GRU alm. del - svar på spm. 50 om at redegøre for den hjælp, der er ydet til Grønland fra dansk side i forlængelse af klippeskredet ved Karatfjorden i Vestgrønland, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 50)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
- Adressat: justitsministeren
Udkast til endelig besvarelse [DOK2391017].docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/GRU/spm/50/svar/1421432/1783177.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF). Søren Pape Poulsen / Anders Aagaard Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 28. august 2017 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Nikolaj Jagd Sørensen Sagsnr.: 2017-0032/09-0026 Dok.: 2391017 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil justitsministeren redegøre for den hjælp, der er ydet til Grønland fra dansk side i forlængelse af klippeskredet ved Ka- ratfjorden i Vestgrønland og vil justitsministeren oplyse, om der fremadrettet er behov for, at Danmark sender mere hjælp afsted til Grønland?” Svar: Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Den 17. juni 2017 kl. 22.00 grønlandsk tid (den 18. juni 2017 kl. 02.00 dansk tid) blev store dele af bygden Nuugaatsiaq i Grønland ramt af en minimum 6 meter høj bølge, hvorved flere bygninger, herunder skolen, elværket og sygeplejebygningen, blev skyllet i havet. Bygden var herefter uden strøm, varme og til dels uden kommunikation. På baggrund af hændelsen i Grønland aktiverede Rigspolitiet den nationale operative stab (NOST) i operationsberedskab med henblik på at kunne koordinere en samlet dansk assistance til Grønland. Der blev i den forbindelse afholdt to møder i NOST. Herudover blev en anmodning om politimæssig assistance til politimesteren i Grønland rekvireret gennem Rigspolitiets nati- onale situations- og operationscenter (NSIOC). De grønlandske myndigheder anmodede via den grønlandske beredskabsstab i alt om følgende assistance, der blev koordine- ret gennem NOST: 11 polititjenestemænd til understøttelse af stabsarbejdet i politiets kommandostation (KSN) og den grønlandske be- redskabsstab, som begge er beliggende i Nuuk. Transpor- ten af de pågældende polititjenestemænd til Grønland ske- te i et fly af typen C 130 (Herkules) fra forsvaret. C 130-flyet fra forsvaret blev efterfølgende anvendt til in- tern flyvning i Grønland til transport af forsyninger og personer. 3 psykologer fra Rigspolitiet til brug for debriefing. Kontakt til GEUS (de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) med henblik på at få udarbej- det en risikoanalyse i forhold til risikoen for yderligere klippeskred. 3 Den ønskede assistance blev ydet inden for 24 timer. Rigspolitiet er herudover bekendt med, at Arktisk Kommando i Grønland ydede, og fortsat yder, en stor assistance i forhold til hændelsen. NOST vil også fremover blive aktiveret, såfremt der måtte op- stå hændelser i Grønland, der forudsætter en koordineret ind- sats fra danske myndigheder til understøttelse af og assistance til de grønlandske myndigheder. Herudover vil en politimæssig assistance fra Danmark til Grønland til enhver tid kunne rekvireres gennem Rigspolitiets nationale situations- og Operationscenter (NSIOC), der er døgnbemandet.” Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udta- lelse fra Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende: ”Umiddelbart efter jordskredet indsatte Arktisk Kommando de i området til rådighed værende enheder til støtte for selvstyret og Grønlands Politi. De militære enheder omfattede inspekti- onsskibet Vædderen med én LYNX helikopter ombord samt inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen. Arktisk Kommando akti- verede også Air Greenlands S-61 SAR helikopter, som er om- fattet af Forsvarets beredskabskontrakt om SAR med Air Greenland. Vædderen, som var nærmest, indsatte som en del af første- håndsindsatsen LYNX helikopteren i katastrofeområdet. Heli- kopterens opgave var at skabe overblik over skaderne, eftersø- ge savnede samt identificere årsagen til katastrofen. S-61 heli- kopteren blev brugt til at transportere de første politifolk til området og bidrage til evakueringen af de ramte områder. Inspektionsskibet Vædderen samt inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen blev brugt som indsættelsesplatforme for politi og beredskabspersonale samt som platforme for de indsatte heli- koptere. De blev desuden anvendt som opsamlingsskibe for evakuerede beboere fra bygderne, samt til transport af en del af de evakuerede til Uummannaq. Forsvarets CL-604 Challenger fly blev indsat til rekognosce- ring af hændelsesområdet for at bidrage til vurdering af skader og analyse af risiko for yderligere klippeskred. Efterfølgende har Arktisk Kommando ligeledes anvendt Challenger flyet til afsøgning efter forskellige genstande i vandet, som kunne være til fare for havmiljøet eller sejladssikkerheden. 4 Politiet rekvirerede et af Forsvarets Hercules C-130 transport- fly til transport af betjente fra Danmark til aflastning af Grøn- lands Politi. Efterfølgende blev C-130 brugt til støtteopgaver, herunder bl.a. transport af Røde Kors nødhjælp og en delegati- on fra selvstyret til katastrofeområdet. Forsvarsministeriet støtter ydermere selvstyret i forbindelse med den endelige nedlukning, sikring og miljøoprydning i bygderne efter flodbølgen. I bygderne er flere bygninger i fare for at styrte sammen, mens andre bygninger er styrtet i vandet og udgør en fare for miljø og sejlads. Der er desuden risiko for udslip af brændstof og kemikalier. Arktisk Kommando har på den baggrund koordineret Forsvarets og Beredskabsstyrelsens assistance med Grønlands Selvstyre. I løbet af sommeren har Forsvaret bistået med indsamling af beboernes personlige ejendele fra bygderne. På nuværende tidspunkt har Beredskabsstyrelsen i regi af Arktisk Bered- skabsstyrke indsat ni beredskabsfolk, som støtter det kommu- nale beredskab med faglig ekspertise for at sikre, at bygderne nedlukkes miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ind- satsen sker sammen med Arktisk Kommandos enheder. Derudover støtter Beredskabsstyrelsen selvstyret i forhold til gennemførelse af en såkaldt Post Disaster Needs Assesment (PDNA), der kan danne grundlag for ansøgning om økonomisk assistance fra EU (Grønland er oversøisk territorium). Beredskabsindsatsen fortsætter i samarbejde med de grønland- ske myndigheder, så længe der er behov og ønske om det.” Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har oplyst følgende: ”GEUS har i forbindelse med tsunamikatastrofen haft en cen- tral rådgivningsrolle og ydet en ekstraordinær indsats i forhold til den grønlandske beredskabskommission, som har koordine- ret katastrofearbejdet. Det skyldtes en stor faglig viden om fle- re af de centrale emner baseret på bl.a. seismologiske data og geologiske kort samt indgående kendskab til metoder, teknolo- gi, klima og logistik i Grønland. Selvstyret har ønsket, at risi- koen for alvorlige fjeldskred undersøges nærmere og derfor har regeringen besluttet at afsætte 10 mio. kr. til undersøgelsen. GEUS vil lede arbejdet og inddrage nationale og internationale samarbejdspartnere.” Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelserne fra Rigspolitiet, For- svarsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.