 6 kW.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 11
I høringsnotatet skriver Skatteministeriet: ”I forbindelse med lovforslaget er
mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg blevet undersøgt, men
henset til EU´s statsstøtteregler har der været begrænsede muligheder for
undtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg.” Der
anmodes om en nærmere forklaring på, hvad der menes med ”begrænsede
muligheder”, herunder i hvilket omfang ministeriet har vurderet brugen af de
minimis-reglerne?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, at statsstøtte er uforeneligt med det
indre marked. Bestemmelsen definerer statsstøtte som (i) enhver økonomisk
fordel, (ii) ydet ved hjælp af statsmidler (iii) til ”visse virksomheder eller visse
produktioner” (dvs. der er tale om selektiv støtte), som (iv) potentielt fordrejer
konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Både direkte tilskud og indirekte støtte i form af skatte- og afgiftsfritagelser kan
udgøre statsstøtte.
Enhver offentlig eller privat enhed, herunder almene boligforeninger, der udøver
økonomisk aktivitet – dvs. udbyder varer eller tjenesteydelser på et marked – er
en virksomhed i statsstøttereglernes forstand.
Det er vurderingen, at en afgiftsfritagelse, der alene omfatter virksomheder med
eksisterende VE-anlæg, vil indebære statsstøtte.
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Side 2/2
Det er i relation til afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg vurderet, at det efter de gældende EU-regler ikke er
muligt at få godkendt en afgiftsfritagelse, der indebærer en forskelsbehandling
mellem eksisterende og nye VE-anlæg i erhverv.
Det er endvidere vurderingen, at det i forhold til en selektiv afgiftsfritagelse for
eksisterende anlæg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende reglerne i
de minimis-forordningen
1
.
De minimis-reglerne betyder grundlæggende, at en medlemsstat i alt kan tildele
en enkelt virksomhed op til 200.000 EUR i samlet de minimis-støtte over en
periode på tre regnskabsår (loftet)
2
.
Der er en række betingelser knyttet til anvendelse af de minimis-reglerne.
Støtteloftet på 200.000 EUR er angivet i direkte tilskud. Hvis støtten ydes i en
anden form, herunder som skattefritagelser, omregnes støttens værdi til dens
økonomiske markedsværdi (bruttosubventionsækvivalent). Støtten skal være
gennemsigtig, hvilket betyder, at den skal kunne beregnes på forhånd.
Ved hypotetiske afgiftsfritagelser frem til 2032 f.eks. for eksisterende
erhvervsanlæg er det ikke muligt at bruge de minimis-reglerne, da støtten ikke
vil være gennemsigtig.
Den manglende gennemsigtighed skyldes, at værdien af afgiftsfritagelsen beror
på bl.a. omfanget af det løbende afgiftsfrie elforbrug, som igen vil afhænge af
VE-anlæggets effekt og faktiske el-produktion. Disse strukturelle forhold omkring
en videreførelse af afgiftsfritagelse for eksisterende anlæg gør, at det ikke er
muligt på forhånd at fastslå støttens præcise værdi for de enkelte
støttemodtagere, hvilket er en betingelse for at benytte de minimis-reglerne.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
2
Loftet gælder på koncernniveau. For virksomheder beskæftiget med primær produktion af
landbrugsprodukter er støtteloftet dog 15.000 EUR, og for virksomheder i fiskerisektoren er loftet 30.000
EUR pr. virksomhed (Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i landbrugssektoren og Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i fiskeri- og akvakultursektoren).