L 214 - svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at EU-Kommissionen i en fransk sag har vurderet, at samhandlen ikke bliver påvirket, når eksempelvis afgiftsfritagelser er begrænset til små virksomheder, der udelukkende udøver aktiviteter på et lokalt marked, og som holder sig under de minimis-grænsen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
EFK L 214 - Svar på spm. 21.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/spm/21/svar/1421616/1783558.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. august 2017 stillet mig føl- gende spørgsmål 21 til L214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 21 Kan ministeren bekræfte, at EU-Kommissionen i en fransk sag har vurderet, at samhandlen ikke bliver påvirket, når eksempelvis afgiftsfritagelser er be- grænset til små virksomheder, der udelukkende udøver aktiviteter på et lokalt marked, og som holder sig under de-minimis-grænsen, og at denne sag kan sidestilles med solceller på f.eks. almene boliger, så længe anlægsstørrel- serne udløser afgiftsfritagelser, som holder sig under de-minimis-grænsen? Der henvises til rapporten om konkurrencebegrænsende erhvervsstøtte fra det tværministerielle udvalg om forbud mod konkurrencebegrænsende er- hvervsstøtte fra 2000. Svar Skatteministeriet har oplyst følgende: ”Det kan bekræftes, at Kommissionen, ifølge Skatteministeriets oplysninger, vurderede, at samhandlen ikke blev påvirket af den støtte, som den franske sag 1 handlede om, og at der også findes en række nyere eksempler på, at Kommissionen, på baggrund af konkrete vurderinger, har fundet, at støtte af lokal karakter ikke har påvirket samhandlen mellem medlemsstaterne. Det følger imidlertid af EU-Domstolens faste retspraksis, at der ”ikke findes en grænseværdi eller en procentsats, hvorunder samhandelen mellem med- lemsstater ikke vil blive påvirket, [og] den omstændighed, at en støtte er for- holdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beske- 1 Sag Zone Franche Corse/Pacte de relance pour la ville. Sagen er kort omtalt i rapporten om konkurrencebegrænsende erhvervsstøtte fra det tværministerielle udvalg om forbud mod konkurrencebegrænsende erhvervsstøtte fra 2000 og i Kommissionens XXVI Konkurrenceberetning fra 1996, side 79. Ministeren Dato 28. august 2017 J nr. 2017-372 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Side 2/2 den størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at den nævnte samhandel kan være påvirket”. 2 Det kan endvidere oplyses, at Kommissionen i 2014 i en afgørelse vedrø- rende støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg i Danmark 3 , konstaterede følgende: ”Solcelle- og VE-anlæg, der er støtteberettigede under denne ordning, vil modtage finansiel støtte fra den danske stat og dermed opnå en selektiv økonomisk fordel betalt af statsmidler. I betragtning af integrationen af det indre marked for elektricitet vil enhver statsstøtte til el- og gasproducenter kunne få indvirkning på samhandlen på tværs af grænserne og på konkur- rencen på gas- og elmarkederne.” På den baggrund kan det ikke bekræftes, at en afgiftsfritagelse, f.eks. for solceller på almene boliger i Danmark, kan sidestilles med den franske sag, som spørgeren henviser til. Endvidere kan det ikke bekræftes, at samhand- len mellem medlemsstaterne ikke vil kunne være påvirket, alene fordi afgifts- fritagelserne i praksis måtte være lavere end de minimis-loftet, hvis det ikke samtidig sikres, at samtlige krav i de gældende de minimis-regler overholdes i forbindelse med støttens tildeling.” Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt 2 Jf. bl.a. Domstolens dom af 24. juli 2003 i sagen sag C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg, præmis 81. 3 Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 i statsstøttesag SA.36204 2013/N – Danmark, punkt 28.