Svar på spm. nr. S 1433: Mener ministeren på linje med ministerens kollega Søren Pind, at man skal gennemføre et »komplet stop for almene byggerier i byer med ghetto-områder«, hvilket vil omfatte kommunerne Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle, Aarhus, Horsens, Sønderborg, Odense, Svendborg, Slagelse, Holbæk, Roskilde, Køge, Greve, Høje Taastrup og København?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm S 1433.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1433/svar/1420890/1782073.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
23. august 2017
2017-4677
Folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) har den 17. august 2017 stillet mig følgen-
de spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1433:
Mener ministeren på linje med ministerens kollega Søren Pind, at man skal
gennemføre et »komplet stop for almene byggerier i byer med ghetto-
områder«, hvilket vil omfatte kommunerne Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle,
Aarhus, Horsens, Sønderborg, Odense, Svendborg, Slagelse, Holbæk, Roskilde,
Køge, Greve, Høje Taastrup og København?
Svar:
Jeg har ikke aktuelle planer om at indføre et totalt stop for byggeri af almene
boliger i kommuner med ghettoområder. Jeg er grundlæggende tilhænger af
det kommunale selvstyre, og af at kommunerne under normale omstændighe-
der har beslutningskompetencen i forhold til at iværksætte alment byggeri.
Men den beslutningskompetence giver også kommunerne et særligt ansvar for
at sikre, at fortidens fejlslagne boligpolitik ikke gentages.
Jeg er på den måde enig med uddannelses- og forskningsministeren, når han i
sin blog i Berlingske den 16. august skriver, at mere alment byggeri hverken
løser bandeproblemerne eller udfordringerne med udsatte boligområder. Jeg er
også enig i, at privat udlejning i højere grad skal være en del af svaret på
spørgsmålet om, hvordan vi bekæmper ghettoer. Det er ingen hemmelighed, at
jeg tror på, at mere marked og mindre regulering vil føre til et større boligud-
bud og hermed lavere priser og et mere dynamisk og mindre opdelt boligmar-
ked.
Så jeg synes, ligesom uddannelses- og forskningsministeren, at kommunerne
bør lære af fortidens fejlslagne offentligt iværksatte boligbyggeri og slå auto-
matpiloten fra i deres bestræbelser på løse ghettoproblemerne.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
2016-17
S 1433 endeligt svar
Offentligt