L 214 - svar på spm. 17, om ministeren var bekendt med Energinet.dk’s planer om at indføre nye regler for afregning af elektricitet fra solceller, da svaret på spørgsmål 3 blev oversendt, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
EFK L 214 - Svar på Spm. 17.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L214/spm/17/svar/1421610/1783544.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. august 2017 stillet mig følgende spørgsmål 17 til L 214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 17 I besvarelsen af spørgsmål 3 skriver ministeren, at ”eksisterende VE-anlæg i husholdning på højest 6 kW pr. husholdning, som er omfattet af den gæl- dende timebaserede afgiftsfritagelse, fortsat kunne omfattes heraf frem til og med november 2032. Endvidere videreføres overgangsordningen for anlæg på den årsbaserede nettoafregning” samt at Energinet.dk har oplyst, at der vil være ”ca. 87.000 anlæg, som forventes fortsat at kunne bevare deres årsbaserede eller timebaseret nettoafregning af elafgiften.” Dette svar er dateret den 29. juni 2017, men allerede to dage efter, den 1. juli 2017, skriver JyllandsPosten på forsiden, at ”Det statsejede Energinet er i færd med at indføre nye regler, som ad bagdøren skruer op for solcelleejer- nes elregning. Ifølge Energinet vil det for størstedelen af de 82.000 solcelle- ejere betyde årlige ekstraudgifter på 200-500 kr. Samlet tegner den årlige ekstraregning til at løbe op i 20-25 mio. kr.” Det fremgår af artiklen på forsi- den og tilhørende artikler side 10 og 11, at de nye regler, som der arbejdes på, betyder, at den årsbaserede eller timebaserede nettoafregning af elafgif- ten vil blive afskaffet, hvilket ikke stemmer overens med ministerens svar af- sendt 2 dage før. Ministeren bedes oplyse, om ministeren var bekendt med Energinet.dk’s planer, da svaret på spørgsmål 3 oversendes til Folketinget? Svar Artiklen i Jyllands Posten fra den 1. juli 2017 omhandler Energinet.dk’s an- meldelse til Energitilsynet af en model for individuel timeafregning af elfor- bruget hos den almindelige husholdningsforbruger og mindre erhvervsvirk- somhed. Denne afregningsmodel bliver kaldt flexafregning. Modellen vil komme både el-systemet og el-forbrugere til gavn, da den muliggør, at el- indkøbet hos forbrugeren kan afregnes til variable timepriser på baggrund af det individuelle el-forbrug, og derved kan el-forbrugere reducere deres elreg- ning ved at flytte forbruget fra dyre til billige timer. Ministeren Dato 28. august 2017 J nr. 2017-2823 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Side 2/2 Helt overordnet set ser jeg derfor flexafregning som en vigtig etape på vejen mod fremtidens fleksible energimarked. For solcelleejere med årsnettoafregning vil flexafregning medføre en ekstra- regning, ligesom det fremgår af artiklen. Jeg har derfor bedt mit ministerium om at undersøge alternative modeller for de årsnettoafregnede solcelleejere. Lovforslaget L214, hvor det foreslås at afvikle den timebaserede nettoafreg- ning med elafgiftsfritagelse, påvirker derimod ikke solcelleejere med årsnet- toafregning, men kun nye solcelleanlæg og visse eksisterende solcelleanlæg med timeafregning. Energinet.dk’s anmeldelse om flexafregning af el-indkøbet har således ingen sammenhæng med lovforslag L214. Da der er tale om regler for to forskellige områder, som berører forskellige personer, mener jeg ikke, at Energinet.dk’s anmeldelse af flexafregning af el- indkøbet er relevant for min besvarelse i forbindelse med lovforslag L214. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt