Svar på spm. nr. S 1429: Mener ministeren, at DR har et medansvar for at varetage børns tarv, når de er på arbejde for kanalen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på §20 S 1429 om DRs varetagelse af børns tarv.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1429/svar/1420914/1782104.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 17/02595-2
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
23. august 2017
Folketingsmedlem Pernille Bendixen (DF) har den 15. august 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 1429, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at DR har et medansvar for at varetage børns tarv, når de er på
arbejde for kanalen?
Svar:
Det er ifølge radio- og fjernsynsloven bestyrelsen for DR, der er DRs øverste ledelse,
mens DRs generaldirektør har det daglige programansvar og varetager den daglige
administrative og økonomiske ledelse af DR. Det er således – inden for rammerne af
lovgivningen og DRs public service-forpligtelser, som fastsat i DRs public service-
kontrakt – op til DR at fastsætte de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed
såvel som at træffe programmæssige og forretningsmæssige dispositioner vedrørende
DRs indhold.
DR er i public service kontrakten forpligtet til ikke at sende programmer, som kan
skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling.
Af DRs egne etiske retningslinjer fremgår, at det særligt for medvirkende under 18 år
altid skal overvejes, om der er grund til at beskytte barnet eller den unge mod den
eksponering, det giver at medvirke. Endvidere fremgår, at når børn medvirker i tv-
programmer, kræver det helt særlig opmærksomhed for at undgå negative
konsekvenser for børnene – både på kort og på lang sigt. I bestilling af programmer, der
involverer sårbare børn, har redaktøren i DR Medier således et særligt ansvar for
vurdering af programmets væsentlighed i forhold til det enkelte barns medvirken.
Mette Bock
2016-17
S 1429 endeligt svar
Offentligt