L 214 - svar på spm. 25, om muligheder for, at eksisterende solcelleanlæg, som havde udsigt til at blive omfattet af den virtuelle nettoafregning, fritages for lovforslagets krav om øjebliksafregning, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 214 - Svar på spm. 25.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/spm/25/svar/1421611/1783546.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. august 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 25 til L214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 25
Hvilke muligheder ser ministeren for, at eksisterende solcelleanlæg, som
havde udsigt til at blive omfattet af den virtuelle nettoafregning, fritages for
lovforslagets krav om øjebliksafregning?
Svar
I forhold til eksisterende anlæg må der sondres mellem erhvervsanlæg og et
anlæg ejet af en husholdning på under 6 kW. De anlæg, som ville kunne ha-
ve foretaget virtuel nettoafregning, må antages at være anlæg ejet af en virk-
somhed i statsstøtteretlig forstand, eksempelvis et anlæg ejet af en boligor-
ganisation.
Som det fremgår af svar på spørgsmål 10, skal der som udgangspunkt ske
en ligebehandling af alle erhverv under hensyn til EU’s statsstøtteregler.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 10, ses der således ikke at være
nogen model for, at eksisterende anlæg ejet af en virksomhed, der virtuelt
nettoafregner eller har mulighed herfor, vil kunne undtages.
Der er tidligere blevet undersøgt, hvorvidt en model med kvartersnettoafreg-
ning – dvs. at opgørelse af elafgift ville skulle foretages pr. kvarter - vil kunne
give eksisterende og fremtidige solcelleejere mulighed for at nettoafregne el-
afgiften på kvartersbasis – fremfor afvikles som i lovforslaget. Denne model
blev dog ikke afdækket til fulde, idet modellen ikke vurderes at have nogen
nævneværdig effekt på udbygningen med solceller.
Ministeren
Dato
28. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2/2
Der ses derfor ikke at være en mulighed for at undtage eksisterende solcel-
leanlæg, der har virtuel nettoafregning eller har mulighed herfor, fra kravet
om øjebliksafregning.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Bilag - EFK L 214 - Svar på spm. 10.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/spm/25/svar/1421611/1783547.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 10, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 10
Lovforslaget karakteriserer VE-anlæg med effekt højere end 6 kW i
husholdninger som havende karakter af erhverv. Mener ministeren, at denne
karakteristik er dækkende, hvis solcelleanlægget dækker husstandens forbrug,
som kan være højt som følge af f.eks. varmeløsninger med varmepumper, og
anlægget ikke er opsat med henblik på en stor overproduktion med salg af el til
nettet?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Efter lovforslaget ophører muligheden for timebaseret afgiftsfritagelse for
egenproduceret VE-el for alle erhverv. Dette er begrundet i hensynet til EU’s
statsstøtteregler, hvor hovedreglen i forhold til afgifter er, at alle erhverv skal
pålægges de samme afgifter.
Opnår nogle virksomheder eller erhverv lempeligere afgifter, er det en selektiv
lempelse, som indebærer statsstøtte. Al statsstøtte skal være i
overensstemmelse med EU-reglerne.
I nogle husholdninger kan der være både privat og erhvervsmæssigt elforbrug,
fx i landbrug eller hos selvstændige, som driver liberalt erhverv hjemmefra –
såkaldt blandet bolig-erhverv. I en husholdning med blandet bolig-erhverv er
elforbruget typisk større end i en husholdning, hvor der alene er privat bolig.
Ved blandet bolig-erhverv vil der derfor som hovedregel være behov for et
større solcelleanlæg end i en ren privat bolig.
Hvis elforbruget fra et solcelleanlæg ved blandet bolig-erhverv skal opdeles i en
privat del på timeafregning og en erhvervsmæssig del uden timeafregning, vil
det være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2/2
husholdningen. En sådan opdeling er desuden meget vanskelig for
myndighederne at kontrollere.
I lovforslaget er der derfor valgt en afgrænsning på solcelleanlæg på højst 6 kW
som udtryk for, at et solcelleanlæg betragtes som tilhørende en privat
husholdning og dermed kan benytte de lempelige overgangsregler i form af
timebaseret afgiftsfritagelse frem til 2032. Det er en enkel og håndterbar
løsning, men det anerkendes, at der kan forekomme enkelte tilfælde, hvor
private solcelleanlæg er over 6 kW.
Formålet med, at afgiftsfritagelsen ikke skal gælde anlæg over 6 kW pr.
husholdning, er således at undgå en selektiv afgiftsfritagelse for
erhvervsmæssig forbrug ved blandet bolig-erhverv, der vil være problematisk
efter EU´s statsstøtteregler.
Grænsen på 6 kW er valgt, da de tidligere regler vedr. årsbaseret nettoafregning
alene gjaldt anlæg i ikke-erhvervsmæssig bebyggelse på højst 6 kW. Det er
altså en grænse, der indtil november 2012 gjaldt for private anlæg.
I lovforslaget er der lagt vægt på, om elforbrug fra VE-anlæg har karakter af
erhvervsmæssigt - eller ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. Der er ikke taget
hensyn til i hvilket omfang, der sælges el fra VE-anlægget til nettet. Det er
således ikke tillagt betydning, hvorvidt et anlæg er opsat med henblik på en stor
overproduktion med salg af el til nettet.
Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets bidrag til svaret på spørgsmål 11 af 1.
juni 2017.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt