Svar på spm. nr. S 1443: Hvorfor er udkastet til forslag til databeskyttelsesloven ikke blevet sendt i høring hos de organisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, rettigheder m.m., og vil ministeren forlænge høringsfristen og sende udkastet i høring hos disse organisationer?

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1443, som medlem af Folke-
tinget Carolina Magdalene Maier (ALT) har stillet til justitsministeren den
23. august 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Anders Lotterup
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato: 28. august 2017
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Nanna Due Binø
Sagsnr.: 2017-0033-0915
Dok.: 2400555
2016-17
S 1443 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 1443 fra medlem af Folketinget Carolina Magdalene
Maier (ALT):
”Hvorfor er udkastet til forslag til databeskyttelsesloven ikke
blevet sendt i høring hos de organisationer, der beskæftiger sig
med børns vilkår, rettigheder m.m., og vil ministeren forlænge
høringsfristen og sende udkastet i høring hos disse organisatio-
ner?”
Svar:
Justitsministeriet sendte den 7. juli 2017 forslag til ny databeskyttelseslov,
der skal supplere databeskyttelsesforordningen, i høring. Databeskyttelses-
loven skal erstatte den gældende persondatalov. Høringsfristen udløb den
22. august 2017, og der har således været tale om en ekstraordinær lang
høringsperiode. Lovforslaget blev sendt i høring hos en lang række myn-
digheder og organisationer mv. – i alt ca. 120 plus samtlige kommuner,
regioner og byretter. Desuden er lovforslaget blevet gjort tilgængelig på
Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk), således at alle interesserede
har kunnet give deres bemærkninger til lovforslaget. Det bemærkes i den
forbindelse, at lovforslaget dækker samtlige livsområder med undtagelse
af de retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
Høringen over lovforslaget har trukket betydelig opmærksomhed hen over
sommeren, og Justitsministeriet har modtaget ca. 75 høringssvar, herunder
fra en række parter, der ikke stod opført på høringslisten. Ministeriet har
bl.a. modtaget høringssvar fra Red Barnet.
Der har således været tale om en åben høring, hvor alle myndigheder og
organisationer mv. har kunnet komme med forslag og overvejelser vedrø-
rende lovforslaget.
Databeskyttelsesforordningen indeholder regler for samtykke til børns
færden på internettet i forbindelse med informationssamfundstjenester
direkte til børn. Der gælder ikke sådanne regler i dag. EU-landene har mu-
lighed for ved lov at fastsætte en aldersgrænse på mellem 13 og 16 år for,
hvornår samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ikke er nødvendig.
Justitsministeriet har i lovforslaget, der er sendt i høring, lagt op til en al-
dersgrænse på 13 år. Som også anført i lovforslaget, har ministeriet herved
3
lagt vægt på, at børn i Danmark i høj grad er medievante. Adgang til in-
formation via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor sam-
fundsmæssig og social betydning for børn og unge. Aktiviteter i denne
sammenhæng er med til at skabe og fastholde kontakt med kammerater,
deltage i forskellige diskussionsfora, søge information til skolearbejde,
spille spil, se film og lytte til musik.
En høj aldersgrænse for, hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til be-
handling af personoplysninger kan føre til, at børn og unge udelukkes fra
informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke
vil give samtykke til behandling af personoplysninger. Denne uønskede
effekt må opvejes imod den integritetsbeskyttelse, som en høj aldersgræn-
se måtte give. Man kunne også forestille sig, at en høj aldersgrænse ville
medføre, at børn og unge ved brug af informationssamfundstjenester udgi-
ver sig for at være ældre, end de rent faktisk er. Der kan også peges på, at
børn og unge gennem databeskyttelsesforordningen og gennem lovforsla-
gets bestemmelser – uanset et krav om samtykke fra forældremyndigheds-
indehaverne – ydes en integritetsbeskyttelse.
Samlet set er det derfor Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør gælde
en høj aldersgrænse for børns samtykke i forbindelse med udbud af infor-
mationssamfundstjenester.
Justitsministeriet har derfor i forbindelse med høringen foreslået, at der
fastsættes den laveste aldersgrænse, som forordningen tillader.
Det bemærkes, at man også i Sverige og Norge på nuværende tidspunkt
påtænker at indføre en aldersgrænse på 13 år.
Endelig bemærkes, at den aldersgrænse, der fastsættes i Danmark, vil gæl-
de for dataansvarlige, der er etableret i Danmark, jf. lovforslagets § 4. Den
vil ikke gælde for tjenester fra andre EU-lande, der benyttes af unge i
Danmark.