Materiale af 18/8-17 fra Solar Lightning Consultants ApS som opfølgning på foretræde for udvalget den 17/8-17

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt
1
Helios - Forklaring
Solenergi (solceller til strømproduktion), energi- og
CO2-besparelser er væsentlige omdrejningspunkter
for dette strategiprojekt som argumenterer for øget
indførelse af vedvarende energi, intelligent måling
og distribution, ændret brugeradfærd og bæredygtig
udvikling.
Den energi jorden årligt modtager fra solen, er ca.
15.000 gange større end verdens årlige energifor-
brug og ca. 10 gange større end energien i alle
kendte reserver af naturgas, kul og uran tilsammen.
Det anses for realistisk at man på verdensplan kan
udnytte den solenergimængde, der svarer til 50-200
gange det totale energibehov og solen vil skinne ca.
5 mia. år endnu.
Solorientering, lys og luft var væsentlige udgangs-
punker for at skabe sunde boliger i de tidlige alme-
ne bebyggelser under funktionalismen,.
Græske Helios ”sol” er solgud i den græske mytolo-
gi. Han kører om dagen hen over himlen i en vogn,
der bliver trukket af fire heste. Han er søn af tita-
nerne Hyperion og Thea og broder til Selene, Månen
og Eos Morgenrøden.
Derfor er Helios valgt som symbolsk inspirationstitel
Kilde: Wikipedia leksikon
Logo: Det sort - grønne logo beskriver sammen-
hæng og strategiproces mellem de fossile brænd-
stoffer og vedvarende energikilder.
Det sorte er olie og kul som forurener med CO2 ud-
ledning og bidrager til temperaturstigninger i atmo-
sfæren og derfor må udfases.
Det grønne er den vedvarende energi bestående af
sol, vind og biomasse mv. som må indfases så vi
når et fossilfrit og CO2 neutralt samfund, senest i år
2050, i pagt med naturen, Herimellem en gul stribe
som markerer solenergien.
2
Indholdsfortegnelse
1. Forord..........................................................................................................................5
2. Resume .......................................................................................................................6
3. Indledning.................................................................................................................14
3.1 Problemformulering og baggrund for strategi ........................................................14
3.2 Den almene sektor – Potentiale, energi- og miljømæssige udfordringer .................15
4 Klimapolitiske forudsætninger og drivkræfter ............................................................17
4.2 EU Kommissionens Klimaplan..................................................................................17
4.3 Danmarks klimaforpligtelser, regeringens mål og strategi ......................................18
4.3.1 Regeringens klimamål, nationalt .......................................................................... 18
4.3.2 Regeringens Energistrategi.................................................................................. 18
4.3.2 Klimakommissionens Rapport .............................................................................. 20
4.4 Drivhusgasemission / CO2 og kvotesystem for reduktion ........................................21
4.4.1 CO2-kvotesystemet ............................................................................................ 21
4.4.2 EU kommissionens CO2 måltal og konsekvens for Danmark ..................................... 23
4.4.3 Individuelle CO2-kvoter, Nationale systemer.......................................................... 24
4.4.4 Klima og energiforudsætninger i fremtiden............................................................ 25
4.4.5 Almene etageboligers energiforbrug og CO2-udledning nu og i fremtiden................... 25
4.5 Bygningsreglementets energifokus .........................................................................26
5 Økonomisk-finansielle forudsætninger og drivkræfter ...............................................29
5.1 Skatter og afgifter for boliger, biler og energiforbrug generelt ...............................29
5.1.1 Energiforbrug generelt........................................................................................ 29
5.1.2 Danske energipriser 2010 ................................................................................... 30
5.2 Økonomiske forudsætninger for den almene sektor ................................................33
5.2.1 Boligaftalen – 2010 samt tillæg 2011.................................................................... 33
5.2.2 Totaløkonomi..................................................................................................... 35
5.2.3 Byggeriets nøgletal ............................................................................................ 36
5.3 Finansielle forudsætninger og drivkræfter ..............................................................36
5.3.1 Den almene sektors finansieringsmodel ................................................................ 37
3
5.3.2 Grøn finansiering, ESCO, EPC og risiko ................................................................. 39
5.3.3 Garantiordning ved energibesparelser................................................................... 43
5.3.4 Et grønt pointsystem og finansiering – Udenlandsk inspiration ................................. 44
6 Vedvarende energi, teknologiske forudsætninger og drivkræfter i el-systemet..........47
6.1 Vedvarende energi og solkraft.................................................................................47
6.1.2 Kraftvarmeværker.............................................................................................. 49
6.1.3 Vindmøller ........................................................................................................ 50
6.1.4 Solenergi .......................................................................................................... 52
6.2 El-systemets smart-grid ..........................................................................................62
6.3 Intelligente El – målere, eks. typer, fjernaflæsning og fremtidige...........................65
6.4 Smart Homes – digitale hjem ..................................................................................67
6.5 El-biler.....................................................................................................................68
6.6 Delebiler..................................................................................................................71
7 Den Almene sektor - sociale forudsætninger og drivkræfter ......................................73
7.1 Boliger, Lovgivning og organisering ........................................................................73
7.1.1 Boligområdet i tal............................................................................................... 73
7.1.2 Lovgivning – Den almene sektor .......................................................................... 73
7.1.3 Organisering i den almene sektor......................................................................... 74
7.2 Boligsociale udfordringer, beboeradfærd og komfort ..............................................76
7.2.1 Behov for undersøgelse af bæredygtig adfærd og hverdagspraksisser....................... 76
7.2.2 Klima og beboerkomfort...................................................................................... 78
7.3 Helhedsplaner, arkitektoniske og byggetekniske udfordringer................................80
7.3.1 Nyt image........................................................................................................... 80
7.4. Beregningseksempel på Helios Modelbolig .............................................................82
7.4.1 Energiscenarier for en repræsentativ etagebolig..................................................... 82
7.4.2 CO2-scenarier for en repræsentativ etagebolig ....................................................... 85
8 Helios-strategien som rammemodel ...........................................................................86
8.1 Målgruppe, formål og afgrænsning ..........................................................................86
8.2 Helios-konceptets elementer...................................................................................86
4
8.2.1 Definition og helhedsorientering: ......................................................................... 88
8.2.3 Solceller til lokal el-produktion............................................................................. 88
8.2.4 Intelligente hoved- og bimålere koblet med nettomålerordning................................ 88
8.2.5 El-biler, batterier samt delebiler........................................................................... 89
8.2.6 Intelligente El-net / Smart Grid............................................................................ 89
8.2.7 Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem............................................................. 89
8.2.8 Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal og grønt pointsystem....................... 90
8.2.9 Grøn finansiering, energibesparelser / værdideling, effekt- og garantiordning............ 90
8.2.10 Grønt forsyningsselskab .................................................................................... 90
8.2.11 Organisation og mulige samarbejdspartnere ........................................................ 91
8.3 Helios-strategiens ”Grønne Mixerpult” – forslag om et nyt værktøj.............................. 91
9. Handlingsplan for realisering Helios-strategien.........................................................92
9.1 Fra udviklingsprojekt til ansøgning om konkret demonstrationsprojekt..................92
9.2 Fase 1 – Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering ..................................................92
9.2 Fase 2 – Projektopstart.......................................................................................... 93
9.3 Fase 3 – Etablering af demonstrationsprojekt ........................................................... 93
9.4 Fase 4 – Driftserfaringer .........................................................................................93
9.5 Fase 5 – Videnformidling og forretningsudvikling ...................................................94
11 Bilag .........................................................................................................................95
Indholdsfortegnelse over bilag ..................................................................................... 95
5
1. Forord
Denne strategirapport tager udgangspunkt i den almene boligsektors situation og stiller det
udfordrende spørgsmål: Kan sektoren via udnyttelse af solenergi udvikles til at blive én af de
mest bæredygtige boligformer og bidrage til et fossilfrit og CO2-neutralt samfund frem mod år
2050? Svaret er JA!
Sektoren analyseres op imod klimapolitiske, økonomiske og teknologiske forudsætninger og
rapportens fokus ligger på tre elementer: udredning, strategi og handlingsplan.
Arbejdet er udført med støtte fra Landsbyggefondens Innovationspulje.
Denne strategirapport udgør første fase af et projektforløb, som efterfølgende ønskes afprøvet
og dokumenteret i et pilotprojekt og herefter formidlet til den almene sektor.
Bevillingshaver og hovedansvarlig er Solar Lightning som Bygherrerådgiver og Fundraiser i
samarbejde med Domus Arkitekter A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.
Arbejdet er udført af en projektgruppe bestående af:
 Solar Lightning v/ Byggeøkonom & Arkitekt Martin Dietz
 Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S v/ Udviklingsdirektør, civilingeniør MBA Henrik Sø-
rensen & civilingeniørerne Peter Juhl Thorseng og Fredrik Emil Nors.
 Domus Arkitekter A/S v/ partner, arkitekt Claus Smed Søndergaard
 Arkitekt Per Henriksen har ydet indledende konsulentbidrag
Projektgruppen har undervejs konsulteret Gaia Solar A/S (Solceller) & Kamstrup A/S (El og
varme Målere), og har modtaget god sparring fra Casa v. Klaus Vogt-Nielsen vedr. projektets
rapportering.
6
2. Resume
I projekt Helios udredes de primære drivkræfter og forudsætninger, der påvirker den almene
sektors muligheder:
 Klimapolitiske
 Økonomiske-finansielle
 Teknologiske
 Den Almene sektor inkl. det sociale
Den almene sektor har grundlæggede et meget stort teknisk, økonomisk og socialt potentiale
for at kunne bidrage til klima og miljø og blive den mest bæredygtige boligform i Danmark,
med hensyn til Danmarks samlede reduktion af CO2-udledning, gennem lokal el-produktion via
solceller samt udnyttelse af intelligente elmålere, el-biler samt senere smart grid:
Den almene sektor har pt. 1 mio. beboere i 550.000 boliger, heraf 365.000 boliger i etage-
ejendomme, som rapporten fokuserer på ift. bæredygtighed og CO2. Den nuværende CO2-
udledning i almene etageboliger er knap 1 mio. tons CO2 pr. år fra energibehov til bygnings-
drift og elektriske apparater. For en investering mellem 36 og 53 mia. kr. i etageejendomme-
ne, vil det være muligt at realisere en CO2-reduktion med mellem 342.000 og 467.000 tons
årligt, svarende til en CO2-reduktion på mellem 35 % og 47 %.
Dette skal ses ift. det nuværende besparelsespotentiale i alle danske boliger, hvor der kan spa-
res ca. 3,5 mio. tons CO2 pr. år (52 %) på behovet for opvarmning og varmt brugsvand1
. Be-
tragtes energi og CO2- indsatsen som marginalinvestering (det beløb som ligger udover normal
vedligehold og renoveringsindsats) er beløbet dokumenteret til 19 - 29 mia.kr.
Disse tal skal ses i forhold til de politiske Boligaftaler i 2010 og 2011 indeholder at Landsbyg-
gefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes, således at det ekstraordinære løft på
i alt 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i 2011, at yderligere 3.000 mio. kr. fremrykkes i
alt fra årene 2013-2016, således at Landsbyggefondens samlede venteliste på 8 mia. kr. kan
udmøntes allerede i 2011.
Investeringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og i
perioden 2013-2016 1.890 mio. kr. årligt.
Realkredit- og banklån vil fortsat blive udamortiseret (typisk 30 årige lån der udløber), hvilket
vil muliggøre yderligere investeringsrammer til omfattende bæredygtig renovering fra 2017,
samt begrænset nybyggeri,i kommende poliske boligaftaler.
1
http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/danske-bygningers-energibehov-i-2050/507-mia-kroner-for-
at-energirenovere-til-br10-niveau
7
Figur 1. CO2-udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier.
De tre scenarier der beregnes (A, B og C) repræsenterer forskellige ambitionsniveauer for re-
novering af ejendommene på hhv. 52, 65 og 73 % i energiforbruget til rumopvarmning og
varmt vand, svarende til springene i energiklasserne i BR10.
Kombineres de direkte besparelser med indfasning af 100-600.000 el- biler, svarende til hver
5. husstand eller mere i den almene sektor benytter sig af en el-bil i stedet for benzin eller
diesel, vil der kunne skabes yderligere reduktion af CO2-udslippet, set pr. bolig i den almene
sektor.
For at kunne realisere dette vil en helhedsorientering af indsatsen være nødvendigt, illustreret
i nedenstående figur – Heliosstrategimodellen.
35 %
42 %
47 %
8
Figur 2. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel.
Klimapolitiske - Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler
 CO2-reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter
Økonomisk-finansielle
 Grøn finansiering og garantiordninger
 Totaløkonomi (anlæg og drift) og livcyklusanalyser, LCA
Teknologiske
 Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning
 Smart Grid og el-biler
 Grøn teknologi og værktøjer
Almene sektor
 Organisation, demokrati og adfærd
Til hvert af disse hovedområder er der i Heliosstrategien opstillet en række delpunkter, som
samlet set bidrager til realiseringen af potentialet:
Solceller til lokal el-produktion
De almene boligafdelingen må ses som decentrale kraftværker af el-produktion hvor ejerform,
afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer.
9
Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbage-
betalingstid på 10-14 år i Danmark. I anlæggets resterende 2/3 levetid spares og tjenes der
penge på grøn el-produktion!
Anlæggene orienteret mod syd/øst-syd og syd/vest med taghældning på 37-47 grader af-
hængig af om de lægges udenpå eller integreres i nyt tag. Solcelleleverandørerne garanterer
pt. 90% ydelsesgaranti i anlæggets første 10 leveår og efterfølgende 80% i den resterende
levetid af anlægget op til 25 år. Ydelsen garanteres ikke efter denne 25 års periode, men sol-
celleanlægget forventes at have en levetid på 30-40år (restlevetid/ scrap-periode på 5-15 år).
Anlæggets invertere der omformer solcelleenergien fra jævn til vekselstrøm skal skiftes hvert
5-10 år. De har en 5 årig garantiperiode fra producenten. Alm. vedligehold skal indgå i Drift-
og vedligeholdelsesplaner med et mindre beløb.
Hovedkonklusionen er derfor at et solcelleanlæg hovedsageligt afskrives som en 0-bon inden-
for de første 10 år, hvor der er 90 % garanti på effekt. Opgaven er at udføre dem teknisk, ar-
kitektonisk og finansielt/ skattemæssigt hensigtsmæssigt, ift. den konkrete boligafdeling.
Intelligente hoved, bimålere og nettomålerordning
Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen udstyres med en hoved-
måler og bimålere i lejlighederne. Dette i stedet for den nuværende tekniske løsning, hvor
hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningsselskabet. Fremover betales kun
hovedmålerafgift til forsyningsselskabet, man sparer den årlige afgift for hver bimåler. Derved
bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente/fjernaflæste elmålere i løbet af 4- 5
år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabiliteten af solcelleanlæg og
målerinvestering kan forbedres tilsvarende. Intelligente elmålere kan fjernaflæses og yderlige-
re reducere administrationsomkostningerne omkring afregning mv.
Solcelleanlægget og målere kombineres med netto-målerordningen, som muliggør køb og salg
over el-nettet.
Barriere:
Det individuelle valg lejerne pt. har omkring valg af elforsyning iht. lovgivningen kan være en
barriere for dette, og en udligning eller mulighed for at lave samlede beslutninger/aftaler for
hele ejendommen skal afklares.
El-biler, batterier samt delebiler
El- biler kan umiddelbart reducere miljø og CO2-belastningerne fra biltransport 50%, afhængig
af den opladningsform der vælges (prioritering af vindmølleel osv.).
Organisatorisk vil området givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. Better Place),
som også forsyner andre kundegrupper med løsninger. Det er vigtigt at tydeliggøre det incita-
ment der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative muligheder der vil
være for den almindelige borger og individuelle eller delebil-bilist i byerne, i den videre udvik-
ling af Helios-konceptet
Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vind-
energi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at
der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle hus-
holdninger, boligafdelingens fællesanlæg og opladning af elbiler. Opladning direkte af el-biler i
bebyggelsen, opladning på batterier og evt. forsyning af tankstation der også leverer el må
overvejes.
10
Intelligente El-net / Smart Grid
Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en to-vejs Demand Side Management,
hvor elnettet udfra udbud/efterspørgsel får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet
ud fra kriterier så som teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold
(CO2-belastning). Dette som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle VE-produktionsforhold
fra solcelleanlægget og fra øget indførelse af vindenergi fra 20 % til 50 af strømproduktionen.
Tilsvarende kan Smart Grid senere bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi
til de el-anvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. I det aktuelle tilfælde vil det
således kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsap-
parater (opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på
solceller, når denne har størst værdi i elnettet og for forbrugerne.
Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem
Forståelige incitamentssystemer for forbrugerne må udvikles for at der opnås den rette kombi-
nation af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med de for-
dele som lokal el-produktion vil give.
Boligafdelingen vil inden for en række definerede scenarier kunne serviceres og bidrage til at
beboerne får mulighed for at vælge mellem forskellige standard-pakker – alt afhængig af be-
boernes interesse, økonomi og prioritering ift. andre aktiviteter og investeringer i boligerne.
(som vi kender det fra TV kanaler og telefon pakker).
Et væsentligt aspekt er i den forbindelse hvorledes den enkelte families adfærd vil påvirke det
samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de nødvendige incitamenter til
at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og maksimere udnyttelsen af
vedvarende energi.
Det er nødvendigt at se på adfærdsændring i lyset af, at mennesker altid eksisterer i en relati-
on til sin omverden, og til andre og at beslutninger, og handlinger derfor altid er kontekst-
afhængige, relationelt betingede og hvordan dette viser sig i forhold til ændret bæredygtig
adfær og i ” hverdagspraksisser”.
Beboerne skal tage stilling til igangsætning af pilotprojekt via boligforeningens repræsentant-
skab og/eller den lokale generalforsamling i afdelingen. Rollerne mellem at forbruge el, ad-
færd/lejer og bygherre/grundejerinteresserer og kalkuleret risiko og garantiordning må tyde-
liggøres i forbindelse med et pilot- projekts incitamentsstruktur.
Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal, grønt pointsystem og finansiering
I Danmark vil byggeri i fremtiden bl.a. blive vurderet gennem certificering via en tilpasset
dansk udgave af DGNB-systemet, samt totaløkonomi, livscyklusanalyser og nøgletal-ordninger
De vurderingsformer og evalueringskriterier der anvendes i byggeriet kan vise sig væsentlig i
forbindelse med at få Helios-konceptets ”added values” synliggjort i hele den værdikæde og
snitflader konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne som udvikles i
disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB-certificering, grønt byggeri mv.) vil det være van-
skeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojek-
ter at projektet forholder sig til disse og synliggøre værdiskabelse og besparelser.
I realiseringen af strategi-pilotprojektet vil der derfor være en løbende dialog med de organisa-
tioner der står for disse ordninger, med henblik på at sikre at de elementer der er relevante i
Helios-strategien også vægtes entydigt og reelt i forhold til den værdi der tilføjes og de bespa-
relser der muliggøres, herunder ”høstning af lavthængende frugter”.
11
Et ambitiøst men muligt langsigtede udfald heraf kunne være, at beskatning af fast ejendom
gradvist bliver baseret på bygningers energi- og miljømæssige profil, hvor vurderingskriterier-
ne bør kunne indregne de miljøfordele et Helios-byggeri giver –De ”added values” relaterer sig
til de bygningsfysiske forhold og ligger udover de el-mæssige og her vil det nu besluttede
DGNB certificeringssystem samt livscyklusvurderinger og det grønne point- og finansieringssy-
stem fra Østrig/Tyskland inspirere Danmark Og kunne bidrage til den almene sektors værditil-
vækst og laveste totalomkostninger.
Grøn økonomistyring og Helios-strategiens ”Grønne Mixerpult” – nyt værktøj
Det er vigtigt at Helios konceptets pilotprojekt formuleres juridisk og snitflademæssigt, at den
økonomiske- finansielle model er så enkel og tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her
to principielt modsatrettede interesser: den kortsigtede for beboere som ikke er permanente
lejere i ejendomme og den langsigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til
samfundsmæssige interesser. Det er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses
samtidigt i den struktur der opbygges og afprøves konkret. I den videre bearbejdning af He-
liosstrategien vil der være behov for udviklingen af en operationel totaløkonomisk model, som
kan tilgodese dette og opbygges trinvis.
Ud over opbygning af den forretningsmæssige og organisatoriske ramme i Helios strategi an-
befaler projektgruppen, at der skabes en samlet økonomisk model som belyser konsekvenser
af realiseringen af Helios-projekter som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.
Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske
oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra
BOS-info og driftnøgletal. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økono-
misk/finansielle krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konse-
kvensen af et konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslut-
ninger om energirigtig og CO2-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.
”Mixerpulten”/ nyt It-program skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige
beregningsmodeller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og for-
ståelig måde til beboerdialog og afbalanceret løsning.
Værktøjet bør indeholde beregningsfunktion af relevante elementer som vises på klar og for-
ståelig måde, dels mulighed for tal, grafik og tekstelementer der understøtter argumentatio-
nen, formidlingen og dialog i mindre og større forsamlinger.
Realiseringen af et sådant værktøj vil ud over det anvendelsesmæssige aspekt over for kom-
mende demonstrationsprojekter også bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet ”mi-
xerpulten” udover pilotprojektets og beboernes sunde skepsis og spørgsmål, tvinge aktørerne
til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og incitamentsstrukturer i forret-
ningsmodellen, da de samtidig skal formuleres i et egentligt værktøj, som kan vægte og afba-
lancere løsning til konkret udførelse.
Grønt forsyningsselskab
Der foreslås etableret et Grønt Forsyningsselskab, som juridisk enhed, der binder boligselska-
bets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægsinvesteringer, administration, el-køb/
salg og CO2 kvotesalg sammen og ansøgning af PSO midler til vedvarende energianlæg, bør
undersøges yderligere. Selskabet kan være en nødvendighed for at binde de forskellige funkti-
oner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulig for
boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici og ansvarsforhold til gavn for
el-forbrugerne.
Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende ydelser, initiere udvik-
lingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organisation vil være meget
12
vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere med en kortere tids-
horisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab.
I udviklingen af Helios-modellen vil denne konstruktion næppe kunne initieres fra dag 1 – den
mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af enten sol-
celler og/eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første omgang.
Senere kan dette interessefelt udskilles/etableres som et selvstændigt selskab, som giver nog-
le yderligere muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for
rammerne af de nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt og tids-
perspektiv.
Organisation og mulige samarbejdspartnere
I den ideelle verden burde Heliosstrategien udvikles og organiseres gennem en samlet forret-
ningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der
samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være
 Stat, regional og kommunal myndighed
 Landsbyggefonden og resort-ministerier
 Forsynings- og energiselskaber
 Boligforeninger
 Almene boligafdelinger
 Virksomheder, producenter og leverandører
I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse, herunder den al-
mene sektor omkring en samlet strategimodel, før der foreligger mere konkrete praksiserfarin-
ger fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få interessenter. Ligesom der kan være forskellige
forudsætninger i eksisterende bygninger målt op imod den samfundsmæssige og fleksible
energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være basis for at kunne indkalde en bredere
kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede politiske, lovgivningsmæssige og økonomi-
ske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-strategiprojekter.
Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, kan tilbyde at
være drivende for udviklingen frem til realisering af første demonstrationsprojekter og udvikle
en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept.
I denne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som
minimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber,
solcelleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet.
Handlingsplan
For realisering af Helios-strategien foreslås i rapporten en handlingsplan i følgende trin:
 Udarbejdelse af ansøgning om demonstrationsprojekt
 Fase 1: Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering
I denne fase afdækkes detaljerne som listes i nærværende rapport, som grundlag for
beslutning om realisering af de næste faser. Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det
besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede for at fortsætte til fase 1,
og den endelige organisation af projektet, herunder etablering af følge- og styregruppe
besluttes ifm. valg af boligselskab/ afdeling.
 Fase 2: Projektopstart.
Denne fase domineres af indgåelse af bindende aftaler, opbygning af organisation samt
målrettet bearbejdning af alle identificerede barrierer.
Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning
13
om igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om kon-
ceptet har fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan
 Fase 3: Etablering af demonstrationsprojekt.
I fase tre kører den fysiske realisering af demonstrationsprojektet parallelt med alle ak-
tiviteter der vedrører beboer-involvering mv. I denne fase involveres desuden uvildige
forskningsinstitutioner til evaluering af forløb og generalisering af resultater. Fase 3 vil
ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende milepil som
markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af anlægget.
 Fase 4: Driftserfaringer
I denne fase opsamles driftserfaringer med fokus på teknisk, økonomisk, miljømæssig
og brugermæssige resultater.
 Fase 5: Videnformidling og forretningsudvikling
Fokus i denne fase er videnformidling til alle interessenter og ikke mindst vurderinger af
det samlede forløb med henblik på at kunne replikere projektets resultater.
14
3. Indledning
3.1 Problemformulering og baggrund for strategi
Mange lande verden over har tilsluttet sig målet om, at den globale temperatur ikke må stige
mere end 2 grader som følge af udledte klimagasser. Også den danske regering har tilsluttet
sig dette mål.
FN's klimapanel anslår, at skal den globale temperatur holdes under 2 grader, må atmosfæren
fremover højst tilføres 750 mia. ton CO2-ekstra i forhold til i dag, hvilket vil udløse en tempe-
raturstigning på yderligere 0,7 grader oveni de 1,3 grader, som udløses af de allerede udledte
klimagasser.
Den danske andel, som vi må udlede, er en samlet kvote på 634 mio. tons CO2. Det giver 110
tons CO2 til hver dansker. I dag bidrager hver dansker med 10,4 tons årligt, hvilket svarer til
at danskernes andel er brug op om 11 år.
Da op til 40% af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og
det samlede CO2-udslip fra danske boliger er på 11 millioner tons om året er her et væsentligt
fokusområde for identifikation af energibesparelser, som kan være med til bidrage til ovenstå-
ende målsætning.2
Den almene sektors situation og vort udgangspunkt er følgende: Renoverings- og byfortæt-
ningsbehovet er stort, de miljømæssige incitamenter beherskede, risikoen betragtelig og be-
boerne ønsker at blive præsenteret for tiltag hvor miljøforbedringer og energibesparelser står i
rimeligt forhold til de huslejestigninger investeringerne kan medføre. Der er med de seneste
almene boligaftaler afsat et milliardbeløb til renovering. Der er ikke i disse aftaler sket nogen
sammenkædning mellem renoveringstiltagene og potentialet for opnåelse af energibesparelser,
og det er netop dette spørgsmål, der er udgangspunkt for Helios-strategi.
Hvorledes kan fremtidige investeringer og renoveringer gen-
nemføres på en måde, der udnytter potentialet for energibe-
sparelser og reduktioner i CO2-udledninger i den almene
sektor?
Internationalt er det primære instrument for reduktion af CO2-udledning, at en del af samfun-
det er omfattet af kvoter for CO2—udledning, og at disse kvoter kan handles blandt de, der ud-
leder CO2. Den internationale finanskrise sænkede produktionen og CO2-kvoteprisen faldt til-
svarende pga. udbudsmængden og for mange kvoter i omløb. De forventede krav og juridisk
bindende internationale aftaler om max. temperaturer og CO2-reduktion på klimatopmødet
COP 15,16 og 17 er desværre ikke blevet vedtaget. EU har dog konkrete bindende redukti-
onsmål på 25 % og midler til at nå dem. Kyoto-protokollens krav om 21 % reduktion af CO2
som gennemsnit for 2008-2012 står dog stadig fast for Danmark.
Den Danske regering og den nedsatte Klimakommission har udstukket det mål, at Danmark
skal være fossilfrit samfund i år 20503
.
For at reducere omfanget af nærværende rapport er der foretaget en række afgrænsninger og
antagelser. I opstillingen af en strategi for den almene sektor tages udgangspunkt i sektorens
nuværende struktur og lovgrundlag, som relateres til principper i EU`s klima-, kvoteregulering
2
http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=765
3
www.klimakommissionen.dk
15
og energilovgivning grønne støtteordninger med incitamentsstrukturer, nationale mål og lov-
givning og kommende Smart grids landsdækkende el-net.
Helios strategi og elementer vil bidrage til at fremme følgende:
 En væsentlig reduktion af CO2-udledning og på sigt CO2-neutrale Byer, Boligområder og
boliger på vej mod et fossilfrit samfund.
 En forbyggende miljøindsats som sikrer, at Danmark ikke skal købe CO2-kvoter fra år
2012.
 Solcelle- og el-området kan blive CO2- og økonomisk bæredygtigt i kombination med
Grønne helhedsplaner for renovering, reduktion af varmetab, el-biler og intelligent må-
ling, distribution og benchmarking.
 En øget hjemmemarkedsefterspørgsel som grundlag for udvikling af grøn teknologi,
virksomhedsudvikling og beskæftigelse - et større volumen, produktionsomfang vil
gradvist sænke prisen.
 En besparelse på betaling af grønne afgifter/stigende energipriser set samlet ift. husle-
jeudgift.
 Nye finansielle modeller, økonomiske investeringer og garantiordninger med CO2-, el-,
miljø- og energibesparelser vil se dagens lys, kalkuleret risiko.
 At den almene sektor kan udvikle sig til at blive den mest bæredygtige måde at bo på.
Inspirationen & investeringerne vil fungere som katalysator for andre sektorer. Dette vil gavne
både jordens klima, dansk samfundsøkonomi, det almene lokale fællesskab og den enkelte
familie.
3.2 Den almene sektor – Potentiale, energi- og miljømæssige udfordringer
Rapporten tager udgangspunkt i Den almene sektor, forhold der eksisterer i dag, hvad der kan
forventes fremover og hvordan sektoren kan bidrage til en positiv udviklingsspiral for en bæ-
redygtig udvikling i Danmark.
Det handler om udnyttelse af alle de fordele, der ligger i en tæt bynær boligform, hvor sam-
menhæng til det resterende energisystem, udnyttelse af en stærk organisation for anlæg, drift
og vedligehold af boliger, realisering af energibesparelser og CO2 -reduktion hvor det menne-
skelige fællesskab integreres og udnyttes maksimalt i vekselvirkning mellem individ og kollek-
tiv på alle niveauer.
Behovet for massiv energi- og miljømæssig opgradering af den eksisterende bygningsmasse
fordrer i udpræget grad holistisk tænkning og planlægning.
I de senere år er der kommet langt større fokus på helhedsplanlægningen i forbindelse med de
omfattende renoverings- og omdannelsesprojekter som pågår i sektoren.
Helhedsplanerne initieres primært af Landsbyggefonden, Boligselskabernes og afdelingernes
organisationer, hvis styrke netop er at spænde mellem overblikket og boligpolitikken i den ene
ende og den enkelte afdelings netværk og enkelte ressourcestærke beboere og lokale ildsjæle i
den anden.
Denne sammenhæng mellem rumligt/socialt hierarki og By, kvarters, bebyggelses- og boligni-
veau, muliggør” helhedstænkning”, som er afgørende for fornuftige bæredygtige prioriteringer
og brug af vor natur.
Dermed kan den kollektive idé og fællesskabstanken i den almene sektor pludselig revitalise-
res! Det kræver dog en relancering af kollektivtanken, som tiltrækker nye tankesæt og nye
idéer om ”at bo godt” og dermed nyt input til at reformulere bebyggelses- og boligprincipper
med respekt for og inspiration fra familien og individet.
16
En stor del af landets almene bebyggelser har en bymæssig beliggenhed og arealintensiv tæt-
hed som er et overordentligt godt planmæssigt udgangspunkt. En god blanding af åbenhed og
solorientering - tilladende lys, luft og grønt i boliger og uderum - samtidig med at tætheden
muliggør kort afstande til et effektivt offentligt transportsystem samt social og funktionel inte-
gration og miljømæssig diversitet.
Sektorens volumen på 550.000 boliger, organisationsform, helhedsplanværktøjer der raffineres
og mulighed for benchmarking og ideudvikling på tværs af afdelinger vil kunne gives ny dyna-
mik.
Det kan ske gennem best practice eksempler, formidling af data over et kommende el/ IT-net
og med store investeringer i de kommende år. Når hidtidige realkreditlån udløber, betyder det
ikke tilsvarende huslejenedsættelser, da man via Landsbyggefonden, ”veksler” det til nye lån
for andre bl.a. renoveringsaktiviteter.
Set som etageejendomme vil den almene sektor kunne inspirere private ejer, andels- og ud-
lejningsejendomme som også er bymæssige/ arealintensive sammenlignet med de arealeks-
tensive villakvarterer.
17
4 Klimapolitiske forudsætninger og drivkræfter
4.2 EU Kommissionens Klimaplan
I marts 2011 vedtog EU-kommissionen en køreplan for, hvordan EU inden 2050 skal fremme
en bæredygtig udvikling og reducere CO2-udledningen med 80-95 %. En reduktion på 25 %
inden 2020 vurderes at være den mest omkostningseffektive vej til at nå målet med 80-95 %
CO2reduktion i 2050. 4
Dette køreplan er omsat i et roadmap og milepælescenario, hvilket betyder 40 % reduktion i år
2030 og 60 % i år 2040. Danmark og Storbritannien er indstillet på at opfylde reduktionsmål-
sætning om 30 % reduktion (ift. 1990 udgangspunktet) allerede i 2020 og denne målsætning
drøftes stadig med andre medlemslande.
Hvis der opnås en global klimaaftale, som medfører, at også andre udviklede lande forpligter
sig til at gøre en seriøs indsats, vil EU som helhed gå med til at formindske sin drivhusgasud-
ledning med 30 % i 2020. En væsentlig udfordring fremover bliver at opnå enighed om styr-
kelse af reduktionsmålsætningen i 2020 fra de hidtidige 20 % over 25 % til 30 %. Den danske
regering mener, at det vil være i EU's egen interesse at øge reduktionsmålet, selvom det ikke
hidtil er lykkedes at opnå en tilstrækkeligt ambitiøs international klimaaftale.
Baggrund:
Med virkning fra 2005 indførte EU et kvotehandelssystem, som er et af de vigtigste virkemidler
til at indfri Kyoto-forpligtelsen. Det Europæiske Råd vedtog i december 2008 den såkaldte kli-
ma- og energipakke, som udmønter målsætningen om en samlet reduktion af drivhusgasud-
ledningen i EU i 2020 på 20% under 1990-niveauet. Hermed forbedres måden EU's kvotehan-
delssystem fungerer på, hvor kvotemængden fra 2013 fastlægges på EU-niveau og kvotetilde-
lingen harmoniseres.
15 af EU`s medlemslande har, ifm. indgåelsen af Kyoto Protokollen, forpligtet sig til at reduce-
re drivhusgasudledningen .EU's vedtagne tiltag på klimaområdet sikrer en reduktion af driv-
husgasudledningen på 8 % i perioden 2008-12 og 20 % i 2020, (set ift. 1990 udgangspunkt) .
Desuden er der fastlagt reduktionsmål for medlemslandenes drivhusgasudledning i de ikke-
kvotebelagte sektorer i perioden 2013-20. Der er i reduktionsindsatsen fokus på biler, som er
en af de store syndere i CO2-regnskabet. For at mindske bilers udledning af CO2, har EU over
en årrække haft frivillige aftaler med bilfabrikanterne. I 2007 konkluderede EU-landene imid-
lertid, at de frivillige aftaler ikke havde haft tilstrækkelig effekt, og at det derfor var nødven-
digt med bindende krav til bilproducenterne. Dette selvom EU-Kommissionen mener, at vedva-
rende energikilder og energieffektivitet på lang sigt er de mest bæredygtige løsninger, når det
gælder om at reducere udledningen af drivhusgasser,5
4
http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/hedegaard/headlines/topics/docs/com_2011_112_en.pdf
5
http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/hedegaard/headlines/topics/docs/com_2011_112_en.pdf
18
4.3 Danmarks klimaforpligtelser, regeringens mål og strategi
4.3.1 Regeringens klimamål, nationalt
Regeringen har sat kurs mod at vi er CO2 -neutrale i 2050 med flg. mål6
:
 Uafhængighed af fossile brændsler
 Danmark yder sit til at bremse global opvarmning
 Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed
 Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse
4.3.2 Regeringens Energistrategi
Regeringens energipolitiske mål og status:
Regeringens mål er en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 pct. vedvarende
energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CO2-lagring (CCS).
Udveksling af energivarer med udlandet fortsættes og udbygges. For så vidt angår transport-
sektoren, er målet også fuld VE-forsyning, men det er i dag for tidligt at sige hvordan, da der
her og nu ikke findes teknisk og prismæssigt konkurrencedygtige alternativer. Regeringens
mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, er i sagens natur for-
bundet med usikkerheder og må derfor være fleksibelt.
Målet om fossil uafhængighed vil fremover være det overordnede og styrende for hele udvik-
lingen i energisektoren, men vil også bidrage til løsningen af tidligere fastsatte målsætninger
nævnt nedenfor:
 Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 pct. af energiforbruget og 10 pct. af energi-
forbruget i transportsektoren i 2020, jf. Danmarks forpligtelse under EU's VE-direktiv.
 Danmark skal være blandt de 3 lande med størst vækst i andelen af vedvarende energi
frem mod 2020, samt være blandt de 3 lande med højest energieffektivitet i 2020.
 Udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres med 20 pct. inden
2020, jf. Danmarks forpligtelser under EU's klima- og energipakke. Nationale virkemid-
ler skal udgøre kernen i indsatsen.
Regeringen har tilsluttet sig et EU-mål om en 80 – 95 pct. reduktion af drivhusgasudledninger-
ne som led i en samlet plan for reduktion af udledningerne i de udviklede lande i 2050.
Regeringen arbejder for en stramning af EU's reduktionsmål for 2020 fra 20 pct. Over 25 pct til
30 pct. set i forhold til drivhusgasudledningerne i 1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse,
konkurrenceevne og fair byrdefordeling.
Målet om fossil uafhængighed er meget ambitiøst, set i forhold til, at vedvarende energi i dag
udgør omkring 20 pct. af det endelige energiforbrug efter mere end 20 års omfattende energi-
politisk indsats jf. tabel 1. Der gøres opmærksom på, at energiforbruget i 2010 formentlig var
atypisk lavt pga. den økonomiske krise.
6
http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-
politik/regeringensklimaogenergipolitik/Energistrategi2050/Documents/Energistrategi%202050.pdf
19
De tre hovedspor i Energistrategi 2050.
Udover omkostningseffektivitet har Regeringen i Energistrategi 20507
lagt vægt på især føl-
gende tre hensyn:
 Statsfinansiel holdbarhed: Fordelingen af gevinster og omkostninger i forbindelse med
omlægningen må ikke belaste de offentlige finanser, Spor 1
 Fastholdelse af konkurrenceevne: Omstillingen skal tilrettelægges under hensyn til
dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Spor 2
 Udnyttelse af de internationale rammer: Danmark skal fortsat udnytte fordelene ved at
tage del i de internationale energimarkeder og ikke satse på selvforsyning. Spor 3
Følgende er uddraget fra energistrategien 2050`s 3 spor, da dette har relevans for Helios:
Spor 1
Effektivisering
 Målretning af energiselskabernes energibesparelsesindsats mod boliger og erhverv.
Spor 2
Vedvarende energi:
 Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale
ressourcer, herunder fjernvarme.
Effektivisering:
 Stramning af energikravene for nye bygniner i 2015 og 2020 for fremtidssikring af
nybyggeri. Fortsat indsats for stramning af EU krav til energieffektivitet for apparater,
produkter og eksisterende bygninger.
Intelligent energisystem:
 Udrulning af intelligente el-målere
 Strategi for udbredelse af Smart Grids
Transport:
 Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til el-biler
 Indsats for skærpede EU krav til bilers energieffektivitet og co2 udledning
 Indsats for EU harmonisering og standardisering af teknologi til el-biler
 Tværgående og internationalt: Undersøgelse af tilskuds- og afgiftsystemet
7
http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-
politik/regeringensklimaogenergipolitik/Energistrategi2050/Documents/Energistrategi%202050.pdf
20
 Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden.
 Indsats for en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler
 Indsats for forøgelse af EU drivhusgareduktinsmål i 2020 til 30 %
 Indsats for fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU.
Spor 3
 Styrket prioritering og sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima-
og energiområdet.
 Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier
 Fremme af etablering af større testmiljøer
 Partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutter om udvikling af clean tech
løsninger
 Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område
 Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder
Vurdering:
Ovennævnte tiltag har relvans for og vil fremme Helios strategi, det er dog
bemærkelsesværdigt at lokal el-produktion via solcelleenergi ikke er prioriteret højere.
4.3.2 Klimakommissionens Rapport
I det følgende gives et uddrag fra Klimakommissionens Rapport. 8
Klimakommissionen har 40 konkrete anbefalinger til, hvad der skal til i de kommende år for at
sikre, at Danmark kommer ind på et robust udviklingsspor frem mod uafhængigheden af olie, gas
og kul.
Blandt de centrale anbefalinger er ønsket om at give borgere og virksomheder en klar økonomisk
interesse i at understøtte omlægningen. Dermed vil markedet være med til at sikre, at de bedste
teknologiske løsninger bliver brugt.
Fremtidens grønne energisystem vil indeholde følgende mål og elementer :
 ”Vi vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse op med
halvt så meget energi som i dag og køre længere på den samme mængde energi.
 El bliver omdrejningspunktet for energisystemet. 40-70 pct. af energiforbruget skaldækkes af
el, mod 20 pct. i dag.
 Havvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne
skal dække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug.
8
http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-
politik/klimakommissionen/klimakommissionensrapport/Documents/groen%20energi%20DK%20screen%201sidet%2
0v2.pdf
21
 Energisystemet skal være intelligent. Med de mange vindmøller er det nødvendigt, at vi for-
bruger el mere fleksibelt end i dag. Intelligente elmålere, tidsstyret opladning af elbiler og
varmepumper i kombination med varmelagre er blot nogle af de teknologier, der skal til for at
vi kan udnytte vinden, når den blæser. Vi skal også udbygge vores elforbindelser til udlandet,
så vi kan eksportere og importere mere el, når der er rigelig og for lidt vind.
 Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren og som backup
for vindmøllerne.
 Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer
energien, og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen
levere energien til fjernvarmen.
 Biler skal i fremtiden køre på forskellige kombinationer af batterier og biobrændstoffer.”
Kommentar:
Klimakommissionens anbefalinger og strategielementer `peger samme vej` som denne rapport,
her betones dog den lokale produktion af el vha. solceller i højere grad qua sit fokus.
4.4 Drivhusgasemission / CO2 og kvotesystem for reduktion
Med udgangspunkt i en række internationale aftaler, herunder Kyoto protokollen, har EU valgt
at opdele CO2 håndtering mellem EU niveauet og det nationale niveau.
Et lands CO2-besparelser relaterer sig til en kvotebelagt sektor (EU-niveau) og den ikke kvote-
belagte sektor (nationalt niveau). Danmark har forpligtet sig til at reducere drivhusgasser i
2008-2012 med 21 % i forhold til 1990 niveau
Den kvotebelagte sektor omfatter især kraft/varmeværker.
Den ikke kvotebelagte sektor på nationalt plan omfatter boliger (ekskl. el- og fjernvarme),
samt biler og landbrug.
I det følgende gennemgås CO2- kvoter, hvordan de kategoriseres ifm. køb og salg samt mål for
reduktion heraf og scenarier for mulig fremtidig udvikling. Herefter gennemgås så den almene
sektors CO2-udledning
4.4.1 CO2-kvotesystemet
Den kvotebelagte sektor omhandler el- og varme-producenter (kraft/varmeværker). I EU er
der ca. 12.000 produktionsenheder, og disse enheder udleder ca. halvdelen af Europas samle-
de CO2-udledning. I Danmark er der ca. 380 produktionsenhederne og disse står for ca. halv-
delen af Danmarks CO2-udledning.
Energistyrelsen administrerer lov om CO2-kvoter og skriver følgende om CO2-kvoteordningen9
Formålet med den fælles EU-kvoteordning er at indfri EU’s forpligtelse under Kyotoprotokollen
billigst muligt. EU’s forpligtelse under den internationale Kyotoprotokol betyder, at medlems-
9
Energistyrelsens hjemmeside:
http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/co2kvoter/sider/co2kvoteforside.aspx
22
landene i gennemsnit i perioden 2008-12 skal udlede 8 % færre drivhusgasser end i 1990.
Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i forhold 1990.
Kvoteordningen skal give en del af denne reduktion.
Intentionen med kvoteordningen er, at man i EU politisk kan bestemme, hvor stor en udled-
ning må være år for år og udsteder kvoter svarende hertil Kvoterne uddeles eller sælges til de
kvotebelagte virksomheder og virksomhederne kan handle indbyrdes hermed. En virksomhed
som sparer energi eller et kraftværk som bruger mere vind vil få kvoter i overskud, som så
kan sælges til andre her mangler kvoter. Systemet skal fremme, at CO2-besparelser løbende
gennemføres, hvor de er billigst at gennemføre. Med stor efterspørgsel efter kvoter stiger han-
delsprisen hermed og co2-besparelserne vil øges, fordi det bliver for dyrt at købe kvoter i ste-
det.
Fakta om CO2-kvoter
 En CO2-kvote er en form for værdipapir til retten at udlede 1 ton CO2 i et år.
 Kvotevirksomheder skal "betale" for deres CO2-udledning med CO2-kvoter
 Virksomhederne kan finansiere konkrete reduktionsprojekter i andre lande og hermed
tjene nye kvoter, såkaldte CDM-kreditter eller JI-Kreditter.
 CO2-kvoterne eksisterer kun elektronisk i Kvoteregisteret
 CO2-kvoter kan købes og sælges i alle EU-lande uanset, hvor i EU, den er udstedt. Pri-
sen er bestemt af udbud og efterspørgsel.
Kvoteloven omfatter følgende typer af virksomheder:
 El- og varmeproducerende anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover
 Energiproducerende industrianlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover, dog ikke
energiproduktion fra affald
 Raffinaderier og koksværker
 Virksomheder indenfor produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrel-
se
 Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse
 Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse.
De omfattede virksomheder får for hver produktionsenhed:
 En tilladelse til at udlede CO2
 Evt. tildelte gratiskvoter.
CO2-kreditter fra JI- og CDM-projekter kan i vidt omfang indgå i kvoteordningen. Det betyder,
at man kan udvide kvotebeholdningen ved at investere i CO2-besparende projekter i visse an-
dre lande.
JI-kreditter (Joint Implementation-kreditter) er reduktioner fra konkrete projekter i lande,
der har en reduktionsforpligtelse for drivhusgasser i henhold til Kyotoprotokollen. F.eks. østeu-
ropæiske lande.
CDM-kreditter (Clean Development Mechanism-kreditter) er reduktioner fra konkrete projek-
ter i lande uden en reduktionsforpligtelse i Kyotoprotokollen – typisk u-lande.
Systemet er benævnt The European Union Emissions Trading Scheme, forkortet ETS.
23
Vurdering:
Kvotesystemet har dog lidt af, at der er blevet sat for mange kvoter i omløb, hvorved prisen
på kvoterne er blevet så lav, at der ikke er nogen motivation til at spare CO2.
4.4.2 EU kommissionens CO2 måltal og konsekvens for Danmark
I dag har medlemsstaterne forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 20%
i 2020, og tilsvarende øge andelen af vedvarende energi i EU's energiproduktion til 20%, samt
opnå en energieffektivisering på 20% i 2020. (20/20/20 målet)
I EU Kommissionens meddelelse "A Roadmap for moving to a competitive low carbon economy
in 2050 (COM(2011) 112/4)", viser der kan opnås omkostningseffektive indenlandske redukti-
oner af klimagasser på:
25% i 2020 (1% årlig reduktion frem mod 2020)
40% i 2030 (1,5% årlig reduktion frem mod 2030)
60% i 2040 (2% årlig reduktion frem mod 2050)
EU-Kommissionen har offentliggjort 2010-data for de europæiske landes udledninger inden for
EU’s CO2-kvoteordning, Udledningerne steg med 55 mio. ton eller 3 pct. i forhold til året før,
som udtryk for at EU’s økonomi vokser igen efter to kriseår. På den baggrund har Kommissio-
nen og miljø kommissær Connie Hedegaard fremlagt forslag om at reduktionsmålet øges til 25
pct.
Der er således temmelig langt fra en vækst alene i den kvotebelagte sektor på 3 pct. til et krav
om en årlig reduktion på 1 pct. Samtidig viser Det europæiske miljø agentur (EPA), indikatorer
meget klart at transportsektoren (i den ikke kvotebelagte sektor er det store problem)10
For EU som sådan er der specielt en transportvækst i de nye EU-lande (EU-12) men heller ikke
i de gamle (EU-15) er CO2-vækstkurven knækket.
I Det Økonomiske Råds energifremskrivninger11
, vises Danmarks forventede Energiforbrug og
drivhusgasudledning frem til 2050.
År/PJ 1990 2005 2020 2025
Endeligt energiforbrug 565 638 674 710
Husholdninger 166 188 198 203
Erhverv 235 261 250 261
Transport 163 188 227 246
Vedvarende energi 43 126 290 298
Drivhusgasudledning, (Mio. ton.) 69,1 63,6 50,1 53,9
Ikke-kvoteomfattet (Mio. ton.) 39,4 37,2 35,7 37,2
10
http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/transport-emissions-of-greenhouse-gases/transport-
emissions-of-greenhouse-gases-7
11
Det Økonomiske Råds energifremskrivninger, kap III marts 2009, Tabel III.2. http://www.dors.dk/sw6461.asp
24
Hvis reduktionsmål ikke nås, skal der købes udledningstilladelser, hvilket er det forslag det
Økonomiske råd stiller, idet det er det billigste på kort sigt. Dette løser imidlertid ikke proble-
met med den samlede udledning af drivhusgas i den ikke kvotebelagte sektor, som yderligere
forventes at vokse fra 35,7 til 37,2 mio. tons fra 2020 til 2025. Så problemet vokser og udgif-
ten kan øges dermed. Sådan som EU's klimaregime er bygget op, kan Danmark ikke kompen-
sere ved flere vindmølle parker fordi de ligger i den kvotebelagte sektor, og derfor ikke kan
indregnes som en reduktion i den ikke-kvotebelagte sektors udledning.
4.4.3 Individuelle CO2-kvoter, Nationale systemer
Man skelner mellem nationale og internationale systemer, her gennemgås kun de væsentlige
nationale systemer, med udgangspunkt i Engelske initiativer. Nedenstående liste viser de for-
skellige variationer af et nationalt system
 Tradable Energy Quotas (TEQs)
 Domestik Tradable Quotas (DTQs)
 Personal Carbon Alowances(PCAs)
 Tradable Peronal Pollution Allowances
 Rate all producct and services(RAPS)
 Ayres Scheme
 Sky Trust
”TEQs,DTQs og PCA ser de mest omtalte varianter der alle kendes under navnet PCT (Per-
sonal Carbon Trading) Det er primært PCT-systemerne der undersøges af regeringen I Eng-
land – det eneste land, hvor ideen om individuelle CO2 kvoter er blevet til mere end blot en
diskussion.
Disse systemer er nationale, da det vil være den enkelte nation som budgetterer rationerne
og tilvejebringer kvotemarkedet. En uafhængig institution vil stå for allokering af rationer-
ne, gennem eks. personregistre, samt håndhæve systemet. Borgerne vil få foræret en lige
mængde rationer. Disse vil i praksis fungere som en separat møntfod og vil, gennem det
almindelige banksystem, blive opbevaret i elektroniske bankkontoer, til hvilken borgerne få
udleveret et CO2-kort (pin-eller chip-kort). Handel med rationer indgå som et hovedele-
ment i alle PCT-systemer. De borgere som bruger mere end deres ration, vil kunne købe på
kvotemarkedet12
.
Kommentar:
Ingen af de oplistede systemer eksisterer udenfor tegnebrættet og der er praktiske problemer
behæftet med dem alle. Ift. Helios udviklingsstrategi vil de kunne overvejes ift. den intelligente
el-måler, CO2 kvotesystemet solcelleproduceret strøm og en evt. fremtidig grønt forsyningssel-
skab og Smart Grid.
Herigennem kan et personligt ansvar og CO2 neutral adfærd øges om end den individuelle
retssikkerhed bør sikres og systemet skal gøres operativt og ikke for administrationstungt.
12
Kilde. Det Økologisk Råd http://www.ecocouncil.dk/e-mail:info@ecocouncil.dk
25
4.4.4 Klima og energiforudsætninger i fremtiden
Ifølge Det internationale Energiagentur, IEA13
er hastigheden på den globale økonomis gen-
rejsning efter finanskrisen, nøglen til energiforudsigelser de næste mange år, men det vil pri-
mært være regeringernes svar på de 2 udfordringer klimaforandring og energiforsyningssik-
kerhed, som vil fastlægge energiens fremtid på den lange bane.
IEA anser ”De nye politikkers scenarie” for det centrale scenarie i år. Ifølge dette vil den sam-
lede efterspørgsel efter energi øges med 1, 2 % pr. år i gennemsnit. (36 % samlet vækst fra
år 2008 til 2035) Scenariet bygger på aftaler, landenes udmeldinger om CO2 reduktion og ud-
fasning af fossil brændstofsubsidiering.
De sidste 27 år har verden haft en gennemsnitlig vækst på 2 % pr. år. Energiressourcerne:
Olie, kul og gas samt A-kraft, vil være de primære energiressourcer frem mod år 2035. Ses
vedvarende energi under ét, (vand, vind, sol, geotermisk, biomasse og bølgeenergi) anslås
dette at stige fra 7% til 14 % i andel.
Mange af verdens forskere har dokumenteret at en temperaturstigning på 1,5-2 % vil være
det maximale set ud fra planetens samlede symptomer og risici. Hvis målet med temperatur-
stigning på max. 2 % skal holdes.
Kommentar
Ligeledes er Det væsentligt at finde en balance mellem CO2 reduktion, temperaturstigning på
max 2 grader og behovet for grøn udvikling og vækststigning. Helios er et redskab som kan
bidrage til at man på også på lokalt plan kan medvirke til at målet indfries:
 Energirenovering bidrager til reduktion af varmeforbruget.
 Solceller – lokal el produktionen
 Udnyttelsen af LED belysning og andre energieffektiviserings tiltag.
 Dele-el-biler drager til at tage toppen af transportsektorens emissioner og batterikapa-
citeten kan bruges som midlertidigt lager for strøm (bufferkapacitet).
I analysen af potentialet i den almene sektor, er flg. spørgsmål centralt: ”hvor store besparel-
ser/emissionsreduktioner kan sikres af den almene sektor i fremtiden?
4.4.5 Almene etageboligers energiforbrug og CO2-udledning nu og i fremtiden
Det samlede energiforbruget og CO2-udledninger for almene etageboliger i Danmark er over-
slagsmæssigt beregnet på grundlag af beregninger fra SBI. Beregningerne kan findes i Bilag
4.4.5 Almenboligers energiforbrug og CO2-udledning nu og i fremtiden.
Beregningerne viser at der ved investering på henholdsvis 36, 47 eller 53 mia.kr. spares hhv.
342, 412 eller 467 tusind tons CO2 på fordelt på i alt 365.000 almene etageboliger. Den ”rene”
varmebesparelsesinvestering bliver dog væsentligt lavere hvis man betragter investeringen
som marginalomkostning, nemlig hhv. 19, 26 eller 29 Mia. kr. og dermed bliver udgiften pr.
udledt tons CO2 lavere.
Den bedste varme og CO2-besparelsesøkonomi vil man få når varme og CO2-
reduktionsarbejderne udføres samtidig med øvrig renoverings og vedligeholdelsesindsatser,
eksempelvis som del af en helhedsplan.
13
Kilde: Internationale Energi Agentur: http://www.worldenergyoutlook.org/
26
Figur 3. CO2-udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier.
4.5 Bygningsreglementets energifokus
Bygningsreglementet (BR) har i Danmark udviklet sig med gentagende energimæssige stram-
ninger. For nye bygninger gælder at bygningens samlede behov for tilført energi til opvarm-
ning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (ikke i boliger) overholder energiram-
men. For elektricitet gælder at dette vægtes med en faktor 2,5 for at kunne sammenlignes
med varme.
Nye bygningers energiramme er gennem årene løbende blevet skærpet. Senest er energiram-
men for boliger skærpet med ca. 25 %. Tabel 1viser det gældende og det tidligere gældende
bygningsreglements krav (BR08 og BR10) til energirammen for boliger. A er det opvarmede
etageareal inkl. ydermure. Af tabellen ses, at kravet senest er skærpet, så standardkravet no-
genlunde svarer til det tidligere bygningsreglements Lavenergiklasse 2. Lavenergiklasse 1
(BR08) er yderligere skærpet og ventes at blive det gældende krav i år 2015.
Tabel 1. Energirammekrav for nye boliger ift. BR08 og BR10
Energiramme for boliger BR08 BR10
Standardkrav 70+(2200/A) kWh/m2
pr. år 52,5+(1650/A) kWh/m2
pr. år
Lavenergiklasse 2 50+(1600/A) kWh/m2
pr. år -
Lavenergiklasse 1 / Lavenergiklasse 2015 35+(1100/A) kWh/m2
pr. år 30+(1000/A) kWh/m2
pr. år
Udover strammere krav til bygningers energiramme er der krav til bygningsdeles mindste iso-
leringsevne. Figur 4 viser udviklingen i bygningsreglementernes krav til mindste isoleringsevne
for udvalgte bygningsdele.
35 %
42 %
47 %
27
Figur 4. Oversigt over bygningsreglementernes krav til maksimale U-værdier for udvalgte bygningsdele
Det årlige nybyggeri udgør kun ca. 1 % af den samlede bygningsmasse, og det er derfor aktu-
elt at fokusere på bygningsreglementets krav ift. renovering af eksisterende bygninger.
 De overordnede energimæssige ændringer fra BR08 til BR10 er ift. ombygning og reno-
vering følgende: Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre
renoveringer, udskiftningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal
overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele.
 På samme vis er der indført krav om, at der skal foretages efterisolering også ved min-
dre renoverings-, udskiftnings- og ombygningsarbejder, hvis efterisoleringsarbejdet i
det konkrete tilfælde er rentabelt.
 Ved udskiftning af vinduer stilles der nu krav til vinduers samlede energibalance, så der
tager højde for den energi, der kommer ind ad vinduet.
Bygningsreglementets kapitel 7.4 omhandler ”Ombygning og andre forandringer i bygningen
og udskiftning af kedler m.v.”. Herunder behandles følgende: ”Enkeltforanstaltninger ved om-
bygning, vedligeholdelse og udskiftning” samt ”Større ombygninger og andre energimæssige
forandringer”
Under ”Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning” gælder overord-
net at bygningsreglementets krav skal overholdes hvis renoveringen er rentabel. Hvis renove-
ring af enkeltforanstaltningen ikke er rentabel, skal der isoleres i det omfang der nu er renta-
belt.
Ved ombygning og udskiftning af enkeltforanstaltninger skal energiforbedringer gennemføres
uanset rentabilitet. Ved vedligehold, skal kun rentable energiforbedringer gennemføres. Krav
til isolering af klimaskærm og linjetab i henhold til BR10 kan findes i bilag på Erhvervs- og
Byggestyrelsen hjemmeside14
under ”Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse
og udskiftning”
14
http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id118/0/42
28
Under ”Større ombygninger og andre energimæssige forandringer” gælder at bygningsregle-
mentets krav skal overholdes hvis renoveringen er rentabel. Hvis renoveringen ikke er renta-
bel, skal der isoleres i det omfang der nu er rentabelt.
Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring (og samtidig medfører et væsentlig
større energiforbrug), er omfattet af kapitel 7.3 og skal gennemføres uanset om ændringerne
eventuelt ikke er rentable. Krav til isolering af klimaskærm og linjetab i henhold til BR10 kan
findes i under kapitlet: Større ombygninger og andre energimæssige forandringer.
Rentabilitet og beregningsformel
Et arbejde regnes ifølge bygningsreglementet for rentabelt hvis følgende er opfyldt:
(levetid x besparelse)/investering > 1,33.
Krav til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer kan findes i Bilag 4.5 Krav til isolering af
klimaskærm, linjetab og vinduer.
29
5 Økonomisk-finansielle forudsætninger og drivkræfter
5.1 Skatter og afgifter for boliger, biler og energiforbrug generelt
I dette afsnit gives et generelt overblik over el-og varmepriser i Danmark samt den generelle
energiomkostning på landsbasis med regeringens forventede tendens inden for energi og øko-
nomi.
5.1.1 Energiforbrug generelt
Hver husstand brugte ifølge Danmarks statistik15
, i 2009 i gennemsnit 27.000 kr. på opvarm-
ning, el, benzin og diesel, svarende til at hver dansker bruger ca. 1.000 kr. på energi om må-
neden. Udgiften til energi udgjorde 8 pct. af det samlede privatforbrug i 2009.
I alt brugte danske husholdninger i 2009 for 68,7 mia. kr. på energi. Afgifter og moms udgjor-
de over halvdelen (51 %) af husholdningernes samlede energiudgifter.
Ifølge regeringens energipolitik16
forventes, i nærmeste fremtid, en stigning i husholdningernes
energiudgifter. Klima og energiministeriet skriver følgende:
”I de kommende år vil der være et stigende pres på de fossile ressourcer. Hus-
holdningernes omkostninger til energi vil derfor øges som følge af de forventede
stigende globale energipriser. Udgifterne til energi kan reduceres ved et lavere
energiforbrug gennem energibesparelser og - effektiviseringer, og ved at konver-
tere væk fra anvendelsen af olie og naturgas til opvarmning.
Regeringen ønsker at øge energispareindsatsen og at fremme konverteringen væk
fra i første omgang olie og senere også naturgas. Det vil kræve investeringer for
husholdningerne, men det vil samtidig reducere varmeudgifterne efter konverte-
ringen og begrænse sårbarheden over for stigende energipriser.
Som energiforbrugere skal husholdninger bidrage til at finansiere omstillingen.
Udspillet betyder som udgangspunkt en lidt højere regning til varme og el. Dette
er en konsekvens af den nye forsyningssikkerhedsafgift på energi til opvarmning,
omkostninger til udbygning med vedvarende energi i elproduktion og en stigende
nettarif som følge af den forøgede besparelsesindsats.
Husholdningerne kan også vælge at reducere energiforbruget gennem energibe-
sparende tiltag som f.eks. nye vinduer og bedre isolerede vægge. Her vil hus-
holdningerne opnå en hjælpende hånd gennem energiselskabernes øgede energi-
spareindsats. Samlet set vil energieffektiviseringer være en gevinst for hushold-
ningerne, fordi omkostningerne til energirenovering vil være mindre end den re-
ducerede udgift til energi.”
I bilag 5.1.1 er regeringens beregninger fra ”Energistrategi 2050 / Fakta-ark 12 om Beskedne
virkninger for husholdningerne” vedlagt .
15
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR525.pdf
16
Energistrategi 2050 / Faktaark 12 om Beskedne virkninger for husholdningerne.
http://www.kemin.dk/Documents/Klima-%20og%20Energipolitik/Faktaark.pdf
30
5.1.2 Danske energipriser 2010
Husholdningernes energipriser er stærkt geografisk betinget og afhænger af hvilken energifor-
syning der benyttes. Størstedelen af landets almene boligforeninger er placeret i fjernvarme-
forsynet områder, hvorfor energiprisen for disse områder er særligt relevant.
5.1.2.1 Varmepris 2010
De nuværende fjernvarmepriser i Danmark varierer meget imellem de enkelte værker. Fjern-
varmeprisen er delt op i en fast og en forbrugsafhængig del. Energitilsynet17
offentliggør ca.
hvert halve år en varmeprisstatik, der sammenligner danske fjernvarmepriser.
Da fjernvarmeværkerne har forskellige måder at inddrive den faste varmepris på, angiver pris-
statistikken en årlig varmeudgift for en standard lejlighed og et standard enfamiliehus. Lejlig-
heden er på 75 m2
og har et forbrug på 15 MWh. Enfamiliehuset har et årligt varmebehov på
18,1 MWh og er 130 m2
. Priserne er inkl. moms.
Da varmeprisen består af et fast beløb og forbrugsafhængigt beløb, er det samlede beløb be-
regnet for hhv. lejlighed og hus. Derudover er den forbrugsafhængige pris specifikt angivet i
kr. pr. MWh. Den forbrugsafhængige pris svinger mellem 0,158 kr./kWh til 1,772 kr./kWh og
er i gennemsnit 0,616 kr./kWh (2011). Tabel 2 viser minimum, maksimum og gennemsnit for
456 fjernvarmeværker for hhv. 2010 og 2011.
Tabel 2. Prisstatistik for 456 fjernvarmeværker i Danmark
Prisstatistik for 456 fjernvarmeværker i Danmark
År 2010 2011
Pris kr. pr.
MWh
Standardlejlighed årligt forbrug 15
MWh
Pris kr. pr.
MWh
Standardlejlighed årligt forbrug
15 MWh
Minimum 158 5.079 192 5.563
Maksimum 1.772 31.865 1.772 31.865
Gennemsnit 611 12.795 616 12.868
Figur 5 viser Energitilsynets prisoversigt for 456 fjernvarmeværker i Danmark for en standard
lejlighed. Den gennemsnitlige varmepris for 2010 er for en standard lejlighed på 12.795 kr.
Den faste andel af varmeprisen er ligeledes angivet for hvert fjernvarmeværk.
Den faste del af varmeprisen udgør gennemsnitligt 24 % af den samlede varmepris svarende
til 3.578 kr. om året eller 48 kr./m2
/år.
17
http://energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/
31
Figur 5. Energitilsynets prisoversigt for fjernvarme i Danmark for standard lejlighed og standard enfamiliehus.
Ved beregninger af energibesparelser er det udelukkende den variable fjernvarmepris der ud-
gør det økonomiske forbrugsbestemte besparelsespotentiale (Varmebesparelser har ikke ind-
flydelse på den faste del af fjernvarmeudgiften).
5.1.2.2 Elpris 2010
Den forbrugeroplevede El-pris afhænger af mange faktorer. Overordnet består elprisen af 3
hovedbestanddele:
 Betaling til el-leverandør
 Betaling til netselskabet (el-distributution)
 Moms og afgifter
Betaling til el-leverandør fastsættes på nordpool og afhænger af udbud og efterspørgsel, efter
liberalisering af det danske el-marked (1. januar 2003). Det betyder, at Danmarks ca. 3 mio.
el-kunder i dag frit kan vælge, hvilken elleverandør, de vil købe deres strøm hos. Denne del af
el-prisen svinger meget og afhænger derfor af den valgte el-leverandør og eventuel aftale om
fastpris. Den udgør dog samlet kun ca. 25 % af udgiften
Betaling til netselskabet er den del af el-regningen der går til el-distributøren. En stor del af
betalingen til net-selskabet (for boliger) er i fast afgift i form af et abonnement og vil derfor
ikke udløse økonomisk gevinst ved energimæssige el-besparelser.
Tredje og sidste del af elregningen er moms og afgifter. Denne del indeholder bl.a. CO2-
afgifter, PSO-afgifter samt andre afgifter til staten. Afgiftslovgivningen indebærer p.t., at
moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne.
32
Den aktuelle el-pris i et givent område kan findes for landets el-leverandører på elpristav-
len.dk. Figur 6 viser et eksempel på sammensætningen af el-regningen for en lejlighed i Kø-
benhavn med et skønnet forbrug på 2.000 kWh/år.
Figur 6. eksempel på sammensætning af el-regningen for en lejlighed i København (fra elpristavlen.dk).
Energitilsynet følger og registrerer løbende el-priserne i Danmark. På deres hjemmeside kan
el-prisstatistikken frit hentes18
.
Ifølge energitilsynets dataindsamling var den gennemsnitlige el-pris for husholdninger, 2010,
på 200,25 øre/kWh. Fratrækkes de medregnede abonnementer (årligt forbrug på 4.000
kWh)var elprisen på 182,08 øre/kWh.
Tabel 3. Gennemsnitlig forbrugeroplevet el-pris for husholdninger, 2010, med og uden abonnementer.
Husholdninger (4.000 kWh/pr. år) Gennemsnit med
abonnement uden
abonnement
Fordeling med og
uden
abonnement
Elpris (forsyningspligt) 39,94 39,94 20% 22%
Abonnement 2,65 1%
Nettarif lokal 14,33 14,33 7% 8%
Abonnement (net) 15,52 8%
Reg. Transmission 0,88 0,88 0% 0%
Net- og systemtarif 6,23 6,23 3% 3%
PSO-tarif 8,55 8,55 4% 5%
Samlet elpris ex moms 88,10 69,93 44% 38%
Elafgift 61,30 61,30 31% 34%
Eldistributionsafgift 4,00 4,00 2% 2%
Elsparebidrag 0,60 0,60 0% 0%
CO2-afgift 6,20 6,20 3% 3%
Moms 40,05 40,05 20% 22%
Samlet elpris inkl. moms 200,25 182,08 100% 100%
18
http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/elektricitet/
Kilde: Dansk Energis totaltælling pr. 1. januar samt prisoplysninger fra 34 elselskaber på Elpristavlen
33
5.2 Økonomiske forudsætninger for den almene sektor
5.2.1 Boligaftalen – 2010 samt tillæg 2011
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om styrket indsats i ghettoområderne og anvendelsen af den almene boligsektors mid-
ler (November 2010). Se evt. Bilag 5.2.1 Sociale drivkræfter.
Fokus: Tiltag målrettet energioptimering og CO2-reduktion.
Generelt:
Aftalen er bygget op omkring en ny definition af ghetto-områder, samt intentionen om at re-
ducere ghettoantallet med minimum en fjerdedel inden 2016 samt en halvering i løbet af de
kommende 10 år.
Indsatsen udmøntes i følgende punkter:
 1 og 2 - omhandlende hhv. en videreførelse af investeringsrammen til renovering i de
udsatte boligområder samt en ekstraordinær ramme til samme for at få ventelisten af-
viklet. Der formuleres herunder ikke yderligere muligheder for energioptimering eller
andre CO2-reducerende tiltag end det tidligere mandat tillader, hvilket må betegnes
som afledte effekter af bygningsforbedringer i forbindelse med byggeskader, boligsam-
menlægninger, forbedring af tilgængelighed etc.
 3 og 4 - omhandlende særskilte puljer til hhv. nedrivninger og infrastrukturforbedringer
målrettet ghettoområderne.
 5 - 9 - omhandlende boligsocial indsats, nybyggeri, ny salgsordning og udlejningsregler
samt nybyggeri.
 10 – omhandlende udfordringsret, altså muligheden for at udfordre gældende regler,
der måtte stå i vejen for tiltag, der effektivt kan ændre eller forebygge de forhold, der
gør et boligområde udsat. Såfremt dette kan godtgøres, kan der søges dispensation hos
socialministeriet.
 11 - 13 – omhandlende husordensovertrædelser, definition af ghettoområder samt
ungdomsboliger
 14 – omhandlende energibesparelser og garantiordning med følgende formulering:
”Energiforbruget i bygninger skal nedbringes i de kommende år. I forbindelse med re-
novering af almene afdelinger gennemføres en række energibesparende arbejder. Ofte
betyder usikkerheden om energibesparelsens størrelse imidlertid, at lejerne stemmer
imod sådanne forbedringer.
På den baggrund er der enighed om ”at igangsætte en undersøgelse af, om der i forbindelse
med renoveringsstøtteordningen kan etableres en ordning, der inden for en årlig ramme giver
Landsbyggefonden mulighed for at yde en garanti for energibesparelser – uden at ordningen i
erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. Socialministeriet
gennemfører undersøgelsen i samarbejde med bl.a. den almene boligsektor, KL. og relevante
erhvervsorganisationer.”
Kommentar:
I denne formulering ligger umiddelbart, at der ikke indenfor Landsbyggefondens nuværende
mandat og indenfor denne aftales rækkevidde er mulighed for målrettet og specifikt at yde
støtte til energibesparende eller andre CO2-reducerende tiltag.
34
I praksis er situationen imidlertid som nævnt, at en stor del af renoveringssagerne i og med, at
de er ret omfattende, alligevel kommer til at indeholde energibesparende foranstaltninger som
mere eller mindre afledte arbejder – eksempelvis efterisolering i forbindelse med nye vinduer
og ny klimaskærm – udskiftning af installationer i forbindelse med boligændringer eller sam-
menligninger ligesom mangelfuld isolering ofte på anden vis er årsagen til byggeskader og at
der derfor efterisoleres som en byggeskadesag.
Praksis omkring udarbejdelse af helhedsplaner som en forudsætning for større renoveringssa-
ger medfører endvidere ofte bygningsmæssige tilføjelser og udvidelser (eksempelvis tagboliger
eller andre former for bebyggelsesmæssige fortætninger) og her ”trækker” Bygningsreglemen-
tets krav til nybyggeri naturligvis implicit niveauet for tilstødende ombygningsarbejder op.
I princippet bør bygningsreglementets krav (på energisiden) jo være gældende for langt de
fleste renoveringsprojekter i og med at 25 % kriteriet ofte træder i kraft. I praksis gør rentabi-
litetskriteriet (som jo umiddelbart forekommer fornuftigt) det imidlertid muligt at fravige nuti-
dig standard i stort set alle sager.
Med andre ord indarbejdes energirigtige tiltag altså i et væsentligt omfang i forbindelse med
udmøntning af Landsbyggefondens renoveringsstøtteordninger.
Det er imidlertid, som afledte arbejder, i bedste fald som ajourføring til gældende standard –
ofte lidt under – og dermed bringes emnet med det hidtidige lovgivningsmæssige mandat
sjældent op på et proaktivt niveau, som for alvor kunne promovere sektoren positivt.
Set i det lys opfatter vi den nye aftales pkt. 14 som en ”politisk kattelem” til en mere aktiv
dagsorden på den energioptimerende og CO2-reducerende front.
Sideløbende med at undersøgelsen igangsættes kunne man forvente en øget positiv indstilling
til målrettede ressourceoptimerende projekter – f.eks. som garantistillelse til projekter med
hvor alternative finansieringsmodeller opstilles.
 15 – omhandlende afslutning, opfølgning og status.
Flg. er økonomiske uddrag fra Boligaftalen, BA 10 samt tillæg ang. investeringsbeløb via
Landsbyggefonden.:
 Renovering. 2.640 mio.kr årligt i perioden 2013-2016, heraf afsættes 200 mio.kr årligt
til tilgængelig (af årlig investeringsramme i perioden 2011-2016)
 Ekstraordinær renovering. Investeringsrammen forhøjes ekstraordinært med 2.500
mio. kr. i 2011, 1.500 mio.kr 2012 og med 1.000 i 2013.
 Kapitaltilførsel til nedrivninger. Der afsættes 500 mio.kr i alt i perioden 2011-2014 til fi-
nansiering ved nedrivninger i udsatte almene boligområder.
 Pulje til infrastrukturændringer. Der afsættes en pulje på 150 mio.kr årlig i perioden
2011-2016, hvorfra der kan ydes støtte til infrastrukturændringer som led i godkendt
helhedsplan for udpegede ”ghetto-områder”.
 Boligsocial indsats. Der videreføres en ramme på 440 mio. kr. årligt i perioden 2011-
2014, heraf kan indtil 220 mio.kr. anvendes til nedsættelse af lejen i problemramte bo-
ligafdelinger.
BA 10 aftale af november 2010 er godkendt med tillæg, BA11 i november 2011 med flg. tekst:
Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes derfor, således at det eks-
traordinære løft på i alt 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 udmøntes i 2011. Herudover er der
enighed om at fremrykke yderligere 3.000 mio. kr. i alt fra årene 2013-2016, således at
Landsbyggefondens samlede venteliste på 8 mia. kr. kan udmøntes allerede i 2011. Investe-
ringsrammerne vil herefter udgøre 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og i perioden
2013-2016 1.890 mio. kr. årligt.
35
Der er endvidere enighed om at følge udviklingen i Landsbyggefondens tilsagns-givning
med henblik på en løbende vurdering af fondens venteliste. Der udarbejdes en årlig status
herom til drøftelse mellem forligspartierne, første gang i marts 2012.
5.2.2 Totaløkonomi
En totaløkonomisk tilgang til nybyggeri og renovering, handler om at kombinere og se anlægs-
udgifter og driftsudgifter i sammenhæng.
En sags totaløkonomi handler om de samlede omkostninger til grundanskaffelse, evt. nedriv-
ning af eks. ikke brugbart byggeri, tilslutningsafgifter, projekterings og anlægsudgifter til byg-
ning og anlæg, driftsudgifter til bygningsvedligehold, energiforsyning og andre omkostninger
og sluttelig nedrivning og bortskaffelse. (livscyklus, fra vugge til grav)
Princippet bag totaløkonomi er således en helhedsbetragtning på de økonomiske konsekvenser
og giver mulighed for primært at vurdere anlægsomkostninger i forhold til driftsomkostninger,
hvorved det tydeliggøres, hvorvidt en investering opvejes af driftsbesparelser f.eks. på miljø,
energi og CO2- og således kan betale sig ud fra en totaløkonomisk betragtning.
Beregningen kan optimere anlægs- og driftsudgifterne over en periode på 10,20 eller 30 år
(normal løbetid for realkreditlån), hvor der tages hensyn til udvikling i energipriser, renteni-
veau ift. levetid og bygningsdele. De ekstra investeringer i energibesparende foranstaltninger,
materialer og bygningens disponering kan således tilbagebetales gennem besparelser, der vi-
ser sig i driftsregnskabet, herunder ift. en solcelleanlægsinvestering.
Den grundlæggende tanke er her at anlægge et livscyklusperspektiv på byggeriet, frem for kun
at fokusere på anlægsomkostninger og rammebeløb pr. m2
.
En ekstrainvestering i energibesparende foranstaltninger kan i sammenhæng med en planlagt
nødvendig renovering/ byggeskadeopretning være en relativ billig ekstra anlægsomkostning.
Den primære besparelse til driftsudgifterne er i form af lavere forbrug af vand, varme, el og
anden energi samt udledning af drivhusgasser.
Udgifter til bygningsvedligehold og installationer giver ikke nødvendigvis en besparelse, da den
er afhængig af hvilken foranstaltning der gennemføres.
Udgiften til vedligehold og drift (energi og vand mv.) kan udgøre 40 % af en bygnings samlede
opførelsesomkostninger over en 30 årig periode, så der er mulighed for bæredygtig ageren og
mulighed for besparelser ved at anvende en totaløkonomisk tankegang og værktøjer.
Kommentar:
Ved renoveringsopgaver skal man gøre sig bygningens hidtidige og fremtidige levetid klart.
Beregninger og modeller skal fremstilles så de kommunikeres klart og overskueligt for beboer-
ne og kobles til husleje og individuelle forbrugsafgifter, f.eks. som forskellige valgmuligheder.
Totaløkonomi må kombineres med livscyklusvurderinger og det grønne point- og finansierings-
system fra Østrig/Tyskland må nu inspirere Danmark som bidrag til den almene afdelings vær-
ditilvækst og laveste totalomkostninger.
Som eksempel på værktøjer kan nævnes:
 Optibuild: Rådgivningsfirmaet Cenergia
 Levetider: Landsbyggefondens hjemmeside: www.lbf.dk
 Totaløkonomi: Forsvarets Bygningstjeneste. (set i sammenhæng med V&S kalkulations-
system)
36
5.2.3 Byggeriets nøgletal
Som led i regeringens byggepolitik og med henblik på at fremme effektivitet og kvalitet i byg-
geriet er der med virkning fra den 1. januar 2010 trådt en ny nøgletalsbekendtgørelse for al-
ment byggeri m.v. i kraft
Lovgrundlag:
Bekendtgørelse nr. 1304 af 15. december 2009 om nøgletal for alment byggeri.
Herved indføres der også nøgletal for bygherrer.
Nøgletal for entreprenører blev indført i det almene byggeri pr. 1. marts 2007 og for rådgivere
pr. 1. maj 2008. Pr. 1. maj 2009 blev der endvidere gennemført en forenkling af entreprenør-
nøgletalssystemet
Ved etablering af almene boliger og friplejeboliger med offentlig støtte er der hermed krav om,
at bygherrer, rådgivere og entreprenører i alment byggeri skal lade deres præstationer i byg-
geprojektet evaluere af en uafhængig evaluator - dvs. medvirke til at indsamle nøgletalsoplys-
ninger under byggeprocessen og få beregnet nøgletal ved den konkrete opgaves afslutning.
Fra den 1. oktober 2009 skal bygherren stille krav om, rådgiveren og entreprenøren skal frem-
vise resultatet af tidligere evalueringer - nøgletallene - til bygherren ved dennes udvælgelse af
tilbudsgivere til en ny konkret opgave.
Initiativet fra regeringens Byggepolitiske Handlingsplan fra maj 2007 om, at nøgletalssystemet
skal omfatte de tre hovedaktører er herved implementeret.
Kommentar:
Nøgletalsordningen bør nærmere vurderes ift. mulig relevans for miljø og co2 oplysninger.
Nøgletal kan overvejes udbygget inspireret af de grønne Tysk/ Østrigske point- og finansie-
ringssystemer19
.
5.3 Finansielle forudsætninger og drivkræfter
Dette afsnit omhandler gældende og andre mulige finansieringstiltag for den almene sektor,
som kan kombineres med Helios modellens øvrige elementer i en vægtet helhed.
Der skelnes mellem nybyggeri, drift/vedligehold og renovering. Der forventes ikke alment ny-
byggeri i større omfang i de kommende år, sammenlignet med tidligere tiders markante før-
og efterkrigsindsats. Nybyggerier vil omfatte ældre-plejehjemsbyggeri, da der vil blive flere
ældre i Danmark pga. længere levetider og øget velstand/ sundhed og mindre boligenheder til
familier der vægter klima og miljø.
Større renoveringsopgaver kan gennemføres enten som renovering finansieret via boligorgani-
sationen eller finansieret som helhedsplaner via Landsbyggefonden.
Vi fokuserer på renoveringsindsatsområdets økonomi og finansiering hvor der er størst volu-
men og mulighed for CO2 reduktions-, miljø- og energieffekt.
19
http://www.sm.dk/Temaer/By-bolig/Almene-boliger/Etablering-af-almene-boliger/Noegletal/Sider/Start.aspx
37
5.3.1 Den almene sektors finansieringsmodel
Renovering og nybyggeri
Lovhenvisning:
I henhold til bekendtgørelse nr. 1288 af 11. december 2009 om støtte til almene boliger
m.v.,§ 14, stk. 2
Udgiftstyper: / finansieringsandel
Offentlig grundkapital: 14 % (disse satser varieres af staten fra 7-14 %)
Realkredit/bankfinansiering: 84 % (afhængig af off. grundkapitalandel)
Beboerindskud/ evt. andelsbevis 2 %
I alt 100 %
Hovedproces:
En byggesag gennemgår følgende hovedfaser, som kan variere afhængig af flg. forudsætnin-
ger: (gælder for nybyggeri og renoveringssager)
Udgangspunkt:
Grundkøb/ udbud af grundstykke via kommune, evt. med rammer for projektide.
Skema A:
Dette svarer normalt til ABR 89 definition Program og dispositionsforslag (skitseforslag)
Skema A + skitseprojekt udarbejdes og fremsendes til behandling i den kommune, hvor ejen-
dommen/matriklen ligger.
Behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Skema A tilsagn/ afslag gives.
Skema B:
Dette svarer normalt til ABR 89 definition Forprojekt (myndigheds) og hovedprojekt, grundlag
for udbud til entreprenører og indsendelse af entreprisetilbud. Efter kommunal accept og kon-
trahering, igangsættes byggeriet.
Skema C:
Når huset er bygget eller renoveret og anlægsarbejde afsluttet, indsendes byggeregnskab til
godkendelse.
Afhængig af anvendelse til ældre-plejeboliger, familieboliger eller ungdomsboliger fastlægges
der et forskelligt rammebeløb pr. m2
incl. 25 % moms. Rammebeløbet er gradueret i forhold til
den geografiske placering, højest i hovedstaden pga. højere grundpriser og byggeudgifter, la-
vest i provinsen hvor leveomkostninger typisk er lavere. Der kan ydes et tilskud pr. m2
til
energiboliger.
Endelig kan en sag betragtes som forsøgs- og udviklingsprojekt og derfor evt. undtages fra
ovennævnte udbudsregler.
Kommentar:
Et Helios Pilotprojekt bør betragtes som et forsøgs- og udviklingsprojekt og derfor undtages fra
ovennævnte udbudsregler.
38
Drift og vedligehold
Lovhenvisning:
Vejledning om drift af almene bolig er m.v. VEJ nr. 4130 af 27/12/1996
Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. VEJ nr. 114 af 06/07/1998
Udgiftstyper: Der vedtages årligt en drift- og vedligeholdelsesplan. Denne er som princip 10
årig.
D/V planen afsætter normalt et beløb pr. /m2 til løbende istandsættelsesarbejde. Medfører
normalt ikke huslejestigninger, hvis henlæggelser er foretaget behørigt.
Hovedprincip:
D/V arbejde er det arbejde som vedligeholder ejendommens anlæg, bygninger og installatio-
ner. Udgiften er indregnet i huslejebetalingen. Arbejdet/ midlerne kan kombineres udført med
renoveringsarbejde og opdeles i så fald økonomisk.
Renoveringsarbejder
Fokus lægges her på større helhedsplaner, som normalt søges/ finansieres via Landsbyggefon-
den, men gælder i princippet også for øvrige renoveringssager. Renoveringer/forbedringer må
medføre huslejestigninger, da det tilfører forbedringer af det lejedes værdi, samtidig med at
lejen skal muliggøre at nuværende beboere har råd til at blive boende og kommunen kan anvi-
se til del af lejlighederne uden større risiko for ”tomgangsleje” (at boliger står tomme, fordi de
enten er i for dårlig stand, dårligt beliggende eller huslejen er for høj). Der kan søges finansie-
ring gennem flg. ordninger:20
A: Renoveringsstøtteordningen
Udgiftstype: Opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning
af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri.
B: Huslejestøtte
Udgiftstype: Lejeniveausreduktion ifm. renoveringsprojekt.
C: Særlig driftsstøtte
Udgiftstype: Støtte ydes til finansiering af nødvendige udbedrings- opretnings- og vedligehol-
delsesarbejder samt miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsam-
let driftsunderskud.
D: Kapitaltilførsel (1/5-dels-ordningen)
Hovedkrav/ udgiftstyper: Landsbyggefonden kan af midlerne yde kapitaltilførsel til dækning af
opsamlet underskud, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og afvikling af underfinansie-
20
Rapport fra Plan C, november 2010.
39
ring eller særlige aktiviteter. Kapitaltilførsel ydes efter femtedelsmodellen, dvs. at fordelings-
modellen er således:
Boligorganisation 1/5
Realkreditinstitut 1/5
Beliggenhedskommune 1/5
Landsbyggefonden 2/5
E: Investeringstilskud fra Landsbyggefonden
Hovedkrav: Investeringstilskud kan kun ydes som supplerende støtte til afdelinger, der opnår
særlig driftsstøtte efter regulativets øvrige bestemmelser. Udgiftstyper: Større og særligt ud-
giftskrævende forbedrings- og opretningsarbejder i problemramte afdelinger, der er ibrugtaget
inden 1979.
Tilskud kan udgøre op til 50 % af udgifterne, dog maksimalt 20.000 kr. pr. lejlighed. Det er
normalt at boligorganisationen selv bidrager med trækningsretsmidler(fra egen dispositions-
fond) eller egenkapital med min. 1/3 af tilskudsbeløbet.
F: Fritagelse fra dispositionsfondsforpligtelse
Hovedkrav/udgiftstyper: Ydelser på udamortiserede lån i almene boligafdelinger indbetales til
boligorganisationens dispositionsfond, hvoraf 2/3 af betalingerne indbetales til Landsbyggefon-
den (Landsdispositionsfonden), mens den 1/ 3 forbliver i den lokale dispositionsfond.
G: Trækningsret
Hovedkrav: Landsbyggefonden kan yde tilskud til almene boligorganisationer til delvis finansie-
ring af forbedrings- og opretningsarbejder med mere. Boligorganisationen kan selv bestemme
fordelingen blandt afdelingerne.
Udgiftstyper:
Tilskud kan ydes til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstalt-
ninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder mv. Tilskud kan kun ydes til egentlige for-
bedringer og særligt udgiftskrævende opretningsarbejder som f.eks. installering af centralvar-
me, isoleringsarbejder og renovering af klimaskærmen (facader, altaner, tag mv.)
Tilskuddet kan i den enkelte sag max udgøre 2/3 af de godkendte rimelige udgifter til arbej-
dets udførelse. Andre former for tilskud og udgift til evt. årlige henlæggelser fratrækkes, inden
fondens udgift beregnes.
5.3.2 Grøn finansiering, ESCO, EPC og risiko
Ideen er at finansiere investeringer i energieffektiviseringer og overgang til øget vedvarende
energi gennem de besparelser og mulige indtægter investeringen medfører.
I det følgende gennemgås hovedsageligt finansierings og garanti modellen (EPC) som beskre-
vet i oplæg fra Dansk Industri21
med 2 hovedtyper, samt en fremgangsmåde
21
Dansk Industri. Rapport vedr. EPC og ESCO
40
Energy Performance Contracting, (EPC model) samt Energy Service Company (ESCo model)
Overordnet kan besparelser opnås ved:
 Skift til billigere energikilder
 Øget energieffektivitet
EPC defineres som et system, hvor kunden leverer finansiering, mens EPC garanterer energi-
besparelsen og leverance af et teknisk system. (guaranteed saving/ garanteret besparelse)
Esco defineres som et system som både leverer finansiering, energibesparelsesgaranti og et
teknisk system. (anvendes til kommuner) (Share saving / delt besparelse)
Fokusområder:
 Investering i alternative energikilder / vedvarende energi – solenergi
 Investering i bygningsløsning og teknologi som reducerer energiforbruget.
I denne beskrivelse tages udgangspunkt i den økonomiske besparelse, der følger af at reduce-
re kundens energiforbrug og/ eller erstatte den med billigere og CO2 reducerende energifor-
mer.
Det er væsentligt at understrege at investering i alternative energikilder, som f.eks. solcellean-
læg, ikke adskiller sig fra investering i en teknologi, der reducerer energiforbruget. Begge dele
kan reducere energiregningen for kunden (udlejer/ lejer)
De ejendomsretslige aspekter af EPC og ESCo ift. klimaskærm og installationer, er ikke be-
skrevet i det følgende, men bør beskrives ifm. et Helios pilotprojekt
1. EPC principper
EPC handler om risiko og finansiering:
Hvem skal bære hvilke risici, hvem skal finansiere hvad og hvordan kan denne fordeling finde
sted.
Først beskrives hvordan man bør se på energibesparelser. Herefter gennemgås det typiske
forløb fra start til slut. Dernæst omtales fordeling af risiko og de typiske måder at finansiere et
EPC projekt på. Endelig beskrives risikoprofilen set med EPA`ens øjne i en række forskellige
scenarier. EPA (Energy Performance Agent, den som forestår arbejdet med EPC)
Der er vanskelig at komme med generelle udsagn om besparelsespotentiale i bygninger, men
den rette kombination af teknologier, arkitektonisk/ byggetekniske løsninger og brugeradfærd
kan betyde besparelser som er større end summen af de enkelte udstyrsleverancers kompo-
nenter.
Adfærdsregulering, incitamentsstrukturer, bedre forståelse og ændret adfærd fra beboerne er
meget væsentligt i boligsammenhæng. Op mod 50 % af opnåelige energibesparelser ligger i
øget bæredygtig bevidsthed og adfærdsændring ligesom forkert brug kan betyde at energimål
ikke nås.
Et væsentligt aspekt er også Non Energy Benefits, (NEB) som er mulige positive følgevirknin-
ger af investeringen. Her kan være tale om forbedret indeklima, øget livs- og brugskvalitet,
større komfort som igen hænger sammen med afsnit om beboeradfærd.
Det er vigtigt at holde sig for øje at energibesparelser i denne sammenhæng ikke er en kon-
stant størrelse. En besparelse i kroner og øre vil afhænge af såvel energiforbruget, leverancer
som energiprisen (køb og salg). Disse forhold kan svinge betydeligt over døgn, årstider og
over anlæggets/ investeringens levetid. Eftersom det ikke er muligt at forudsige udsvingene
41
eksakt, er der risiko forbundet med besparelsen og investeringen. Hvis der ikke var noget risi-
ko forbundet med energibesparelser, ville finansieringen af investeringerne være simpel.
Det er de kalkulerede risici og disses fordeling og udsving, der fører til kompleksiteten omkring
EPC.
EPC Hovedproces: Registrering (vurdering/analyse og projektudvikling), forhandling og for-
håndsgodkendelse, leverance, måling og opfølgning.
Indledning til EPC/ ESCo formål, indhold og proces
Baggrund og omfang af arbejde
Bebyggelse beskrives og brugerundersøgelse laves
Metode og måleudstyr / målertyper gennemgås
Operationel Review
Historisk udvikling og nuværende situation
Produktionssetup og data for energiforsyning og produktion
Energi/ andet forbrug, fordeling fælles/ individuelt og omkostninger
Teknisk beskrivelse af processer
(daglig drift)
Energiforsyning og – forbrug
Elektricitetsforsyning og forbrug
Varmeforsyning og forbrug
Anden forsyning og forbrug (f.eks. vand)
Begrænsninger ift. økonomi
Økonomiske krav/ begrænsning (investering, tilbagebetaling)
Finansielle begrænsninger og garanti
Tekniske begrænsninger
Brugeradfærd og komfortbegrænsninger
Muligheder for energibesparelser
Målopstillelse
Besparelsespotentiale (hvad kan garanteres, fordeling mellem PVA og kunde o.a.)
Kriterier for prioritering
Tiltag/ investering 1
Tiltag/ investering 2
Etc.
42
Bilag og dokumentation ift. ESCo/EPC aftale og forventet effekt.
Risici i forbindelse med energibesparelser og vedvarende energi.
Risici (usikkerheder) kan deles op i tre hovedkategorier:
 Tekniske risici (anlægget virker ikke, sammenbrud, kortslutning)
Lav effektivitet, forkerte antagelser i udgangspunkt/ forudsætninger, vedligehold og drift
 Eksterne Risici (Ændret lovgivning, energipriser, afgifter, vejr, force majeure)
 Aktivitetsrisici (aktivitetsniveau/ forbrug, brugeradfærd, bolig-, komforthensyn kan va-
riere)
De 3 kategorier vurderes ift. besparelse, potentiale og indbyrdes snitflader:
Vejret: Årstid og døgnrytme har stor betydning for vedvarende energi, herunder sol og vind
og temperatur, regn, luftfugtighed, skydække/ solindstråling, vindhastighed og retning.
Force majeure: Kan beskrives forsikringsmæssigt og afgrænses, der kan være tale om uvejr/
kraftigt stormvejr, snelast, tredje parts uagtsomhed, krig, kriminalitet, hærværk og brand.
Energipriser: Priserne er ikke statiske og usikkerheden om fremtidige energipriser og energi-
forsyning er væsentligt. Faldende energipriser vil resultere i mindre realiseret besparelse,
hvorimod sigende energipriser vil resultere i en større besparelse og bedre forrentning af an-
læg, investeret kapital og kortere afskrivningstid.
Aktivitetsrisici ift. adfærd. Eksempel på adfærd/teknik: Hvis en ejendom og bolig efter-
isoleres, som hidtil har haft et naturligt luftskifte, installeres der normalt et ventilationsanlæg.
Dette kan betyde trækgener for beboerne, og de kan tilstoppe indsugningsventiler med klude.
Anlægget får så ikke det luftindtag der er forudsat, stadig flere lukker for indsugning, motoren
øger herefter sin hastighed for at sikre øget lufttilførsel og luftskifte, hvorefter motoren bræn-
der sammen.
Kommentar: - Fordeling af risici og finansiering
I praksis kan man ikke udføre nybyggeri eller renoveringsopgaver uden risiko. Derfor er det
udbredt i byggebranchen at man afsætter et beløb til uforudsete udgifter/ risiko, normalt fra 5-
10 %.
Som udgangspunkt må den almene sektor ikke påtage sig egentlig risiko, da der er tale om
offentlige midler og beboernes huslejekroner.
EPC handler om at ændre denne risikoprofil, således at kunden (den almene sektor) slet ikke
eller kun i begrænset omfang skal forholde sig til usikkerheden omkring energiprojektet.
Dette kan grundlæggende gøres på to måder. Gennem garantier eller ved at overtage energi-
forsyningen til kunden (udlejer/lejer). Ved garantier opnår kunden en sikkerhed for at bespa-
relsen opnås. PCA`en vil således udstede en garanti (evt. suppleret med bankgaranti, på at
dække en evt. difference mellem den garanterede og realiserede besparelse så kunden er sik-
ker på at kapitalomkostningen (lån, afdrag og renter) dækkes). I praksis vil dette ske årligt
igennem projektets levetid.
Ved garantimodeller ift. energiprojekter bør finansieringen altid ligge hos kunden/ (boligfor-
eningen)
Hele formålet med garantien er at give kunden sikkerhed for, at projektet kan forrente den
finansiering, som benyttes. Da den almene sektor principielt ikke må tage risiko, må den priva-
te PCA tage denne risiko, men gør det ikke uden modydelse og del af gevinsten/ fortjenesten.
43
Så længe projektet er tilstrækkeligt interessant for begge parter, gør denne ekstra margin in-
gen forskel.
Ved den anden metode, overtagelse af forsyningen, ligger finansieringen naturligt hos PCA`en.
Overtagelse af forsyningsforpligtelsen er den oprindelige ESCO model, hvor selskabet, som
udfører energiprojektet, også finansierer det og efterfølgende overtager forsyningsforpligtel-
sen.
Her betaler kunden så sin energiregning til PCA`en eller ESCO`en. Der skal her sikres en lave-
re pris på energiregningen for at kunden har et incitament til projektet og skifte betalings/ for-
syningsform.
Kommentar: EPC kan være relevant ifm. et Helios pilotprojekt, mens en ESCO model ikke vur-
deres særlig brugbar for den almene sektor, under de nuværende markedsvilkår. Dels pga. de
betydelige midler og tilsagnsrammer der er blevet åbnet for i Boligaftale 2010 samt 2011, dels
fordi privat finansiering til boligbyggeri kan være vanskelig opnåelig pt. hos banker og realkre-
ditinstitutioner i kølvandet på finanskrisen.
5.3.3 Garantiordning ved energibesparelser
I boligaftale BA 10 er aftalt følgende vedr. garantiordning:
”Energiforbruget i bygninger skal nedbringes i de kommende år. I forbindelse med renovering
af almene afdelinger gennemføres en række energibesparende arbejder. Ofte betyder usikker-
heden om energibesparelsernes størrelse imidlertid, at lejerne stemmer imod sådanne forbed-
ringer.
På den baggrund er der enighed om: at igangsætte en undersøgelse af, om der i forbindelse
med renoveringsstøtteordningen kan etableres en ordning, der inden for en årlig ramme giver
Landsbyggefonden mulighed for at yde en garanti for energibesparelser – uden at ordningen i
erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. Socialministeriet
gennemfører undersøgelsen i samarbejde med bl.a. den almene boligsektor, KL og relevante
erhvervsorganisationer.”
Kommentar:
Boligaftalens formulering om garantiordning kan sammenholdes med nærværende rapports
EPC/ ESCo-modeller og øvrig udredning. Risiko, sikkerhed, incitamenter, modeller, fordelings-
principper ift. energi og solceller afdækkes ifm. et pilotprojekt.
Der bør udformes en garanti og/ eller forsikringsordning der er administrerbar ift. økono-
misk/finansiel sikkerhed, tilbagebetalingstider, nøgletal for miljøeffekt samt garanti for leveret
effekt fra leverandør.
Det undersøges og afklares forlods om den aftalte undersøgelse mellem de nævnte parter er
færdig ligesom et Helios pilotprojekt kan afprøve en konkret jurdisk aftaletekst for garantiord-
ning i praksis22
.
22
http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2010/BA10.pdf
44
5.3.4 Et grønt pointsystem og finansiering – Udenlandsk inspiration
Udenlandske spare-potentialer og investeringsmodeller
Rapporter fra Teknologirådet og Concito, beskriver gode erfaringer med finansieringsformer,
der fremmer energibesparelser i bygninger i udlandet. Det er især låneprodukter, der indehol-
der en form for statsstøtte, hvor staten i samarbejde med private banker yder favorabel finan-
siering, der har haft størst gennemslagskraft.
Øko Plus –lån fra KfW (Kreditanstalt für Wiederaufbau) i Tyskland, det Østrigske program for
forskning og teknologiudvikling: Haus der zukunft (fremtidens hus) og de Hollandske grønne
fonde er gode eksempler der fremmer energibesparelser. Produkterne har aktiveret investerin-
ger i energibesparelser og andre miljøtiltag, der rækker langt ud over det tilskud, der er givet
af staten. Begge har det til fælles, at de er bygget på samarbejde mellem staten og private
banker, hvor staten bidrager enten med adgang til billig finansiering for bankerne eller med
incitamenter til investorer. Bankerne administrerer pengene og påtager sig kreditrisikoen. Det-
te har vist sig at være mere omkostningseffektivt for staten end direkte tilskud23 24
.
Den tyske genopbygningsbank – KfW-bank
”De tyske klimamål om at nedskære udslippet af drivhusgasser med 40 % i 2020 (basisår
1990) har fået forbundsregeringen til at sætte ind med ekstra virkemidler, som retter sig mod
at energieffektivisere den eksisterende bygningsmasse.
Forbundsregeringen har siden 2005 firedoblet støtten til energisanering af bygninger., samtidig
med at kravene til energiforbruget i nye bygninger er strammet med 30 % og på sigt vil blive
strammet med 50 %. Kravene til energieffektivitet ved renovering af eksisterende bygninger
er tilsvarende strammet med 30 %.
I Tyskland gives støtten gennem den tyske genopbygningsbank KfW, dvs. gennem det, der
kaldes KfW Förderbank (tilskudsbank). Banken er en offentlig institution med en årlig omsæt-
ning på 4.000 milliarder kroner. Igennem KfW Förderbank giver forbundsregeringen billige lån,
direkte tilskud og skattelettelser for håndværkerudgifter til energirigtig renovering. For årene
2006-2009 var rammebeløbet på 1,4 milliarder euro om året. Lykkes det at energieffektivisere
en bygning til samme standard, som gælder for nybyggeri, opnår man ud over det billige lån
at få eftergivet 5 % af lånebeløbet. Hvis man sanerer bygningen så grundigt, at dens energi-
forbrug bliver 30 % mindre end de gældende krav til nybyggeri, opnår man at få eftergivet
12,5 % af lånet.
Man kan låne op til 50.000 euro (ca. 373.000 kr.) pr. bolig.
Støtten gives i form af 30-årige lån til lav rente med mulighed for fem afdragsfrie år. For ejere
af eksisterende bygninger, står der derudover to programmer til rådighed: et CO2-
bygningsrenoveringsprogram (CO2-Gebäudesanierungsprogramm) og et solcelleprogram Solar-
strom Erzeugen) der indeholder billige lån, tilskud og fordelagtig afregningspris, hvis man
etablerer solceller eller en anden form for anlæg, der producerer el fra vedvarende energikil-
der.”
23
Teknologirådet Rapport, september 2008, Klimarigtigt byggeri:- Vi kan, hvis vi vil
24
Concito-rapport, grøn byfornyelse, del 2 internationale erfaringer, februar 2011.
45
Østrig
”I år 2000 blev et omfattende program for forskning i og teknologiudvikling af lavenergibyggeri
ved navn Haus der Zukunft (Fremtidens Hus) sat i værk, med flg. indsatsfelter:
 Forøger energieffektiviteten i hele byggeriets `livscyklus`
 Forøger anvendelsen af fornyelige energikilder, især solenergi
 Gør større brug af bæredygtige råmaterialer og udnytter materialerne mere effektivt
 Lægger større vægt på brugernes behov, både i bolig- og kontorbyggeri men -
 Har et omkostningsniveau, der svarer til traditionelt byggeri.
Et godt eksempel er delstaten Vorarlberg. Hvert byggeprojekt får – i forbindelse med udstedel-
se af byggetilladelser – tildelt point i fem kategorier på et grønt bevis:
 Planlægning og arealanvendelse (op til 24 point)
 Energiforbrug (op til 100 point)
 Teknik (op til 83 point)
 Materialevalg (op til 83 point)
 Indeklima (op til 10 point)
Den højeste støtte får man hvis man samler 200 øko-point til nybyggeri af passivhus-standard
eller 175 øko-point ved renovering af en ældre bygning til lavenergi-standard.
Holland - Grønne investeringsfonde
”Den hollandske regering etablerede et program med grønne fonde i 1995 i samarbejde med
en række private pengeinstitutter. Programmet har til formål at støtte projekter, der forbedrer
miljøet, heriblandt nybyggeri og renovering af bygninger.
Programmet er bygget på skattefritagelse til investorerne i fondene. På denne måde giver sta-
ten tilskud til investorerne. Programmet med grønne fonde fungerer ved, at private investorer
deponerer penge i en grøn fond styret af en privat bank. Banken betaler investorerne en lavere
rente, end markedet ellers tilbyder og kompenserer ved skattefritagelse.
Det giver bankerne mulighed for at tage en lavere rente på lån til grønne projekter, end det
ellers ville være tilfældet, typisk 1-2 %. Det giver adgang til finansiering af miljøprojekter med
en lavere rentabilitet end konventionelle projekter. Staten har ansvaret for at godkende pro-
jekter, der opfylder de miljømæssige og tekniske kriterier for programmet. Godkendte projek-
ter tildeles grønne certifikater som bevis for, at de kan finansieres gennem grønne fonde.”
Kommentar:
På grundlag af Det Internationale Energiagenturs anbefalinger samt de instrumenter, der er
taget i brug i andre lande, kan det konkluderes, at der ikke findes nogen enkel, regulerings-
mæssig løsning på problemet, men at der er behov for at bruge mange økonomiske og regule-
ringsmæssige tiltag samtidigt.
Det kan konkluderes, at en del af de udenlandske ordninger primært baserer sig på tilskud til
en lavere lånerente, såfremt visse krav til bygningen efter energirenovering er opfyldt. Ordnin-
gerne er typisk oprettet i perioden før den nuværende recession, hvor renten var betydeligt
højere end det nuværende historisk lave niveau. Det kan derfor forventes, at finansieringstil-
46
sagn, direkte tilskudsordninger eller skattemæssige fradrag vil have en større effekt end rente-
sænkende tilskudsordninger, så længe renten faktisk er så lav, at den ikke kan sænkes mærk-
bart.
Forslag om `grøn mixerpult`
Ud over opbygning af den forretningsmæssige og organisatoriske ramme anbefaler projekt-
gruppen, at der skabes en samlet økonomisk model som belyser konsekvenser af realiseringen
af Helios-projekter som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.
Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske
oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra
BOS-info. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økonomisk/finansielle
krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konsekvensen af et
konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslutninger om ener-
girigtig og CO2-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.
”Mixerpulten” skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige beregningsmo-
deller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og forståelig måde.
Værktøjet bør indeholde beregningsfunktion af relevante elementer som vises på klar og for-
ståelig måde, dels mulighed for tal, grafik og tekstelementer der understøtter argumentatio-
nen, formidlingen og dialog i mindre og større forsamlinger.
Realiseringen af et sådant værktøj vil ud over det anvendelsesmæssige aspekt over for kom-
mende demonstrationsprojekter også bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet ”mi-
xer-pulten” tvinger aktørerne til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og
incitamentsstrukturer i forretningsmodellen, hvis de samtidig skal formuleres i et egentligt
værktøj.
47
6 Vedvarende energi, teknologiske forudsætninger og drivkræfter i el-
systemet
6.1 Vedvarende energi og solkraft
Solen er den eneste energikilde der, udover en smule baggrundsstråling og tidevandskræfter, i
praktisk forstand forsyner planeten jorden med vedvarende energi. Solen er derfor også den
største vedvarende naturressource, vi kender. Andre vedvarende energikilder som f.eks. vind-
energi, bølgeenergi, jordvarme, vandkraft og biomasse er en form for oplagret solenergi. De-
res respektive størrelse af de årlige vedvarende energipotentialer er i nedenstående figur25
,
sammenlignet med verdens årlige energiforbrug samt jordens totale fossile energireserver.
Figur 7. De årlige vedvarende energikilders størrelse ift. de kendte fossile brændselsreserver på jorden.
Ifølge BP, der er et af verdens største olieselskaber, var verdens samlede energiforbrug af kul,
vandkraft, atomenergi, naturgas og olie i 2009 på over 11.164 millioner tons olieækvivalen-
25
Figur er fra A FUNDAMENTAL LOOK AT ENERGY RE“ERVE“ FOR THE PLANET , Perez et al 9:
http://www.asrc.cestm.albany.edu/perez/Kit/pdf/a-fundamental-look-at%20the-planetary-energy-reserves.pdf
48
ter26
. I mere end 25 år har forbruget været konstant stigende undtagen fra 2008 til 2009 hvor
forbruget faldt med 1,1 % (Finanskrise).
Figur 8. Verdens forbrug af energiressourcer. Fra BP Statistical Review of World Energy June 2010.
I forhold til dagens kendte fossile brændselsreserver olie og gas slippe op om 50-60 år og kul-
reserverne vil være tømte om ca. 120 år27
. Som det fremgår af figuren er det kun et spørgs-
mål om tid før jordens energiressourcer er tørlagt, og alene af denne grund, er vi nødsaget til
at finde alternative løsninger. Desuden skaber afbrændingen af de fossile brændsler en øget
mængde CO2 i atmosfæren som forstærker den globale opvarmning af jorden. Med andre ord
er det på høje tid at vi overgår til vedvarende energikilder.
26
Olieækvivalenter betyder den mængde olie som energimæssigt svarer til et given produkt.
27
BP Statistical Review of World Energy June 2010:
http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/statistical_ener
gy_review_2008/STAGING/local_assets/2010_downloads/statistical_review_of_world_energy_full_report_2010.pdf
49
Figur 9. Estimat af verdens kendte energiressourcer ift. energiressourceforbrug. Fra BP Statistical Review of World Energy June
2010.
I Danmark har vi haft succes med at udnytte vindens energi som har et stort energipotentiale
og effektivt kan omdannes til elektricitet. Som det fremgår af Figur 6.1.1 kan vindenergi alene
dække hele jordens nuværende energibehov hvis blot energien kunne oplagres og bruges uden
betydelige tab. Men da dette ikke er tilfældet er det derfor vigtigt, at gøre brug af en række
forskellige vedvarende energiressourcer (Mix og parallelstrategi for vedvarende energiforsy-
ning, herunder solceller) så energiproduktion kan skabes samtidigt med energibehovet. I sim-
pel forstand betyder dette at solenergi skal produceres når solen skinner, vindmøllestrøm når
vinden blæser og f.eks. biobrændsel når det er vindstille om natten.
Dagens energibehov er primært opdelt i to behovstyper: el og varme. Siden glødepærens in-
troduktion sidst i 1800-tallet er verden blevet mere og mere elektrificeret. Denne udvikling
ventes at fortsætte da el har en meget større anvendelsesgrad ift. varme.28
6.1.2 Kraftvarmeværker
I Danmark producerer vi primært el på centralt og decentralt placerede kulfyrede kraftvarme-
værker. Disse værker har en særdeles god virkningsgrad i opvarmningsperioden, da spildvar-
men udnyttes som fjernvarme til opvarmning af bygninger. I sommerperioden hvor der ikke er
et opvarmningsbehov er udnyttelsen af spildvarmen mere begrænset idet fjernvarmen hoved-
sageligt går til opvarmning af varmt brugsvand. Ved en fortsættelse af den energipolitik der
har været gældende i Danmark i mange år, om samtidsproduktion af el og varme kan værker-
28
Energimæssig anvendelsesgrad kan også beskrives som exergi-indhold. Forskellen kan eksemplificeres ved den
kendsgerning at varme f.eks. ikke kan anvendes til at udføre et arbejde uden et hvis konverteringstab (som el f.eks.
kan i en el-motor eller som lys i en el-pære).
50
ne med fordel ombygges til at fyre med vedvarende brændsler i stedet for kul. Flere kraftvar-
meværker er allerede i dag omlagt til at anvende vedvarende biobrændsler i form af træflis
eller halm.
Hvis energipolitikken fremadrettet har større fokus på udbygning af vind og udnyttelse af an-
dre vedvarende energikiler vil behovet for overflødig spildvarme fra kraftvarmeværkerne kun-
ne reduceres.
6.1.3 Vindmøller
Vindkraften er i dag en af de vigtigste vedvarende energikilder i Danmark. Ca. 20 % af den
dansk producerede elektricitet kommer fra vindmøller. Udfordringen ved vindkraft er at den
samlede el-produktion skal balancere med el-behovet. Derfor reguleres el-produktionen fra
centrale og decentrale værker i forhold til den fluktuerende el-produktion fra vindmøller, så
den samlede el-produktion og behov ballancerer. En del af forskellen mellem behov og produk-
tion udlignes ved samhandel med udlandet. Denne udveksling med udlandet er dog på nogle
tidspunkter økonomisk uattraktiv, da den populært sagt, leveres (svinger) som vinden blæser.
Vindressourcerne i Danmark svinger men der er tendens til en øget middel-vindhastighed i
vintermånederne. Nedenstående tabel viser middelhastigheden og tilhørende vindenergi-
indeks for et EMD-normalår29
fra januar til december måned. Vindhastighedsmålingerne er
foretaget af DMI over 12 år i 10 meters højde, 7 forskellige steder i landet. Af tabellen ses at
vindenergi potentialet er størst fra ca. 100 % til 140 % i vinterhalvåret (oktober til og med
marts) og lavest i juni måned med 67 %.
Figur 10. Vindhastighederne er målt af DMI i 10 meters højde. EMD-normalår bygger på DMI-målinger foretaget i 12-års perio-
den 1987-1998.
Nedenstående figurer viser forholdet mellem el-behov og el-produktion i Danmark (vest) for 14
dage hhv. fra den. 1/1-2010, 1/6-2010 og 1/1-2011. El-produktionen er opdelt på vindkraft og
el fra centrale og decentrale værker. Desuden er el-prisen der handles på det nordiske fælles
el-marked (Nordpool) angivet.
29
Fra EMD’s hjemmeside: http://www.emd.dk/emd-online/Vejrdata/vindhast_tabel.asp
51
Figur 11. Forholdet mellem el-behov og el-produktion i Danmark (vest) for 14 dage fra hhv. den. 1/1-2010, 1/6-2010 og 1/1-2011.
Som det fremgår af figuren dækkes det danske el-behov (rød) i enkelte perioder 100 % af
vindkraft (mørkeblå) både sommer og vinter. I disse perioder produceres stadig el på kraft-
varmeværkerne, idet der altid er behov for regulerkraft. Dvs. at de har til opgave at skabe
balance ift. den manglende el-produktion, når vinden ikke blæser. Om vinteren er kraftvarme-
værkerne yderligere aktive da de er forpligtet til at producere varme til fjernvarmenettet.
52
Ved en væsentlig udbygning af vindkraften vil der fremover kunne dækkes en langt større an-
del af el-behovet i Danmark fra vind. Dog vil der fortsat være perioder hvor det ikke blæser
tilstrækkeligt og hvor der opstå et behov for supplerende vedvarende energisystemer.
Der arbejdes derfor med forskellige scenarier for, hvorledes et samlet energisystem skal hæn-
ge sammen, så der til enhver tid både er tilstrækkelig el og varme.
At konvertere overskudsstrøm til brint, som så kan bruges på linje med biomasse efter behov
er en løsning.
En anden er konvertering af kraftvarmeanlæggene i Danmark så de udelukkende anvender
biomasse som supplerende el-produktionssystem til vindkraft.
6.1.4 Solenergi
Solenergi er den største vedvarende ressource på jorden. Den energi som alle lande i verden
bruger tilsammen på et år tilføres jorden i form af solenergi på under en time! Potentialet i
Europa er størst på de sydlige breddegrader, men der er også et stort potentiale for at udnytte
solenergien i de nordiske lande.
Nedenstående figur (tv) viser globalstrålingen i Danmark for et EMD-normalår30
fra januar til
december måned. Af figuren ses at den årlige globalstråling i Danmark er 985 kWh/m2
(på en
vandret flade). For en flade der er orienteret mod syd med en hældning på 45 grader er strå-
lingen ca. 1.100 kWh/m2
.
Figur 12. Globalstrålingen fordelt på måneder i Danmark for et EMD-normalår (tv) samt typisk fordeling af el-produktion fra et
solcellemodul under optimale forhold i København (th).
Globalstrålingen er beregnet af EMD på baggrund af målinger foretaget af DMI. EMD-normalår
bygger på DMI-målinger foretaget i 12-års perioden 1987-1998(TV). Relativ energiproduktion
fra et solcellemodul i København, hældningen er 38° og azimuth = 0°= "stik syd"(TH).
Som det fremgår af figuren er langt størstedelen af globalstrålingen og solcellers ydelse fordelt
på sommermånederne fra april til august/september. En solcelle kan, afhængig af type, kon-
30
Fra EMD’s hje eside: http://www.emd.dk/emd-online/Vejrdata/Globalstr_tabel.asp og hjemmesiden el fra solen:
www.elfrasolen.dk
53
vertere 14 – 22 % af den indstrålede effekt til strøm. Med diverse tab i systemet er det årlige
udbytte i Danmark ca. 100 – 150 kWh/m2
solceller.
Nedenstående kort viser potentialet for solceller i Europa31
. Kortet vise bl.a. at der er lige så
mange solskinstimer i Danmark som i Paris. For et anlæg på 1 kWp (7-8 m2
) er den årlige pro-
duktion ca. 850 kWh el. Efter cirka 2 års drift har et solcelleanlæg i Danmark produceret den
samme mængde energi, som blev brugt til at fremstille anlægget.
Figur 13. Potentiale for el-produktion fra solceller i Europa. Fra Joint Research Centre.
Solfangere har en langt højere ydelse end solceller, da der er tale om opvarmning af vand og
ikke elproduktion. En effektiv solfanger kan under optimale forhold opfange op til 80 % af so-
lens energi. For et lille solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand ligger den typiske system-
ydelse på ca. 500 kWh varme/m² om året. I Danmark kan solvarme, uden sæsonlagring, dæk-
ke en boligs varmvandsbehov med ca. 60 %.
Kommentar:-At skabe balance mellem energibehov og energi fra vedvarende energikilder.
El og varmeproduktion fra solen er en særdeles god vedvarende energikilde der supplerer pro-
duktionen fra vindmøller. Kombinationen er god fordi de to energiforsyninger er mest effektiv
på forskellige tider af året og på forskellige tider i døgnet. En udbygning af solkraft og solvar-
me i Danmark vil gøre de vedvarende energikilder mere stabile samlet set. Desuden er både
solenergisystemer og vindmøller meget pris-stabile ift. biobrændsel (f.eks. biogas, træpiller,
halm, etc.).
At balancere energibehov og energiproduktion er og bliver stor udfordring i takt med overgan-
gen til vedvarende energi og at de fossile brændsler slipper op. Ved energieffektivisering og
31
Fra joint Research Centre´s hjemmeside: http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/
54
styring af energibehovet (f.eks. smart-grid) kan energibehovet reduceres og styres marginalt
(forklares) i form af f.eks. dynamiske el-priser, der påvirker/forskyder efterspørgslen til hen-
sigtsmæssige perioder. Produktionssiden kan udover samhandel med udlandet styres ved re-
gulering fra affald- og biobrændselsfyrede værker.
De brændselsfyrede værker vil, alt andet lige, være følsomme overfor udbud og efterspørgsel
af de benyttede brændselstyper. Da omlægning af konventionelle energisystemer til vedvaren-
de energisystemer er en global udfordring, forventes derfor en global stigende efterspørgsel på
biomasse. Af denne årsag vil det være hensigtsmæssigt at implementere et bredt og stabilt
vedvarende energisystem der i Danmark har en høj udnyttelsesgrad af ikke brændbare res-
sourcer.
6.1.4.1 Solcellers prisudvikling
Hvor meget solkraft der forventes at blive implementeret i det danske el-system, er afhængig
af flere parametre. Heraf er mange politisk bestemt (f.eks. støtteordninger og afgifter på el).
Udover de politiske forhold og den generelle el-pris har kostprisen på solcellerne en betydning.
Solceller har gennem årene haft en støt faldende pris ift. solcellepanelernes ydelse. Prisen på
solceller forventes at falde i takt med, at der globalt set produceres flere og flere solceller. Ne-
denstående figur fra rapporten ”Set For 2020”32
viser at den globale solcellekapacitet er steget
med 24 % pr. år fra 1998 til 2003 og med 39 % pr. år fra 2003 til 2008.
Figur 14. Den globale solcellekapacitet er steget med 24 % fra 1998 til 2003 og med 39 % fra 2003 til 2008.
En undersøgelse fra samme rapport viser at solcelleprisen falder med ca. 22 % for hver gang
solcelleproduktionen fordobles. Se nedenstående figur.
32
EUROPEAN PHOTOVOLTAIC INDUSTRY ASSOCIATION http://www.epia.org/
55
Figur 15. Historisk prisudviklingen ift. den historiske solcelleproduktion siden midten af 70érne.
På baggrund af ovenstående forventes solcelleprisen at falde til mellem 1.334 og 1.471 €/kW i
2020 for større solcelleanlæg. Altså en ca. en halvering af hvad de koster i dag.
Figur 16. Forventet prisudvikling indtil 2020.
Den globale prisudvikling for solceller vil åbenlyst have en afgørende påvirkning på den fremti-
dige implementering af solceller i Danmark. Alene pga. den forrentning som solcellerne kan
give en investor.
56
6.1.4.2 Nettomålerordningen
El-produktionen fra eget solcelleanlæg (i ikke erhvervsmæssige bebyggelse) afregnes i Dan-
mark efter nettomålingsordningen. Ordningen har en række krav der skal være opfyldt og har
stor betydning for solcellernes rentabilitet.
Nettomålerordningen betyder, at man ”gemmer” overskydende el-produtkion på nettet og
henter det tilbage, når du mangler strøm. Elmåleren kan således løbe baglæns og man betaler
kun hvad man netto har brugt fra det offentlige net over et år. Følgende er fra hjemmesiden
energitjenesten, de skriver følgende på deres fakta-ark33
af juli 2010:
Institutioner
Ved solcelleanlæg i institutioner, skoler, børnehaver o.l. sidestilles 100 m2
bebyg-
get institutions-areal med 1 husstand. Det er en forudsætning, at elselskabet kø-
ber el fra solcelleanlægget til den samme pris, som kunden skal betale pr. kWh el.
Der må ikke være tilsluttet andre elproducerende anlæg i elinstallationen end sol-
celler.
Ved større solcelleanlæg i for eksempel etageejendomme
Skatterådet bekræfter, at afgiftsfritagelsen (i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, på
de vilkår, der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen), også vil omfatte et solcellean-
læg, der tilsluttes en
elinstallation / måler i en ejendom, der består af flere lejligheder (husstande),
uanset den samlede effekt er større end 6 kW, hvis effekten opgjort pr. lejlighed
(husstand) i ejendommen ikke overstiger 6 kW.
Lovgrundlaget for nettomålerordningen
Selve lovgrundlaget ligger i ”Punktafgiftsvejledningen” under Skatteministeriet, da
det egentlig handler om en afgiftsfritagelse for el forbrugt af egen solcelleproduk-
tion. Ordningen gælder forskellige solcelleanlæg med en effekt på 6 kW eller der-
under.
Reglerne er fastlagt i Punktafgiftsvejledning 2009 – 1 kapitel F.3.1 Afgiftspligtigt
vareområde. Det nævnte kapitel fastlægger, at ”Undtaget fra afgiftspligten er el,
som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. hus-
stand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-
erhvervsmæssig benyttet bebyggelse”.
Størrelsen på et anlæg
Den maksimale anlægsstørrelse der gives tilskud til er et 6 kWp anlæg. Ved en
optimalt placering af solcelleanlægget (mod syd, 40 graders hældning, ingen
skygge) vil det levere 900 kWh om året pr. kWp. Det betyder, at et anlæg på 6
kWp giver 5.400 kWh om året, altså noget mere end det typiske el-forbrug i en
dansk husholdning. Et anlæg på 6 kWp fylder 45 m2
og er altså derfor også noget
større end almindelige husstandsanlæg på typisk 10-15 m2
.
33
http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=2572
57
6.1.4.3 Solcellers rentabilitet uden skattefordel - etageejendom
I det følgende vises et beregningseksempel for en 3 etagers boligblok med 30 lejligheder af
100 m2
. Det forudsættes at taget har en optimal hældning på 37-47 grader og en orientering
direkte mod syd. Der regnes med et samlet tagareal på 1.000 m2
svarende til ca. 33 m2
tag-
areal34
for hver bolig (ejer). Dette er under nettomålerordningens krav for boliger hvor der
maksimalt må installeres 6 KWp for hver bolig som normalt svare til et solcelleareal på ca.40-
45 m2
pr. bolig (afhænger af effektiviet).
Det antages lejlighederne har et gennemsnitligt el-forbrug på 4.000 kWh pr. år. Der regnes
med en solcelle-systemeffektivitet på ca. 120 kWh/m2
og de 33 m2
dækker dermed i udgangs-
punktet el-behovet.
Tabel 4. Beregningsforudsætninger
Levetid 30 År
Årlig el-produktion for solceller 120 kWh/m2
Solcelleareal 1.022 m2 solfangere
Solcellepris 4.033 kr./m2
Solcellepris 1,12 kr./kWh (uden lån)
Effektivitet 7,5 Effektivitet, m2
/kWp
Installeret effekt 136 Installeret effekt, kWp
Solcellepris 30.251 Kostpris, kr./kWp
Minimum antal ejere ift. nettomålerordning 23
Faktisk antal ejere 30
Boligstørrelse 100 m2
Elbehov, specifikt 40 kWh/ m2
(boligstørelse)
Elbehov pr. ejer 4000 kWh
Elbehov for alle ejere 120.000 kWh
Dækningsprocent 102%
Etager 3
Tagareal pr boligenhed 33 m2
Tagareal 30-45 grader mod syd 100%
Udnytteligt tagareal i alt 1000 m2
Et solcelleanlæg på ca. 1.000 m2
kan i dag fås til ca. 4,1 mio. kr. Solcelleanlægget producerer
ved optimal orientering ca. 123.000 kWh om året og dækker dermed boligernes samlede el-
behov. Der regnes med en degradering af solcellerne på 0,5 % pr. år og de første 15 år opspa-
res 12 % af investeringssummen til vedligeholdelse (dvs. at der henlægges ca. 33.000 kr. pr.
år til nye invertere, der påregnes at skulle udskiftes efter 5-15 år).
Der forventes en årlig realprisstigning i el-prisen på min 3,1 % pr. år og der regnes med en
gennemsnitlig inflation på 2,2 % pr. år. Det antages at den samlede investering skal finansie-
res via. lån til 4 % p.a. over en periode på 20 år.
Med en el-pris på 2,00 kr./kWh inkl. moms vil den akkumulerede besparelse først være positiv
efter ca. 21 år.
58
Tabel 5. Beregnet nutidsværdi med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Uden skattefordel
Resultatet i tal År 1 År 5 År 10 År 15 År 20 År 25 År 30
Værdi af elproduktion pr. år i kr. 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Netto ydelse på lån 303.358 303.358 303.358 303.358 303.358 0 0
Opsparing til vedligehold 32.982 32.982 32.982 32.982 0 0 0
Rest betaling til elselskabet pr. år 0 5.509 14.260 25.522 39.854 57.926 80.544
Akkumuleret besparelse NV -90.723 -348.422 -483.436 -442.658 -151.452 1.114.526 2.273.685
kWh pris ved egenproduktion 2,47 2,52 2,59 2,65 2,72 0,00 0,00
kWh pris ved egenproduktion inkl.
vedl.omk. 2,74 2,80 2,87 2,94 2,72 0,00 0,00
kWh pris ved køb fra el-nettet 2,00 2,26 2,64 3,07 3,58 4,17 4,85
Samlede omk. til el uden solceller 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Samlede omk. til el med solceller 336.339 341.848 350.600 361.861 343.211 57.926 80.544
De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.
Figur 17. Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %.
Uden skattefordel.
Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og
et 20 årigt lån til 4 %. Der er ikke regnet med nogen form for skattemæssige fordele.
59
Figur 18. Oversigt over låneforløbet ved et 20 årigt lån til 4 % og uden skattefordel.
6.1.4.4 Solcellers rentabilitet med skattefordel
Lån til privatejede solcelleanlæg kan trækkes fra i skat over selvangivelsen med 33 %. Skatte-
fradragsfordelen har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. Regnes ovenstående ek-
sempel igen med samme forudsætninger men med et skattefradrag på 33 % er den akkumule-
rede besparelse positiv efter ca. 16 år.
Tabel 6. Beregnet nutidsværdi med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Med skattefordel på 33 %.
Resultatet i tal År 1 År 5 År 10 År 15 År 20 År 25 År 30
Værdi af elproduktion pr. år i kr. 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Netto ydelse på lån 248.938 254.642 268.278 282.366 299.507 0 0
Opsparing til vedligehold 32.982 32.982 32.982 32.982 0 0 0
Rest betaling til elselskabet pr. år 0 5.509 14.260 25.522 39.854 57.926 80.544
Akkumuleret besparelse NV -36.303 -119.591 -114.230 -14.664 267.928 1.490.670 2.611.049
kWh pris ved egenproduktion 2,03 2,12 2,29 2,47 2,69 0,00 0,00
kWh pris ved egenproduktion inkl.
vedl.omk. 2,30 2,39 2,57 2,76 2,69 0,00 0,00
kWh pris ved køb fra el-nettet 2,00 2,26 2,64 3,07 3,58 4,17 4,85
Samlede omk. til el uden solceller 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Samlede omk. til el med solceller 281.919 293.133 315.520 340.870 339.361 57.926 80.544
De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.
60
Figur 19. Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 20 årigt lån til 4 %. Med
skattefordel på 33 %.
Figur 20. Oversigt over låneforløbet ved et 20 årigt lån til 4 % og skattefordel på 33 %.
Solcellernes levetid forventes at være mindst 30 år ved fornyelse at invertere efter 15 år og
ved en forventet degradering af solcellerne på 0,5 % pr. år. Optages lånet over 30 år i stedet
for 20 år fås en investering der allerede giver overskud det første år, hvis skattefordelen med-
regnes.
Beregningerne viser at der allerede vil være overskud på 28.637 allerede 1. år. Efter 30 år er
den akkumulerede nutidsværdi 2,2 mio. kr.
61
Resultatet i tal År 1 År 5 År 10 År 15 År 20 År 25 År 30
Værdi af elproduktion pr. år i kr. 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Netto ydelse på lån 183.998 187.027 194.266 201.747 210.848 221.920 235.392
Opsparing til vedligehold 32.982 32.982 32.982 32.982 0 0 0
Rest betaling til elselskabet pr. år 0 5.509 14.260 25.522 39.854 57.926 80.544
Akkumuleret besparelse NV 28.637 178.770 440.330 763.649 1.242.052 1.733.709 2.230.926
kWh pris ved egenproduktion 1,50 1,56 1,66 1,76 1,89 2,04 2,22
kWh pris ved egenproduktion inkl.
vedl.omk. 1,77 1,83 1,94 2,05 1,89 2,04 2,22
kWh pris ved køb fra el-nettet 2,00 2,26 2,64 3,07 3,58 4,17 4,85
Samlede omk. til el uden solceller 245.617 277.519 323.285 376.599 438.705 511.053 595.332
Samlede omk. til el med solceller 216.980 225.517 241.508 260.251 250.701 279.846 315.935
De akkumulerede besparelser i nutidsværdi er vist i nedenstående figur.
Figur 21. Akkumuleret besparelse i nutidsværdi ved et solcelleanlæg med en elpris på 2,00 kr./kWh og et 30 årigt lån til 4 %. Med
skattefordel på 33 %.
62
Figur 22. Oversigt over låneforløbet ved et 30 årigt lån til 4 % og skattefordel på 33 %.
Kommentar
Ovenstående beregninger viser at investering i solceller kan være en økonomisk attraktiv inve-
stering hvis der kan optages attraktive lån og hvis der er mulighed for at drage skattemæssig
fordele af renteomkostningerne.
Umiddelbart er det ikke muligt for en boligforening at opnå skattemæssige fordele da solcelle-
anlægget ikke er privatejet som i et parcelhus, men er der derimod tale om et anlæg der er
ejet af en forening eller ekstern privat virksomhed, kan skattefordel måske udnyttes35
.
Dette bør nøjere afklares med SKAT ifm. et pilotprojekt.
6.2 El-systemets smart-grid
Energinet.dk og Dansk Energi ønsker at fremme et dansk Smart Grid system. Dette ønske blev
fremlagt på en konference i efteråret 2010 og eftervist i oplæg. De vurderer at det fremtidige
el-behov vil øges væsentligt som følge af yderligere indførsel af bl.a. el/plugin-hybrid- biler og
flere varmepumper. En af udfordringerne ved vindkraft er at den er flukturerende. En flukture-
rende el-produktion betyder at el-produktionen ikke kan styres og svinger op og ned. Dvs. at
elektriciteten produceres når vinden blæser.
I takt med at el-behovet øges med indførslen af bl.a. el-biler og varmepumper, forventes for-
skellen mellem det svingende udbud og den stigende efterspørgsel at blive større. For at mind-
ske denne forskel og dermed behovet for regulerkraft (kontrollerbar el-produktion), vil det væ-
re hensigtsmæssigt, at påvirke el-behovet, gennem et intelligent el-net (smart grid).
Et smart grid vil kunne styre, udbygge og udjævne et flukturerende el-system, som i øget grad
vil bestå af strøm fra vedvarende energi. Et af virkemidlerne i et fremtidigt smart grid er, at
der indføres el-priser som løbende justeres afhængig af udbud og efterspørgsel. Forbrugerne
får via el-nettet løbende tilsendt et prissignal, som har den effekt, at forbrugerne flytter noget
af sit elforbrug til et tidspunkt hvor der er mindre belastning af el-nettet, fordi prisen her gøres
35
Gaia Solars Hjemmeside og Sydkystens El-installation
63
billigere. Der er store besparelser i den samlede elsystem såfremt man på denne måde kan
udjævne strømforbruget hen over døgnets timer.
Dagens el-system er baseret på en række grundlæggende forudsætninger om produktion og
forbrug:
- Produktionen følger efterspørgslen/ forbruget, ved aktiv brug af forbindelser til udlandet
- El-systemet er et envejssystem fra el-systemet til forbrugeren
- Centrale kraftværker holdes kørende for at skabe og fastholde den elektrotekniske sy-
stemstabilitet.
Systemet er opdelt i strømmens ”motorveje” (Transmissionsnet) og ”sideveje” (distributions-
net). Ved et fremtidigt Smart Grid vil forbrugerne/ kunderne interagere med el-systemet gen-
nem automatiseret og intelligent styring af lokal el-produktion, dels via lokale solceller som
kobles til afdelingen og nettet (salg af overskydende el, der ikke er behov for) og dels til brug
af el-apparater, der kan indstilles til at købe og bruge strømmen når den er billigst, f.eks. om
aftenen/ natten, hvor det måtte være praktisk muligt og meningsfyldt.
Danske Energi og Energinet.dk forudsætter:
- At VE/ vindmøllekapaciteten kan udbygges til at kunne dække 50 % af det årlige dan-
ske energiforbrug
- At der samlet bliver 600.000 el- og plug in hybridbiler
- At der installeres 300.000 varmepumper
Et øget og ændret el-forbrug samt en mere fluktuerende produktion muliggør et dynamisk
samspil mellem el-system og forbrugere, håndteret gennem måling, styring og automatik i el-
nettet centralt og lokalt hos forbrugerne
Figur 23. Illustration af aktører i smart grid.
64
Hoved Faseplan fra energinet
1. Faciliteringsfasen (år 2010-2012)
2. Etableringsfasen (år 2012-2020)
3. Kommercialiseringsfasen (2020-…)
Økonomi – investeringsbehov
Forudsat at behovet for øget kapacitet er tilstede er der 2 veje at gå:
 En traditionel udbygning af ledningsnettet på ca. 7,7 mia. kr (ingen nye gevinster)
 En Smart Grid udbygning til 9,8 mia. kr. – en investering, som vurderes at give afledte
gevinster i form af lavere omkostninger til el-produktion, en mere effektiv frembringelse
af systemtjenester og flere el-besparelser, kalkuleret til 8, 2 mia.kr.
(9.8 -8.2= 1,6 mia.kr.)
Nettoomkostning bliver ca.1,6 mia. kr. Sammenholdes dette med den traditionelle investe-
rings- og udbygningsmulighed, vil fordelen ved Smart Grid kunne kapitaliseres til ca. 6,1 mia.
kr. (7,7-1,6 = 6,1 mia. kr.)
Kommentar:
I rapport om Smart Grid i Danmark og efterfølgende konference i efteråret 2010 var en hoved-
forudsætning øget behov for El og mulighed for at øge efterspørgslen om natten, hvor el-
prisen i dag er lav. (El-biler lades op).
Der er i hovedrapportens konklusioner ikke gjort nøjere rede for forudsætningerne for nuvæ-
rende el-omfangs udgangspunkt, øget investeringsbehov og hvilken øget el-effekt som vil
kunne begrunde dette. Ligeledes er det ikke beskrevet hvordan teknologien skal se ud og fun-
gere, så ideen om et Smart Grid må betegnes som et større innovationsprojekt frem til en si-
tuation hvor alle fordele er implementeret.
Set i lyset af den europæiske og internationale udvikling, forventes Smart Grid at blive rullet
ud over Danmark i de kommende årtier, startende med et forsøg på Bornholm (Edison).
Dog vil indførelse af nyt prissignal og prispolitik og øget lokalt intelligent køb og brug af el,
kunne muliggøre at pris- og handlingsbevidste forbrugere og beboere, kan få denne udgift ka-
pitaliseret, ligesom miljøet kan nyde gavn heraf.
En lokal løsning med solceller, el-bil ladestation/ batteriordning og intelligente el-målere bidra-
ger til at øge incitamentet for lokalt produceret strøm. Dette kan så kobles til det overordnede
transmissionsnet via en fælles måler under nettomålerordningen suppleret med bimålere,
Rapporten beskriver ikke Smart Grids stade i Europa, da det vurderes at et anlæg kan `rulles
ud` nationalt selvom der skal ske koblinger til nabolandet el-transmissionsforbindelser.
65
6.3 Intelligente El – målere, eks. typer, fjernaflæsning og fremtidige
I diskussionen om det intelligente hjem, måling og el-distribution indgår tre nært beslægtede
begreber debatten – Smart Grids (netdistribution), Smart Metering (måling med fjernaflæs-
ning) og Smart Homes (intelligente hjem med trådlys styring og måling)
Én ting har de til fælles - visionen om det intelligente hjem, der kan overvåges og styres om-
end på forskelligt niveau.
En fremtid hvor en digital beskrivelse af boligen kan danne grundlag for nye forretningskon-
cepter, med alt fra fjerndiagnoser og styring af udstyr til nye serviceydelser. Tilbud der vil fav-
ne langt bredere end blot energi og som må vurderes kritisk.
Smart Metering – intelligente el-målere og fjernaflæsning
Lovgrundlag for intelligente el-målere:
Lov nr. 622 af 11. juni, samt Bekendtgørelse om måling af elektricitet i slutforbruget § 1,2 og 5
El-Selskabernes primære målsætning er at automatisere måleraflæsningen og få præcise for-
brugsmålinger over tid. Det vil give selskaberne et sikkert afregningsgrundlag, samtidig med
at selskaberne kan bruge viden om energisalgets fordeling over tid, i selskabernes planlægning
af fremtidige aktiviteter.
I en række lande (USA, England, Danmark m.fl.) har myndighederne stillet krav om ændring
til digitale energimålere for at fremme energibesparelser. (udrulninger af smart meters)
Kunden skal have mulighed for at følge sit forbrug over tid i hjemmet. Dette ønske er udmøn-
tet i krav om at kunden direkte og gratis skal kunne få overført og vist målerdata på display,
pc, tekst-TV el. lign.
Til gengæld har myndighederne ikke stillet krav til hvordan energiselskaberne selv henter data
hjem fra måleren til selskabet.
Flere energiselskaber lader kunderne følge sit energiforbrug på selskabets hjemmeside eller på
hjemmesiden www.MinE-Bolig.dk.
Målertyper i går, i dag og i morgen?
I går: I den traditionelle el- måler aflæses forbruget på antal kWh x pris pr. kW.
Teknologien er enkelt, en mekanisk skive drejer rundt i en målerkasse og tæller når der bruges
strøm. Aflæsning foretages 1 gang årligt af kunde/ forbrugeren, ved at udfylde og indsende et
kort/ indtaste mængden på forsyningsselskabets hjemmeside. Betaling og opkrævning sker i
henhold hertil. Selvom hovedparten af kunderne foretager aflæsningen behørigt, kan der ske
fejl, nogle får ikke aflæst rettidigt, nogle kan snyde med tallet, så et underskud kan hobe sig
op og dette opdages først når måleren udskiftes eller der sker aflæsning ved ind/udflytning af
boligen.
I dag: Målerne i dag er digitale målere som understøtter åbne standarder og specifikationer,
bl. DLMS/ Cosem og tilbyder åbne interfaces og enkel dataudveksling mellem apparater og
systemer af forskellige typer og fabrikater.
Målerne opfylder forsyningsselskabers behov for fjeraflæsning og fjernstyring og kan også
formidle oplysninger til andre enheder i hjemmet trådløst og give forbrugerne adgang til in-
formation om deres el-forbrug via PC, køkkendisplay eller lignende. Udover registrering af
kundens el-forbrug, reduceres målerens eget strømforbrug gradvist pt. ned til 0,2 W pr. fase.
De kan også sikre forsyningssikkerhed og balancering af forsyning og aftager.
66
De kan f.eks. består af en hovedmåler, bimålere i l boligerne, en USB læser evt. i en strøm-
æske afhængig af rækkevidden, med forbindelse til en PC`er. Herfra kan ske afregning, analy-
se, energioptimering og bruges regneark.
Eks. som Kamstrup 162,282,382 og 382 DIN med tilhørende USB Reader og Power pack.
Modstrøm: Digital–læser til montage på eks. el-måler/ fjernaflæsning over nettet.
Forbindelse kan ske via radiobølger, el og It- nettet. Selskaberne har fået indført krav om re-
gelmæssig udskiftning af målerne.
I morgen? Der foregår en international teknologikamp mellem 2 hovedtyper af systemer:
 Open source systemet (tilgængeligt for alle, alle kan bidrage til udvikling)
 Proprietærsystemet. (tilgængeligt for dem som bruger bestemte firmaers hard- og
software, udvikling forgår primært hos selskaberne)
Et open source koncept kan derfor i fremtiden bestå af:
 Open source koncept
 Server, f.eks. som Linux
 Smart Phones (som iPhone)
 Tilhørende software, småprogrammer/ Apps.
”Hjernen” er ikke her måleren som i dag, men vil kunne bestå af serveren/ softwaren, kom-
munikationsarkitekturen og bruger- interface/ Hardware.
Dette skal ses sammen med et WiFi (trådløst internet netværk) som ” spændes ud over bolig-
blokken ”. (gratis uden mobiltakst)
Kommentar:
Drivkraften bagved Smart Meter projekterne er primært et ønske om at høste interne fordele i
el-selskabet, samt mulighed for at understøtte energirådgivningsaktiviteter.
De igangværende udrulninger er pga. den langsomme PLC-kommunikation, alene egnet til af-
læsning af hovedmåleren, og koncepterne omfatter ikke kommunikation til bimåler / fordeler-
boks inde i boligen, og afkodning af energiforbrug hos enkeltapparater.
For kunden er motivationen i dag ikke særlig stor. Selv med et stort ”eloverløb” for energisy-
stemet er udfordringen, at den økonomiske motivation for den enkelte kunde anses for at væ-
re relativt lav ligesom alle ikke har det udstyr som kan styres eller finder det praktisk. Dette
betyder at Smart grids-koncepter med fordel kan kombineres med andre tilbud, for at øge den
økonomiske værdi og – ikke mindst - for at dele udgifter til fælles kommunikationsplatform.
Dog kan såvel den individuelle målertype idag og i morgen, med fordel på opgangsniveau er-
stattes af bimålere i den enkelt bolig og en fællesmåler, som der nu skal betales leje for pr.
stk. til forsyningsselskabet (f.eks. Dong) Dette skal ses i sammenhæng med snitfladerne mel-
lem den kommende års teknologiudvikling mellem typer af intelligente el- målere og intelligen-
te El-net.
Konklusionen for branchen har hidtil været, at husholdningernes bidrag til smart grid skal sik-
res via lovstyring og automatik, der kan styres eksternt, med kundens generelle accept samt
mulighed for at ”overstyre”, via en aktiv handling.
Dette kan dog være i strid med forbrugerens fornemmelse af privacy.
67
(privatlivets fred, individets ønske om at undgå ekstern kontrol fra samfundet og de store for-
syningsselskaber, `big brother society`)
Denne position (lovstyring og automatik) står overfor mulighed for decentralisering og bruger-
indflydelse, øget energiforståelse og ændret adfærd i bæredygtig retning.
Kunderne forholder sig derfor fortsat lidt tøvende, indtil de er helt sikre på at det hele virker
stabilt og i hele kæden, fra den trådløse enhed, via router/master helt op til en valgt hjemme-
side teknologisk og balancen mellem privacy og miljøet/ samfundsinteresser er fundet36
.
6.4 Smart Homes – digitale hjem
Smart Homes eller digitale hjem er et ganske anderledes tiltag end smart grids og meters.
Formålet er at levere boligudstyr, elektronik og services til kunderne omkring belysning, ener-
gi, sikkerhed, bekvemmelighed og underholdning. Tilbuddene er konkrete og retter sig enty-
digt mod kunden. Det giver konceptet en stor umiddelbart og individuel kundeappel.
Intelligente hjem har været en vision i rigtig mange år – den første danske offentlige rapport
er fra 1980. I de seneste år er økonomien ved it-udstyr og forbrugerelektronik ved at være
kommet ned på et acceptabelt prisniveau.
Tidligere tiders elektronik (f.eks. radio, pladespillere, båndoptagere, tv og nu musikanlæg med
Dwd`er/CD`er) erstattes af web-baserede koncepter.
For at billiggøre kundekontakten erstatter brugerinddragelse, analysemodeller og kontakt til
købevillige kunder (Markedsmodning/ salg) direkte kundevejledning og services, som er dyrere
og normalt går over detailbutiksleddet.
Den største barriere har hidtil været den interne kommunikation i boligen, hvor dagens hus-
holdninger skal overgå til trådløse koncepter, samt stabile produkter bygget op om kundens
brug af Internet og behovsvurdering.
5
EA Fellows Enterprise Architecture Professionals
Helios
Optimering af boligens energiforbrug
Priser
Forbrugs-
mønstre
Kontroller
Sensorer
Betjening
Styring af
forbrug
Forbrug
Figur 24. Princip for optimering af boligens energiforbrug.
36
Referat af møde mellem Projekt Helios, Modstrøm og Exergia, okt. 2010
68
Kommentar:
Området, snitflader og hvordan beskrives for hvordan der kan opnås
synergi mellem de tre begreber: Intelligente El-net, – Målere og - Hjem.
Kort sagt, sætte skub i visionen om ”det intelligente hjem” og de muligheder og udfordringer
som dette rummer for forbrugerne, miljøet og erhvervslivets aktører.
Budskabet om den store ”værdi” i smart homes kan ligge i at kunne kommunikere inde i boli-
gerne, med el-installationer og –apparater, men fremover også over måleren og betjening
udefra f.eks. I-phones (tænding af lys, tænde ovnen, øge temperaturen..)
Det er i hjemmet det individuelle forbrug finde sted, og det er her der kan sættes ind med ak-
tiv styring. Dette forekommer mere interessant for kunden, men forudsætter at han/hun er
langt mere aktiv. Den samfundsmæssige nødvendighed af både at spare og flytte energifor-
brug, er den begrundelse og dynamo, der gør at det offentlige er særligt aktiv med åbne plat-
forme og standarder.
Energiselskaberne har et stabilt stordriftskoncept, hvor de selv afholder alle udgifter/ lægger
dem ud, kontrollerer hele processen og fokuserer på transmissionen over el-nettet og hoved-
måleren.
Selv om hovedmåleren ikke er det mest interessante for den enkelte kunde/ forbruger, kan
adgang til digitale målerdata via egen bimåler i boligen netop være en ”øjne-åbner” for de nye
muligheder, herunder konkrete ønsker om at ændre et uheldigt forbrugsmønster, med f.eks. et
stort energitab og overforbrug ift. et mere behersket forbrug.
Det er behov for masser af hardware og software-koncepter, demo-projekter, salgsaktiviteter
m.m., men det er langt fra sikkert at alle firmaer selv skal dække alle led i fødekæden. Ar-
bejdsdeling og åbne snitflader kan fremme konkurrencen og åbne op for konkurrence på detal-
jen – ikke kun på koncern og koncept-niveau ligesom åbne standarder også med fordel kan
bruges her.
Mennesket i centrum for bæredygtige arkitektur, bør selv forholde det intelligente hjems an-
skaffelsespris til brugsudstyr, facade og markisesystemer op mod mere beherskede forbrugs-
mønstre af ressource- og komforthensyn som strømbesparelser37
.
6.5 El-biler
Transportsektoren står i Danmark for ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug og er der-
for en vigtig post i omlægningen til vedvarende energisystemer. Ifølge Danmarks Statistik38
var der i Danmark ca. 2,1 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 1,9 mio. er ejet af hus-
holdningerne. 1,7 mio. af personbilerne er benzindrevne, 384.000 er dieseldrevne og 140 er
eldrevne. Personbilerne kørte samme år i alt 34.704 mio. km (svarende til at køre 866.000
gange rundt om jorden).
I 2008 blev der brugt 2.294 mio. liter motorbenzin og 2.644 mio. liter dieselolie. Det samlede
nationale energiforbrug til vejtransport var for personbiler 170,6 PJ svarende til 47,4 TWh
(47.388.888.888 kWh). Til sammenligning blev der i alt brugt ca. 12,1 PJ til jernbane-, sø- og
lufttransport. I runde tal bruges ca. 1,0 kWh pr. kørt kilometer, svarende til ca. 0,1 liter
brændstof pr. km.
37
Smart Meter, Smart Grid og Smart Homes – hvem vinder og hvordan sikres synergi? Referat, okt .2010
E A Fellows, http://www.eafellows.com
38
Danmark Statistik: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15510/nft2009.pdf
69
Transportsektoren er en relativ stor udfordring at få omlagt til at benytte bæredygtige drivmid-
ler, da denne sektor involverer og afhænger af mange parter. For privatbilismen involveres
bl.a. bil-producenter, bil-forhandlere, slutforbrugere, benzinselskabers interesser, servicestati-
oner, optankningsmuligheder, politiske beslutninger om afgifter og infrastruktur og ikke mindst
den teknologiske udvikling.
En af de primære tekniske udfordringer er at få en høj energitæthed der er let og mobil og
samtidig at få udviklet et system og distributionsapparat, der kan forhandle og forsyne bruger-
ne med den nødvendige energi. Der forskes fortsat i forskellige løsninger på at omlægge f.eks.
privatbilismen til bæredygtig transport. Af de kendte teknologier klan bl.a. nævnes følgende:
 Biogas
 Bio-diesel
 Brændselsceller (bl.a. brint/ilt, biomethanol og biogas)
 El-biler
De forskellige teknologier har hver især deres fordele og ulemper. Fordelene med biogas og
bio-diesel som drivmiddel er at energitætheden er høj og at brændstoffet er let at implemente-
re i modificerede konventionelle forbrændingsmotorer. Desuden er brændstoffet relativt let at
implementere i det eksisterende distributionssystem (tankstationer). Blandt ulemperne er at
der udvikles relativt meget varme i forbrændingsmotorer (spildt energi) og at der i forbræn-
dingsmotorerne udvikles forurenende udstødningsgasser. Forbrændingsmotorer har mange
bevægelige dele og slides derfor hurtigere end f.eks. el-biler.
Biler med brændselsceller er i teorien el-biler med en brændselscelle i stedet for et batteri. En
brændselscelle omdanner kemisk energi til elektricitet ved tilført brændsel som f.eks. brint og
ilt. Fordelene er bl.a. at der ikke udledes skadelige udstødningsgasser og at brændselscellen
ikke støjer. Der forskes stadig i forskellige typer af energibærere der gør det muligt at trans-
portere f.eks. brint på en kompakt og forsvarlig måde. Desuden er der et vis energitab forbun-
det med konverteringen fra f.eks. el til produktion af brint og fra brint til el i brændselscellen.
Begrebet El-biler bruges normalt om biler med en el-motor og et batteri. El-biler har generelt
den fordel at der ikke er mange bevægelige dele i og at de derfor normalt kræver meget lidt
vedligehold. El-biler har muligheden for at opsamle og genanvende bremseenergien der f.eks.
ved bykørsel udgør en væsentlig andel af energiforbruget ved transport. El-biler støjer ikke og
har et moment der ikke er begrænset af motorens omdrejningstal som ved konventionelle mo-
torer. El-bilers energi-effektivitet er meget høj, dvs. at den energi der går til at drive bilen
fremad er høj ift. den energi der forbruges i bilen (f.eks. varmeudvikling). Nedenstående figur
viser de forskellige typer bilers energieffektivitet
39
.
39
Virkningsgraden ved forskellige biltyper, Danske Elbil Komité (18. december 2008):
http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_energi.htm
70
Figur 25. Energieffektivitet ift. biltype.
En meget vigtig pointe er el-bilernes potentiale i samspillet med fortsat elektrificering af sam-
fundet og omlægning til vedvarende energikilder.
I takt med grøn el-produktion i Danmark, kan el-biler blive en CO2-neutral omlægning af bilis-
men og samtidig være en vigtig aktør i det fremtidige intelligente el-net. Ved udbygning af
vindkraft er der behov for et system der kan opsamle el-overløb der produceres når vinden
blæser og i perioder levere en del af den tilbage når der er behov for det. Da biler generelt er i
brug i meget lidt tid, ift. den tid de er parkeret, kan El-biler benyttes som en form for el-buffer,
hvorfra der kan op- og aflades inden for en planlagt kapacitet.
Når Danmarks bilpark i fremtiden skal oplades hver dag fordres en intelligent styring af el-
nettet således at el-forbruget udjævnes og ikke overbelastes. Denne styring tænkes at kunne
håndtere el-bilernes buffer-kapacitet.
For tiden sker der en stor udvikling inden for batterier og for el-biler. Flere el-bilproducenter
laver biler som plug-in-hybridbiler der betyder at bilen kan tilsluttes el-nettet og have mere
end en motor. Hybridbiler findes i 3 forskellige grupper, som definerer, hvordan motorerne
arbejder40
:
 Seriehybridens fremdrift stammer fra en forbrændingsmotor, der består af en genera-
tor, der genererer strøm til en elektromotor og driver hybriden frem – dette princip
bruges allerede i hybridbusser som for eksempel Toyota Coaster Hybrid.
 Parallelhybriden har en forbrændingsmotor og egen elektrisk motor, som kan bruges
samtidigt eller hver for sig. Elektromotoren fungerer som generator og bruges derfor til
fremdrift, hvilket gør, at parallelhybrid ikke kan lade batterierne.
 Den mest avancerede form for hybriddrift er serie-parallelhybrid. Hybridbilen fungerer
her som en parallelhybrid og har en ekstra generator, der kan oplade batterierne under
elektromotorens fremdrift af hybriden – denne type hybridsystem finder man eksem-
pelvis i Toyota Prius.
40
http://hybrid-biler.dk/om-hybridbiler
71
El-bilernes fremtidige buffer-kapacitet afhænger dels af hvor mange el-biler der vil være i
fremtiden, samt hvor tilgængelige de er og hvor stor batterikapacitet bilerne har. Plugin-
Hybridbilernes batterikapacitet er generelt væsentlig mindre end almindelige el-biler. Typisk
20-30 kWh. Under forskellige scenarier kunne Danmarks fremtidige buffer-kapacitet fra El-biler
beregnes således: Hvis der kommer 600.000 plugin hybrid-biler på de danske veje og det an-
tages at de vil være tilgængelige 70 % af tiden, så vil den samlede bufferkapacitet være ca.
5,25 GWh, hvis halvdelen af batteriet stilles til rådighed.
Antages i stedet at alle personbiler i Danmark i fremtiden udskiftes til el-biler, så vil den sam-
lede kapacitet være ca. 18,4 GWh.
Tabel 7. Overslagsberegning for El-bilernes fremtidige buffer-kapacitet.
Scenarie 1 Scenarie 2 - Alle biler Enhed
El-biler i alt 600.000 2.100.000 stk
Andel til rådighed 70 % 70 %
El-biler til rådighed 420.000 1.470.000 stk
Gennemsnitlig batterikapa-
citet 25 25 kWh
Rådighedsandel af batteri 50 % 50 %
Kapacitet til rådighed 5,25 18,4 GWh
Kommentar
Danmark har ca. 2,1 mio. personbiler, hvoraf de ca.1,9 mio. tilhører husholdningerne. Det sva-
rer omregnet til et forbrug på 47,7 TWH pr. år. En normal benzinbiler udleder ca. 3,3 ton CO2
om året.41
En El-bil udleder ca. 1 ton pr. år. For hver El-bil der indfases vil der kunne spares ca. 2,3 ton
CO2 pr. år. I dag er der ca. 100 el-biler i Danmark og i 2012 øges tallet min til 300 stk. Hvis
der i fremtiden kommer ca. 600.000 el-biler vil den samlede bufferkapacitet blive ca. 5,25
GWh.
Skiftes alle benzinbiler vil el-biler i fremtiden have et potentiale og en kapacitet på ca. 18,4
GWh.
6.6 Delebiler
Følgende er hentet fra oplæg fra Københavns Delebiler/ Miljøpunkt Nørrebro
42
:
Delebilisme betyder færre biler i byen og nedsætter behovet for parkering.
”Disse oplysninger og eksempel er hentet fra Københavns kommune og København som tæt
storby, men kan skaleres op ift. alle større byer i Danmark. Indlægget efterviser potentialet og
udviklingstrend og kan ses i sammenhæng med el-biler, kør sammen strategier og Kiss and
ride P-pladser ved bus og togstationer, hvor bilen stilles og kombineres med kollektiv trafik.
Der er i dag ca. 6.000 delebilister i Københavns Kommune, som deler i alt 156 delebiler. I
2008 var der ca. 2.000 delebilister, som deler i alt 100 delebiler. I 2008 var der i gennemsnit-
ligt 20 brugere pr. bil, i dag er der 39 om hver delebil. For hver delebil der sættes på gaden,
41
http://danmark.betterplace.com/baggrunden/klima-og-elbiler/
42
Kilde: Københavns Delebiler/ Miljøpunkt Nørrebro, 2200 København N.
72
afskaffes fem private biler. Det betyder at omkring 780 private biler i Københavns Kommune
er blevet solgt eller skrottet til fordel for delebiler”
Parkeringspladser kan nedlægges
”En delebil har en langt højere udnyttelsesgrad end gennemsnitlige privatejede biler. For hver
delebil der sættes på gaden, frigøres gennemsnitligt 4 parkeringspladser til nyt byrum. Alene i
Københavns Kommune har delebiler nedsat behovet for parkeringspladser med 624 (780 P-
pladser minus 156 delebilpladser). Det betyder, at vi indtil nu har frigjort næsten 15.600 m2
parkeringspladser, som kan bruges til nye byrum. ”
Moderne storbys borgere kører delebil
”Delebilisme er et urbant fænomen og en hastigt voksende trend over hele verden. Den typi-
ske københavnske delebilist er en børnefamilie med pæn indkomst. At være delebilist er ens-
betydende med, at man har brugsret til alle foreningens biler, som omfatter biler og varevogne
i flere størrelser. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og
bliver reserveret over internettet. Københavnske delebilister har desuden styrket den kollekti-
ve trafik med ca. 650.000 km. Folkesundheden bliver bedre, da delebilister cykler og går mere
end bilejere. ”43
Kommentar
Delebilisme kan med fordel indarbejdes i Parkeringsstrategien, da delebiler er en effektiv måde
til at nedbringe parkeringsbehovet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen1 har
beregnet, at såfremt 5 % af husstandene i Københavns- og Frederiksbergs kommuner bliver
delebilister, har det følgende konsekvenser for miljøet:
 Der vil være 2.400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3.000
privatbiler af blandet kvalitet. (overgang til el-delebiler ikke medtaget i beregningerne)
 2.400 færre biler frigiver 60.000 m2
parkeringsplads, eller 2.400 P-pladser.
 Bilkørslen reduceres med 45.000.000 kilometer om året.
 CO2 reduceres med 10.500 tons om året.
 Den kollektive trafik øges med 1.600.000 passagerkilometer om året.
At køre delebil i stedet for privat bil kan nedsætte den enkelte bilists CO2-forurening med næ-
sten 60 %, dels fordi man typisk kører 33 % mindre, når man går over til delebil, dels fordi
delebilerne primært er brændstoføkonomiske biler. Det betyder at nuværende delebilbrugerne
i København sparer miljøet for ca. 680 tons CO2 om året44
.
43
Københavns delebiler og Miljøpunkt Nørrebro, oplæg til delbilkonference i jan.2012.
44
http://danmark.betterplace.com/baggrunden/klima-og-elbiler/
73
7 Den Almene sektor - sociale forudsætninger og drivkræfter
7.1 Boliger, Lovgivning og organisering
7.1.1 Boligområdet i tal
Ifølge Socialministeriet er der mange boliger og en høj boligstandard i Danmark. 2,7 millioner
boliger til en befolkning på 5,4 millioner betyder, at der i gennemsnit bor 2,0 personer i hver
bolig.
Boligerne er store: Med en gennemsnitstørrelse på 113 m2
er der 55 m2
til rådighed pr. bebo-
er. Det gennemsnitlige boligareal er på hhv. 137 m2
for ejerboliger, 81 m2
for andelsboliger,
87 m2
for privat udlejede boliger og 77 m2
for almene boliger.
Boligerne har generelt høj kvalitet: F.eks. har 98 procent af alle boliger eget toilet, 94 procent
eget bad og 98 procent har centralvarme.
Fordelt efter ejerforhold består halvdelen af bolig-bestanden af ejerboliger, mens den anden
halvdel er udlejnings- eller andelsboliger.
Antallet af udlejningsboliger er omkring 1 mio. boliger fordelt på ca. 550.00045
almene boliger
og ca. 465.000 privat udlejede boliger.
7.1.2 Lovgivning – Den almene sektor
Alle almene boligorganisationer er omfattet en fælles og omfattende lovgivning, der fastlægger
rammerne for, hvordan de kan drive virksomhed. Her er de vigtigste46
:
Lovgivning
Almene boligorganisationer er underlagt en lang række lovkrav, som er beskrevet i Lov om
almene boliger (Almenboligloven) og i Lov om leje af almene boliger (Almenlejeloven)47 48
.
Bekendtgørelser
Boligloven er præciseret i en række bekendtgørelser, som er udarbejdet af det ministerium,
som den almene sektor er underlagt (Velfærdsministeriet), men også andre myndigheder,
f.eks. Landsbyggefonden, kan med hjemmel i loven, udforme regler, som boligorganisationer-
ne skal følge 49 50
.
45
Den Almene Boligsektors fremtid – Socialministeriet 2006, 2. udgave
46
En samlet oversigt over love, bekendtgørelser og vejledninger for den almene sektor findes på: Indenrigs- og social-
ministeriets hjemmeside – www.ism.dk og på www.retsinfo.dk.
47
Lov om almene boliger (Almenboligloven).
48
Lov om leje af almene boliger (Almenlejeloven).
49
Bekendtgørelse af lov om almene boliger.
50
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger.
74
Vejledninger
Både love og bekendtgørelser er ofte kompliceret læsning for almindelige mennesker. Derfor
udgiver ministeriet en række vejledninger. Vejledninger er en lettere forståelig indføring
i reglerne.
En vejledning, det er godt at kende, er: "Vejledning om Drift af almene boliger", som kan be-
nyttes af afdelingsbestyrelser og administrativt personale. Vejledningen kan læses på retsin-
fo.dk eller købes i bogform51
.
7.1.3 Organisering i den almene sektor
Den almene sektor omfatter ca.550.000 boliger fordelt på 771 Boligorganisationer og 7.909
afdelinger. Størrelsesmæssigt er der stor spredning imellem boligorganisationerne.
Således repræsenterer 1/5 af organisationerne over halvdelen af afdelingerne og 70 pct. af
boligerne.
De almene boliger er relativt nye, idet kun 2 pct. af boligerne er opført før 1940.
Størrelsesmæssigt er der tale om en lille spredning mellem sektorens boliger, idet 2/3 af boli-
gerne er mellem 50-90 m² og kun 4 pct. af boligerne er over 110 m².
I det følgende gennemgås den almene hovedstruktur, set nedefra og op.
Beboerne
Beboerne i den almene sektor er en differentieret gruppe, men deres boform er et grundvilkår,
som i denne sammenhæng gør gruppen homogen. Set i forhold til boligmarkedet og andre
boligtyper (ejer, andelshaver og privat lejer) er huslejen i den lave ende.
Beboersammensætningen er præget af at kommunen har anvisningsret til en del af boligerne.
Det betyder at nogle selv har valgt at bo i en konkret bebyggelse, mens andre har taget det
som blev dem anvist og som kommunen måske endda betaler tilskud til, Derfor kan udgangs-
punkt for motivations- og incitamentsstruktur være forskellig for disse 2 grupper. Beboerne er
interessemæssigt lejere og organiserer sig herefter.
Beboeren er sikret mulighed for individuel råderet f.eks. ift. nye køkkener og badeværelser i
lejemålet. Det enkelte lejemål kan stille forslag til beslutning via afdelingsbestyrelsen og bebo-
ermødet. Der er således sikret en vedtægtsfæstet ret til indflydelse og stemmeret. Denne
ramme for beboerengagement er en del af Helios-konceptets udgangspunkt for forståelse af
bagvedliggende incitamentsstrukturer.
Ift. energibesparelser, planlægning og drift af el, varme og vandforbrug mv. er den enkelte
beboers adfærd og miljøforståelse afgørende for forbrug og korrekt brug af teknologi også set
ift. afdelingens fælles og samlede forbrug.
Afdelingen – afdelingsbestyrelsen – beboermødet
Beboerne har indflydelse på valg til afdelingsbestyrelsen, kan selv stille op hertil og til boligor-
ganisationen centralt og tager ved det årlige eller ekstraordinære møder stilling til 52
spørgsmål
af fælles interesse. Det drejer sig om regnskab, budget og forslag til reglers udmøntning, soci-
ale og kulturelle aktiviteter samt bygge- og renoveringsarbejde.
51
Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v. (RETSINFO.dk) VEJ nr. 114 af 06/07/1998.
52
Den almene Boligsektors Fremtid, Socialministeriet 2006,2. udgave.
75
Beboermødet/generalforsamlingen er den formelle grundejer sammen med boligorganisationen
afhængig af vedtægtsudformning. Beboerne kan beslutte at indgå og underskrive aftaler om
drift lokalt indenfor rammerne af Drift- og vedligeholdelsesplan og centralt udstukne vilkår for
aftaleindgåelse.
Boligorganisationen
Er formelt grundejer sammen med afdelingen afhængig af vedtægtsudformning, evt. med
hjemfaldspligt af jorden til kommunen efter f.eks. 100 år. Denne konstruktion har oprindeligt
sikret mulighed for erhvervelse af billig jord til boligsocialt formål. Boligorganisationen er for-
melt udlejer.
Via et forretningsudvalg, repræsentantskab og administration fungerer denne som forretnings-
fører/central boligforening.
I renoverings- og byggesager fungerer administrationen som bygherre eller bygherrerådgiver
og entrerer med eksterne rådgivere og entreprenører. Boligorganisationerne er organiseret i
Boligselskabernes Landsforening.
Kommunen
Kommunen stiller midler til rådighed som del af et byggeprojekt, offentlig grundkapital. Kom-
munen behandler og godkender væsentlige projekter i en proces med Skema A, B og C udover
at være plan-, vej-, miljø- og bygningsmyndighed.
Kommunen har også ansvar for og ret til delvis anvisning og vurderer huslejeniveau, progno-
ser og efterspørgsel efter boligantal, størrelser og behov for boligtyper i kommunen: (ung-
doms, familie eller ældre/plejeboliger og størrelse og huslejeniveau).
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er underkastet statslige love, regler og politisk økonomiske aftaler og ad-
ministrerer disse.
Via et omfattende system for finansiering og regelhåndtering bistår Landsbyggefonden boligor-
ganisationerne og afdelingerne med gunstige lånevilkår og rammer der sikrer balance mellem
hidtidige og nye afdelinger (nybyggeri) og renoveringsprojekter (eksisterende afdelingen) og
huslejens størrelse og ændring.
By og boligministeriet - Socialministeriet – Er det/de statslige ministerie/er som har haft
ansvaret for sektoren og dens økonomiske / finansielle aftaler, love og regler ift. skiftende poli-
tiske valg. Resortministeriet har koordineret med andre relevante ministerier bl.a. ift. energi-
projekter.
Publicerer via hjemmesiden diverse rapporter og oplysninger om rammebeløb for nybyggeri
mv.
Den almene sektor er igen lagt ind under et nyoprettet By- og boligministerium, efter folke-
tingsvalget i 2011.
76
7.2 Boligsociale udfordringer, beboeradfærd og komfort
7.2.1 Behov for undersøgelse af bæredygtig adfærd og hverdagspraksisser
I forbindelse med at den almene sektors boligafdelinger foreslås ændres til lokale kraftværker
til el-produktion, er det vigtigt at undersøge de sociale og kulturelle aspekters betydning for
beboernes forståelse og hverdagspraksis. Dette kan f.eks. gøres i forbindelse med Helios
pilotprojekt med involvering af forskningscentre som KU Life, DTU management og CASA.
I den traditionelle fysiske byfornyelse og renoveringsindsats har den sociale og kulturelle di-
mension haft en begrænset rolle. Den har sit udgangspunkt i at der skal gennemføres fysiske
ændringer hvor man må tage sociale hensyn, når man gennemfører de fysiske ændringer. Der
er derfor diverse ordninger, der skal gøre det muligt for beboerne enten at blive boende i en
fornyet bolig eller blive genhuset i en anden og bedre bolig.
 Denne rapport bygger på en antagelse om, at de sociale forholds betydning for et bolig-
kvarters samlede udvikling spiller en væsentlig rolle. Det er nødvendigt at inddrage be-
boerne i arbejdet med at udvikle kvarteret, især hvor en negativ udvikling skal vendes
til en positiv spiral. På samme måde er det nødvendigt at inddrage beboerne i den al-
mene sektor og deres holdninger, værdier, behov, kultur og praksisser i implemente-
ringen af bæredygtige energiløsninger herunder decentrale solcelleanlæg, intelligente
elmålere, el-biler, smart grids.
I forhold til at finde løsninger på overforbrug af energi i forhold til mængden af bæredygtige
ressourcer redegør Anne Lise Thjørring, KU Life i sit erhvervs Ph.D. projektforslag ” Motivation
for energivenlig adfærd” (nov. 2011)53
for nødvendigheden af at se på adfærdsændring i lyset
af, at mennesket altid eksisterer i en relation til sin omverden, og til andre og at beslutninger,
og handlinger derfor altid er kontekstafhængige og relationelt betingede.
Der er bred enighed blandt forskere og politikere om, at dette kan ske ved en styrkelse af al-
ternative energikilder og overgangen til et intelligent energisystem ,hvor vores energiforbrug
er tilpasset energiproduktionen fremfor at energiproduktionen er tilpasset vores forbrug (Ener-
ginet 2011). Men få studier har til dato beskæftiget sig grundigt med den sociale og kulturelle
dimension som er indeholdt i problematikken. Størstedelen af forskningen har fokuseret på
den teknisk-naturvidenskabelige del54
, og der er i dag meget viden om de faktorer der betinger
individers `økologiske fodaftryk` og hvilke tiltag, der kan begrænse CO2-udledningen, f.eks.
tiltag til at reducere husstandens energiforbrug.
Sideløbende er der gradvist ved at blive opbygget en samfundsvidenskabelig viden om folks
miljøadfærd og hvad der kan motivere folk til at ændre adfærd. Det gælder f.eks. ift. energi-
forbrug i husholdningen og mere generelt om holdninger til klimaændringer.
Ifølge A.L. Thjørring domineres adfærdsforskningen imidlertid af `behaviouristiske studier`
baseret på antagelser om rationel, nyttemaksimerende individ-adfærd, hvad enten det er øko-
nomiske studier eller studier baseret på teorier om planlagt adfærd. Men selv hvor det er nyt-
temaksimerende, ændrer folk ikke altid adfærd. Det kan f.eks. være svært at overskue konse-
kvenserne af en større beslutning, og ift. teknologi kan der være tale om ‘teknologiangst’, at
53
Anne Lise Thjørring, KU Life,erhvervs Ph.D. projektforslag Motivatio for e ergive lig adfærd ov.
54
En søgning på Google Scholar d. 10.11.2011 viser at ud af de første 100 resultater i artikler, har kun 12 en samfunds-
eller humanvidenskabelig tilgang - resten er naturvidenskabelige.
77
man ikke tilskriver det mening set ift. ens livsstil eller simpelthen at vanen afholder individet
fra at ændre adfærd, selv når det endda ‘kan betale sig’.
Den største begrænsning ved de individorienterede studier er imidlertid tendensen til at igno-
rere, at mennesket altid eksisterer i en relation til sin omverden og til andre, og at beslutnin-
ger og handlinger derfor altid er kontekstafhængige og relationelt betingede.
De foreliggende forskningsresultater viser ifølge L.A. Thjørring, at energivenlig adfærd er ind-
lejret i menneskers kulturelle praksis i hverdagslivet. Indenfor denne ramme har der både væ-
ret kvantitative og kvalitative undersøgelser. De kvantitative studier har taget udgangspunkt i
sammenligninger af demografiske faktorer ud fra forskellige databaser såsom CPR-registret,
BBR-registret55
og forbrugsoplysninger og påvist sammenhænge mellem energiforbrug og fak-
torer som alder, økonomi, uddannelse, hustype osv. De kvalitative undersøgelser af energiven-
lig adfærd spænder bredt fra at fokusere på politiske institutioners indflydelse på menneskers
adfærd og sociale læringsprocesser for energivenlig adfærd til betydningen af viden for at leve
mere energivenligt.
Indenfor den kvalitative forskning om energivenlig adfærd er der et studium, der specifikt har
fokuseret på menneskers behov, motivationer og barrierer for at leve energivenligt. Det er et
brugerstudie fra 2009 lavet af Alexandra Instituttet, hvor 24 repræsentativt udvalgte familier
blev interviewet om deres forhold til deres energiforbrug. Studiet er baseret på interviews over
en kortere periode og peger på nødvendigheden af mere systematiske dybdegående kvalitative
undersøgelser af forholdet mellem demografiske faktorer, folks holdninger og det hverdagsliv
der udspiller sig omkring energiforbruget.
Kommentar:
Forholdet mellem mennesker og deres energiforbrug kommer i fremtiden til at spille en væ-
sentlig rolle i forbindelse med overgangen til det intelligente energisystem56
, som er blevet
planlagt og sat i værk af Dansk Energi og Energinet (2011). Indførelsen af det intelligente
energisystem kommer direkte og indirekte til at berøre såvel den centrale energiforsyning
gennem etablerede forsyningsselskaber som den almene sektors boligorganisationer som mu-
lige forsyningsproducenter af el via decentrale solcelleanlæg.
Forskningen omkring det nye energisystem har indtil videre været centreret om den tekniske
udvikling af systemet, mens de samfundsvidenskabelige aspekter er planlagt efterfølgende,
når systemet afprøves i bestemte testområder (EnCT 2011). Der er imidlertid ingen samfunds-
videnskabelig forskning, der specifikt har fokuseret på at undersøge potentialer for den bedst
mulige indgangsvinkel til at fremtidens intelligente energisystem gøres til en naturlig del af den
almindelige borgers hverdag.
Nærværende projekt vil med Helios pilotprojekt bidrage til en empirisk undersøgelse af, hvor-
dan socio-kulturelle aspekter som ovenfor beskrevet spiller sammen med og påvirker mulighe-
derne for at implementere bæredygtige energiløsninger baseret på solceller, intelligente el-
målere, el-biler og smart grid.
55
BBR-registret står for bygnings- og boligregistret, som er et landsdækkende register med ejendomsdata.
56
Det intelligente energisystem er beskrevet nærmere i det efterfølgende
78
7.2.2 Klima og beboerkomfort
I det følgende tages der udgangspunkt i forskningsprojektet og bogen Klima og Arkitektur fra
Kunstakademiets Arkitektskole.57
Der diskuteres forhold mellem arkitektur, natur og klima og
der drages paralleller mellem mennesker og bygninger, f.eks. klimaskærmen, `huden`. Lige-
ledes introduceres mere grundlæggende forhold som fremover kan iagttages ved udformning
af ny arkitektur, omgivelser og klimaskærmens udformning som ramme om menneskelig akti-
vitet i samklang med naturen.
Al arkitektur er påvirket af klimaet. Dels skal bygningen beskytte sit indre mod ydre klimatiske
påvirkninger, dels skal bygningen selv være beskyttet mod nedbrydning fra klimaet. I alle
bygninger kan hensynet til klimaet studeres, men klimatilpasset arkitektur finder vi først og
fremmest i traditionel arkitektur, hvor det er kendetegnende, at jo hårdere et klima, jo mere
karakteristisk og særegen en arkitektur.
Arkitekturen er i helhed og detalje formet gennem en langvarig erfaringsbaseret udviklingspro-
ces, der har udgangspunkt i stedets ressourcer og særlige klimatiske og kulturelle forudsæt-
ninger. Studier af den traditionelle arkitekturs principper for klimatilpasning og regulering giver
mulighed for at forstår og udnytte den skjulte viden og erfaring, der ligger bag udformningen –
til inspiration for nutidig arkitektur. Traditionel arkitektur kan være en vigtig indikator for de
regionale og eventuelt særlige lokale klimaforhold.
Bygningens varmetilskud – solvarme – solceller og andre aspekter
Solstråling overføres direkte til bygningen enten gennem bygningens åbninger, hvor den bliver
absorberet af bygningens indre overflader eller på bygningens ydre overflader, som absorberer
og overfører varmen gennem ledning til husets indre overflader. Indirekte kan bygningen tilfø-
res varme fra solens opvarmning af udeluften og ved solcelleproduktion, som gennem ventila-
tion overfører varmen til bygningen. Effekten af solens stråling varierer med solhøjden, med
bygningens orientering og overfladeegenskaber og med lokale klimavariationer.
Dette skal også ses ift. bygningens egen varmeproduktion, principper for klimatilpasning, og
en sammenligning (analogi) mellem bygningens klimaskærm og den menneskelige hud, krop-
pens varmebalance, varmetilskud og varmeafgivelse. Se evt. Bilag 7.2.2 Klima og beboerkom-
fort og bilag 7.2.4 Empowerment.
Kommentar:
En kombination mellem klimatisk varierede rum (termisk masse) temperatur-zoning (isolering)
og aktivt klimaregulerede facader (udnyttelse af passiv solenergi) kan give den mest optimale
løsning.
Med nye teknologier og materialer er det i dag muligt at gøre vore bygninger meget mere flek-
sible og klimaaktive, så de i langt højere grad kan tilpasse sig skiftende klima over døgnet og
årstiderne. Hvis disse nye muligheder kombineres med erfaringerne fra de traditionelle eksem-
pler, kan dette resultere i en både smukkere, mere funktionel, interaktiv og energirigtig arki-
tektur.
Indlevelse i og bevidsthed om sansningens betydning for vor oplevelse af de nære opgivelser
er en vigtig inspirationskilde for udformning af rum og arkitektur med høj komfort.
Et mere nuanceret komfortbegreb må flytte fokus fra den opfattelse at klimavariation og kvan-
titative afvigelser fra normen indebærer risiko for fysisk diskomfort, til en mere kvalitativ op-
57
Klima og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Teknologi, 2008.
79
fattelse af menneskets behov for et varieret klima, og at klimatisk variation kan være stimule-
rende, kan rumme sanselige kvaliteter og kan understøtte oplevelser af rum, form og stof.
De ydre rammer, det indre klima, transmission herimellem og beboernes velbefindende og
adfærd kan hænge sammen med ageren og motivationsaspekter.
Til et nutidigt komfortbegreb hører derfor kvalitative krav om klimatisk variation, positivt sti-
mulerende oplevelse og tilpasning til individuelle behov samt større hensyn til energiforbrug,
ressourcer og miljø.
80
7.3 Helhedsplaner, arkitektoniske og byggetekniske udfordringer
7.3.1 Nyt image
År tilbage var den almene sektor forbilledet, når det gjaldt moderne, visionære og socialt bæ-
redygtige boligbebyggelser, hvor beboernes trivsel og perspektiv var frigjort fra investorernes
kortsigtede spekulative interesser.
Nogle af det 20. århundredes fineste boligbebyggelser er da også opført og drevet i alment
regi – man kan vel næsten hævde, at den danske velfærdsmodel udvikledes og sideløbende
udmøntedes som boligbyggeri gennem den almene sektor, som da også af samme årsag nyder
international opmærksomhed og anerkendelse.
I de seneste årtier er denne arv imidlertid ikke rigtig vedligeholdt. I takt med at arbejderklas-
sen er blevet middelklasse og er flyttet i ejerboliger står de med tiden lidt for små og lidt for
slidte lejligheder tilbage til ofte al for massiv anvisning til samfundets svageste.
Fra at være en positiv og offensiv historie og udvikling for alle er den almene sektor derfor
blevet indhentet af en defensiv ”renoveringsstrategi” med vægt på folk med et boligsocialt be-
hov. På trods af at alle kan se symptomerne og ved, at den er gal har der ikke været politisk
idé og vilje til at vende udviklingen.
For det er en reel ”U-vending”/ 180 grader ændring der er behov for. Fællesskabs- og kollek-
tivtanken og dermed hele bevægelsens ”rygrad” har haft nogle trange årtier. Selv om mange
gode omdannelsesprojekter er gennemført fremstår sektoren ingenlunde med fordums styrke.
For selv når det tekniske rettes op, arkitekturen får et løft og sågar det sociale liv hjælpes på
vej – så mangler der ligesom noget…
Holistisk tænkning:
I de senere år er der imidlertid kommet langt større fokus på helhedsplanlægningen i forbin-
delse med de omfattende renoverings- og omdannelsesprojekter, som forestår i sektoren.
Helhedsplanerne initieres naturligvis primært af Boligselskabernes og afdelingernes organisati-
oner. Deres styrke er netop at spænde mellem overblikket og boligpolitikken i den ene ende og
beboerne og den enkelte afdelings netværk i den anden.
Også Landsbyggefonden har gennem vejledninger i- og krav om helhedsplanlægning bidraget
aktivt til denne udvikling.
Energi- og miljømæssige udfordringer.
Behovet for massiv energi- og miljømæssig opgradering af den eksisterende bygningsmasse
fordrer i udpræget grad holistisk tænkning og planlægning.
Her er privatboligmarkedet sat lidt skakmat med spæde forsøg med solceller på carporten –
generelt dog afventende tilstrækkelig rentabilitet i investeringerne.
Men her efterspørges netop helhedsløsninger, fælles valg og beslutninger – indsats på bebyg-
gelsesniveau såvel som individuelt, deleordninger, etc. – begreber, som alle passer langt bedre
til en almen boligforenings profil end til en grundejerforenings-.
Potentialet er åbenlyst:
Styrken og særkendet ved den almene sektor – og dermed i princippet forhåbentlig enhver
almen boligafdeling – har traditionelt været kombinationen af en kollektiv ide og en individuel
”vinkel”.
Lige netop denne dualitet mellem helhed og enhed (bebyggelsesniveau og boligniveau), som
er fraværende i den private sektor, muliggør skala eller niveau ”tænkningen”, som er helt af-
gørende for fornuftige bæredygtige prioriteringer.
81
Dermed kan den kollektive idé og fællesskabstanken i den almene sektor som i årtier har mi-
stet saft og kraft pludselig revitaliseres – ikke påtvunget – men som en efterspurgt vare.
En stor del af landets almene bebyggelser har endvidere en bymæssig tæthed, som er et over-
ordentligt godt planmæssigt udgangspunkt.
Flere internationalt højprofilerede bæredygtige byudviklingsprojekter refererer da også direkte
til den danske (københavnske) bymodel – ”medium-rise dense” som en god blanding af til-
strækkelig åbenhed - tilladende lys, luft og grønt i boliger og uderum - samtidig med at tæthe-
den muliggør kort afstande til et effektivt offentligt transportsystem samt social diversitet og
funktionel integration.
Kommentar:
Den almennyttige sektor skal re-profileres som en integreret del af dette danske by-
bygningsmæssige ”arvesølv”.
Det kræver dog netop en relancering af kollektivtanken, som tiltrækker nye tankesæt og nye
idéer om ”at bo” og dermed nyt input til at reformulere bebyggelses- og boligprincipper.
Fokus på overblik og prioritering såvel som dele og detaljer.
Helhedsplanlægning udfoldet i det helt store perspektiv..
Skal den almene sektor være førende i den energi- og miljøpolitiske udvikling, skal helheds-
planlægningen indskrives i en stadig større sammenhæng.
Hvor den nuværende helhedsplanlægning – alle de gode intentioner til trods – er begrænset af
den enkelte afdelings ressourcer og derfor naturligvis kredser om afdelings- / karréniveauet,
savnes ofte perspektiveringen til både de større og de ”nære” sammenhænge – med andre
ord:
Boligselskabets / sektorens klart definerede energi- og miljøpolitiske målsætninger samt en
plan for hvorledes disse realiseres centralt (top-down). Dette kan realiseres ved konkrete må-
linger, dataindsamling, kortlægning, lokal ”egenart” og muligheder, idegenerering, initiativ og
involvering decentralt (bottom-up).
Boligselskaberne er både historisk og organisatorisk ”gearet” til at håndtere denne dobbeltret-
tede proces.
82
7.4. Beregningseksempel på Helios Modelbolig
Hvordan vil de fremtidige økonomiske forhold se ud mht. energiudgifter for en typisk almen
etagebolig? For at belyse dette er der beregnet flere forskellige scenarier der holdes op mod en
reference (der har et uændret energibehov). Scenarierne er opstillet for en typisk reference-
etagebolig der er renoveret til forskellige energiklasse-niveauer og med forventede el-
besparelser.
7.4.1 Energiscenarier for en repræsentativ etagebolig
Reference:
Typiske energibehov for en repræsentativ etagebolig i år 2010
 Typisk almen etageboligs energiforbrug i dag (2010).
Forventet energibehov for en repræsentativ etagebolig i år 2050 ved:
 Ingen energirenovering
 Ingen forventede el-besparelser
Helios energibesparelsesscenarier:
Helios 1 - 2050
 Energirenovering til BR08-niveau
 El-besparelse på 10 % ift. reference
Helios 2 – 2050
 Energirenovering til renovering til BR10-niveau
 El-besparelse på 20 % ift. reference
Helios 3 – 2050
 Energirenovering til renovering til LEK 2015-niveau
 El-besparelse på 40 % ift. reference
Følgende forudsætninger er antaget:
Der antages en generel energiprisstigningstakt på 1,2 % pr. år. Energiprisstigningstakter er
stigningstakten udover inflation der normalt er på ca. 2,0 % pr. år. Dette medfører at elprisen
i 2050 antages at være 3,39 kr./kWh inkl. moms og den forbrugsafhængige fjernvarmepris vil
være ca. 1,00 kr./kWh. Den faste fjernvarmepris er i dag typisk ca. 48 kr./m2
. Denne forven-
tes at stige med samme takt som den variable på 1,2 % pr. år. Etageboligens størrelse er på
78,2 m2
og der bor gennemsnitligt 1,7 personer i lejligheden.
Ved beregning af CO2-udledning er emissionsfaktorer fra energistyrelsens fremskrivninger
2010, benyttet for el og for fjernvarme.
83
Tabel 8. Forudsætninger for beregning
Bolig
Opførelsesår 1950 år
Størrelse 78,2 m2
antal personer 1,7 personer
Bygning
Antal etager 3
Tagareal pr bolig 26,1 m2
2010 Stigningstakt 2050
El-pris (inkl. moms) DONG
El, leverandør 0,62 1,2% 0,99 kr./kWh
El, distribution 0,50 1,2% 0,80 kr./kWh
El, afgifter 0,99 1,2% 1,60 kr./kWh
Samlet El 2,11 3,39 kr./kWh
Varme-pris
Fjernvarme, fast 48,37 1,2% 77,94 kr./m2
Fjernvarme, variabel 0,61 1,2% 0,98 kr./kWh
CO2 emissionsfaktor (DK gennemsnit 2010)
Fjernvarme 0,150 kg/kWh
El, net 0,472 kg/kWh
Beregnede energiudgifter
I nedenstående tabel aflæses de forventede månedlige energiudgifter for en typisk etagebolig i
2010 og 2050 ved de respektive renoverings- og energibesparelsesscenarier. Af tabellen ses at
de månedlige energiudgifter stiger til ca. det dobbelt (161%) ift. i dag, hvis der ikke foretages
nogen form for renovering eller el-spareindsats. For at bevare den nuværende energiudgift
(udover den gennerelle inflations) bør der renoveres til lavenergiklasse 2015 niveau og
indføres el-besparelser på ca. 40% ift. til det eksisterende forbrug.
Tabel 9. Beregning af månedlige energiudgifter for fremtidsscenarier ift. reference-beregning
Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050
Fjernvarme, fast 315 508 508 508 508
Fjernvarme, variabel 398 641 369 257 96
Fjernvarme i alt 713 1.149 877 764 604
El-udgift, bygningsdrift 43 69 111 111 133
Bygningsenergi, i alt 756 1.218 987 875 737
El-udgift,El udover bygningsdrift 506 816 734 653 490
Samlede energiudgifter 1.262 2.034 1.722 1.528 1.226
Index 100 161 136 121 97
84
Figur 26. Månedlige energiudgifter for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.
De eksisterende energiudgifter for reference (2010) og for de forventede fremtidige
energiudgifter ved Helios 3-scenariet (2050), er fordelt som vist i nedenstående figurer:
Figur 27. Fordeling af energiudgifter ved referen e eregning og s enariet ”Helios i 050”.
Det ses udgiften til varme er væsentligt reduceret og at varmeomkostningerne hovedsageligt
er faste omkostninger. Hvis de faste udgifter der er forbundet med fjernvarmeforsyning i del-
vist omlægges til værende variable (dvs. afhængig af varmeforbruget) må den samlede var-
meudgift forventes at blive tilsvarende større.
Den nuværende andel af de faste fjernvarmeudgifter kan dermed anses for at være en betyde-
lig barriere for initiativer til varmebesparelser i fjernvarmeforsynede områder i Danmark.
85
7.4.2 CO2-scenarier for en repræsentativ etagebolig
De respektive energibesparelser ved ovenstående energibesparelser medfører en forventet
CO2-besparelse. Nedenstående tabel viser den forventede CO2-besparelse ift. energiscenarie.
Tabel 10. Beregning af CO2-udledning for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.
Fremtidsscenaria for CO2-udledning ift. reference
CO2 udledning [kg/år] Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050
Fjernvarme 1.173 1.173 674 469 176
El, bygningsdrift 114 114 185 185 221
El, udover bygningsdrift 1.362 1.362 1.226 1.090 817
I alt 2.649 2.649 2.085 1.743 1.215
Index 100 100% 79% 66% 46%
Figur 28. CO2-udledning for fremtidsscenarier ift. reference-beregning.
Ved Helios 3 energibesparelses-scenariet forventes en CO2-besparelse på 54 % ift. til den eksi-
sterende udledning der er beregnet for referencen på ca. 2,6 tons pr. år.
CO2-besparelsen indeholder vel at mærke ingen CO2-besparelse på forsyningssiden (fjernvar-
meproduktion og el-produktion). Se bilag 7.4.2 Beregningseksempel på Helios Modelbolig.
86
8 Helios-strategien som rammemodel
I det følgende beskrives et forslag til rammemodel, som sammenkæder udredningen i de fore-
gående afsnit i en model for hvordan samfundet gennem den almene sektor vil kunne profitere
af finansielle, økonomiske, tekniske og miljøpolitiske målsætninger og dermed udvikle sig til at
blive en af de mest bæredygtige boligformer i Danmark.
I kapitel 8 beskrives hvorledes denne model ser ud, når den er fuldt udviklet og i kapitel 9 gi-
ves et forslag til køreplan for, hvorledes denne model vil kunne demonstreres og videre udvik-
les i et pilotprojekt.
8.1 Målgruppe, formål og afgrænsning
Helios-konceptet skal primært opfattes som en model for hvorledes de særdeles mange for-
skellige drivkræfter beskrevet i de foregående afsnit kan ses i en sammenhæng, og skabe det
overblik som er nødvendigt for at følge tesen om at kunne udvikle den almene sektor til en af
de mest bæredygtige boligformer i Danmark. Ift. at se boligafdelingen som et lokal energi pro-
ducerende kraft af solcellestrøm, vil den almene sektor kunne blive den mest bæredygtuge
boligform
Målgruppen er i første række politikere på kommunalt niveau, Landsbyggefonden, boligselska-
berne generelt, Kommunernes Landsforening, forsyningsselskaberne, solcelleleverandører,
leverandører af målere og smart grid samt udbydere af el-bilsordninger. Modellen retter sig
imod planlæggere og forretningsudviklere i målgruppen. I anden række henvender modellen
sig til konkrete boligselskaber, som ønsker at være de første til at realisere et pilotprojekt i
1:1.
Det er vigtigt at understrege at vi i modellen ikke søger at skabe en fuldstændig afdækning af
alle aspekter, men har fokuseret på at fremhæve de elementer, hvor vi ser det største potenti-
ale og de områder, hvor vi kan forudse de største barrierer, som vil være vigtige at bearbejde i
den videre realisering af modellen.
Modellen og områderne i det følgende skal derfor ses som en forståelsesmæssig ramme og en
emnemæssig tjekliste i det videre arbejde, hvor kapitel 9 giver et forslag til en mere konkret
køreplan, som aktørerne kan tage afsæt i, i forbindelse med de næste faser, dette drøftes og
prioriteres endeligt i forhold til en konkret bebyggelse
8.2 Helios-konceptets elementer
Helios-strategien illustrerer projektets helhedstilgang og tværgående interaktion mellem sek-
toraspekterne, hvilket muliggør hovedmålgruppens samlede afvejninger og beslutninger:
Klimapolitiske
 Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler
 CO2-reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter
Økonomisk-finansielle
87
 Grøn finansiering og garantiordninger
 Totaløkonomi (anlæg og drift) og livscyklusanalyser,LCA.
Teknologiske
 Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning
 Smart Grid og el-biler
 Grøn teknologi og værktøjer
Almene sektor
 Organisation, demokrati og adfærd
Denne todimensionelle models elementer kan kobles til den foreslåede Helios’ Grønne Mixer-
pult, kalkulationsværktøjer for totaløkonomi og evt. livscyklusberegningsprogrammer. Dette vil
muliggøre vægtning i forhold til konkret bebyggelse.
På sigt kan dette udvikles til en samlet dynamisk og tredimensional model (med tiden som 3.
akse), som optimerer miljøeffekter/økonomi og minimerer risici.
Figur 29. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel.
88
8.2.1 Definition og helhedsorientering:
Helios konceptet tager en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig nybyggeri og renovering
med fokus på beslutningsproces og grøn finansiering, så beboerne gives et rimeligt beslut-
ningsgrundlag for projekters huslejeniveau, kvalitet og miljøeffekt i forhold til værdiskabelse
og besparelse.
Bygningen skal ses i sammenhæng med stedet hvor den placeres/ er placeret, med udgangs-
punkt i eksterne og interne klimafaktorer og beboeradfærd. En helhedsorienteret tilgang om-
fatter hele processen for det aktuelle byggeri, fra ide og behovsgrundlag, grundkøb, program-
mering, projektering, byggeri, anvendelse, nedrivning og bortskaffelse (livscyklus). Den hel-
hedsorienterede tilgang skal omfatte alle væsentlige aspekter at betydning for bygningens
værdi i sin livscyklus (totalværdi). Dette omfatter både kvantificerbare forhold som økonomi,
finansiering og husleje som arkitektonisk kvalitet (helhed af funktion/brug, konstrukti-
on/installation og æstetik).
I den videre detaljering af grundlaget skal Helios-strategien forholde sig teknisk, juridisk og
økonomisk til række områder. Inden for nærværende udregning og strategiprojekts rammer
har det været muligt at udrede de væsentligste temaer og områder der skal fokuseres på, som
resumeres i de følgende afsnit:
8.2.3 Solceller til lokal el-produktion
Ejerform, afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer.
Boligselskabets og afdelingens rolle som vært og evt. driftsherre på de installerede systemer
er nødt til at blive underlagt meget præcise rammer for at kunne operere med veldefinerede
ansvarsområder.
Samtidigheden af el-produktion fra solcelleanlægget passer fint med fællesanlæg i typiske
ejendomme såsom fællesvaskeri og beboerlokaler.
Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbage-
betalingstid på 10-14 år. Tilbagebetalingstiden kan yderligere reduceres til under 10 år, så-
fremt momsbesparelser samt de skattemæssige fradragsordninger også vil gælde for lejerne i
boligforeningen. Alternativt at afdelingen skattemæssigt i sine regnskaber kan drive anlægget
som produktionsanlæg. Solcelleleverandørerne garanterer pt. 90% ydelsesgaranti i anlæggets
første 10 leveår og efterfølgende 80% i den resterende levetid af anlægget op til 25år. Ydelsen
garanteres ikke ud over denne periode, men forventes at have en levetid på 30-40år.
8.2.4 Intelligente hoved- og bimålere koblet med nettomålerordning
Denne del af den tekniske installation vil blive drevet af el-forsyningsselskaberne, men også
her er det vigtigt at boligselskabet får klare aftaler omkring procedurer, teknisk funktion, af-
regningsmodeller mv.
Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen opererer med en hoved-
måler og bimålere. Derved fås en løsning hvor opgangen/ejendommen i modsætning til nuvæ-
rende tekniske løsning, hvor hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningssel-
skabet, kun betaler afgift til forsyningsselskabet for hovedmåleren, men sparer den årlige af-
gift hvor hver bimåler. Derved bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente elmåle-
re i løbet af løbet af 4- 5 år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabili-
teten af solcelleanlæg og målerinvestering kan forbedres tilsvarende.
Det individuelle valg lejerne pt. har omkring valg af elforsyning kan være en barriere for dette,
og en udligning eller mulighed for at lave samlede aftaler for hele ejendommen skal afklares.
89
Intelligente elmålere kan fjernaflæses og yderligere reducere administrationsomkostningerne
omkring afregning mv.
8.2.5 El-biler, batterier samt delebiler
Vil givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. BetterPlace), som også forsyner andre
kundegrupper med løsninger. I den videre udvikling af Helios-konceptet er det vigtigt at identi-
ficere det incitament der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative mulig-
heder der vil være for den almindelige borger i byerne.
Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vind-
energi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at
der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle hus-
holdninger, fællesanlæg og opladning af elbiler, som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle
VE-produktionsforhold fra solcelleanlægget og fra vindenergi.
8.2.6 Intelligente El-net / Smart Grid
Innovationen omkring det intelligente el-net drives af forsyningsselskaber og tekniske underle-
verandører hertil. Nationalt og internationalt er der et stort behov for at gennemføre demon-
strationsprojekter med udnyttelse af det intelligente el-net, og projekter baseret på Helios-
strategien, vil have et stort potentiale for at kunne komme i betragtning som sådanne demon-
strationsprojekter, og kan dermed også være med til at præge de forretningsmæssige model-
ler der kommer for det intelligente el-net i fremtiden.
Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en to-vejs Demand Side Management,
hvor elnettet får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet ud fra kriterier så som
teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold (CO2-belastning). Tilsva-
rende kan Smart Grid bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi til de el-
anvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. I det aktuelle tilfælde vil det således
kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsapparater
(opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på solcel-
ler, når denne har størst værdi i elnettet.
8.2.7 Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem
Dette område relaterer sig især til udvikling af incitamentssystemer for at der opnås den rette
kombination af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med
de fordele som lokal el-produktion vil give. Det kan ikke forventes at den enkelte afdeling selv
kan være udfarende og styrende for denne udvikling, men vil inden for en række definerede
scenarier kunne bidrage til at beboerne får mulighed for at vælge mellem forskellige standard-
pakker – alt afhængig af beboernes interesse, økonomi og prioritering ift. andre aktiviteter og
investeringer i boligerne. Et væsentligt aspekt er i den forbindelse hvorledes den enkelte fami-
lies adfærd vil påvirke det samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de
nødvendige incitamenter til at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og
maksimere udnyttelsen af vedvarende energi. Beboerne skal tage stilling til igangsætning af
pilotprojekt via boligforeningens repræsentantskab og/eller den lokale generalforsamling i af-
delingen. Rollerne mellem at forbruge el, adfærd/lejer og bygherre/grundejerinteresserer må
tydeliggøres i forbindelse med et pilot projekts incitamentsstruktur.
90
8.2.8 Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal og grønt pointsystem
Snitfladen i forhold til de vurderingsformer og evalueringskriterier der anvendes i byggeriet
kan vise sig væsentlig i forbindelse med at få Helios-konceptets ”added values” synliggjort i
hele den værdikæde konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne
som udvikles i disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB, grønt byggeri mv.) vil det være van-
skeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojek-
ter at projektet forholder sig til disse og synliggøre værdien (indirekte påvirkning). I realiserin-
gen af konceptet vil der derfor være en løbende dialog med de organisationer der står for disse
ordninger, med henblik på at sikre at de elementer der er relevante i Helios-strategien også
vægtes entydigt og reelt i forhold til den værdi der tilføjes og de besparelser der muliggøres,
herunder ”høstning af lavthængende frugter”. Et ambitiøst men muligt langsigtede udfald heraf
kunne være, at beskatning af fast ejendom gradvist bliver baseret på bygningers energi- og
miljømæssige profil, hvor vurderingskriterierne bør kunne indregne de miljøfordele et Helios-
byggeri giver – hvor de ”added values” ligger ud over de forhold der direkte relaterer sig til de
bygningsfysiske forhold. Kombineret med livscyklusvurderinger og det grønne point- og finan-
sieringssystem fra Østrig/Tyskland må det nu inspirere til bidrag til den almene sektors værdi-
tilvækst og laveste totalomkostninger.
8.2.9 Grøn finansiering, energibesparelser / værdideling, effekt- og garantiordning
På samme måde som i foregående punkt er det vigtigt at Helios konceptet formuleres på en
sådan måde – især juridisk og snitflademæssigt, at hele den økonomiske model er så enkel og
tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her to principielt modsatrettede interesser: den
kortsigtede for beboere som ikke er permanente beboere i ejendomme (lejerne) og den lang-
sigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til samfundsmæssige interesser. Det
er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses samtidigt i den struktur der opbygges,
og i den videre bearbejdning af Heliosstrategien vil der være behov for udviklingen af en ope-
rationel totaløkonomisk model, som kan tilgodese dette. Denne model kan evt. bedst realise-
res gennem etablering en selvstændig juridisk enhed, som beskrevet i følgende.
8.2.10 Grønt forsyningsselskab
En model som bør undersøges yderligere er etableringen af et Grønt Forsyningsselskab, som
juridisk enhed, der binder boligselskabets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægs-
investeringer, administration, el-køb/salg sammen. Selskabet kan være en nødvendighed for
at binde de forskellige funktioner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksiste-
rende lovgivning er mulig for boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici
og ansvarsforhold. Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende
ydelser, initiere udviklingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organi-
sation vil være meget vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere
med en kortere tidshorisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab. I udviklin-
gen af Helios-modellen er det ikke sandsynligt at denne konstruktion vil kunne initieres fra dag
1 – den mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af
enten solceller eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første
omgang. Senere kan dette udskilles som et selvstændigt selskab, som giver nogle yderligere
muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for rammerne af de
nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt.
91
8.2.11 Organisation og mulige samarbejdspartnere
I den ideelle verden burde Helios-strategien udvikles og organiseres gennem en samlet forret-
ningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der
samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være
 Stat, regional og kommunal myndighed
 Landsbyggefonden og resort-ministerier
 Forsynings- og energiselskaber
 Boligforeninger
 Almene boligafdelinger
 Virksomheder, producenter og leverandører
I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse omkring en samlet
model, før der foreligger mere konkrete erfaringer fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få
interessenter. Ligesom der kan være forskellige forudsætninger i eksisterende bygninger mål
op imod den samfundsmæssige og fleksible energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være
basis for at kunne indkalde en bredere kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede poli-
tiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-
strategiprojekter.
Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, kan tilbyde at
være drivende for udviklingen frem til realisering af første demonstrationsprojekter og udvikle
en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept. I den-
ne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som mi-
nimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber, sol-
celleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet.
8.3 Helios-strategiens ”Grønne Mixerpult” – forslag om et nyt værktøj
Ud over opbygning af den forretningsmæssige og organisatoriske ramme anbefaler projekt-
gruppen, at der skabes en samlet økonomisk model som belyser konsekvenser af realiseringen
af Helios-projekter som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.
Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske
oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra
BOS-info. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økonomisk/finansielle
krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konsekvensen af et
konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslutninger om ener-
girigtig og CO2-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.
”Mixerpulten” skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige beregningsmo-
deller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og forståelig måde.
Værktøjet bør indeholde beregningsfunktion af relevante elementer som vises på klar og for-
ståelig måde, dels mulighed for tal, grafik og tekstelementer der understøtter argumentatio-
nen, formidlingen og dialog i mindre og større forsamlinger.
Realiseringen af et sådant værktøj vil ud over det anvendelsesmæssige aspekt over for kom-
mende demonstrationsprojekter også bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet ”mi-
xerpulten” tvinger aktørerne til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og inci-
tamentsstrukturer i forretningsmodellen, hvis de samtidig skal formuleres i et egentligt værk-
tøj.
92
9. Handlingsplan for realisering Helios-strategien
I det følgende foreslås et forløb frem mod realisering af det første demonstrationsprojekt base-
ret på Helios-konceptet.
9.1 Fra udviklingsprojekt til ansøgning om konkret demonstrationsprojekt
Den aktuelle rapport er stilet til Landsbyggefondens Innovationspulje, som opdraggiver for
arbejdet. Realiseringen af demonstrationsprojekter vil forudsætte Landsbyggefondens aktive
deltagelse og medfinansiering. Første skridt vil være et arbejdsmøde med Landsbyggefonden
omkring præsentation af projektets resultater og rammerne for et kommende demonstrations-
projekt. Projektgruppen forestiller sig, at demonstrationsprojektet vil være bedst forankret her,
i forhold til andre muligheder så som Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond og lign.
I dialog med Landsbyggefonden aftales det at projektgruppen skriver en ansøgning, hvor pro-
jektplan, økonomi, finansiering, organisation, tidsplan, udbudsgrundlag og videnformidling
præciseres. Projektplanen, som beskrives i ansøgningen, vil indeholde en række centrale ele-
menter, som uddybes i det følgende. Projektgruppen samler de primære aktører, hvis det er
muligt, omkring en sådan ansøgning, med den undtagelse af at valget af det konkrete boligsel-
skab evt. kan stå åben, således at dette først identificeres når de formelle rammer for et kon-
kret boligselskabs medvirken er præciseret i projektarbejdet – det vi i det følgende kalder fase
1.
9.2 Fase 1 – Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering
I denne indledende fase opstilles de konkrete juridiske, tekniske og økonomiske rammer for
demonstrationsprojektet. I denne fase indgås de nødvendige aftaler partnerne imellem, evt.
selskabsdannelser som er nødvendige for at kunne håndtere projektet praktisk og juridisk
dannes og det præciseres hvorledes et konkret boligselskab vil være stillet ansvarsmæssigt og
økonomisk når det bliver vært for et demonstrationsprojekt. Især er det vigtigt, at de beboere
som er i en sådan bebyggelse fra dag 1 vil være blive præsenteret for en klar model og nogle
klare valg, så projektet sikres bedst mulige brede forankring i afdelingen.
Ligeledes er det vigtigt, at demonstrationsprojektet tager afsæt i den aktuelle kommunes kli-
maplan med registrering af den kvotebelagte (kraftværker) og den ikke kvotebelagte sektor,
herunder bolig og transportsektorens udledning af CO2 og brug af fossile brændstof-
fer/energiforbrug.
Som led i den økonomiske afklaring af projektet opstilles et modelbudget for demonstrations-
projektet (en udbygning af det som forventes præsenteret i selve ansøgningen til demonstrati-
onsprojekt) og de konkrete modeller for håndtering af CO2-kvote betaling, afregning af solcel-
lestrøm, finansiering af anlægsomkostninger samt aftaler med el-bil operatør formuleres og de
nødvendige aftaler forhandles. Et særligt element heri er desuden afklaring af mulighederne
for at indgå andre aftaler så som Energy Performance Contracts i forhold til grøn finansiering
og garantistillelse samt beslutningen om hvorvidt det er nødvendigt allerede ved opstart af
demonstrationsprojektet, at skulle etablere et grønt forsyningsselskab.
Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er
til stede for at fortsætte til fase 1, og den endelige organisation af projektet, herunder etable-
ring af følge- og styregruppe besluttes.
93
9.2 Fase 2 – Projektopstart
Afhængig af håndteringen af boligskabets deltagelse, starter fase 2 med indgåelse af en bin-
dende aftale med boligselskabet om at fungere som vært og bygherre for demonstrationspro-
jektet. Der udarbejdes herefter et konkret byggeprogram som danner basis for den tekniske
projektering, som leder frem til myndighedsgodkendelse, beboerbeslutning mv. Parallelt her-
med initieres arbejdet i den samlede projektorganisation, hvis primære formål i starten vil væ-
re at sikre at de barrierer og særlige forhold som er identificeret i nærværende rapport håndte-
res på bedst mulige måde, så demonstrationsprojektet sikres en kontinuert fremdrift i hele
projektperioden. Særligt vil der være behov for løbende at vurdere, om de rammer der opstil-
les for det første demonstrationsprojekt også vil være generelt anvendelige ved en senere ud-
rulning af konceptet på landsplan.
Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning om
igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om konceptet har
fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan
9.3 Fase 3 – Etablering af demonstrationsprojekt
I denne fase kører to aktiviteter parallelt: Den ene er den fysiske realisering af demonstrati-
onsprojektet, som følger de almindelige faser i byggeriet frem til og med aflevering og ibrug-
tagning af anlægget. Den anden er arbejdet med den praktiske organisering af de aktiviteter
der relaterer sig direkte til beboernes adfærdsmæssige betydning for projektets succes: ener-
gibesparelser, brug af el-biler, nye afregningsformer for elforbrug, brug af ny teknologi i de
enkelte lejligheder (smart meters) mv. Projektgruppen anbefaler, at der i demonstrationspro-
jektet afsættes fleksible midler til dette arbejde, idet det kan være meget svært at forudse
hvor tyngden i denne indsats skal lægges i den konkrete afdeling. Et væsentligt element i den-
ne aktivitet er at dokumentere beboernes forbrug og adfærd før etablering af demonstrations-
projektet, og sikre at udviklingen i dette kan følges gennem løbende målinger, interviews mv. i
projektperioden og årene efter.
Projektgruppen vil anbefale, at der er i denne fase knyttes en god forbindelse til de relevante
forskningsmiljøer i DK, f.eks. SBi og lign, idet der derved sikres en god ekstern sparring og
dels sikres erfaringsopsamling, dokumentation og maksimal læring fra projektets faser.
Fase 3 vil ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende milepil som
markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af anlægget.
9.4 Fase 4 – Driftserfaringer
Fase 4 bliver præget af opsamling af erfaringer fra den praktiske drift. Dette indebærer ud
over opsamling af alle relevante tekniske data og omsætning af disse til CO2-besparelser mv.
også en nøje registrering og evt. korrektion af den adfærdsbetingede indflydelse på projektets
resultater: virker organisationen som tilsigtet?, er afregningsprincipper forståelige og indehol-
der de rigtige incitamenter?, hvordan opfattes løsningen blandt beboerne?, erfaringer som bør
gå videre til næste demonstrationsprojekter? osv.
Det anbefales at denne evaluering og opfølgning varetages af 3. part, så uvildighed og objekti-
vitet omkring resultaterne kan fastholdes.
94
9.5 Fase 5 – Videnformidling og forretningsudvikling
Resultaterne af de foregående faser formidles bredt til alle interessenter. Planlægningen af
denne videnformidling udføres allerede i fase 1, men hovedindsatsen tidsmæssigt vil ligge her i
fase 5. Undervejs i projektet er der etableret hjemmeside, nyhedsbrev osv. men med fase 5 vil
der komme konkrete driftsmæssige erfaringer og konkrete miljømæssige resultater. En del af
videnformidlingen vil også være udbygningen af ”mixerpulten” som beslutningsværktøj og
værktøj til perspektivering af resultaterne, og i fase 5 vil dette værktøj få sin endelige bear-
bejdning og evt. gøres bredere tilgængeligt til brug for analyse af andre projekter. Det er også
i denne fase at beslutningerne omkring den videre realisering og kommercialisering af Helios-
konceptet bliver truffet. Som beskrevet i nærværende rapport vil der være en lang række for-
skellige muligheder f.eks. med etablering af grønt forsyningsselskab osv., men projektgruppen
finder det vigtigt at holde disse muligheder åbne frem til fase 5, idet også de lovgivningsmæs-
sige rammer vil kunne ændre sig i projektperioden. Fra aktiviteterne i fase 1 vil de principielle
scenarier være belyst og fase 5 og dermed også demonstrationsprojektet slutter med en mile-
pæl, hvor den endelige beslutning herom træffes.
95
11 Bilag
Indholdsfortegnelse over bilag
Bilag 4.4.5 Almenboligers energiforbrug og CO2-udledning nu og i fremtiden ...............96
Bilag 4.4.5.1 Beregning af persontæthed og gennemsnitlig etageboligstørrelse .........104
Bilag 4.4.5.2 Fordeling af almene etageboliger i Danmark ..........................................105
Bilag 4.4.5.3 Etageboligers energiforbrug ...................................................................106
Bilag 4.5 Krav til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer....................................107
Bilag 5.1.1 Regeringens energistrategi / Fakta-ark 12................................................109
Bilag 5.2.1 Sociale drivkræfter ....................................................................................111
Bilag 7.2.2 Klima og beboerkomfort ............................................................................113
Bilag 7.2.3 Fire sociale synsvinkler og tilgange ...........................................................116
Bilag 7.2.4 Empowerment ...........................................................................................117
Bilag 7.4.2 Beregningseksempel på Helios Modelbolig ................................................118
96
Bilag 4.4.5 Almenboligers energiforbrug og CO2-udledning nu og i fremtiden
Danske boligers energibehov nu og i 2050
Rapporten ”Danske bygningers energibehov i 2050”, SBI, 2010, belyser mulighederne for at
energiforbedre den eksisterende danske bygningsmasse frem mod 2050, så den kan yde sit
bidrag til at gøre Danmark fri af fossile brændsler58
. I rapporten tages udgangspunkt i tidlige-
re gennemførte analyser af potentialet for energiforbedringer i den eksisterende bygningsmas-
se. I disse analyser er bygningsmassens energimæssige tilstand vurderet ud fra indberetninger
fra energimærkningsordningen.
Rapporten fremkommer med et beregnet energiforbrug til rumvarme og varmt brugsvand for
etageboliger på 10.500 GWh (37.880 TJ). Varmeforbruget er sammenlignet med Energistyrel-
sens Energistatistik 2008. Opgørelsen fra energistatistikken er det gennemsnitlige, klimakorri-
gerede nettoenergiforbrug for perioden 2004 – 2008 og afviger kun 2,1 % fra analysen fra
SBI. Se nedenstående tabel. Det beregnede forbrug for Enfamiliehuse i nedenstående tabel er
summen af forbruget i stuehuse, parcelhuse og kæde-/rækkehuse.
Energiforbrug Beregnet Energistatistik A Forskel
[MWh] [TJ] [TJ] [TJ] [%]
EnfamiliehuseB 27.719.025 99.788 99.179 -610 -0,6
Etageboliger 10.522.218 37.880 38.667 787 2,1
Rapporten behandler 3 forskellige renoveringsscenarier og fremkommer med en estimeret in-
vestering for hvert scenarie. Rapporten konkluderer følgende:
Ud fra en gennemsnitsbetragtning af den energimæssige tilstand af den samlede danske byg-
ningsmasse inden for de fem analyserede bygningskategorier (boliger og kontor/handel) er det
muligt at opnå en reduktion af energiforbruget til rumopvarmning og varmt vand med hhv. 52,
65 eller 73 %.
En reduktion af energiforbruget med 52 % svarer til at den eksisterende bygningsmasse opnår
et energiforbrug, som er på linje med eller lavere end hvad der kræves af nye bygninger i
BR10.
Tilsvarende svarer en reduktion med 73 % til kravet for nye bygninger som overholder energi-
forbruget til lavenergiklasse 2015 eller bedre.
For at høste denne energibesparelse er det nødvendigt at investere hhv. 36, 47 eller 53 mia.
kr. beregnet som her- og- nu investering.
Hvis energiforbedringerne i stedet gennemføres som en del af den almindelige forbedring og
vedligeholdelse af bygningerne bliver den nødvendige ekstrainvestering (marginalomkostnin-
ger) lavere. Marginalomkostninger defineres som den ekstrainvestering der alene tilgår de
energimæssige forbedringer og indeholder derfor ikke omkostninger til selve vedligeholdelsen
eller følgeomkostninger så som stilladsarbejde eller lign. som er nødvendige for en ordinær
vedligeholdelse.
Almene etageboligers energiforbrug nu og i 2050 samt tilhørende CO2- udledning
I det følgende beskrives potentialet for energibesparelser i den almene sektors etageboliger
samt den tilhørende CO2-reduktion. Det eksisterende årlige energibehov og CO2-udledning
estimeres for 3 forskellige renoveringsscenarier (A, B og C) i 2050 og sammenlignes med refe-
renceværdierne for 2010. Oplysninger vedrørende etageboliger i rapporten ”Danske bygnin-
58
Rapporte sa t detaljeri g af forudsæt i ger ka fi des på “BI’s hje eside: http://www.sbi.dk/miljo-og-
energi/energibesparelser/danske-bygningers-energibehov-i-2050
97
gers energibehov i 2050”, SBI, 2010, sammenholdes med den almen ejede del af etageboliger
fordelt på byggeperiode.
Forudsætninger
Beregningsmodellen anvender en etage højde på 3 etager for etageboligbyggeri. Ved arealop-
gørelsen er der taget højde for arealer der ikke er opvarmet og for fredede bygninger der ikke
indeholder et gennemgribende renoveringspotentiale pga. restriktioner. Energiforbruget til
varmt brugsvand er beregnet ud fra et standardforbrug på 45 liter pr. person pr. dag som op-
varmes med 45 °C. Som beregningsgrundlag anvendes en indetemperatur på 21 °C og et luft-
skifte på 0,7 gange i timen (0,6 for boliger opført efter 1999).
Den gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor er 0,1575 kg/kWh59
. Den gennemsnitlige etagebolig-
størrelse60
er beregnet til 78,17 m2
. Det gennemsnitlige el-behov er 1.418 kWh pr. person,
svarende til 2.411 kWh. pr. lejlighed ved en persontæthed på 1,7 personer pr. lejlighed. Dette
giver et beregnet el-behov61
på 30,84 kWh pr. m2
.
Emissionsfaktor for varme (SBI) 0,1575 [kg/kWh]
Emissionsfaktor for el (2009) 0,472 [kg/KWh]
Gennemsnitlig etageboligstørrelse 78,17 [m2
]
Elbehov 30,84 [kWh/m2
]
Det samlede almene etageboligareal i 365.000 boliger på 28,6 mio. m2
, antages at være for-
delt som følgende62
:
Almene boliger (etage-
bolig)
Typisk lejlighedsstør-
relse Samlet boligareal
Byggeår [-] [m2] [m2]
1000-1930 15.439 78,2 1.207.330
1930-1950 43.193 78,2 3.377.693
1951-1960 72.448 78,2 5.665.434
1961-1972 108.240 78,2 8.464.329
1973-1979 52.274 78,2 4.087.788
1979-1998 61.042 78,2 4.773.484
1999-2003 12.634 78,2 987.979
i alt 365.269 28.564.036
59
Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme (Energistyrelsen 2009) er på 0,150 kg/kWh. Denne faktor tager
ikke hensyn til boliger med anden varmeforsyning. Af denne årsag benyttes en emissionsfaktor på 0,1575 som er
baseret på artikel o rapporte Da ske byg i gers e ergibehov i 5 , “BI, so beskriver e sa let
varmebesparelse på 80 PJ og en dertil hørende CO2- reduktion på 3.500 mio. tons: http://www.sbi.dk/miljo-og-
energi/energibesparelser/danske-bygningers-energibehov-i-2050/507-mia-kroner-for-at-energirenovere-til-br10-
niveau
60
Se Bilag 4.4.5.1. Beregning af persontæthed og gennemsnitlig etageboligstørrelse
61
Se Bilag 4.4.5.3 Etageboligers energiforbrug
62
Se Bilag 4.4.5.2 Fordeling af almene etageboliger i Danmark
98
Referenceberegning
Det årlige samlede energibehov er med udgangspunkt i de givne forudsætninger på 4,5 GWh
for almene etageboliger i 2010. Heraf er varmebehovet på 3,6 GWH.
Eksisterende varmebehov,
2010
varmebehov Elbehov
Tillæg pga. ventilati-
on
Varmebe-
hov
Samlet elbe-
hov
Samlet energibe-
hov
Byggeår [kWh/m2]
[kWh/m2
] [kWh/m2] [kWh] [kWh] [kWh]
1000-1930 144,6 30,84 0,000 174.580 37.234 211.814
1930-1950 157,5 30,84 0,000 531.885 104.168 636.053
1951-1960 139,9 30,84 0,000 792.311 174.722 967.033
1961-1972 123,2 30,84 0,000 1.042.975 261.040 1.304.015
1973-1979 116,3 30,84 0,000 475.410 126.067 601.477
1979-1998 113,4 30,84 0,000 541.218 147.214 688.432
1999-2003 64,0 30,84 0,000 63.186 30.469 93.655
i alt 3.621.564 880.915 4.502.479
Den årlige samlede CO2-udledning relateret til disse energibehov er med udgangspunkt i de
givne forudsætninger på 990.000 tons. Heraf er 570.000 tons relateret til varmebehovet og
415.000 tons relateret til el-behovet.
CO2-
udledning,
varme
CO2-
udledning,
el
CO2-
udledning, el
og varme
Byggeår [ton] [ton] [ton]
1000-1930 27.496 17.574 45.071
1930-1950 83.772 49.167 132.939
1951-1960 124.789 82.469 207.258
1961-1972 164.269 123.211 287.479
1973-1979 74.877 59.504 134.381
1979-1998 85.242 69.485 154.727
1999-2003 9.952 14.381 24.333
i alt 570.396 415.792 986.188
Fremtidige energibehov og CO2-emissioner for almene etageboliger
Det årlige samlede energibehov er beregnet for 3 forskellige fremtidsscenarier for de almen-
ejede etageboliger. Renoveringsscenarierne er fra rapporten ”Danske bygningers energibehov i
2050”, SBI, 2010. Følgende citat beskriver rapportens udgangspunkt:
”I det følgende beskrives tre renoveringsscenarier for den eksisterende bygningsmasse be-
nævnt A, B og C. Scenarierne skelner ikke mellem de forskellige byggeperioder. Det vil sige
alle tiltag gennemføres på alle byggeperioder, men kun i den udstrækning at de enkelte dela-
realer opfylder kravene, til den valgte grænseværdi for U-værdierne. Der anvendes samme
grænseværdier for U-værdien og samme isoleringstykkelser som angivet i nedenstående ta-
bel.”
99
”Tekniske, arkitektoniske og økonomiske barrierer vil begrænse den andel af konstruktioner,
ventilationsanlæg og brugsvandsanlæg, der reelt forbedres. Ydervægge og gulve er forholdsvis
komplicerede at efterisolere, hvorfor andelen af disse der realistisk vil blive efterisoleret må
formodes at være lavere. Andelen for vinduer er omvendt sat højt (100 %), da det er en kon-
struktion, der dels har en kortere levetid end resten af bygningskroppen og dels er relativt let
at udskifte eller renovere. Nedenstående tabel viser de anvendte forbedringsandele for de for-
skellige tiltag i de enkelte scenarier.”
Antages de almenejede etageboliger at være repræsentative for landets etageboligers generel-
le stand vil varmebehovet kunne reduceres som angivet i nedenstående tabel. Der er i bereg-
ningerne ikke medtaget nogen ændring i etageboligernes el-behov. Dog er der medtaget et
mindre tillæg til el-behovet som følge af etablering/renovering af ventilationsanlæg.
Fremtidigt el- og varmebehov 2050,
Scenarie A
Varmebehov Elbehov
Tillæg pga. venti-
lation
varmebe-
hov
Samlet
elbehov
Samlet energibe-
hov
Byggeår [kWh/m2] [kWh/m2] [kWh/m2] [kWh] [kWh] [kWh]
1000-1930 62,4 30,84 1,190 75.337 38.671 114.008
1930-1950 63,0 30,84 0,957 212.795 107.399 320.194
1951-1960 54,8 30,84 0,953 310.466 180.118 490.584
1961-1972 46,7 30,84 0,505 395.284 265.313 660.598
1973-1979 42,6 30,84 0,067 174.140 126.339 300.479
1979-1998 43,7 30,84 0,066 208.601 147.532 356.133
1999-2003 29,7 30,84 0,071 29.343 30.540 59.883
i alt 1.405.966 895.912 2.301.878
100
Scenarie A: Som angivet i tabellen, er det samlede varmebehov for de almenejede etageboli-
ger 1,4 GWh mens det samlede el-behov er på ca. 0,9 GWh. Det samlede energibehov er der-
med 2,3 GWH pr. år.
Beregnes den samlede årlige CO2-udledning fås i alt 644.000 tons svarende til en årlig bespa-
relse på 342.000 tons (35 % reduktionsmål).
CO2-
udledning
CO2-udledning,
el
CO2-udledning,
el
Byggeår [ton] [ton] [ton]
1000-1930 11.866 18.253 30.118
1930-1950 33.515 50.692 84.208
1951-1960 48.898 85.016 133.914
1961-1972 62.257 125.228 187.485
1973-1979 27.427 59.632 87.059
1979-1998 32.855 69.635 102.490
1999-2003 4.622 14.415 19.036
i alt 221.440 422.871 644.310
Scenarie B: Det samlede varmebehov for de almenejede etageboliger er 0,9 GWh. Det samle-
de el-behov er tilsvarende på ca. 0,9 GWh. Det samlede energibehov er dermed 1,85 GWH pr.
år.
Fremtidigt el- og varmebehov 2050,
Scenarie B
varmebehov Elbehov
Tillæg pga. venti-
lation
varme-
behov
Samlet el-
behov
Samlet energi-
behov
Byggeår [kWh/m2]
[kWh/m
2] [kWh/m2] [kWh] [kWh] [kWh]
1000-1930 41,9 30,84 1,190 50.527 38.671 89.198
1930-1950 38,8 30,84 0,957 131.054 107.399 238.454
1951-1960 34,5 30,84 0,953 195.457 180.118 375.576
1961-1972 31,9 30,84 0,505 270.012 265.313 535.326
1973-1979 30,1 30,84 0,067 123.042 126.339 249.382
1979-1998 34,2 30,84 0,066 163.253 147.532 310.785
1999-2003 25,9 30,84 0,071 25.539 30.540 56.079
i alt 958.886 895.912 1.854.798
Beregnes den samlede årlige CO2-udledning fås i alt 574.000 tons svarende til en årlig bespa-
relse på 412.000 tons (42 %).
CO2-udledning, var-
me
CO2-udledning,
el
CO2-udledning, el og
varme
Byggeår [ton] [ton] [ton]
1000-1930 7.958 18.253 26.211
1930-1950 20.641 50.692 71.334
1951-1960 30.785 85.016 115.800
1961-1972 42.527 125.228 167.755
1973-1979 19.379 59.632 79.011
1979-1998 25.712 69.635 95.347
1999-2003 4.022 14.415 18.437
i alt 151.024 422.871 573.895
101
For scenarie C, er det samlede varmebehov for de almenejede etageboliger 0,6 GWh.
Med et el-behov på ca. 0,9 GWh er det samlede energibehov dermed 1,5 GWH pr. år.
Fremtidigt el- og varmebehov 2050,
Scenarie C
varmebehov Elbehov
Tillæg pga. venti-
lation
varmebe-
hov
Samlet elbe-
hov
Samlet energi-
behov
Byggeår [kWh/m2] [kWh/m2] [kWh/m2] [kWh] [kWh] [kWh]
1000-1930 27,1 30,84 1,190 32.719 38.671 71.389
1930-1950 23,6 30,84 0,957 79.714 107.399 187.113
1951-1960 20,8 30,84 0,953 117.841 180.118 297.959
1961-1972 19,7 30,84 0,505 166.747 265.313 432.061
1973-1979 18,7 30,84 0,067 76.442 126.339 202.781
1979-1998 23,2 30,84 0,066 110.745 147.532 258.277
1999-2003 23,5 30,84 0,071 23.218 30.540 53.757
i alt 607.424 895.912 1.503.337
Scenarie C: Beregnes den samlede årlige CO2-udledning fås i alt 518.000 tons svarende til en
årlig besparelse på 467.000 tons (47 %).
CO2-udledning, varme CO2-udledning, el CO2-udledning, el og varme
Byggeår [ton] [ton] [ton]
1000-1930 5.153 18.253 23.406
1930-1950 12.555 50.692 63.247
1951-1960 18.560 85.016 103.576
1961-1972 26.263 125.228 151.491
1973-1979 12.040 59.632 71.672
1979-1998 17.442 69.635 87.077
1999-2003 3.657 14.415 18.071
i alt 95.669 422.871 518.540
De samlede og specifikke investeringsbehov er for hvert scenarie angivet i nedenstående tabel.
For at reducere det fremtidige energibehov og tilhørende CO2-udledning til scenarie A, B og C
koster det hhv. 36, 47 og 53 mia. kr.
Scenarie A B C A B C
Byggeår [kr./m2] [kr./m2] [kr./m2] [mio. kr.] [mio. kr.] [mio. kr.]
1000-1930 1759 2443 2776 2124 2950 3352
1930-1950 1614 2194 2485 5452 7412 8392
1951-1960 1354 1814 2064 7670 10276 11691
1961-1972 1247 1609 1834 10554 13621 15523
1973-1979 1078 1376 1560 4407 5626 6376
1979-1998 1085 1343 1536 5177 6410 7334
1999-2003 643 709 813 636 701 803
i alt 36.019 46.995 53.472
Da investeringerne ikke og alene giver en energimæssig og komfortmæssig forbedring men
også en forbedring af bygningsdele der er udtjente eller i dårlig stand, kan man betragte den
energimæssige investering som en marginalomkostning. Altså en ekstra-investering til energi-
102
forbedringer ved bygningsdele der i forvejen er mere eller mindre nedslidte og hvor en form
for renovering er nødvendig.
Ved denne betragtning er den marginale omkostning for scenarie A, B og C på hhv. 19, 26 og
29 mia. kr.
Scenarie A B C A B C
Byggeår [kr./m2] [kr./m2] [kr./m2] [mio. kr.] [mio. kr.] [mio. kr.]
1000-1930 1049 1515 1688 1267,1 1828,8 2037,8
1930-1950 934 1288 1444 3156,1 4351,7 4877,7
1951-1960 775 1038 1170 4393,4 5882,7 6627,3
1961-1972 652 855 964 5522,2 7240,2 8160,6
1973-1979 551 711 803 2250,4 2906,7 3281,8
1979-1998 516 671 749 2465,3 3204,9 3574,7
1999-2003 287 326 339 283,9 321,7 335,3
i alt 19.338 25.737 28.895
Ud fra ovenstående investeringsbehov og tilhørende energibesparelser fås følgende beregnede
energi-sparepriser (varme). Energi-spareprisen beregnes normalt som den samlede investe-
ring divideret med tiltagets energibesparelse i tiltagets samlede levetid. Da scenarierne A, B og
C indeholder en sammenblanding af diverse energitiltag med forskellige levetider er energi-
spareprisen i dette tilfælde beregnet som den nødvendige investering for at spare en kWh pr.
år. Nedenstående tabel angiver den beregnede energi-sparepris for hver byggeperiode for de 3
scenarier:
Scenarie A B C
Byggeår [kr./kWh] [kr./kWh] [kr./kWh]
1000-1930 21 24 24
1930-1950 17 18 19
1951-1960 16 17 17
1961-1972 16 18 18
1973-1979 15 16 16
1979-1998 16 17 17
1999-2003 19 19 20
Ved marginalomkostningsbetragtning reduceres investeringen som følgende:
Scenarie A B C
Byggeår [kr./kWh] [kr./kWh] [kr./kWh]
1000-1930 13 15 14
1930-1950 10 11 11
1951-1960 9 10 10
1961-1972 9 9 9
1973-1979 7 8 8
1979-1998 7 8 8
1999-2003 8 9 8
Nedenstående tabeller angiver reduktionsprisen for CO2. Dvs. det beregnede beløb det koster
at reducere CO2-udledningen i de almenejede etageboliger med 1 kg pr. år.
103
Beregnet CO2-sparepris, varme.
Scenarie A B C
Byggeår [kr./kg] [kr./kg] [kr./kg]
1000-1930 3,37 3,74 3,72
1930-1950 2,69 2,91 2,92
1951-1960 2,51 2,71 2,73
1961-1972 2,57 2,78 2,79
1973-1979 2,30 2,51 2,52
1979-1998 2,45 2,67 2,68
1999-2003 2,96 2,93 3,17
Beregnet marginal CO2-sparepris, varme
Scenarie A B C
Byggeår [kr./kg] [kr./kg] [kr./kg]
1000-1930 2,01 2,32 2,26
1930-1950 1,56 1,71 1,70
1951-1960 1,44 1,55 1,55
1961-1972 1,34 1,48 1,47
1973-1979 1,18 1,30 1,30
1979-1998 1,17 1,34 1,31
1999-2003 1,32 1,35 1,32
104
Bilag 4.4.5.1 Beregning af persontæthed og gennemsnitlig etageboligstørrelse
Kilde: SBI og egne beregninger
Antal boliger fordelt på personantal i boligen
1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8- personer sum
Uoplyst 0 0 0 0 0 0 0 0
-39 m2 37.630 4.038 422 93 28 10 2 7
40-59 m2 151.603 36.625 5.814 1.259 250 55 13 10
60-79 m2 225.886 82.756 19.424 6.711 1.704 524 125 45
80-99 m2 102.343 84.667 32.830 17.626 6.291 2.229 645 241
100-119 m2 25.474 29.759 15.845 10.844 4.298 1.775 628 317
120-159 m2 10.440 15.155 7.953 6.905 2.399 803 323 219
160-199 m2 2.137 3.712 1.612 1.726 668 205 52 44
200- m2 1.797 1.882 806 748 386 158 63 93
Sum 557.310 258.594 84.706 45.912 16.024 5.759 1.851 976 971.132
Antal personer fordelt på boligstørrelse
1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8- personer sum
-39 m2 37.630 8.076 1.266 372 140 60 14 56
40-59 m2 151.603 73.250 17.442 5.036 1.250 330 91 80
60-79 m2 225.886 165.512 58.272 26.844 8.520 3.144 875 360
80-99 m2 102.343 169.334 98.490 70.504 31.455 13.374 4.515 1.928
100-119 m2 25.474 59.518 47.535 43.376 21.490 10.650 4.396 2.536
120-159 m2 10.440 30.310 23.859 27.620 11.995 4.818 2.261 1.752
160-199 m2 2.137 7.424 4.836 6.904 3.340 1.230 364 352
200- m2 1.797 3.764 2.418 2.992 1.930 948 441 744
Sum 557.310 517.188 254.118 183.648 80.120 34.554 12.957 7.808 1.647.703
Samlet boligareal fordelt på bolig størrelse
m2
1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8- personer sum
30 1.128.900 121.140 12.660 2.790 840 300 60 210
50 7.580.150 1.831.250 290.700 62.950 12.500 2.750 650 500
70 15.812.020 5.792.920 1.359.680 469.770 119.280 36.680 8.750 3.150
90 9.210.870 7.620.030 2.954.700 1.586.340 566.190 200.610 58.050 21.690
110 2.802.140 3.273.490 1.742.950 1.192.840 472.780 195.250 69.080 34.870
140 1.461.600 2.121.700 1.113.420 966.700 335.860 112.420 45.220 30.660
180 384.660 668.160 290.160 310.680 120.240 36.900 9.360 7.920
210 377.370 395.220 169.260 157.080 81.060 33.180 13.230 19.530
Sum 38.757.710 21.823.910 7.933.530 4.749.150 1.708.750 618.090 204.400 118.530 75.914.070
Beregnet arealfordeling ift. persontæthed
1 per-
son
2 perso-
ner
3 perso-
ner
4 perso-
ner
5 perso-
ner
6 perso-
ner
7 perso-
ner
8- perso-
ner
Su
m
Gennemsnitligt areal pr.
bolig
69,5 84,4 93,7 103,4 106,6 107,3 110,4 121,4 78,2
105
Bilag 4.4.5.2 Fordeling af almene etageboliger i Danmark
Nedenstående tabel viser fordelingen af almene etageboliger i Danmark63
.
Almene boliger (etageboliger)
Opførelsesår Boliger (antal)
Før 1900 2.351
1900-1904 856
1905-1909 477
1910-1914 1.001
1915-1919 2.606
1920-1924 5.115
1925-1929 3.033
1930-1934 2.737
1935-1939 4.237
1940-1944 17.070
1945-1949 19.149
1950-1954 36.601
1955-1959 35.847
1960-1964 31.529
1965-1969 48.925
1970-1974 55.571
1975-1979 24.488
1980-1984 20.247
1985-1989 14.850
1990 4.209
1991 4.321
1992 2.411
1993 2.599
1994 2.767
1995 2.758
1996 1.912
1997 2.323
1998 2.645
1999 1.135
2000 1.506
2001 1.143
2002 1.051
2003 2.186
2004 2.075
2005 1.105
2006 714
2007 794
2008 558
2009 335
Uoplyst 32
I alt 365.269
63
Danmarks statistik 2010
106
Bilag 4.4.5.3 Etageboligers energiforbrug
I rapporten ”Husholdningers energi- og varmeforbrug”, SBI, 200564
, oplyses følgende udryk for
etageboligers el-, vand- og varmeforbrug.
Varmeforbrug i etageboliger: -2577 kWh +119 kWh/m2 * kvadratmeter bolig.
El-forbrug i etageboliger: 340 kWh + 11 kWh/m2* kvadratmeter bolig + 350 kWh/pers. * an-
tal personer
Vandforbrug i etageboliger: 33 m3 + 21 m3/pers.* antal personer
For en gennemsnitsetagebolig på 78,2 m2
og en persontæthed på 1,7 personer pr. etagebolig.
Giver dette følgende:
Varmeforbrug 6728,8 kWh pr. etagebolig (86,0 kWh/m2
)
El-forbrug 1795,2 kWh pr. etagebolig (23,0 kWh/m2
)
Vandforbrug 68 m
3
pr. etagebolig (0,870 m
3
/m2
)
Nærværende beregninger fremkommer til et gennemsnitligt varmebehov på 122,3 kWh/m2
.
Det samlede el-behov (forbrugs-el) er på ca. 880 GWh. Svarende til et gennemsnit på 30,8
kWh/m2
.
I almindelighed anvendes et varmtvandsbehov i boliger på 250 l/m2
, dette svarer til et energi-
behov på 13,1 kWh pr. m2
for opvarmning af varmt brugsvand eksklusiv diverse varmetab fra
varmvandsbeholder og varmtvandsrør. 7.2.1 Strategi mod ghettoisering
64
SBI: http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/livsstil-og-adferd/husholdningers-energi-og-vandforbrug/husholdningers-
energi-og-vandforbrug/2006-01-12.0556284626/downpub
107
Bilag 4.5 Krav til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer
Krav65
til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer:
Bygningsdel BR 2010
U-værdi krav W/m2
K
Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmede til en tempera-
tur, der er mere end 5° C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,12
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15
Yderdøre, porte og forsatsvinduer 1,65
Ovenlys 1,65
Krav til linjetab W/mK
Fundamenter 0,15
Samlinger omkring vinduer og døre 0,03
Samlinger omkring ovenlys 0,10
Krav til vinduer
Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end – 33
kWh/m2 pr. år.
Ved udskiftning af tagvinduer må energitilskuddet gennem tagvinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre
end – 10 kWh/m2 pr. år.
Udover krav til isolering af klimaskærm, linjetab og vinduer gælder følgende krav:
65
Energistyreslen: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk
108
Krav til installationer. Ved installationer forstås i denne forbindelse varmeanlæg, ventilati-
onsanlæg, køleanlæg og varmtvandsinstallationer. Fælles for installationerne gælder det, at de
skal isoleres efter DS 452.
Varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal dimensioneres, udføres, indregule-
res og afleveres som anvist i DS 469. Brugsvandsanlæg forsynet fra en boligventilationsvar-
mepumpe skal mindst have en COP ved brugsvandstapning på 3,1.
Ventilationsanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 447.
Ventilationsanlæg skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på
min. 70 %. Kan fraviges, hvis afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan
udnyttes.
Ventilationsanlæg til forsyning af én bolig skal udføres med varmegenvinding med en tempera-
turvirkningsgrad på mindst 80 %.
Maksimalt el-forbrug til lufttransport
Anlægsype J/m3
udeluft
Ventilationsanlæg med konstant luftydelse 1800
Ventilationsanlæg med variabel luftydelse 2100
Udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel 800
Bestemmelserne gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det
årlige el-forbrug til lufttransport er mindre end 400 kWh. For ventilationsanlæg med konstant
eller variabel luftydelse og varmegenvinding, der forsyner en bolig, må el-forbruget til luft-
transport ikke overstige 1000 J/m3
for driftsformen med maksimalt tryktab. Anlægget skal
forsynes via forbindelse, så el-forbruget kan måles.
Centralvarmekedler, oliebrændere m.m.
Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal bræn-
deren indreguleres.
Kedler: Minimumskrav til nyttevirkning i % ved CE.mærkning
Kedeltype Dellast Fuldlast
Oliefyr med nominel effekt op til 400 kW 98 93
Gasfyr med nominel effekt op til 400 kW 105 (ved 30 % dellast) 96
Kedel til kul, koks, biobrændsel og biomasse Virkningsgraden iht. kedelklasse 3 i DN/EN 303-5
Ifølge BR10 ventes der yderligere stramninger i 2015. F.eks. ventes lavenergiklasse 2015 at
være gældende standardkrav. Desuden står i kapitel 7.4.2 stk. 8 følgende:
Bestemmelser der ventes indført i 2015.
I forbindelse med den kommende skærpelse af energibestemmelserne i 2015 forventes føl-
gende krav indført:
 Ved udskiftning af vinduer efter 1. januar 2015 må energitilskuddet i opvarmningssæ-
sonen gennem vinduet ikke være mindre end - 17 kWh/m² pr. år.
 Ved udskiftning af ovenlysvinduer efter 1. januar 2015 må energitilskuddet i opvarm-
ningssæsonen gennem tagvinduet ikke være mindre end 0 kWh/ m² pr. år.
 Ved udskiftning af ovenlysvinduer efter 1. januar 2015 må U-værdien for ovenlysvindu-
er inklusive karm højst være 1,40 W/m²K.
 Bestemmelsen om overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge revurderes.
109
Bilag 5.1.1 Regeringens energistrategi / Fakta-ark 12
Fra regeringens ”Energistrategi 2050 / Fakta-ark 12 om Beskedne virkninger for husholdnin-
gerne”66
.:
Udviklingen i udgifterne til opvarmning af et typisk parcelhus med forskellige opvarmningsfor-
mer fremgår af tabellen nedenfor:
Som det fremgår af tabellen vil prisstigningerne som følge af regeringens udspil være begræn-
sede set i forhold til den prisstigning, der må forventes at komme under alle omstændigheder
pga. stigende globale energipriser. Stigninger vil ske gradvis og det giver husholdningerne go-
de muligheder for at reducere energiforbruget via energieffektiviseringer, der understøttes af
strategiens øgede indsats for energibesparelser. Der er også muligheder for at reducere op-
varmningsudgifterne ved at skifte opvarmningstype, f.eks. fra olie- eller naturgasfyr til en
varmepumpe.
Udspillet betyder, at denne prisstigning øges med ca. 6 øre/kWh (ca. 3 pct.) svarende til ca.
250 kr. per år for en gennemsnitlig familie i et parcelhus. Ved anvendelse af mere energieffek-
tive apparater og belysning kan el-forbruget i en gennemsnitsfamilie reduceres med væsentlig
mere end 3 pct.
Den samlede energiregning for et parcelhus, som opvarmes med olie, naturgas eller fjernvar-
me baseret på kraftvarme, vil isoleret set i 2020 stige med ca. 900 kr. svarende til 4-5 pct. i
forhold til den nuværende udgift. For huse som opvarmes med træ-pillefyr vil stigningen isole-
ret set være knap dobbelt så stor, men det er stadig en økonomisk attraktiv opvarmningsform.
66
http://www.kemin.dk/Documents/Klima-%20og%20Energipolitik/Faktaark.pdf
110
I mange tilfælde vil stigningen i energiregningen helt eller delvist kunne elimineres ved energi-
besparelser og skift af opvarmningsform.
Kommentar:
Elprisen forventes uden udspillet (regeringens energistrategi) at stige fra knap 2,00 kr./kWh i
2010 til ca. 2,16 kr./kWh i 2020 udover inflation.
111
Bilag 5.2.1 Sociale drivkræfter
I maj 2004 offentliggjorde regeringen sin første strategi mod ghettoisering med henblik på at
bremse ghettoiseringstendenser og afhjælpe problemerne i de udsatte boligområder. 67
Strategien byggede på tre centrale instrumenter:
 En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mu-
lighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en bolig
vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling.
 Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene bolig-
sektor, erhvervsliv og kommuner, hvis opgave var at følge udviklingen i områderne og
strategiens gennemførelse.
 En række specifikke integrationsinitiativer vedrørende en særlig indsats for kriminali-
tetsforebyggelse, lektiehjælp, frivillighedsarbejde m.m. i de mest udsatte boligområder.
Hertil kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder.
Siden strategien blev vedtaget har der været en positiv udvikling i mange udsatte boligområ-
der.
Som opfølgning på det hidtidige arbejde har regeringen og sektoren udarbejdet en ny strategi
mod ghettoisering, som er indgået i boligaftalen for perioden 2010-2016 og fremover68
. Denne
boligaftale indeholder følgende definition:
Definition af ghettoområde
I den samlede indsats overfor ghettoer og udsatte boligområder kan der være behov for at
målrette nogle af initiativerne, og at der derfor er behov for i et kommende lovforslag at defi-
nere målgrupperne for indsatserne. Et flertal af aftaleparterne og regeringen definerer et ghet-
toområde og et udsat boligområde således,
• at et ghettoområde er et boligområde med mere end 1.000 beboere, som opfylder mindst
to af de tre følgende kriterier
o andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
o andel af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse oversti-
ger 40 pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år)
o antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende
stoffer pr. 10.000 indbyggere overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit
over de seneste fire år)
• at et udsat boligområde er et boligområde med almene boligafdelinger, hvor der er kon-
stateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj
husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hær-
værk eller nedslidning af bygninger og friarealer.
67
Socialministeriets hjemmeside. http://www.sm.dk
68
BA 10 Boligaftale for den almene sektor, november 2010.
112
I boligaftalen indgår flg. mål og midler:
 Antallet af ghettoområder skal halveres
 Kapitaltilførsel til nedrivninger
 Pulje til infrastrukturændringer.
 Boligsocial indsats
 Udlejningsregler
 Udfordringsret
 Husordensovertrædelser
Kommentar
Minoritetskonsulent & Formand for Fair Play, Bashy Quraishy, skriver i rapporten ”Har vi Ghet-
toer i Danmark?”. Rapporten69
oplyser om, men forholder sig ikke til, den politiske boligaftale
BA 10`s definition ”Ghettoområde”.
69
http://www.bashy.dk/dk/artikler_mediedebatter/article4.htm
113
Bilag 7.2.2 Klima og beboerkomfort
Forskningsprojektet og bogen Klima og Arkitektur fra Kunstakademiets Arkitektskole.70
disku-
terer forhold mellem arkitektur, natur og klima og der drages paralleller mellem mennesker og
bygninger, f.eks. klimaskærmen, `huden`. Ligeledes introduceres mere grundlæggende for-
hold som fremover kan iagttages ved udformning af ny arkitektur, omgivelser og klimaskær-
mens udformning som ramme om menneskelig aktivitet i samklang med naturen.
Al arkitektur er påvirket af klimaet. Dels skal bygningen beskytte sit indre mod ydre klimatiske
påvirkninger, dels skal bygningen selv være beskyttet mod nedbrydning fra klimaet. I alle
bygninger kan hensynet til klimaet studeres, men klimatilpasset arkitektur finder vi først og
fremmest i traditionel arkitektur, hvor det er kendetegnende, at jo hårdere et klima, jo mere
karakteristisk og særegen en arkitektur.
Arkitekturen er i helhed og detalje formet gennem en langvarig erfaringsbaseret udviklingspro-
ces, der har udgangspunkt i stedets ressourcer og særlige klimatiske og kulturelle forudsæt-
ninger. Studier af den traditionelle arkitekturs principper for klimatilpasning og regulering giver
mulighed for at forstår og udnytte den skjulte viden og erfaring, der ligger bag udformningen –
til inspiration for nutidig arkitektur. Traditionel arkitektur kan være en vigtig indikator for de
regionale og eventuelt særlige lokale klimaforhold.
Bygningens varmetilskud - solvarme
Solstråling overføres direkte til bygningen enten gennem bygningens åbninger, hvor den bliver
absorberet af bygningens indre overflader eller på bygningens ydre overflader, som absorberer
og overfører varmen gennem ledning til husets indre overflader. Indirekte kan bygningen tilfø-
res varme fra solens opvarmning af udeluften, som gennem ventilation overfører varmen til
bygningen. Effekten af solens stråling varierer med solhøjden, med bygningens orientering og
overfladeegenskaber og med lokale klimavariationer.
Bygningens egen varmeproduktion
I en normalt fungerende bygning er der et tilskud af varme fra processer. Dels fra processer
med energiforbrug (belysning, madlavning og andre el-drevne apparater) og dels fra personer,
der opholder sig og arbejder i bygningen. I det omfang komfortniveauer ikke kan tilfredsstilles
af den energi, der kan hentes fra disse processer og fra omgivelserne – sol og jord (geoter-
misk/ jordvarme)- må bygningen tilføres varme fra tekniske anlæg som fjernvarme, central-
varmeanlæg, mobile ovne/paneler og ildsteder.
Principper for klimatilpasning
En bygnings evne til at tilpasse sig eller udnytte klimaet er en konsekvens af den måde, byg-
ningen er udformet på i relation til klima og omgivelser, materialer, ressourceforbrug mv.
Principielt er der flere måder, hvorpå boligen eller bygningen kan være klimatilpasset i relation
til brugen:
70
Klima og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Teknologi, 2008.
114
a. En passivt klimaregulerende bygning er uforanderlig, men kan bruges varieret i relation
til klimaet.
b. En aktivt klimaregulerende bygning kan forandre sig i relation til klimaet.
c. En bygning, der kombinerer a og b, kan bruges varieret og kan aktivt tilpasse sig kli-
maet.
I den passivt klimaregulerede bygning (a) kan rummene være generelt brugbare, men have
forskellig klimatisk tilpasning (adaptation) ved udformning, materialevalg mv. og kan anven-
des forskelligt i relation til døgnet, årstiden og det skiftende klima.
I den aktivt klimaregulerende bygning (b) kan rummene tilpasse sig forskellige klimatiske situ-
ationer gennem en aktiv regulering af lys, luft og temperatur ved en interaktiv facade, evt.
bufferzone, regulerbare skodder mv.
Analogi mellem den menneskelige hud og principielle ønsker til klimaskærmen
Menneskets hud er ligesom en multifunktionel klimaskærm. Den har en række passive og akti-
ve funktioner, som kan kaldes vores personlige ”beskyttende emballage” over for den omgi-
vende verden.
I hovedtræk repræsenterer den menneskelige hud alle de funktioner, som også skal varetages
af bygningens klimaskærm, men huden har – ligesom hønens æggeskal – en meget dynamisk
udveksling med omgivelserne, både hvad angår varme, fugt og biologiske stoffer.
Hudens passive funktioner, beskyttelse mod:
kulde, varme og stråling, tryk, stød og rivning, kemiske substansers indvirken, indtrængen af
kim, varme og vandtab.
Hudens aktive funktioner:
hindring af indtrængning af mikroorganismer, opsugning af bestemte biologisk virksomme
stoffer udskillelse af sved, kølefunktion, kredsløb- og termoregulering gennem blodtilførsel til
huden sansning af tryk, vibration, berøring, smerte og temperatur.
Huden har stor følsomhed over for ændringer i den omgivende klima. I modsætning hertil har
den teknologiske udvikling af bygningens skærm primært haft som mål at hindre al udveks-
ling, at gøre skærmen helt tæt og dermed opnå en maksimal styring af det indendørs klima.
Der synes nu at være tendenser til en mere dynamisk tilgang til klimaskærmens konstruktion,
så samspillet mellem ud og inde kan udnyttes optimalt.
Kroppens varmebalance
Kroppens evne til at opretholde den termiske ligevægt omkring de 37 grader C, er en sindrig
balance mellem en række indre og ydre forhold, hvor de vigtigste indre er kroppens optag af
føde kroppens aktivitetsniveau og fordampning fra kroppen, mens de ydre forhold ud over luft-
temperaturen består af strålingsbalancen med omgivelserne, kroppens udveksling af varme
med omgivelserne ved ledning samt af luftens fugtighed og luftens bevægelse. Flg. forhold
tilfører eller dræner os for varme:
115
Varmetilskud
fødeomsætning (metaboliske),bevægelse på forskellige niveauer (gåsehud/rystelser, krybe
sammen/ kuskeslag, arbejde/ motion/ sport),stråling mod kroppen,ledning fra omgivelserne,
konvektion.
Varmeafgivelse
stråling (radiation) fra kroppen, ledning (konduktion) til omgivelserne, konvektion (tempera-
turforskel i samspil med varmeudvidelse/tyngdekraft) fordampning (evaporation)
Helt på linje med kroppen udveksler bygningen også varme med omgivelserne gennem led-
ning, konvektion/ ventilation, stråling og fordampning.
Traditionel arkitekturs bygninger og facader er udformet til aktivt at beskytte mod, udnytte og
regulere forskellige klimatiske vilkår med et minimalt ressourceforbrug – bygninger der også
byder på helt elementære oplevelser af rum, stof og klima. Klimatiske elementer som lys, kul-
de/varme, vind/vand, fugtighed og nedbør påvirker os gennem vore fem sanser: syns, høre,
føle, lugte og smagssansen.
Kommentar:
En kombination mellem klimatisk varierede rum (termisk masse) temperatur-zoning (isolering)
og aktivt klimaregulerede facader (udnyttelse af passiv solenergi) kan give den mest optimale
løsning (c).
Med nye teknologier og materialer er det i dag muligt at gøre vore bygninger meget mere flek-
sible og klimaaktive, så de i langt højere grad kan tilpasse sig skiftende klima over døgnet og
årstiderne. Hvis disse nye muligheder kombineres med erfaringerne fra de traditionelle eksem-
pler, kan dette resultere i en både smukkere, mere funktionel, interaktiv og energirigtig arki-
tektur.
Indlevelse i og bevidsthed om sansningens betydning for vor oplevelse af de nære opgivelser
er en vigtig inspirationskilde for udformning af rum og arkitektur med høj komfort.
Et mere nuanceret komfortbegreb må flytte fokus fra den opfattelse at klimavariation og kvan-
titative afvigelser fra normen indebærer risiko for fysisk diskomfort, til en mere kvalitativ op-
fattelse af menneskets behov for et varieret klima, og at klimatisk variation kan være stimule-
rende, kan rumme sanselige kvaliteter og kan understøtte oplevelser af rum, form og stof.
De ydre rammer, det indre klima, transmission herimellem og beboernes velbefindende og
adfærd hænger sammen med ageren.
Til et nutidigt komfortbegreb hører derfor kvalitative krav om klimatisk variation, positivt sti-
mulerende oplevelse og tilpasning til individuelle behov samt større hensyn til energiforbrug,
ressourcer og miljø.
116
Bilag 7.2.3 Fire sociale synsvinkler og tilgange
Der kan oplistes fire overordnede sociale synsvinkler i byfornyelse og byudvikling.
Disse synsvinkler kan i nogle tilfælde eksistere side om side, men skal de køres konsekvent
igennem, vil de ikke alle kunne fungere sammen på samme tid og samme sted:
1. I den traditionelle fysiske byfornyelse og renoveringsindsats har den so-
ciale dimension en meget begrænset rolle. Den har sit udgangspunkt i at
der skal gennemføres fysiske ændringer og at man skal tage sociale hen-
syn, når man gennemfører de fysiske ændringer. Der er derfor diverse
ordninger, der skal gøre det muligt for beboerne enten at blive boende i
en fornyet bolig eller blive genhuset i en anden og bedre bolig.
2. Man kan se den fysiske aktivitet som et grundlag for at gøre noget ved de
sociale forhold. Det fysiske sætter en aktivitet i gang, som man kan bru-
ge til at igangsætte sociale aktiviteter
3. Den sociale dimension er udgangspunkt for fastlæggelse af mål og frem-
gangsmåder.
4. De sociale forholds betydning for kvarterets samlede udvikling, hvilket
betyder, at man må inddrage dem i arbejdet med kvarteret, især for at
vende en negativ udvikling til en positiv spiral.
Kommentar:
Den fysiske aktivitet er i denne sammenhæng tiltrængt renovering og indførelse af lokal
strømproduktion og måling. Disse tiltag danner udgangspunkt for de sociale forhold. Det fysi-
ske sætter en aktivitet i gang, som man kan bruge til at igangsætte sociale aktiviteter.
Udover organisatorisk-demokratisk beslutningsproces muliggør de intelligente målere at alle
kan følge strømproduktion og forbrug og herigennem øge miljøforståelsen som kan bevirke
ændret adfærd hvor der spares på ressourcerne lokalt.
117
Bilag 7.2.4 Empowerment
Dette uddrag stammer fra bogen ”Empowerment i storbyens rum” 71
.
Empowerment-begrebet er både et socialanalytisk og socialkritisk begreb.
Empowerment er uløseligt forbundet med kritik af og kamp mod uretfærdige fordelinger af
magt og indflydelse og uretfærdige fordelinger af økonomiske, social, kulturelle og symbolske
ressourcer.
Empowerment indebærer visioner om, at samfundet kan indrettes og organiseres på en mere
retfærdig og solidarisk måde, og at dette over tid kræver social mobilisering og mindre ulige
magtrelationer i samfundet. En større grad af lighed står ikke i modsætning til anerkendelse af
forskellighed. Empowerment indebærer både en kamp for anerkendelse af retten til at være
forskellige (social/etnisk, religiøst, seksuelt osv.) og en kamp for en mere lige adgang til de
samfundsmæssige ressourcer. Forudsætningen for at kunne praktisere forskellighed er en lige
adgang til samfundets ressourcer.
Empowerment defineres som processer, der forbedrer underprivilegerede individers og sociale
gruppers evne til at skabe og håndtere mentale, materielle (bæredygtig miljø og energi) , so-
ciale , kulturelle og symbolsk relevante ressourcer72
.
Disse forhold har betydning for beboernes dialog tilgang og adfærd.
Det overordnede spørgsmål som berøres i nærværende strategirapport er: Hvordan modvirkes
en social, rumlig, politisk og økonomisk polarisering mellem ressourcestærke og ressourcesva-
ge lokalsamfund, grupper og enkeltindivider, og hvordan undgås det, at marginaliserede grup-
per bekæmper hinanden frem for de strukturelle forhold, der (re) producerer de polariserende
samfundstendenser? Formuleret positivt er det overordnede tema og spørgsmål i stedet for en
stempling af `Ghettoområder` følgende:
Hvordan fremmes en socialt bæredygtig udvikling, hvor der generes gensidigt forstærkende
processer mellem social integration, solidaritet og demokratisering?
Kommentar:
Ved at tage lokalt ansvar for bæredygtig udvikling som defineret i Brundtlandrapporten 1987
miljømæssige, sociale og økonomiske forhold, fremfor passivt at afvente mulige centrale
beslutninger på internationale topmøder, styrkes identiteten og selvsikkerhed hos de
implicerede.
Ved at organisere det lokale fællesskab om konkrete problematikker ift. Strømforsyning og
pris, besvares tillge spørgsmålet. Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre klimaet?
71
Empowerment i Storbyens Rum , John Andersen m.fl.
72
Empowerment i Storbyens Rum , John Andersen m.fl.
118
Bilag 7.4.2 Beregningseksempel på Helios Modelbolig
Følgende bilag viser egne beregninger for energi og CO2 ved forskellige energibesparelsesscenarier for en typisk etagebolig fra 1950’erne, der er repræsentativ for alment etagebyggeri i Danmark.
Tabel 1. Beregnede energiforbrug og energiudgifter fordelt på scenarier
Reference 2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050
Energibehov Energibehov Energibehov Energibehov Energibehov
Varmebehov 100 kWh/m2 Varmebehov 100 kWh/m2 Varmebehov 57,5 kWh/m2 Varmebehov 40 kWh/m2 Varmebehov 15 kWh/m2
Elbehov til bygningsdrift 3,1 kWh/m2
Elbehov til
bygningsdrift 3,1 kWh/m2
Elbehov til
bygningsdrift 5 kWh/m2
Elbehov til
bygningsdrift 5 kWh/m2
Elbehov til
bygningsdrift 6 kWh/m2
Vægtet energibehov (bygning) 107,75 kWh/m2
Vægtet energi-
behov (bygning) 107,75 kWh/m2
Vægtet energi-
behov (bygning) 70 kWh/m2
Vægtet energi-
behov (bygning) 52,5 kWh/m2
Vægtet energi-
behov (bygning) 30 kWh/m2
Elbesp. Ift. ref. - Elbesp. Ift. ref. 0% Elbesp. Ift. ref. 10% Elbesp. Ift. ref. 20% Elbesp. Ift. ref. 40%
Elbehov udover bygningsdrift 36,9 kWh/m2
Elbehov udover
bygningsdrift 36,9 kWh/m2
Elbehov udover
bygningsdrift 33,21 kWh/m2
Elbehov udover
bygningsdrift 29,52 kWh/m2
Elbehov udover
bygningsdrift 22,14 kWh/m2
Samlet elbehov 40 kWh/m2 Samlet elbehov 40 kWh/m2 Samlet elbehov 38,21 kWh/m2 Samlet elbehov 34,52 kWh/m2 Samlet elbehov 28,14 kWh/m2
Energipriser Energipriser Energipriser Energipriser Energipriser
El-pris (inkl. moms)
El-pris (inkl.
moms)
El-pris (inkl.
moms)
El-pris (inkl.
moms)
El-pris (inkl.
moms)
El, leverandør 0,6168 kr/kWh El, leverandør 0,99 øre/kWh El, leverandør 0,99 øre/kWh El, leverandør 0,99 øre/kWh El, leverandør 0,99 øre/kWh
El, distribution 0,4973 kr/kWh El, distribution 0,80 øre/kWh El, distribution 0,80 øre/kWh El, distribution 0,80 øre/kWh El, distribution 0,80 øre/kWh
El, afgifter 0,9913 kr/kWh El, afgifter 1,60 øre/kWh El, afgifter 1,60 øre/kWh El, afgifter 1,60 øre/kWh El, afgifter 1,60 øre/kWh
Samlet El 2,1054 kr./kWh Samlet El 3,39 kr./kWh Samlet El 3,39 kr./kWh Samlet El 3,39 kr./kWh Samlet El 3,39 kr./kWh
Varme-pris Varme-pris Varme-pris Varme-pris Varme-pris
Fjernvarme, fast 48,36891 kr./m2 44% Fjernvarme, fast 77,94 kr./m2 44% Fjernvarme, fast 77,94 kr./m2 58% Fjernvarme, fast 77,94 kr./m2 66% Fjernvarme, fast 77,94 kr./m2 84%
Fjernvarme, variabel 0,610694 kr./kWh 56%
Fjernvarme,
variabel 0,98 kr./kWh 56%
Fjernvarme,
variabel 0,98 kr./kWh 42%
Fjernvarme,
variabel 0,98 kr./kWh 34%
Fjernvarme,
variabel 0,98 kr./kWh 16%
Samlet fjernvarme 109,4383 kr./m2 100%
Samlet fjern-
varme 176,36 kr./m2 100%
Samlet fjern-
varme 134,53 kr./m2 100%
Samlet fjern-
varme 117,31 kr./m2 100%
Samlet fjern-
varme 92,71 kr./m2 100%
Årlige energiudgifter - Reference 2010
Årlige energi-
udgifter -
Ingen
tiltag - 2050
Årlige energi-
udgifter -
Helios
1 - 2050
Årlige energiud-
gifter -
Helios
2 - 2050
Årlige energi-
udgifter -
Helios
3 - 2050
Fjernvarme, fast 3.782 kr./år 44% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 44% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 58% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 66% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 84%
Fjernvarme, variabel 4.776 kr./år 56%
Fjernvarme,
variabel 7.696 kr./år 56%
Fjernvarme,
variabel 4.425 kr./år 42%
Fjernvarme,
variabel 3.078 kr./år 34%
Fjernvarme,
variabel 1.154 kr./år 16%
Fjernvarme i alt 8.558 kr./år 100% Fjernvarme i alt 13.791 kr./år 100% Fjernvarme i alt 10.520 kr./år 100% Fjernvarme i alt 9.174 kr./år 100% Fjernvarme i alt 7.250 kr./år 100%
El-udgift, bygningsdrift 510 kr./år 6%
El-udgift, byg-
ningsdrift 822 kr./år 6%
El-udgift, byg-
ningsdrift 1.327 kr./år 11%
El-udgift, byg-
ningsdrift 1.327 kr./år 13%
El-udgift, byg-
ningsdrift 1.592 kr./år 18%
Bygningsenergi, i alt 9.068 kr./år 100%
Bygningsenergi,
i alt 14.614 kr./år 100%
Bygningsenergi,
i alt 11.847 kr./år 100%
Bygningsenergi,
i alt 10.500 kr./år 100%
Bygningsenergi,
i alt 8.842 kr./år 100%
El-udgift,El udover bygningsdrift 6.075 kr./år 40%
El-udgift,El
udover byg-
ningsdrift 9.790 kr./år 40%
El-udgift,El
udover byg-
ningsdrift 8.811 kr./år 43%
El-udgift,El
udover byg-
ningsdrift 7.832 kr./år 43%
El-udgift,El
udover byg-
ningsdrift 5.874 kr./år 40%
Samlede energiudgifter 15.144 kr./år 100%
Samlede ener-
giudgifter 24.404 kr./år 100%
Samlede ener-
giudgifter 20.658 kr./år 100%
Samlede ener-
giudgifter 18.332 kr./år 100%
Samlede ener-
giudgifter 14.716 kr./år 100%
1.262 kr./md. 2.034 kr./md. 1.722 kr./md. 1.528 kr./md. 1.226 kr./md.
119
Tabel 2. Fremtidsscenarier for årlige og månedlige energiudgifter ift. reference
Fremtidsscenaria for årlige energiudgifter ift. Reference Fremtidsscenaria for månedlige energiudgifter ift. reference
[kr.] Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050 [kr.] Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050
Fjernvarme, fast 3.782 6.095 6.095 6.095 6.095 Fjernvarme, fast 315 508 508 508 508
Fjernvarme, variabel 4.776 7.696 4.425 3.078 1.154 Fjernvarme, variabel 398 641 369 257 96
Fjernvarme i alt 8.558 13.791 10.520 9.174 7.250 Fjernvarme i alt 713 1.149 877 764 604
0 0 0 0
El-udgift, bygningsdrift 510 822 1.327 1.327 1.592 El-udgift, bygningsdrift 43 69 111 111 133
Bygningsenergi, i alt 9.068 14.614 11.847 10.500 8.842 Bygningsenergi, i alt 756 1.218 987 875 737
0 0 0 0
El-udgift,El udover bygningsdrift 6.075 9.790 8.811 7.832 5.874 El-udgift,El udover bygningsdrift 506 816 734 653 490
Samlede energiudgifter 15.144 24.404 20.658 18.332 14.716 Samlede energiudgifter 1.262 2.034 1.722 1.528 1.226
Besparelse -61% -36% -21% 3% Besparelse -61% -36% -21% 3%
Table 3. CO2 besparelse ved scenarier
Årlige energiudgifter - Reference 2010 Årlige energiudgifter - Ingen tiltag - 2050 Årlige energiudgifter - Helios 1 - 2050 Årlige energiudgifter - Helios 2 - 2050 Årlige energiudgifter - Helios 3 - 2050
Fjernvarme, fast 3.782 kr./år 44% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 44% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 58% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 66% Fjernvarme, fast 6.095 kr./år 84%
Fjernvarme, variabel 4.776 kr./år 56% Fjernvarme, variabel 7.696 kr./år 56% Fjernvarme, variabel 4.425 kr./år 42% Fjernvarme, variabel 3.078 kr./år 34% Fjernvarme, variabel 1.154 kr./år 16%
Fjernvarme i alt 8.558 kr./år 100% Fjernvarme i alt 13.791 kr./år 100% Fjernvarme i alt 10.520 kr./år 100% Fjernvarme i alt 9.174 kr./år 100% Fjernvarme i alt 7.250 kr./år 100%
El-udgift, bygningsdrift 510 kr./år 6% El-udgift, bygningsdrift 822 kr./år 6% El-udgift, bygningsdrift 1.327 kr./år 11% El-udgift, bygningsdrift 1.327 kr./år 13% El-udgift, bygningsdrift 1.592 kr./år 18%
Bygningsenergi, i alt 9.068 kr./år 100% Bygningsenergi, i alt 14.614 kr./år 100% Bygningsenergi, i alt 11.847 kr./år 100% Bygningsenergi, i alt 10.500 kr./år 100% Bygningsenergi, i alt 8.842 kr./år 100%
El-udgift,El udover bygningsdrift 6.075 kr./år 40% El-udgift,El udover bygningsdrift 9.790 kr./år 40% El-udgift,El udover bygningsdrift 8.811 kr./år 43% El-udgift,El udover bygningsdrift 7.832 kr./år 43% El-udgift,El udover bygningsdrift 5.874 kr./år 40%
Samlede energiudgifter 15.144 kr./år 100% Samlede energiudgifter 24.404 kr./år 100% Samlede energiudgifter 20.658 kr./år 100% Samlede energiudgifter 18.332 kr./år 100% Samlede energiudgifter 14.716 kr./år 100%
1.262 kr./md. 2.034 kr./md. 1.722 kr./md. 1.528 kr./md. 1.226 kr./md.
Table 4. Samlet CO2 besparelse
Fremtidsscenaria for CO2-udledning ift. Reference
CO2 udledning [kg/år] Reference2010 Ingen tiltag - 2050 Helios 1 - 2050 Helios 2 - 2050 Helios 3 - 2050
Fjernvarme 1.173 1.173 674 469 176
El, bygningsdrift 114 114 185 185 221
El, udover bygningsdrift 1.362 1.362 1.226 1.090 817
I alt 2.649 2.649 2.085 1.743 1.215
Index 100 100% 79% 66% 46%
120


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt
1. Problemformulering
Helios projektet tager udgangspunkt i den almene boligsektors situation og stiller det
udfordrende spørgsmål: Kan sektoren via udnyttelse af solenergi udvikles til at blive én af de
mest bæredygtige boligformer og bidrage til et fossilfrit og CO2-neutralt samfund frem mod år
2050? Svaret er JA!
Den danske andel af den globale CO2-udledning, er en samlet kvote på 634 mio. tons CO2. Det
giver 110 tons CO2 til hver dansker. I dag bidrager hver dansker med 10,4 tons årligt, hvilket
svarer til at danskernes andel er brugt op om 11 år.
Da op til 40 % af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og
det samlede CO2-udslip fra danske boliger er anslået til 11 millioner tons om året, er her et
væsentligt fokusområde for indfasning af vedvarende energi og energibesparelser, som kan
være med til at bidrage til ovenstående målsætning1
.
Den almene sektors situation og vort udgangspunkt er følgende:
Renoverings- og byfortætningsbehovet er stort, de miljømæssige incitamenter beherskede,
risikoen betragtelig og beboerne ønsker at blive præsenteret for tiltag hvor miljøforbedringer
og energibesparelser står i rimeligt forhold til de evt. huslejestigninger investeringerne kan
medføre.
Der er med de seneste almene boligaftaler afsat milliardbeløb til renovering. Der er ikke i disse
aftaler sket nogen sammenkædning mellem renoveringstiltagene og potentialet for opnåelse af
energibesparelser, og det er netop dette spørgsmål, der er udgangspunkt for Helios-strategi.
Hvorledes kan fremtidige investeringer og renoveringer
gennemføres på en måde, der udnytter potentialet for
energibesparelser og reduktioner i CO2-udledninger i den
almene sektor?
Sektoren analyseres op imod klimapolitiske, økonomiske, teknologiske og sociale
forudsætninger og rapportens fokus ligger på tre elementer: udredning, strategi og
handlingsplan.
Arbejdet er udført med støtte fra Landsbyggefondens Innovationspulje.
Denne strategirapport udgør første fase af et projektforløb, som ønskes afprøvet og
dokumenteret i et pilotprojekt og herefter formidlet til den almene sektor.
1
http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=765
2. Resume - Helios strategi-koncept.
I projekt Helios udredes de primære drivkræfter og forudsætninger, der påvirker den almene
sektors muligheder ift. klima og miljø:
 Klimapolitiske
 Økonomiske-finansielle
 Teknologiske
 Den Almene sektor inkl. det sociale
Den almene sektor har grundlæggede et meget stort teknisk, økonomisk og socialt potentiale
for at kunne bidrage til klima og miljø og blive den mest bæredygtige boligform i Danmark,
med hensyn til Danmarks samlede reduktion af CO2-udledning, gennem lokal el-produktion via
solceller, udnyttelse af intelligente elmålere, el-biler samt senere smart-grid ideelt udført i
forbindelse med samlet renovering.
Den almene sektor har pt. 1 mio. beboere i 550.000 boliger, heraf 365.000 boliger i
etageejendomme, som rapporten fokuserer på ift. bæredygtighed og CO2.
Den nuværende CO2-udledning i almene etageboliger er knap 1 mio. tons CO2 pr. år fra
energibehov til bygningsdrift og elektriske apparater. For en investering mellem 36 og 53 mia.
kr. i etageejendommene, vil det være muligt at realisere en CO2-reduktion mellem 342.000 og
467.000 tons årligt, svarende til en CO2-reduktion på mellem 35 % og 47 %, afhængig af
ambitionsniveau.
Betragtes energi og CO2- indsatsen som marginalinvestering (det beløb som ligger udover
normal vedligehold og renoveringsindsats) er beløbet 19 - 29 mia.kr.
Dette skal sammenholdes med EU`s CO2-reduktionsmål på 20 %, Den Danske Regerings CO2
mål på 40 % samt det nuværende besparelsespotentiale i alle danske boliger, hvor der kan
spares ca. 3,5 mio. tons CO2 pr. år (52 %) på behovet for opvarmning og varmt brugsvand2
.
Ovennævnte tal skal ses i forhold til de politiske Boligaftaler i 2010 og 2011 som indeholder at
Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes, hvorved
Landsbyggefondens samlede venteliste på renoveringssager for 8 mia. kr. kan løses fra
År 2011 - 2016.
Realkredit- og banklån vil fortsat blive udamortiseret3
, hvilket vil danne grundlag for at
kommende politiske boligaftaler, vil sikre yderligere investeringsrammer til omfattende
bæredygtig almen renovering fra 2017 samt begrænset alment nybyggeri.
2
http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/danske-bygningers-energibehov-i-2050/507-
mia-kroner-for-at-energirenovere-til-br10-niveau
3
Note: typisk 30 årige lån der udløber, uden at huslejen reduceres herefter
Figur 1. CO2-udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier.
De tre scenarier der beregnes (A, B og C) repræsenterer forskellige ambitionsniveauer for
renovering af ejendommene på hhv. 52, 65 og 73 % reduktion i energiforbruget til
rumopvarmning og varmt vand, svarende til springene i energiklasserne i BR10.
Kombineres de direkte besparelser med indfasning af 100.000-600.000 el- biler, svarende til
hver 5. husstand eller mere i den almene sektor benytter sig af en el-bil i stedet for benzin
eller diesel, vil der kunne skabes yderligere reduktion af CO2-udslippet, set pr. bolig i den
almene sektor.
35 %
42 %
47 %
Helios konceptet
For at kunne realisere dette vil en helhedsorientering af indsatsen være nødvendigt, illustreret
i nedenstående figur – Heliosstrategi-konceptet.
Figur 2. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel.
Klimapolitiske - Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler
 CO2-reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter
Økonomisk-finansielle
 Grøn finansiering og garantiordninger
 Totaløkonomi (anlæg og drift) og livcyklusanalyser, LCA
Teknologiske
 Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning
 Smart Grid og el-biler
 Grøn teknologi og værktøjer
Almene sektor
 Organisation, demokrati og adfærd
Til hvert af disse hovedområder er der i Heliosstrategien opstillet en række delpunkter, som
samlet set bidrager til realiseringen af potentialet:
Solceller til lokal el-produktion
De almene boligafdelinger må ses som decentrale kraftværker af el-produktion hvor ejerform,
afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer.
Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel
tilbagebetalingstid på 10-14 år i Danmark afhængig af konkret løsning. I anlæggets resterende
2/3 levetid spares og tjenes der penge på grøn el-produktion!
Solcelleleverandørerne sikrer 90 % ydelsesgaranti i anlæggets første 10 leveår og
efterfølgende 80 % i den resterende levetid af anlægget op til 25 år.
Ydelsen garanteres ikke efter denne 25 års periode, men solcelleanlægget forventes at have
en levetid på 30-40år (restlevetid på 5-15 år).
Anlæggets invertere der omformer solcelleenergien fra jævn til vekselstrøm skal skiftes hvert
5-10 år. De har en 5 årig garantiperiode fra producenten.
Alm. vedligehold skal indgå i Drift- og vedligeholdelsesplaner med et mindre beløb.
Hovedkonklusionen er derfor at et solcelleanlæg hovedsageligt afskrives som en `0-bon`
indenfor de første 10 år, hvor der er 90 % garanti på effekt. Opgaven er at udføre dem
teknisk, arkitektonisk og finansielt/ skattemæssigt hensigtsmæssigt, ift. den konkrete
boligafdeling.
Intelligente hoved-, bimålere og nettomålerordning
Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen udstyres med en
hovedmåler og bimålere i lejlighederne. Dette i stedet for den nuværende tekniske løsning,
hvor hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningsselskabet.
Fremover betales kun hovedmålerafgift til forsyningsselskabet, man sparer den årlige afgift for
hver bimåler. Derved bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente/ fjernaflæste
elmålere i løbet af 4-5 år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved
rentabiliteten af solcelleanlæg og målerinvestering forbedres tilsvarende. Intelligente elmålere
kan fjernaflæses og reducere administrationsomkostningerne omkring afregning mv.
Solcelleanlægget og målere kombineres med netto-målerordningen som muliggør køb og salg
over el-nettet.
El-biler, batterier samt delebiler
El- biler kan umiddelbart reducere miljø og CO2-belastningerne fra biltransport 50%, afhængig
af den opladningsform der vælges (prioritering af vindmølle-el osv.).
Organisatorisk vil området givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. Better Place),
som også forsyner andre kundegrupper med løsninger. Det er vigtigt at tydeliggøre det
incitament der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative muligheder der
vil være for den almindelige borger og individuelle eller delebil-bilist i byerne.
Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med
vindenergi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer,
at der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle
husholdninger, boligafdelingens fællesanlæg og opladning af elbiler. Opladning direkte af el-
biler i bebyggelsen, opladning på mobile batterier og evt. forsyning af lokal tankstation der
også leverer el må overvejes.
Intelligente El-net / Smart Grid
Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en tovejs Demand Side Management,
hvor el-nettet udfra udbud/efterspørgsel får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i
nettet ud fra kriterier så som teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og
miljøforhold (CO2-belastning). Dette som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle VE-
produktionsforhold fra solcelleanlægget og fra øget indførelse af vindenergi fra 20 % til 50 %
af strømproduktionen.
Smart Grid kan senere bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi til de el-
anvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. Det vil således kunne regulere
prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsapparater (opvaske- og
vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på solceller, når denne
har størst værdi i el-nettet og for forbrugerne.
Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem
Forståelige incitamentssystemer for forbrugerne må udvikles for at der opnås den rette
kombination af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med
de fordele som lokal el-produktion vil give og tilbud om forskellige service-løsninger/
standardpakker.
Et væsentligt aspekt bliver at afdække hvorledes den enkelte families adfærd vil påvirke det
samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de nødvendige incitamenter til
at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og maksimere udnyttelsen af
vedvarende energi.
Det er nødvendigt at se på adfærdsændring i lyset af, at mennesker altid eksisterer i en
relation til sin omverden, og til andre, og at beslutninger, og handlinger derfor altid er
kontekst-afhængige, relationelt betingede og hvordan dette viser sig i forhold til ændret
bæredygtig adfærd og i ”hverdagspraksisser”.
Beboerne skal tage stilling til igangsætning af pilotprojekt via boligforeningens
repræsentantskab og/eller den lokale generalforsamling i afdelingen. Rollerne mellem at
forbruge el, adfærd/ lejer- og bygherre/ grundejerinteresserer og evt. kalkuleret risiko må
tydeliggøres i forbindelse med et pilot-projekts incitamentsstruktur.
Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal, grønt pointsystem og finansiering
I Danmark vil byggeri i fremtiden bl.a. blive vurderet gennem certificering via en tilpasset
dansk udgave af DGNB-systemet, samt totaløkonomi, livscyklusanalyse og nøgletalordning.
De vurderingsformer og evalueringskriterier, der anvendes i byggeriet, kan vise sig væsentlige
i forbindelse med at få Helios-konceptets ”added values” synliggjort i hele den værdikæde og
snitflader konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne som udvikles i
disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB-certificering, grønt byggeri mv.), vil det være
vanskeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første
demonstrationsprojekter at projektet forholder sig til disse og synliggør værdiskabelse og
besparelser, herunder ”høstning af lavthængende frugter”.
De nu besluttede DGNB certificeringssystem samt livscyklusvurderinger og det grønne point-
og finansieringssystem fra Østrig/ Tyskland vil kunne inspirere Danmark og kunne bidrage til
den almene sektors værditilvækst og laveste totalomkostninger. Et ambitiøst men muligt
langsigtet udfald heraf kunne være, at beskatning og belåning af fast ejendom gradvist bliver
baseret på bygningers energi- og miljømæssige profil og koblet med grøn garantiordning.
Grøn økonomistyring og Helios-strategiens ”Grønne Mixerpult” nyt værktøj.
Det er vigtigt at Helios konceptets pilotprojekt formuleres juridisk og snitflademæssigt og at
den økonomiske- finansielle model er så enkel og tydelig som mulig for alle implicerede.
Der er her to principielt modsatrettede interesser: den kortsigtede for beboere som ikke er
permanente lejere i ejendomme og den langsigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i
forhold til samfundsmæssige interesser. Det er afgørende vigtigt at disse to interesser kan
tilgodeses samtidigt i den struktur der opbygges og afprøves konkret.
I den videre bearbejdning af Heliosstrategien vil der være behov for udviklingen af en
operationel totaløkonomisk model, som kan tilgodese dette.
Ud over den forretningsmæssige og organisatoriske ramme i Helios strategi anbefales det, at
der skabes en samlet økonomisk model, som belyser konsekvenser af realiseringen af Helios-
projekter, som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i.
Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske
oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra
BOS-info og driftnøgletal. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og
økonomisk/ finansielle krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over
konsekvensen af et konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med
beslutninger om energirigtig og CO2-reduktionsrenovering med VE, herunder solceller.
”Mixerpulten”/ nyt It-program bør indeholde beregningsfunktion skal på kort tid kunne levere
relevant information og forskellige beregningsmodeller om en kompleks problemstilling med
mange aspekter på en enkelt og forståelig måde til beboerdialog og afbalanceret løsning.
Realiseringen af et sådant værktøj vil kunne bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet
”mixerpulten”, vil tvinge aktørerne til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller
og incitamentsstrukturer i forretningsmodellen, da de samtidig skal formuleres i det egentlige
værktøj, som kan vægte og afbalancere løsning til konkret udførelse i pilotprojekt og herunder
håndtering af beboeres sunde skepsis og relevante forståelsesspørgsmål.
Grønt forsyningsselskab
Der foreslås etableret et ”Grønt Forsyningsselskab”, som juridisk enhed, der binder
boligselskabets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægsinvesteringer,
administration, el-køb/ salg og CO2 kvotesalg sammen og ansøgning af PSO midler til
vedvarende energianlæg. Selskabet kan være en nødvendighed for at binde de forskellige
funktioner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er
mulig for boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici og ansvarsforhold til
gavn for el-forbrugerne.
Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende ydelser, initiere
udviklingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organisation vil være
meget vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere med en kortere
tidshorisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab.
I udviklingen af Helios-modellen vil denne konstruktion næppe kunne initieres fra dag 1 – den
mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af enten
solceller og/eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første
omgang.
Senere kan dette interessefelt udskilles/ etableres som et selvstændigt selskab, som giver
nogle yderligere muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for
rammerne af de nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt og
tidsperspektiv.
Organisation og mulige samarbejdspartnere i et pilotprojekt
I den ideelle verden burde Heliosstrategien udvikles og organiseres gennem en samlet
forretningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder
der samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville
være
 Stat og kommunal myndighed
 Landsbyggefonden og resort-ministerier
 Forsynings- og energiselskaber
 Boligforeninger
 Almene boligafdelinger
 Virksomheder, producenter og leverandører
I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse, herunder den
almene sektor omkring en samlet strategimodel, før der foreligger mere konkrete
praksiserfaringer fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få interessenter. Ligesom der kan
være forskellige forudsætninger i eksisterende bygninger målt op imod den samfundsmæssige
og fleksible energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være basis for at kunne indkalde en
bredere kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede politiske, lovgivningsmæssige og
økonomiske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-strategiprojekter.
Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, der kan tilbyde
at være drivende for udviklingen frem til realisering af det første demonstrationsprojekt og
udvikle en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende
forretningskoncept.
I denne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som
minimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber,
solcelleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet.
Handlingsplan for pilotprojekt
For realisering af Helios-strategien foreslås en handlingsplan i følgende trin:
 Udarbejdelse af ansøgning om demonstrationsprojekt
 Fase 1: Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering
I denne fase afdækkes detaljerne som listes i nærværende rapport, som grundlag for
beslutning om realisering af de næste faser. Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det
besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede for at fortsætte til fase 1,
og den endelige organisation af projektet, herunder etablering af følge- og styregruppe
besluttes ifm. valg af boligselskab/ afdeling.
 Fase 2: Projektopstart.
Denne fase domineres af indgåelse af bindende aftaler, opbygning af organisation samt
målrettet bearbejdning af alle identificerede barrierer.
Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning
om igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om
konceptet har fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan
 Fase 3: Etablering af demonstrationsprojekt.
I fase tre kører den fysiske realisering af demonstrationsprojektet parallelt med alle
aktiviteter der vedrører beboer-involvering mv. I denne fase involveres desuden
uvildige forskningsinstitutioner til evaluering af forløb og generalisering af resultater.
Fase 3 vil ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende
milepæl som markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af
anlægget.
 Fase 4: Driftserfaringer
I denne fase opsamles driftserfaringer med fokus på teknisk, økonomisk, miljømæssig
og brugermæssige resultater.
 Fase 5: Videnformidling og forretningsudvikling
Fokus i denne fase er videnformidling til alle interessenter og ikke mindst vurderinger af
det samlede forløb med henblik på at kunne udbrede projektets resultater.
Henvisning:
Der henvises til Helios hovedrapport af december 2011 inkl. bilag og kildehenvisninger.
Kontaktinfo:
Solar Lightning v/ Arkitekt & Byggeøkonom Martin Dietz.
E:mail:martin@mail.tele.dk - Telefon: 6131 2681 /3535 0530


Sendt: 18. august 2017 11:47
Emne: Solar Lightning Consultants - 4 Bilag ifm. foretræde - Martin Dietz
Hermed eftersendes som aftalt 4 bilag, der blev henvist til i vort oplæg - ved foretræde torsdag d.17/8 2017
for EFK udvalget, til videre distribution:
1. Helios – Strategi - resume februar 20212 – Den Almene Innovationspulje. Solar Lightning,
Ingeniørfirmaet Esbensen og Domus Arkitekter
2. Helios – Strategi - Hovedrapport - februar 20212 – Den Almene Innovationspulje. Solar Lightning,
Ingeniørfirmaet Esbensen og Domus Arkitekter
3. Fremtidens Klimaskærm – artikel 09 side 23-24 – En solstrålehistorie fra Vendsysselvej. Solar
Lightning Consultants Aps. Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger/ EUDP. Magasin
sommeren 2016.
4. Pilotprojekt. Solcelleark fra Vendsysselvej 12,5 kWp anlæg samt intelligente bimålere - Building
Green i Forum oktober 2015 – Solcellestand / info Solar Lightning Entreprise ApS, SolarOpti ApS
og Farum EL ApS.
Martin Dietz
Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom
Mail: md@solarlightning.dk
Tlf.: 61 31 26 81
Solar Lightning Consultants ApS · www.solarlightning.dk
Nygårdterrasserne 214F · 3520 Farum · CVR 34 88 43 66
Merkur Bank · HDI Gerling Forsikring
Vi er medlem af:
Danske Arkitektvirksomheder
Dansk Industri
Green Building Council
FIF – Marketing | Dansk Fjernvarmeforening
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger
Solar Lightning er AAA rated.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt


BÆREDYGTIGE
BYER OG BYGNINGER
TEMA
FREMTIDENS KLIMASKÆRM
Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger • juni 2016 nr 1 årgang 19
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt
Tryksag 541-826
Fremtidens Klimaskærm
Udgiver:
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger.
c/o European Green Cities ApS
Norsgade 17
8000 Aarhus C
Tlf. +45 27 57 19 55
et@greencities.eu
www.fbbb.dk
19. årgang 2016
Redaktion: Torben Trampe
Peder Vejsig Pedersen
Elsebeth Terkelsen
Oplag: 1300 stk
Layout/sats: reDesign
Fotos: Artiklens forfattere
– hvis intet andet er angivet
Print: LaserTryk.dk
Som en naturlig konsekvens
af projektpartnernes tilgang
til miljø har vi valgt at mærke
det trykte materiale med det
Nordiske miljømærke Svanen.
Svanemærket garanterer
at papir, blæk osv. er i
overensstemmelse med strenge
miljøstandarder. Endvidere
kan det trykte materiale
recirkuleres efter brug.
Forsideillustration:
Landsdommergården, KANT arkitekter
00: FORORD
Torben Trampe, teknisk chef i KAB og bestyrelses-
medlem i FBBB og Peder Vejsig Pedersen,
direktør i Cenergia og formand for FBBB
01: SOLCELLER – OM ÆSTETIK, INTEGRATION OG
BLÆNDING
Inge Vestergaard og Berith Mavromatis, arkitekter
MAA, bestyrelsesmedlemmer i FBBB
02: ENERGIEN I ET BYGGEPROJEKT – SAMARBEJ-
DET OM DE KREATIVE HELHEDSLØSNINGER
Rie Øhlenschlæger, Arkitekt maa, AplusB
03: SOLCELLER SOM KLIMASKÆRM
– CLIMATE COVER
Ejvin Beuse, seniorrådgiver, Vedvarende Energi
04:CLIMATE COVER
KLAR TIL C2C CERTIFICERING
Anette Hastrup, CEO og ejer,
Vugge til Vugge ApS
05: DET FLEKSIBLE SOLCELLETAG
– EN FULDSTÆNDIG KLIMASKÆRM
Klaus Boyer Rasmussen, arkitekt MAA, Solarplan Aps
06: TAGRENOVERING I BÆREDYGTIGT PERSPEKTIV –
ENERGITAGET SOM ELEMENT I EFFEKTIV FREMTIDS-
SIKRING
Elin Carlsen, arkitekt
07: DET RØDE GULD
– TEGLTAGE BLIVER BELAGT MED
GLØDENDE ENERGI
Elin Carlsen, arkitekt
08: HENT STRØMMEN NED FRA HIMLEN
Elin Carlsen, arkitekt
09: EN SOLSTRÅLEHISTORIE FRA VENDSYSSELVEJ
– BÆREDYGTIG UDVIKLING I PRAKSIS
Martin Dietz, direktør, Solar Lightning Consultants
ApS og Jakob Schølmark, projektleder, Vendsys-
selvej AB
10: GREEN SOLUTION HOUSE
– BÆREDYGTIGHED SOM FORRETNINGSMODEL
Elin Carlsen, arkitekt
11: DATABASE
BÆREDYGTIGE BYGGEPROJEKTER I DANMARK
Stephan C. Krabsen, udviklingskonsulent, FBBB
12: STØTTE TIL SKITSEPROJEKTER
Karin Kappel, sekretariatsleder, Solar City
Denmark
INDHOLD
ISSN 1901-4422
2016 « juni « side 3
Lovgivningsmæssigt har der været mange barrierer for opsætning af solceller – både i kommunerne og i den almene sektor. Hen
over årene er der kommet nye regler, nye tilskudsordninger og nye puljer. Der er fortaget lovændringer i hele tre ministerier og
ikke mindst har SKAT haft en mening om galskaben. Meget er dog blevet ændret til det bedre. Senest har SKAT fastslået, at det er
muligt at afregne virtuelt, men der er desværre stadig mange forhold, der ikke er endeligt afklaret. Den sidste lovændring gør det
ikke bedre.
KAB har for længst opgivet diverse puljer og tilskud. Målet er at opsætte solceller på eksisterende afdelinger, og – uden ombygning
af el-anlæg, uden sammenbygning af de enkelte solcelleanlæg, uden ændringer af målere, eller med hoved- og bi-målere – at
kunne indregne beboernes strømforbrug sammen med afdelingens fælles strømforbrug. Solcelleanlæggenes størrelse tilpasses, så
produktionen svarer til det samlede forbrug på en solbeskinnet dag midt på sommeren. På den måde vil en almen afdeling altid
kunne bruge den strøm, som solcellerne producerer, og det vil ikke være nødvendigt for afdelingen at sælge strøm til nettet.
Både hvis vi skal nå klimamålene og beholde førertrøjen på indenfor den grønne udvikling, skal vi have de bygningsintegrerede
solceller med. Og opgørelser viser, at der alene i København er potentiale til 22.000 nye tagboliger, hvor der er mulighed for at
indtænke lokal el-produktion. Ser vi på nordisk plan, er det i projektet Nordic Built – Aktive Tage og Facader opgjort, at bestanden
af boligejendomme, bygget i 1960-1989, udgør et areal på i alt 626 mio m2
– med et enormt potentiale for solceller i forbindelse
med renovering.
(Data fra Overview about Nordic Residential building stock for renovation (Sirje Varnes et al, 2015)).
Solcelleboomet i 2012 viste, at man ikke kritikløst skal plastre tagene og facader til med solceller. Det kræver helhedstænkning
og samarbejde – ikke mindst med arkitekter. Heldigvis er der gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Læs selv i magasinet.
Eksemplerne viser helt nye løsninger på nogle af de store udfordringer, vi har sloges med – ventilation af solcellerne, pris, arkitektur
– herunder solceller på røde tegltage – og cirkulær økonomi.
God læselyst!
TORBEN TRAMPE, TEKNISK CHEF I KAB BESTYRELSESMEDLEM I FBBB OG PEDER VEJSIG PEDERSEN, DIREKTØR I CENERGIA OG FORMAND FOR FBBB
Tagudsigt.
Illustration
Henning
Larsen
Archtitects
FORORD
00
releksion og blænding. Ved opsætning af
solceller skal fokus øges på solcellens æstetik,
at undgå blænding.
Ved nybyggeri kan solceller integreres i form
tryk. Solceller kan integreres i tagladen eller
arkitektoniske elementer. Ved renovering kan
en række smukt integrerede løsninger.
tegreret som beklædning af tagladen, og man
greret og æstetisk smuk renovering.
SOLCELLER
01
side 4 « juni « 2016
Solcelleteknologien er inde i
en rivende udvikling, hvor de
æstetiske kvaliteter bliver udfordret.
Hvad enten solcellerne opsættes
for at svare på et ønske om
miljøbevidsthed eller de opsættes
for at opfylde energikravet i
energirammen, bliver klimaskærmen
fremover et energiproducerende
element og dermed mere komplekst
designmæssigt. Derfor bliver der
brug for en helstøbt formgivning,
der skaber en holistisk arkitektur
I forbindelse med nybyggeri bliver der ekspe-
rimenteret, men også gamle bygninger bliver
udstyret med muligheder for at høste solens
energi. Den stigende anvendelse af solceller
fordrer en øget bevidsthed hos beslutnings-
tagere om integration, om materialitet,
releksion og blænding. Ved opsætning af
solceller skal fokus øges på solcellens æstetik,
på bygningernes arkitektoniske udtryk og på
at undgå blænding.
SOLCELLER INTEGRERET I TAG ELLER
FACADE
Ved nybyggeri kan solceller integreres i form-
givningen af bygningens arkitektoniske ud-
tryk. Solceller kan integreres i tagladen eller
på facaden eller indgå som andre betydende
arkitektoniske elementer. Ved renovering kan
solceller integreres med respekt for den eksi-
sterende arkitektur. I det følgende beskrives
en række smukt integrerede løsninger.
SOLCELLER I SKIFERTAG
Andelsboligforeningen i Ryesgade i Køben-
havn har, i forbindelse med en tagrenovering,
valgt at integrere solceller i tagkonstruktionen.
Solcellerne indgår sammen med skifer fuldt in-
tegreret som beklædning af tagladen, og man
skal se godt efter for at opdage, at taget stort
set kun består af solceller. Løsningen ses som
en overordentligt velgennemført bygningsinte-
greret og æstetisk smuk renovering.
AF INGE VESTERGAARD OG BERITH MAVROMATIS, ARKITEKTER MAA, BESTYRELSESMEDLEMMER I FBBB
SOLCELLER
– OM ÆSTETIK, INTEGRATION OG BLÆNDING
01
2016 « juni « side 5
Et nyt hotel i Aarhus er delvist beklædt
med solceller, der falder ubemærket ind i
den i øvrigt mørke facade. Solcellerne er
dækket af hærdet og ætset glas, som giver
en god spredning af solenergien i glasset, og
samtidig fremstår overladen mat. Bygningen
er et eksempel på anvendelse af ét af de nye
solcelleprodukter, der egner sig godt til byens
facader.
SOLAFSKÆRMNING SOM ENERGIKILDE
Baldakinløsninger fremstår på samme tid
som en arkitektonisk og en højteknologisk
fortælling om, at vores bygningskultur i disse
år ændrer sig hen mod en større respekt for
komfort, hvor overophedning af bygningens
rum behændigt kan hindres med markiser. På
Aarhus Kommunes kontorbyggeri på Kal-
kværksvej fremtræder denne fortælling æste-
tisk som afskærmning af et stort glasparti og
gentagelsen fremhæver solcellens materialitet,
der er udformet præcist i en kombination
mellem glas, stål og plademateriale.
Fælles for ovennævnte løsninger er, at de
fremtræder i et elegant arkitektonisk udtryk,
der passer ind i et samlet facadebillede og i
byens helhed. Generne for omkringboende
og for byens miljø er begrænsede med de
designmæssige valg.
SOLCELLER PÅ FLADE TAGE
Solceller på lade tage kan placeres i tagla-
dens plan, men ofte vil de blive opsat i en
vinkel for at sikre den optimale energipro-
duktion. Der er lere æstetiske udfordringer
ved placering af solceller på lade tage.
Her skal nævnes nogle situationer, der især
har givet anledning til blændingsgener og
til nabostridigheder. I parcelhuskvarterer
og hvor der er store terrænforskelle kan
solceller monteret på tage give nabogener.
I byområder hvor udsyn fra højere huse ven-
der ned mod lavere huse med solceller, kan
tilsvarende gener forekomme.
For at sikre hensynet til naboer, bør man
derfor ved placering af solceller på lade tage
tænke på den helhed, de indgår i, for at vur-
dere, om der kan være genevirkninger. Hvor-
dan fremtræder solcellerne? Hvilken hældning
kan accepteres? Endelig skal dette sammenhol-
des med solcellepanelets releksion.
Der indes mange gode løsninger med
solceller placeret på lade tage, f.eks. solceller
monteret på et grønt tag, hvor installationer-
ne klart signalerer at være et teknologisk og
grønt tilskud til en ny eller en eksisterende
bygning.
SOLCELLER
PÅ EKSISTERENDE BEBYGGELSE
Det er en stor æstetisk udfordring at montere
solceller på eksisterende bebyggelse. Hvis sol-
cellerne ikke integreres inden for bygnings-
volumenet, kan de komme til at virke som
fremmedelementer og i værste fald skæmme
bygningen og derved give æstetiske gener for
omkringboende.
Er der tale om bevaringsværdigt byggeri
har lere kommuner allerede taget skridt til at
forhindre, at kulturarv og kulturmiljøer bliver
skæmmet. Der er dog mange skrækeksempler
med bygninger, der ikke er omfattet af disse
bestemmelser. Da solcellerne afgiver varme
på bagsiden er de typisk placeret svævende
over tag eller med afstand til facaden. De
vil derfor ofte falde dårligt ind i bygningens
farvevalg og formudtryk.
MATERIALER OG LYSREFLEKSION
Solceller kan genere naboer, traikanter og i
særlige tilfælde lytraikken på grund af lys-
KALKVÆRKSVEJ,
KONTORBYGGERI FOR AARHUS KOMMUNE
ELEMENTER TIL ENERGIPRODUKTION OG
SKYBRUDSIKRING I SAMME TAGLØSNING
HOTEL COMWELL I AARHUS
Som afværgeforanstaltninger mod blænding foreslås:
» Beplantning eller hegn omkring jordplacerede anlæg. Det kan dog påvir-
ke ydelsen.
» Optimering af hældning og orientering. Tag en rådgiver med på råd.
» Valg af solceller med lav/diffus refleksion.
» Husk at teknologien udvikles. Det er muligt at kræve matte solceller.
releksion fra solcellerne. Solcelleglas er op-
for lysreleksion. Lysreleksion opstår enten
sendes nærmest vinkelret ind på glasset, eller
når en lav solvinkel relekteres ind i vores
viser, at releksionens karakter som udgangs
punkt er næsten ens for de to produkter.
dig undgå releksion. Vejen til lavere værdier
for releksions går både via gennemtænkt ge
glas. Fokus har de senere år været på at udvikle
solcellepanelets overlade antirelekterende
ved coating, ætsning eller teksturering. Enkelte
benytte telon plast som ydre dækkende lag,
og disse har erfaringsmæssigt gode egenska
ber med hensyn til lysreleksion. Teknologisk
Institut har udarbejdet en tabel med blæn
dingsrisiko fra tage og facader afhængigt af
over året, indes der tekniske opgørelser over,
hvor meget ydeevnen vil være for forskellige
vinkler og orienteringer. På grund af solens
Notat vedrørende releksion fra solcelleanlæg, Teknologisk Institut, Ivan Katic, Energi og Klima Divisionen,
Natur- og miljøklagenævnet (NMK-500-00104) om solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen
Civilretslige afgørelser om genskinsgener fra nabotag (BS 13-490/2010) om genskinsgener fra et nabotag, der var forsynet
med sortglaserede tagsten
ydeevne før en beslutning om opsætning af
Blænding afhænger af to forhold: Dels
beskueren, dels solcellens overlade. Vi
minimerer releksionen, og derved mindsker
solcellernes blænding. Men ved ældre anlæg og
speciikke solcelleprodukter vil releksion stadig
være gældende, hvis der ikke er taget de her
at redegøre for releksioner i generelle termer.
ekspertise i udformningen af solcelleanlæg.
overmåde vigtigt at være opmærksom på
relekterende materialer i relation til arkitek
tur, byrum og naboer, når der planlægges og
udføres solcelleanlæg på bygninger og i land
skab. Dertil kommer, at der let kan optræde
analysere af den almindelige bruger. Vi op
brugere, planlæggere og arkitekter.
Hensyn man skal overveje og regulere ved opsætning af solceller:
» Solcellers placering på tag, facade, jord eller andre steder
» Solcellers orientering og vinkling
» Solcellers materiale/overflade og evt. reflektans
» Placering og orientering af andre bygninger
» Beplantning, placering og højde
» Valg af bygningsmaterialer der matcher med solcellernes farve og materialekarakter
» Overveje om solceller kan opsættes som solafskærmning (markise).
releksion fra solcellerne. Solcelleglas er op-
timeret for maksimal transmission af hensyn
til virkningsgraden, hvorfor der også er risiko
for lysreleksion. Lysreleksion opstår enten
når lys tilbagekastes fra en lysstråle, som
sendes nærmest vinkelret ind på glasset, eller
når en lav solvinkel relekteres ind i vores
synsfelt. En sammenligning mellem blanke
solcellepaneler og almindeligt vinduesglas
viser, at releksionens karakter som udgangs-
punkt er næsten ens for de to produkter.
Indtil videre ligger der en stor barriere i
ønsket om at få en god indstråling og samti-
dig undgå releksion. Vejen til lavere værdier
for releksions går både via gennemtænkt ge-
ometri og gennem valg af andre materialer end
glas. Fokus har de senere år været på at udvikle
solcellepanelets overlade antirelekterende
ved coating, ætsning eller teksturering. Enkelte
producenter har som alternativ til glas valgt at
benytte telon plast som ydre dækkende lag,
og disse har erfaringsmæssigt gode egenska-
ber med hensyn til lysreleksion. Teknologisk
Institut har udarbejdet en tabel med blæn-
dingsrisiko fra tage og facader afhængigt af
montagesituationer, se kildehenvisning.
YDELSE OG BLÆNDING
Solcellers optimale ydelse opnås, når solcellen
er monteret vinkelret på solindstrålingen. Da
solens indstrålingsvinkel skifter over dagen og
over året, indes der tekniske opgørelser over,
hvor meget ydeevnen vil være for forskellige
vinkler og orienteringer. På grund af solens
dynamiske indfaldsvinkler, kan en effektiv
energihøst foregå på både tage og facader.
Det anbefales at undersøge den forventede
Kilder:
Notat vedrørende releksion fra solcelleanlæg, Teknologisk Institut, Ivan Katic, Energi og Klima Divisionen,
november 2014.
Natur- og miljøklagenævnet (NMK-500-00104) om solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen
Civilretslige afgørelser om genskinsgener fra nabotag (BS 13-490/2010) om genskinsgener fra et nabotag, der var forsynet
med sortglaserede tagsten
ydeevne før en beslutning om opsætning af
solcellepanelerne.
Blænding afhænger af to forhold: Dels
solcellens retning og vinkel i forhold til
beskueren, dels solcellens overlade. Vi
kan konstatere, at det fremover bliver muligt
i tiltagende grad at anskaffe sig solceller, der
minimerer releksionen, og derved mindsker
solcellernes blænding. Men ved ældre anlæg og
speciikke solcelleprodukter vil releksion stadig
være gældende, hvis der ikke er taget de her
beskrevne hensyn. Det er temmelig komplekst
at redegøre for releksioner i generelle termer.
Det er derfor nødvendigt at involvere faglig
ekspertise i udformningen af solcelleanlæg.
Som konklusion kan vi sige, at det er
overmåde vigtigt at være opmærksom på
relekterende materialer i relation til arkitek-
tur, byrum og naboer, når der planlægges og
udføres solcelleanlæg på bygninger og i land-
skab. Dertil kommer, at der let kan optræde
vanskelige forhold, som ikke lige let lader sig
analysere af den almindelige bruger. Vi op-
fordrer derfor til, at solcellebranchen opstiller
målbare kategorier, som kan anvendes af
brugere, planlæggere og arkitekter.
side 6 « juni « 2016
Vores vilkår er klimaændringer,
begrænsede råstoffer og et stærkt
behov for at udvikle det byggede
miljø til mere menneskevenlige
bysamfund inden for en fornuftig
økonomi. Vores fællesskaber skal
huse mange flere mennesker
i fremtiden uden at miste de
nødvendige humane kvaliteter
GENANVENDELIGHED I BYGGERIET
Omsorgen for at bruge materialer som
ikke skader, hverken mennesker eller vores
naturgrundlag, miljøet, er nu en anerkendt
grundbetingelse. Vi skal anvende de res-
sourcer, der ikke fornyes, sparsomt og på en
måde så de ikke går tabt og ender som affald.
Genanvendeligheden af vores bygninger skal
sikres længst muligt som hus i brug og i et
cirkulært økonomisk perspektiv også med øje
for muligheder for genbrug af de indbyggede
materialer enkeltvis.
MILJØRIGTIGE MATERIALER
Valg af sunde og miljørigtige materialer
og gode konstruktioner er meget vigtige
for byggeriets kvalitet og levetid. Der skal
planlægges, projekteres og bygges med
bevidsthed om den nødvendige grønne
omstilling. Genbrug af bygninger omfatter
ombygninger med ændret indretning til
spændende ny anvendelse eller renovering
med henblik på at fortsætte den eksiste-
rende funktion. I begge tilfælde bør fokus
lægges på et forbedret indeklima og optimal
udnyttelse af de ressourcer, der er forbundet
med den daglige drift. Der er store kreative
udfordringer i at arbejde med behovet og
potentialet for at udvikle bedre produkter og
bedre løsninger, der kan fremtidssikre vores
bygninger, så de fremstår smukke med høj
arkitektonisk kvalitet og samtidigt repræsen-
terer en langt mere miljøvenlig anvendelse
uanset formål.
SAMARBEJDET OM UDVIKLING AF
ARKITEKTUREN
Alle byggeriets parter er vigtige aktører i
udviklingen af byggeriet. Danske producen-
ter af byggematerialer har en forpligtelse til
at tilbyde tidssvarende produkter, der svarer
til bygherrer og rådgiveres efterspørgsel på
energirigtige og bæredygtige løsninger. Det
er ærgerligt at være afhængig af import af
produkter, der ellers indes kapacitet og
kompetence til at producere og levere lokalt.
2016 « juni « side 7
AF RIE ØHLENSCHLÆGER, ARKITEKT MAA, APLUSB
02
ENERGIEN I ET BYGGEPROJEKT
– SAMARBEJDET
OM DE KREATIVE
HELHEDSLØSNINGER
side 8 « juni « 2016
Et eksempel er de mange tyskproducerede
passivhusvinduer, der i en årrække blev im-
porteret fordi det danske marked ikke kunne
tilbyde tilsvarende. Ligeledes er det vigtigt at
rådgivere følger og inspireres af lanceringen
af nye produkter på markedet og medvirker
til at anvende de overbevisende løsninger,
som innovative og dygtige materialeprodu-
center udvikler. Troldtekt og Derbigum er
eksempler på virksomheder, der sælger C2C
certiicerede produkter, og mange andre
virksomheder arbejder nu på at optimere og
tilpasse deres produktion til bedre bæredyg-
tighed.
LEVETIDSPERSPEKTIVET
Entreprenører ved, at bygherrer og rådgivere
i fremtiden vil få stadig stigende fokus på
byggeriets kvalitet i et livscyklusperspektiv.
Det koster utrolige summer at anvende
forkerte materialer. Skandalerne afskræk-
ker. Kinesiske MgO plader, billige i indkøb,
elendige i brug.
Også entreprenørerne har interesse i at ud-
vikle kritiske analyser af tilgængelige produk-
ter, således at bygherrer kan garanteres brug
af materialer uden miljøskadelige stoffer.
Gode entreprenører har allerede i dag fokus
på byggematerialernes levetid, patinering,
behov for vedligehold, bidrag til indeklima,
energiforbrug og genanvendelighed. De bed-
ste entreprenører har erfaring med at opføre
bygninger, der lever op til 2020 energikrav.
INNOVATIV PRODUKTUDVIKLING
Rådgiverne, arkitekterne, ingeniørerne
og produktdesignerne er vigtige spillere i
udviklingen af byggeriet. De kan, alene eller
sammen med entreprenøren, formulere krav
til producenterne. Som bygherrens rådgiver
er det deres rolle at inde de bedste materialer
og løsninger, ofte sammen med entrepre-
nøren, således at den aktuelle byggesag kan
opfylde både funktionelle, æstetiske, miljø-
mæssige og økonomiske krav til byggeriet.
Med en forståelse af vigtigheden af innovativ
tilgang til produktsiden, har vi set en række
udviklingsprojekter gennemført i et samarbej-
de mellem arkitekter, ingeniører og produ-
center som f.eks. udviklingen af højstyrke be-
ton elementer som bærende facadeelementer,
hvor miljøbelastningen er reduceret både fra
materialerne og transporten til byggepladsen.
BYGHERRES SAMFUNDSANSVAR
Bygherren er en meget vigtig partner i udvik-
lingen af byggeriet. Der er bygherrer, som ser
det som en meningsfuld opgave, at bidrage til
at udvikle byggeriet af lere grunde. Vi kan
på én gang få bedre og sundere bygninger til
2016 « juni « side 9
brugerne og bygninger som udgør en mindre
belastning for miljøet.
Hvis bygherren insisterer på kun at bruge
gammelkendte løsninger af skræk for nye
problemer, bliver det vanskeligt at sikre
den grønne omstilling, der skal befordre et
livscyklusperspektiv med minimal miljø-
belastning fra produktion af byggematerialer,
god økonomi i både opførelse og drift af
bygningerne og et indeklima, der ikke er
sundhedsskadeligt.
TAGKONCEPTET ’CLIMATE COVER’
Boligforeningen Ringgården i Aarhus er en
bygherre med ambitioner om at udvikle og
forbedre byggeriet. Foreningen var med da
Økohus 99 skulle realiseres. Foreningen var
med igen, da de nye højstyrkebetonelemen-
ter skulle op i 12 etagers højde. Nu lægger
Ringgården tag til test af en ny helhedsori-
enteret løsning, som er blevet til i et vellykket
samarbejde mellem producent, designere,
arkitekter og ingeniører. Climate Cover er et
tagkoncept, som udover at være smukt, giver
mulighed for etablering af solcellepaneler,
der er integreret totalt i tagladens plan og
yderligere er udført med skjulte ventilations-
indtag og afkast, som erstatning for taghætter.
Fremtidens tag skæmmes ikke af hverken
solcellepaneler, der fæstnes oven på tagbelæg-
ningen eller ventilationshætter, der stritter op.
Miljøproilen for tagkonceptet er løftet via en
C2C screening i forbindelse med valg af de
anvendte delkomponenter. Elementerne i Cli-
mate Cover kan skilles ad til direkte genbrug
af de enkelte komponenter uden værditab.
Tagtypen skal nu testes i virkeligheden af
Boligforeningen Ringgården, en bygherre, der
ved, at den nødvendige udvikling af byggeriet
også er bygherres ansvar.
RINGGÅRDEN
”Ringgården er en almen boligforening med
målsætning om at udvikle byggeriet arkitek-
tonisk og miljømæssigt. Vi har således opført
en række markante bebyggelser med en
bæredygtig kvalitet, der rækker langt ud over
dagens krav til det almene byggeri.” Vi har
med Climate Cover fået et lot og langtids-
holdbart tag, som består af skifer og solceller
kombineret i en let monterbar tagløsning.
Systemet er så leksibelt, at vi senere kan
udskifte nogle af skiferelementerne med
lere solceller, som vi ser som et økonomisk
fordelagtigt element til en tagløsning”, siger
Palle Jørgensen, Direktør, Boligforeningen
Ringgården.
03
side 10 « juni « 2016
Solceller har hidtil svævet
over tagene og holdt afstand
til facaderne for at holde
varmeakkumuleringen på afstand
af overfladebeklædning og
konstruktion. Nu udbredes en ny
løsning til klimatag og facader,
hvor solceller er integreret
i selve klimaskærmen som
facadebeklædning eller tagdækning
sammen med et nyt design til
effektiv ventilation
Arkitekter, rådgivere og byggeirmaers forsøg
på at inde den optimale måde at integrere
solceller i bygninger har nu endelig ført til ud-
viklingen af et vellykket standardkoncept til
en universel klimaskærm, som både opfylder
det basale behov for absolut tætte solceller
og tæt dækning af tag og facader. Denne
produktudvikling har været mulig med støtte
fra EUDP1)
.
TAGRENOVERING I BOLIGFORENINGER
Systemet til klimaskærmen er skabt med sær-
ligt henblik på tagrenovering i boligforenin-
ger, men beklædningen kan anvendes som
overlade på alle bygningstyper. Konstruktio-
nen af klimaskærmen kan udføres i forskel-
lige materialer og tilpasses det arkitektoniske
udtryk til tage og facader også i nybyggeri.
ENKEL TEKNIK OG KORT PROCES
Systemet tager hensyn til både æstetik,
ressourceforbrug og genanvendelighed.
Etableringen af klimaskærmen er let og
arbejdet kan udføres hurtigt. Teknikken
til at montere og afmontere sektioner af
f. eks. en tagdækning er ganske enkel. En
tagrenovering kan således inde sted uden at
beslutningen om montage af solceller bliver
en stopklods i processen, da det til hver en
tid er let at udskifte dele af taget og indsætte
solceller i stedet for de almindelige elementer
af tagbeklædningen.
KØLING OG VENTILATION
Konceptet for den nye klimaskærm løser
som system til tagrenovering lere typiske
problemer omkring solceller. Solcellerne er
integreret i selve tagbeklædningen, så de ikke
dominerer og overskygger tagladen.
Solcellerne køles korrekt for optimal
funktion og ydelse. Det nye standardsystem
AF EJVIN BEUSE, SENIORRÅDGIVER, VEDVARENDE ENERGI
SOLCELLER SOM KLIMASKÆRM
2016 « juni « side 11
er baseret på en vandret modulstruktur.
Konstruktionen hæves, hvor beklædningen
overlapper for at give det frirum under pane-
lerne, der giver plads til skjult ventilation og
køling uden traditionelle uskønne taghætter.
ARKITEKTUR OG ÆSTETIK
Det har været en prioritering i udviklingen af
det nye koncept, at den æstetiske fremtoning
er af høj kvalitet og at designet er gennem-
ført i alle detaljer. Under den store udbre-
delse i anvendelsen af solceller generelt, er
der installeret rigtig mange solcelleanlæg,
som har ødelagt arkitekturen af adskillige
bygninger. Det gælder hvor hele tage er
plastret til med solceller fra ende til anden, så
bygningens nye tyngde visuelt vælter forover.
Ofte er der ved placering af solceller heller
ikke taget hensyn til eksisterende elementer
i tagladen som fx ovenlys. Ellers harmo-
niske bygninger er blevet ganske grimme
med tilfældigt eftermonterede solceller på
tagladerne.
MULTIFUNKTIONEL KLIMASKÆRM
Det udviklede system er en komplet helheds-
orienteret klimaskærm, som vil være meget
velegnet til ny indpakning af renoverings-
modne bygninger. Solceller kan nu integreres
i alle egnede overlader på bygninger, hvor
fx renovering af betonfacader er påkrævet.
Klimaskærmen er forberedt til integration af
alle de bygningselementer, der forekommer i
en taglade som ovenlys, karnapper, skorstene,
udluftning fra faldstammer, ind- og udtag af ven-
tilation gennem indbyggede ventilationsmoduler.
KONCEPTET ER GENNEMTESTET
Mange forsøg på at integrere solceller i tag
eller facade har været utilstrækkelige, når det
kom til at indfri målsætningerne i virkelig-
hedens verden. Det har derfor fra starten
af udviklingsprojektet været en betingelse,
at den nye multifunktionelle klimaskærm
blev testet og afprøvet inden etablering i
et egentligt byggeri. For eksempel er en
komplet opsætning af en taglade testet i en
vindtunnel hos Velux. Ventilationsmoduler-
nes hydrauliske egenskaber er testet under
laboratorieforhold på Aalborg Universitet.
VUGGE TIL VUGGE
I udviklingsprocessen har man holdt de
foreslåede løsninger op mod Cradle to
Cradle principper for tekniske kredsløb.
side 12 « juni « 2016
Der er foreslået og brugt materialer, der kan
skilles fra hinanden og bruges igen og igen.
Man skal vælge den mest hensigtsmæssige
kendte løsning i forhold til funktionalitet.
Aluminium, som bruges til de ekstruderede
proiler, koster ganske vist noget i energi til
fremstilling, men materialet kan til gengæld
genbruges. Det er netop tanken bag Cradle
to Cradle og cirkulær økonomi at sikre en
effektiv udnyttelse af ressourcerne og derved
give byggeriet forøget værdi.
DEMONSTRATION I FULD SKALA
Det er vigtigt forud for lancering af koncep-
tet på markedet at lytte testen af klimaskær-
men fra laboratorierne ud i det fri. Partnerne
i udviklingsprojektet2)
har fået mulighed for
at udføre en installation i fuld størrelse, da
Boligselskabet Ringgaarden i Aarhus gav
positiv respons på eftersøgningen af et
egnet byggeprojekt. Et af boligforeningens
vaskehuse vil indgå i afprøvningen af det ny
klimatag. Renoveringen foretages med sigte
på at vurdere om klimaskærmen er attraktiv
at anvende i forbindelse med renovering af
de boligblokke, som foreningen planlægger
at renovere i de kommende år.
1)EUDP er et statsligt energiteknologisk udvikling
og demonstrations program, der administreres af
Energistyrelsen. EUDP støtter ny energiteknologi,
der skaber vækst og arbejdspladser, øger
forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark
uafhængig af fossil energi i 2050.
2)Partnere i udviklingsprojektet er Cenergia, Nordic
Energy Group, DesignIt, AplusB Arkitekter, Foreningen
Bæredygtige Byer og Bygninger, Vugge til Vugge,
SolarPlan, Ecovent og Vedvarende Energi.Climate.
04
2016 « juni « side 13
Climate Cover er et nyt tagsystem,
der integrerer solceller i et
smukt design. Climate Cover er
udviklet med respekt for Cradle
to Cradle® designprincipperne.
Alle komponenter kan således
skilles ad og genanvendes i tråd
med tidens fokus på cirkulær
økonomi. Der er valgt sunde
genanvendelige materialer, som har
gennemgået en forundersøgelse,
hvor potentialet for certificering
efter den internationalt anerkendte
produktstandard, Cradle to Cradle
Certified™ er vurderet
MBDC, McDonough Braungart Design
Chemistry , har fortaget forundersøgelsen af
Climate Covers Cradle to Cradle potentiale
for Vugge til Vugge i Danmark. Undersø-
gelsen er baseret på offentligt tilgængelige
oplysninger. Den udgør ikke en konklusion
til anbefaling af bestemte produkter, men
anvendes som udgangspunkt for opstilling
af strategier for løbende forbedringer i den
videre udvikling af produktet.
SUNDHED OG
CERTIFICERINGSPOTENTIALE
Solceller kan indeholde problematiske stoffer
og leverandøren skal derfor have et system til
indsamling og genanvendelse af materialer-
ne, for at sikre, at disse stoffer aldrig frigives
til miljøet. De øvrige udvalgte materialer
er generelt karakteriseret positivt ud fra et
Cradle to Cradle perspektiv. Mange af de
anvendte metaller er allerede optimeret i for-
hold til human sundhed og der er heller ikke
umiddelbart miljø- eller sundhedsmæssige
problemer med de øvrige basale materia-
ler. Dog udgør den kemiske behandling af
trykimprægneret træ et alvorligt problem
i forhold til sundhed for mennesker og en
plan for optimering er påkrævet.
FORNYBARE OG GENANVENDELIGE
MATERIALER
Tagsystemet, Climate Cover, er godt designet
og det har et stort næringsstofpotentiale. Det
biologiske såvel som det tekniske kredsløb
er taget i betragtning. Alle polymerer er
termoplastiske og dermed genanvendeli-
ge. Metallerne er velegnede som tekniske
næringsstoffer. En væsentlig del af indholdet
i metallerne er genbrugt materiale. Optime-
ring af træbehandling vil gøre det muligt, at
betragte trækomponenterne som biologiske
næringsstoffer. Træ fra bæredygtigt skovbrug
betragtes som fornybart materiale.
VEDVARENDE ENERGI OG SOCIAL
ANSVARLIGHED
En Cradle to Cradle certiicering forventes
gennemført i 2016. I den forbindelse vil
Komproment ApS formulere strategier for
vedvarende energi og social ansvarlighed.
Herefter kan en egentlig Cradle to Cradle
certiicering foretages, hvor materialernes
kemiske sammensætning samt alle produk-
tionsprocesser analyseres dybdegående,
så konkrete planer for optimering af både
produkt og produktion kan fastlægges.
De anvendte materialer er evalueret inden for kategorierne:
» Sundhed for mennesker og miljø
» Evne til indgå i et biologisk- eller teknisk kredsløb
» Indhold af genanvendt eller fornybart materiale
» Strategi for vedvarende energi
» Social ansvarlighed
AF ANNETTE HASTRUP, CEO og ejer, Vugge til Vugge ApS
KLIMASKÆRM KLAR TIL C2C CERTIFICERING
05
side 14 « juni « 2016
Udgangspunktet for udviklingen
af et solcelletag er, at det
totaløkonomisk skal kunne
konkurrere med eksisterende
løsninger til tagdækning og
energiforsyning. Boligforeningernes
mange bygninger omfatter et
betragteligt antal store tagflader.
Det skal ved renovering være
muligt at genanskaffe en lignende
tagbeklædning, som ikke fordrer
opbygning af et undertag og det
skal kunne udføres inden for et
realistisk budget. Solcelletaget
skal derfor for at være et attraktivt
alternativ i sig selv være et tæt og
færdigt tag
SOLCELLERS RENTABILITET
Solcellepaneler er grundlæggende dyre i an-
skaffelse, også selv om priserne gennem de
seneste år er faldet meget. Der hentes en del
af prisforskellen til de billigere tagbeklædnin-
ger gennem egenproduktion af elektricitet,
som naturligvis reducerer el-regningen. Men
derudover er der afgjort et behov for også at
kunne bidrage med en økonomisk optimal
tagdækning, der inkluderer etableringen af
solceller. I forbindelse med tagrenoveringer
skal nye løsninger kunne skabe en attraktiv
økonomi for boligforeningen, andelsbolig-
foreningen eller ejerforeningen.
I kraft af økonomisk støtte fra EUDP, har
det været muligt at arbejde med udvikling af
et solcelletag, som kan udgøre en fuldstændig
tagdækning og helhedsløsning på ovennævnte
problemstilling.
Væsentligste forudsætninger for projektet:
» solcelletaget skal være den færdige
taglade
» solcelletaget etableres uden undertag
» solcelletaget skal fremstå arkitektonisk
integreret i bygningens arkitektur
» solcelletaget skal være enkelt at montere
og involvere få montagedele
» solcelletaget skal ikke være knyttet til et
bestemt solcellepanelprodukt
» solcelletaget skal kunne lægges ved brug
af standardpaneler
GENBRUG AF DEN EKSISTERENDE
TAGKONSTRUKTION
Tagladen vil bestå af standardpaneler
med solceller, som med det nye montage-
system skaber en samlet tæt og homogen
taglade. Underlaget er husets oprindelige
tagkonstruktion uden ændringer, bortset fra
eventuel funktionel opretning til god stand.
Med dette som udgangspunkt har udviklings-
programmet fokuseret på:
» at udvikle et montagesystem, der består
af få dele, der er enkele at montere
AF KLAUS BOYER , Akitekt MAA, Solarplan ApS
DET FLEKSIBLE SOLCELLEANLÆG
– EN FULDSTÆNDIG KLIMASKÆRM
rer tætheden i tagbelægningen af solceller
at sikre den fulde effekt af lerkammer
tætningssystemet i montagemetoden
ningen af solcelletagets lade, har en række
funktion, været væsentlige for montagesy
forsynes med undertag, lettes vægten på den
og slanke proiler. Ventileringen af tagets
underside vil være optimal, når det opbygges af
Det forudsættes her, at tagladen vender
ind mod et uudnyttet tagrum. Det er tilfældet
med en PVT – løsning, som er en kombine
ret el- og varmtvandsproducerende taglade.
Der er arbejdet med en begrænsning af
solcelletaget, så den færdige højde svarer
til traditionelle tagdækninger. Det er den
hensigtsmæssige måde at integrere solceller i
taglader som underlag for solceller. Det ny
er lette at tilpasse ved sammenskæringer og
afslutninger. Det vil derfor umiddelbart være
Solcellepaneler er som standard rektangulære.
mæssigt i forhold til bygningens arkitektur og
tagladernes karakter og dimensioner. Der er
ingen begrænsning i forhold til montagesyste
For at kunne dokumentere at tætheden er
tilfredsstillende og sikkerheden af tagdæk
Etablering af solceller vil være en naturlig
den nødvendige energiforsyning og nedsæt
te udledning af CO . Med den nye virtuelle
2016 « juni « side 15
» at tilvejebringe et montagesystem, som sik-
rer tætheden i tagbelægningen af solceller
» at opnå kvalitet og sikkerhed i montagen
med en overskuelig og trinvis opbygning
» at sikre den fulde effekt af lerkammer
tætningssystemet i montagemetoden
DET LETTE SOLCELLETAG
Ud over at kvalitetssikre tilblivelsen og opbyg-
ningen af solcelletagets lade, har en række
andre forhold, som knytter sig til hele tagets
funktion, været væsentlige for montagesy-
stemets udvikling. Som følge af at taget ikke
forsynes med undertag, lettes vægten på den
samlede tagkonstruktion. Det har muliggjort
udvikling af et nyt montagesystem med enkle
og slanke proiler. Ventileringen af tagets
underside vil være optimal, når det opbygges af
solcellepaneler, da der ikke er noget, der hindrer
luftstrømmen i forhold til det åbne tagrum.
Det forudsættes her, at tagladen vender
ind mod et uudnyttet tagrum. Det er tilfældet
i langt den overvejende del af de omhandle-
de bebyggelser, som generelt er opført med
ventilerede tagrum.
Solcelletaget kan umiddelbart suppleres
med en PVT – løsning, som er en kombine-
ret el- og varmtvandsproducerende taglade.
TILPASNING AF SOLCELLETAGET
Der er arbejdet med en begrænsning af
den samlede højde på opbygningen af
solcelletaget, så den færdige højde svarer
til traditionelle tagdækninger. Det er den
generelle holdning, at den arkitektonisk mest
hensigtsmæssige måde at integrere solceller i
eksisterende byggeri er, at arbejde med hele
taglader som underlag for solceller. Det ny
solcelletag har ensartede dimensioner, som
er lette at tilpasse ved sammenskæringer og
afslutninger. Det vil derfor umiddelbart være
nemmere at integrere som et nyt element i
den samlede arkitektoniske fremtoning.
MODULÆR UDSKIFTNING
Solcellepaneler er som standard rektangulære.
De kan vendes, som det er mest hensigts-
mæssigt i forhold til bygningens arkitektur og
tagladernes karakter og dimensioner. Der er
ingen begrænsning i forhold til montagesyste-
met. Udskiftning af enkelte paneler er let at
foretage, hvis produktionsevnen falder mere
end forudsat eller et panel er ramt af fysiske
skader.
VINDTEST
For at kunne dokumentere at tætheden er
tilfredsstillende og sikkerheden af tagdæk-
ningen er i orden, afprøves montagesyste-
met i en vindtunnel som led i udviklings-
processen.
VEDVARENDE ENERGIRENOVERING
Etablering af solceller vil være en naturlig
del af tagrenoveringer også i tiden frem-
over. Formålet er at skabe et eget bidrag til
den nødvendige energiforsyning og nedsæt-
te udledning af CO2
. Med den nye virtuelle
netto-afregning vil boligforeninger og andre
bebyggelser opnå en optimal udnyttelse af
solcellernes produktion af el. Det prisbillige
solcelletag vil skubbe yderligere i retning af,
at sikre tagrenoveringer med egen energi-
produktion et optimalt økonomisk resultat.
06
samtlige relevante bæredygtighedsprincipper
integrerede solceller tilfører en merværdi til
tidigt med at den højtisolerede klimaskærm
der også en betydelig merværdi i form af
indtægter fra salg eller udlejning af de nye m
lokal aledning af regnvand (LAR) eller sky
brudssikring i rekreative gårdanlæg. Belagte
fællesskab og livskvalitet.
København er på 3.750 boliger hvert år de
næste ti år. Meget af den plads har vi faktisk
etager i det eksisterende byggeri. Fortætning
af byen er en vej til bæredygtig byudvikling.
tagbeklædningen alene udfolder langt fra det
fulde potentiale for merværdi i den eksiste
VISUALISERING: LANDSDOMMERGÅRDEN, KANT ARKITEKTER
TAGRENOVERING
I BÆREDYGTIGT PERSPEKTIV
side 16 « juni « 2016
KANT arkitekter har sammen med
Komproment, som producerer
tag- og facadebeklædning, udviklet
et nyt energitag, som kan bruges
i kombination med etablering
af tagboliger i forbindelse med
tagrenoveringer
ENERGITAGET
Energitaget er designet med udgangspunkt i
samtlige relevante bæredygtighedsprincipper
og med respekt for konteksten i den klassiske
karréstruktur i København. Energitaget med
integrerede solceller tilfører en merværdi til
ejendommen i form et nedsat elforbrug sam-
tidigt med at den højtisolerede klimaskærm
reducerer udgifterne til varme. Når man
bygger nye tagboliger i Energitaget skabes
der også en betydelig merværdi i form af
indtægter fra salg eller udlejning af de nye m2
.
Det er ressourcer, der kan bruges på andre
forbedringer som eksempelvis klimatiltag til
lokal aledning af regnvand (LAR) eller sky-
brudssikring i rekreative gårdanlæg. Belagte
arealer kan udskiftes med bynatur, der giver
større biodiversitet og inviterer til brug og
aktiviteter, der bidrager til beboernes trivsel,
fællesskab og livskvalitet.
MERVÆRDIEN AF TAGBOLIGER
Det er anslået, at behovet for nye boliger i
København er på 3.750 boliger hvert år de
næste ti år. Meget af den plads har vi faktisk
i forvejen. Der ligger potentielt mulighed for
mindst 22.000 nye tagboliger i uudnyttede tag-
etager i det eksisterende byggeri. Fortætning
af byen er en vej til bæredygtig byudvikling.
Inddragelse af loftsrum til beboelse kan med
fordel ske samtidigt med udførelsen af fore-
stående tagrenoveringer. En udskiftning af
tagbeklædningen alene udfolder langt fra det
fulde potentiale for merværdi i den eksiste-
rende boligmasse. Etableres et nyt energipro-
ducerende tag som en isoleret aktivitet, kan
AF ELIN CARLSEN, ARKITEKT
2016 « juni « side 17
det udelukke yderligere ombygning af tag og
tagetage før de nyerhvervede solcellers levetid
er forbi. En reel fremtidssikring gennem
renovering forudsætter en analyse af alle
enkeltelementer i helheden.
BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG
DGNB-PRINCIPPER
Med helhedstilgangen til Energitaget anven-
der KANT arkitekter de seks kvaliteter, der
ligger til grund for DGNB-ordningen til
bygningscertiicering. Begreberne omhandler
kvaliteten af processer, økonomi, miljøpå-
virkning, tekniske forhold, sociale muligheder
og tilpasning til lokalområdet. Der fokuseres
på planlægning af processerne i projektering,
udførelse og drift, der indgår totaløkonomi-
ske beregninger i beslutningsgrundlaget for
investering i både anlæg og drift, miljø-
mæssige udfordringer håndteres aktivt af
alle parter, nye tekniske løsninger vurderes,
sociale aspekter varetages ligesom de særlige
forhold vedrørende lokalområdet. Med denne
helhedstilgang på basis af de seks DGNB-ka-
tegorier bliver det tydeligt, at et enkeltstående
indgreb som en tagudskiftning, kun indfrier
en mindre del af det samlede potentiale for
merværdi og bæredygtig fremtidssikring af
byggeriet. Den samlede mulige merværdi
udfoldes med en helhedstilgang til både
planlægningen og udførelsen af renoverings-
projekter.
SOLORIENTERING
En københavnerkarré har typisk taglader i
ire retninger. Når man etablerer et sol-
celleanlæg kan man opnå den mest hen-
sigtsmæssige egenproduktion til elforbrug
ved at montere 1/3 af anlægget østvendt.
El-produktionen kan starte tidligt på dagen
og dermed være til nytte for dem, der står op
sammen med solen. Det kan sikre en bedre
sammenhæng mellem behovet for strøm
og produktionen af den, som kan spredes
over lere af dagens timer. Op ad dagen vil
de resterende 2/3 af anlægget, der består af
sydvendte solceller, levere energi efter deres
fulde ydeevne. Solcelleanlægget kan således
skaleres effektivt i forhold til solorienteringen
og det typiske forbrugsmønster i etageboliger.
PRÆFABRIKEREDE RUM TIL BEBOELSE
Energitaget konstrueres som lette rumstore
elementer i præfabrikation. Det er der lere
fordele ved. Man undgår en række negative
miljøpåvirkninger både i produktionsproces-
sen og på byggepladsen. Der er ingen risiko
for at indbygge fugt i konstruktionerne,
når de udføres på fabrik. Man kan anvende
materialer med lav afgasning for at skabe det
bedst mulige indeklima for de fremtidige be-
boere. Materialespild og mangler minimeres.
Modulerne i opbygning af rumelementerne
afstemmes med modulerne til tagintegrere-
de solceller. Endelig foregår ombygning og
montage af taget over en kortere periode
med færre gener for beboerne.
07
07
store muligheder for at skabe forøget værdi.
Ved at lade tagene producere energi til el
kan inansieringen indes til at skabe nye
fællesrum til moderne samværsformer og
lere kvadratmeter til udlejning. Det forud
sætter imidlertid, at der udvikles løsninger til
etablering af solceller med et æstetisk udtryk,
tegier til en bæredygtig udvikling inden for
målsætning om, at blive CO -neutral i 2025.
Solar City Denmark udskrev derfor en kon
kurrence sammen med Kuben Management,
som blev afgjort i efteråret 2015. Henning
ALLE ILLUSTRATIONER: HENNING LARSEN ARCHITECTS POTENTIELLE FREMTIDIGE RUMLIGE KONFIGURATIONER
DET RØDE GULD
side 18 « juni « 2016
Det typiske røde tegltag står
med en solid håndværksmæssig
kvalitet og et bevaringsværdigt
historisk arkitektonisk udtryk
som en attraktiv samfundsarv.
Tagudskiftninger forventes derfor
foretaget med størst muligt hensyn
til det helhedsindtryk, bygningerne
bidrager med i byrummets skala
såvel som i den nære kontekst
med nabohuse og egne facader og
gårdmiljø
TAGPRODUCERET STRØM
De mange aktuelle tagrenoveringer giver
store muligheder for at skabe forøget værdi.
Ved at lade tagene producere energi til el
kan inansieringen indes til at skabe nye
fællesrum til moderne samværsformer og
lere kvadratmeter til udlejning. Det forud-
sætter imidlertid, at der udvikles løsninger til
etablering af solceller med et æstetisk udtryk,
som kan godkendes med en byggetilladelse
fra myndighederne.
KØBENHAVNS KLIMATAG
Københavns Kommune har efterspurgt stra-
tegier til en bæredygtig udvikling inden for
ombygning og renovering af hovedstadens
mange røde tage, idet København har en
målsætning om, at blive CO2
-neutral i 2025.
Solar City Denmark udskrev derfor en kon-
kurrence sammen med Kuben Management,
som blev afgjort i efteråret 2015. Henning
Larsen Architects vandt i samarbejde med
Gaia Solar med et nyt system til anvendel-
se af solceller, hvor panelerne integreres
AF ELIN CARLSEN, ARKITEKT
ALLE ILLUSTRATIONER: HENNING LARSEN ARCHITECTS POTENTIELLE FREMTIDIGE RUMLIGE KONFIGURATIONER
DET RØDE GULD
– TEGLTAGE BELAGT MED GLØDENDE ENERGI
2016 « juni « side 19
i de røde tegltage i København. Projektet
omfatter en designguide, der anviser tekniske
og æstetiske retningslinjer, som kan føre til
mere harmoniske løsninger på placering og
farvetilpasning i tagladerne.
STRØMLINEDE TILPASNINGER
Forslaget til Københavns Klimatag er
designet under hensyn til både produkti-
on, byggeproces og det færdige resultat.
Det nye tag udføres af masseproducerede
standardelementer, der kan anvendes med
den variation, der indes i sadeltagenes
geometri. De røde tage forekommer med
skæve vinkler, rygninger, tagvinduer, kvi-
ste og karnapper. Traditionelle teglsten,
gamle eller nye, sammenstilles med lader
af farvede solcellepaneler i toner af
terrakotta, der rammer spillet i de mange
nuancer i storbyens røde tage.
KENDTE KONTURER
Solcellerne monteres i moduler med en
materialitet og placering, der gengiver
rytmen af lodrette linjer i den kendte
beklædning af teglsten. Solcellepanelerne
lægges også med et overlap, der tilpasser
sig konturen af det oprindelige tag i en vin-
kel, der sammen med en satineret overlade
spreder det relekterede lys diffust og derved
reducerer blændingen på de omkringliggende
facader.
DEMONSTRATIONSTAG
Det nye system til Klimataget er udviklet
med fokus på bygbarhed, styrke, stabilitet,
vejrbestandighed og vedligehold. Det første
Klimatag etableres på andelsboligforeningen,
Landsdommergården, i København Nordvest
allerede i 2016. Her er det planlagt, at den
sydvendte taglade skal opbygges med et
Klimatag, hvor solcellepanelerne udgør selve
klimaskærmen. Elementerne produceres af
Gaia Solar. De er ca. 40 % dyrere i nuværen-
de stadie som prototype til demonstrations-
projektet, end de kendte sorte solceller, der
monteres oven på teglsten, men da den tra-
ditionelle teglbeklædning er overlødig under
Klimataget, spares der ganske mange tagsten.
ROSENGÅRDEN VED NØRREPORT
ENKELTE STØRRE FLADER I KVARTERET OMKRING
ROSENGÅRDEN KAN DÆKKES MED KØBENHAVNS KLIMATAG.
MED MØRKE SOLCELLER PÅ DE SORTE TAGE, KAN DER I ALT LEVERES
STORE MÆNGDER ENERGI.
LERGRAVSPARKEN PÅ AMAGER
TYPISK KARRÉSTRUKTUR, HVOR DET ER NEMT AT INTEGRERE SOLCEL-
LER I DE SYDVENDTE TAGFLADER
side 20 « juni « 2016
YDELSE OG ØKONOMI
415 m2
solcelletag vil kunne producere 39.279
kWh pr. år. Den samlede investering til nyt
tag tjener sig hjem på ti år, mens solcellerne
forventes at levere en stabil produktion af
el i mindst 25 år. Klimataget monteres med
avanceret måleudstyr, der løbende sender
opdateret information om, hvor meget strøm
taget producerer. Beboerne får mulighed for
at følge med via en hjemmeside, hvor de kan
se, hvornår det er billigst at bruge el, nemlig
når strøm leveres af egen produktion. Bereg-
ninger viser, at den gennemsnitlige elpris i kr.
pr. kWh halveres over 25 år sammenlignet
med den aktuelle elpris.
INTEGRATION OG C02
BESPARELSE
C02
besparelsen ved anlæg af solceller som
unik tagbeklædning er ca. 20 % højere end
ved anlæg af simple solceller oven på et tegl-
tag. Miljøbelastningen for en tagrenovering
reduceres, når solcellerne integreres i taget
som selvstændigt fungerende klimaskærm.
Ikke alene erstattes materiale til den traditi-
onelle tagbeklædning med solcellepaneler, så
man ikke skal bygge to lag tag i hhv. tegl og
solceller oven på hinanden, de nye solcelle-
paneler er også materialebesparende, idet mon-
tagesystemet er indbygget i panelernes egen
ramme. Det er også en fordel, at der ikke kan
opstå en konlikt mellem levetiden for solceller
og levetiden for et underliggende tegltag, der
måske skal skiftes før solcellerne er færdige.
KLIMASIKRING
Kapaciteten af det danske kloaknet er
udfordret under skybrud. Henning Larsen
Architects foreslår, at der i forbindelse med
tagrenovering og etablering af et nyt Klima-
tag også tages initiativer til klimasikring med
anlæg til lokal aledning af regnvand. Man
kan opsætte tanke til opsamling af regnvand
til forbrug. Det tjener samtidigt til fordeling
af større nedbørsmængder og forsinker tillø-
bet af vand til kloaknettet. En grøn tagdæk-
ning med tørkeresistent hedebeplantning kan
også indgå i det energiproducerende solcelle-
tag. De giver en langsom sivning af vand til
aledning eller en fordampning, når det igen
bliver tørvejr. Efter regn kommer sol.
LANDSDOMMERGÅRDEN
08
2016 « juni « side 21
Energien kan fanges på mange
måder. På baggrund af 20 års
erfaring leverer solcelle firmaet
Gaia Solar velkendte løsninger med
tagplacering eller facadeplacering
af påmonterede solceller på
eksisterende byggeri
SOLCELLEBEKLÆDNING
Der er dog også meget nyt under solen. Gaia
Solar er konstant i gang med at udvikle nye
systemer til etablering af solcelleanlæg. Sam-
men med innovative rådgivere og bygherrer
udvikler virksomheden nye højteknologiske
løsninger til energieffektivisering under den
dagsorden, der dikterer udfasning af de fossi-
le brændstoffer og udbredelse af vedvarende
energi speciikt på solsiden. Det har ført til
lancering af systemer med solcellepaneler
som selvstændig klimaskærm.
FULD FINANSIERING
Den ny solcelleteknologi udgør et bæredygtigt
og økonomisk attraktivt alternativ til traditionel
elektricitet. Gaia Solar tilbyder derfor i samar-
bejde med Sustain Solutions fuld inansiering til
frontløbere, der ønsker at være med til at teste
de nye løsninger med energiproduktion i selve
klimaskærmen i forbindelse med projekter til
renovering. Solcelleanlæggets indkøbsværdi
og etablering tilbagebetales ganske enkelt via
en andel i energiproduktionen. Det betyder at
byggeriets brugere og leverandøren af anlægget
får lov at tjene penge på taget eller facaden i fæl-
lesskab. Konceptet for inansiering er lanceret
for at fjerne usikkerheden for bygherren eller
boligselskabet omkring den langsigtede økono-
mi. Gaia Solar giver en ydelsesgaranti på 90 %
efter ti år og 80 % efter 25 år. Solcellepaneler
har en levetid på ca. 40 år. Brugte paneler ind-
samles miljømæssigt korrekt. Gaia Solar er med-
lem af elretur, der håndterer elektronikskrot og
oparbejder delelementer til genanvendelse.
BYGNINGSINTEGREREDE
SOLCELLEPANELER
I regi af EUDP projektet BASE har Gaia
Solar sammen med Krydsrum Arkitekter
og designirmaet Kirt Thomsen medvir-
ket til at udvikle en priseffektiv løsning på
bygningsintegrerede solcelleanlæg specielt til
etageejendomme i bymiljø. København er
udvalgt som demonstrationsområde for de
nye systemløsninger. Bygningsejerne tilbydes
multifunktionelle og tilpassede løsninger, der
billigere end hidtil nu udgør en bedre investe-
ring både i relation til speciik arkitektur og
æstetik og den samlede økonomi for anlæg
og drift. Omkostninger til systemprocesser
er reduceret og de skræddersyede løsninger
kan inansieres fornuftigt. Der kan beregnes
et overslag som beslutningsgrundlag uden
nævneværdig usikkerhed for den langsigtede
økonomi.
AF ELIN CARLSEN, ARKITEKT
ELEVATORTÅRN MED FACADEINTEGREREDE SOLCELLER,
DANSK ENERGI PÅ FREDERIKSBERG
HENT STRØMMEN NED
FRA HIMLEN
GAIA SOLAR SØGER DEMOEJENDOMME
I samarbejde med Sustain Solutions tilbyder Gaia Solar fuld finansie-
ring til frontløbere, der ønsker at være med til at teste de nye løsninger
med energiproduktion i selve klimaskærmen i forbindelse med projek-
ter til renovering.
Henvendelse til Anders Strange Sørensen,
Udviklingschef, tlf. +45 60 66 00 89
eller mail as@gaiasolar.dk
side 22 « juni « 2016
AKTIVE TAGE OG FACADER
I maj måned i år præsenterede den norske
producent af yderbeklædning deres produk-
ter Steni Vision til facader og Steni Protego
til tage på udstillingen Architects@Work.
Steni havde her messestand fælles med Gaia
Solar, som viste solcellepaneler, der ligner
Stenis tagplader til forveksling. Samarbejdet
mellem de to virksomheder har skabt arkitek-
tonisk sammenhæng mellem deres produkter.
Solcellepanelerne er designet til at gå i et med
tagbeklædningen og de kan udskiftes enkelt-
vis. Stenis tagplader har i lighed med Gaia
Solars solcellepaneler en lang levetid.
NYE FORMER OG FARVER
Solcellepaneler kan altså anvendes som er-
statning for andre byggematerialer til tag- og
facadebeklædning.
Panelerne produceres som standardmo-
duler, der svarer til andre gængse materialers
almindelige formater. Panelerne efterspørges
og fremstilles desuden i unikke mål, der kan
tilpasses særlige ønsker til byggeriet. Formen
kan forandres med solcellernes placering
i panelerne, som kan skæres i forskellige
formater. Farvepaletten er ligeledes generelt
udvidet fra den blå og sorte fremtoning til
også at omfatte rødlige toner til integration i
f. eks. de klassiske røde tegltage. Farvevariati-
onen kan indlægges både i bagbeklædningen,
i selve solcellerne og i det frontglas, der udgør
overladen. Solcellerne kan nærmest gå i et
med den øvrige beklædning.
ALTANVÆRN
Når altanerne tager solbad, kan værnet samle
energi i det fri. Der er tegnet to løsninger for
Gaia Solar med forskellige brystningssyste-
mer. Begge løsninger er baseret på solceller
indlagt i glasholdere, der giver et semitrans-
parent udtryk med virkning som ruder, der
skærmer delvist mod indblik med materede
felter. Alle ledninger føres skjult i værnets
håndliste. Det er montagen af glaspanelerne,
der udgør forskellen. Den ene løsning er et
let svævende glasværn med bærestolper i
rustfrit stål. Den anden løsning udføres med
en skinne til fastgørelse af glasværnet, der
dermed er lukket i bunden. Installationen
kan monteres med et batteri til lagring af
strømmen, så man kan solbade samtidigt med
altanen og bruge strømmen aktivt bagefter,
når man også selv er genopladet.
SØPASSAGEN, KØBENHAVNSK EJENDOM FRA 1893 MED BEVARINGSVÆRDI SAVE 5
09
2016 « juni « side 23
På Vendsysselvej 3-37 i Vanløse ligger
tre nydelige boligblokke i tre etager
af gule mursten med saddeltag.
Byggeriet er tegnet af arkitekt Thorkil
Henningsen og opført i 1926. Der
er grønne forhaver mod gaden,
hvor fine relieffer med skulpturer
over indgangsdørene byder
velkommen til de 18 opgange. Mod
syd til gårdsiden ligger de dejligste
solbeskinnede fællesarealer og private
haver, som man kan leje billigt. Blok 1
og 3 har SAVE værdi 4
SOLCELLER I SYSTEMLEVERANCE
I Boligforeningen Vendsysselhus har vi
med stolthed realiseret et solcelleprojekt på
121,5 kWp som gør ejendommen næsten
selvforsynende med grøn strøm og bidrager
til at gøre København CO2
neutral,med 102
tons CO2
reduktion årligt. På hver af de tre
boligblokke er der lagt 150 stk. 270 watts
sorte monokrystallinske solcellepaneler på
taget mod syd. De er arkitektonisk modu-
leret i fem lader, med respekt for arkitek-
turen. Panelerne følger bygningskroppenes
proportioner, placering af skorstene og
er lagt rytmisk ned mellem eksisterende
taghætter af zink.
De 450 solcellepaneler omdanner solens
stråler fra jævnstrøm til vekselstrøm gennem
12 invertere. Herfra fordeles solstrømmen til
99 bimålere, der registerer forsyningen til 89
boliger, et fællesvaskeri og trappelys. Der er
opsat ire Solcellemålere bag Dongs hoved-
målere. De 99 bimålere alæses intelligent
lokalt via USB reader. Så kan bestyrelsen selv
alæse hele el-forbruget til årsregnskabet.
Boligforeningen Vendsysselhus er en
andelsboligforening med årlig fælles gene-
AF MARTIN DIETZ, Solar Lightning Consultants ApS, Direktør & JAKOB SCHØLMARK, Formand, Boligforeningen Vendsysselvej
EN SOLSTRÅLEHISTORIE FRA VENDSYSSELVEJ
– BÆREDYGTIG UDVIKLING I PRAKSIS
Adresse: Vendsysselvej 3-37, 2720 Vanløse i Køben-
havn. Matr. Nr.: 2490, 2511 og 2512 Brønshøj. 89
boliger, 19 stk. fire rums og 70 stk. to rums boliger
med eget brusebad, toilet og køkken.
450 stk. 270 Watt monokrystallinske solcellepaneler
lagt udenpå taget på alurails, fastgjort med beslag.
12 stk. 10 KW Goodwee invertere placeret på loft.
99 Kamstrup bimålere, med USB reader og fjernaf-
læsning fra Vendsysselvej.
side 24 « juni « 2016
ralforsamling og beboervalgt bestyrelse, et
såkaldt parlamentarisk selskab med KAB
som administrator. Vendsysselhus har bl.a.
det formål at skaffe nuværende og fremtidige
beboere billige, sunde og smukke boliger,
hvilket dette projekt med etablering af grøn
strømforsyning til fulde lever op til.
STRATEGIER BAG PROJEKTET
Bygherre og projektteamet har fulgt Brundt-
landrapportens bæredygtige tænkning med
tre søjler i praksis: Teknologisk og miljø-
mæssig bæredygtighed, social ligestilling her
repræsenteret gennem lokaldemokratiske
beslutningsprocesser og totaløkonomiske
beregninger, som grundlag for låneinan-
siering. Udover at indtænke en bæredygtig
udvikling afprøvedes Helios strategien som
Solar Lightning har udviklet for Lands-
byggefondens Innvationspulje sammen
med Domus Arkitekter A/S og Ingeniør
Esbensen A/S.
Potentialet i strategien var at 365.000 eta-
geboliger kunne blive CO2
neutrale og målet
var at spare el-udgifter fra første dag i drift.
Det er lykkedes, så hver beboer har fået et
par tusinde kr. for EL tilbage efter første år`s
strømproduktion på Vendsysselvej.
FLEKSIBILITET I PROCESSEN
”Hvor der er vilje, er der en vej ” har sikret
fremdrift i en konstruktiv dialog mellem
bygherre, totalrådgiver, hovedentreprenør og
øvrige udførende på den lidt lange vej mod
målet.
Vigtigt har været accept fra Dong, Energi-
net og Københavns Kommune, så anlægget
kunne leveres og monteres. Flexibitet er ud-
vist ved håndtering ift. ny solcellelovgivning
i Folketinget gennem brugen af nettomå-
leordningen 60/40 øre. Lovgivningen blev
ellers parkeret til EU notiicering i to år, hvor
det øvrige solcellemarked stod i stampe. Vi
afventede ikke lidt højere 20 MW puljetilskud
hos Energinet med korrekt dimensionering,
selvom det var svært at spå om den enkelte
beboers adfærd og forbrug.
Fx ændrede man undervejs panel-tekno-
logi fra billigere blå poly-krystallinske til lidt
dyrere sorte mono-krystallinske solcellepa-
neler med bedre ydeevne og lere KW, højere
kvalitet og bedre arkitektonisk tilpasning til
tagladerne, da de tyske markedspriser faldt.
I fællesskab blev udbudsreglers tærskelværdi
foregrebet ift. udbudsloven som først trådte i
kraft 1.1.2016; Likviditetsstyring, sikkerheds-
stillelse og garantiforhold blev håndteret med
høj projektambition. En skarpt kalkuleret
anlægsøkonomi og kontrakt blev overholdt
med en stram anlægsperiode på kun to uger
på tagarbejderne for at reducere stilladsud-
gifter. Man har fået en grøn proil og lavere
strømudgift.
FREMTIDIGE MULIGHEDER
Beboerne har nu besluttet at tilføje et over-
vågningsanlæg med dataloggere via invertere
og internet. Overvågningsanlæg vil udover
data for produktion kunne registrere evt. ud-
fald på HFI relæ eller hvis en inverter eller et
panel ikke virker længere. Disse data vil også
kunne dokumentere evt. forskelligt forbrug
mellem de tre boligblokke så en intern kon-
kurrence om el-besparelse vil kunne bidrage
til at sænke det nuværende el- forbrug med
de 8 %, der overstiger egenproduktionen af
solcellestrøm. El retur over nettet kan evt.
overvejes erstattet med et par udtag til Elbiler
2016 « juni « side 25
ved vejen eller batterier til lagring, når inver-
tere skal udskiftes og lagring bliver rentabelt.
REGNVANDSANLÆG
Udover solcellerne har man i forbindelse
med tagprojektet etableret et regnsvandsan-
læg. Regnvandet opsamles fra taget til brug
i fællesvaskeriet. Anlægget til opsamling af
de mange dråber genbrugsguld drives af
solenergi, som virker, selv når det er skyet.
Boligforeningen Vendsysselhus bidrager
således til at udmønte samfundets og ho-
vedstadens miljømål om reduktion af CO2
udledning, vandbesparelser og forebyggende
skybrudshåndtering.
Regnvand fra taget på tre boligblokke er
nu afkoblet 100 % fra forsyningsselskabet
HOFOR`s hovedkloak. Videnskaben har
fastslået, at vi får 30 % mere nedbør i frem-
tiden pga. klimaforandringerne. Ved delvis
afkobling, reduceres tilløbet til kloaklednin-
ger og risikoen for oversvømmelser med
kloakvand i kældre ved skybrud mindskes.
Sort spildevand føres fortsat til hovedkloak til
rensning på spildevandsanlæg.
Men det væsentligste er, at regnvandet fra
taget på blok 2 nu opsamles og genbruges i
fællesvaskeriet i kælderen. Regnvand, kaldet
Sekundavand, er prima blødt vand uden kalk,
hvilket gør tøjet blødere og mere behageligt
at have på og mindsker sliddet ved tøjvask i
vaskemaskiner. Regnvandsanlæggets maski-
ner, pumper og tørretumblere drives af egen
solcelleenergi fra taget, så det er miljømæssig
synergi. Boligforeningen Vendsysselhus kan
karakteriseres som en Klimaduks. Der er
sparet 70 % på vandforbruget i fællesvaske-
riet pr. år.
DEN TEKNISKE SYSTEMLEVERANCE
Taget er på 720 m2
og 2/3 afvandingen, ca.
505 m3
, kan årligt genbruges i vaskeriet. Det
er tilladt ilg. en vejledning fra Teknologisk
Institut. Regnvandet ledes gennem tagren-
der af plast og zink. Zinktagrenderne måtte
males indvendigt fra stillads. Det blev klaret
samtidig med montage af solceller på taget.
Man har boret igennem fundamenter med
diamantbor, så de syv stk. 110 mm regn-
vandsledninger kunne føres under loftet i
kælderen til en langsgående 160 mm. `tør-
ledning` på gårdsiden. Herfra løber vandet
til en 22 m3
regnvandstank tre meter nede i
jorden under tøjtørrepladsen. Vandet holder
sig dejligt koldt og opdriften fra grundvand
på tanken er klaret ved tillige at støbe en
betonplade henover tankbeholder. Fra tanken
pumpes vandet op til en særlig Maxima
cisterne, som vandet drypper ned i, tilpasset
forbruget i de ire vaskemaskiner.
Der er tillige monteret en stor og dyr
tilbageløbsventil, da anlæggets regnvand
skal holdes adskilt fra HOFOR spædevand
af drikkevandskvalitet. Der kan mangle
regnvand i tørkeperioder, hvor HOFOR vand
må spædes til. Vand af drikkevandskvalitet
pumpes ind til hovedstadsområdet hvert ene-
ste år, og genbrug af regnvand bidrager til at
grundvandet kan udnyttes til drikkevand og
madlavning i længere tid af de kommende ge-
nerationer. Der bruges så heller ikke så meget
EL/CO2
til pumpning via rørledninger.
TOTALØKONOMI OG FINANSIERING
Anlægget er tilbagebetalt på 14 år, da det er
koblet totaløkonomisk inansielt til solcelle-
anlægget, som blev opsat først. Regnvandsan-
lægget er både et LUR anlæg (Lokal Udnyttel-
side 26 « juni « 2016
se af Regnvand) og et LAR anlæg (Lokal
Aledning af Regnvand) med 15 m3
faskine til
overløb, så rørledninger og tank kan forsinke
aledning af monsterregn. Blok 1 og 3 er kun
lavet som LAR anlæg, dog med store 20 m3
faskiner til en ekstraordinær regnhændelse,
som kan forekomme for hver 35 år.
BAGGRUND
På Vendsysselhus generalforsamlings beslut-
ning i 2013 var kloakrefusionsordningen
på ca. 22.000 kr. pr. bolig (ca. 75 % ekstern
medinansiering, ca. 25 % egeninansie-
ring) Mens projektet var i støbeskeen, kom
det voldsomme skybrud i København og
HOFOR`S sekundavandspulje på 2 mio. kr.
og pulje på 20 mio. kr. til kloakrefusions-
midler blev lynhurtigt tømt. I stedet for at
hæve prisen lidt højere end 36 kr. /m3
vand,
forringede man desværre ordningen til kun
300 kr. /m2
afkoblet tagvand, med snævert
fokus alene på kloakinteressen (23 % medi-
nansiering)
HOFOR`s sekundavandspulje på 2 mio. kr.
gav dengang tilskud op til 50 % medinansie-
ring til et fællesvaskerianlæg som dette.
Reduceret udgift til vand på 36 kr. pr/ m3
,
et halveret spildevandsbidrag, opgjort på
særlig HOFOR måler og innovativ kobling
til supplerende indtægt fra solcelleanlægget
gjorde dog regnvandsanlægget i fællesvaskeri-
et realiserbart (fase 1) og det har nu fungeret
i 13 måneder.
FREMTIDIGE MULIGHEDER
Der blev dog ikke råd til også at anvende regn-
vand til toiletskyl, det føres blot til to faskiner
i undergrunden, men blok 1 og 3`s ledninger
i jord er forberedt til senere genbrug som så
skal suppleres med lodrette installationer og
tilslutning til toiletter.
En anden mulighed kan være at pumpe
grundvand op eller opsamle vandet fra hånd-
vask og brusekabine dagligt i et gråvandsan-
læg. Udover inansiering vil det fordre særlig
dispensation.
Det forlyder dog at regeringen er på vej
med 2,5 mia. kr. til afkobling. Man må håbe,
at kommunens embedsmænd og statens for-
syningssekretariat og visionære politikere kan
sikre at også vandforsyning og klimahensyn
vil indgå i en endelig klimainansieringsmo-
del, så genbrug af regnvand kan fremmes til
gavn for miljø og pengepung.
Vendsysselhus vil gerne overveje at etablere
LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) i fase 3
som demoanlæg.
10
AF ELIN CARLSEN, ARKITEKT
2016 « juni « side 27
Du kan høre om nye
byggematerialer, nyt interiør
baseret på genbrugsmaterialer,
affaldssortering, pyrolyseanlæg,
vandrensning og meget mere.
Du kan også bare slappe af og
nyde, at der er tænkt på det
Sådan lyder invitationen til at booke facilite-
terne i Green Solution House, Bornholms ny
non-proit ferie- og konferencecenter. Selv
uden et ærinde med overnatning, kan man få
lov at prøve at styre de intelligente hotelvæ-
relser med en applikation på en smartphone,
der kan regulere lyset og alæse data om
indeklimaet som luftkvalitet, rumtemperatur
og CO2
-udslip.
INDBYGGET TEKNOLOGI
Konferencecenterets restaurant er ventileret
via diffus indblæsning gennem loftspladerne.
Ventilations-anlægget leverer et effektivt
luftskifte uden trækgener. Teknologien
dominerer ikke huset netop fordi den er
indbygget. Ofte er pladskrævende teknologi-
ske løsninger efterinstalleret for at udbedre
uløste problemer med energi og indeklima og
det kan udfordre eller ødelægge arkitekturen.
Arkitekt og projekteringsleder på ombyg-
ningen af Green Solution House, Johanna
Rossbach, mener, at en tidlig dialog i det
tværfaglige samarbejde befordrer anven-
delsen af forenklede løsninger, som kan
indpasses bedst muligt i arkitekturen. Når en
bygning opføres uden indbyggede problemer,
skal teknologien heller ikke efterfølgende
råde bod på energiforhold og indeklima med
synligt påbyggede løsninger.
KLIMAZONER, INDE, UDE OG MIDT I
MELLEM
Der er tænkt på mange detaljer. Møblerne fra
det gamle hotel genanvendes efter ombetræk-
ning med C2C certiiceret textil og tæppebe-
lægningerne renser luften. En del af den nye
vifteformede tilbygning, der binder de gamle
løje sammen, er en mellemzone i klima-
forstand. Den høje grønne plantevæg bidra-
ger med god luft. Tilbygningen er som klima-
mellemrum passivt opvarmet af varmen fra
naboløjene og gulvvarme fra et solfanger-
anlæg. Solceller i både altaner og glasloft
indgår i et skræddersyet energikoncept, hvor
solenergien lagres i den tidligere svømmehal,
der er ombygget til vandbaseret energilager,
en løsning, der er udviklet af Rambøll.
Energi af egen produktion bruges bl.a. til
gulvvarmeanlæg, forvarmning af vandet til
køkkenets opvaskemaskine og som køling via
en varmepumpe. Udendørs medvirker tagbe-
lægningen til nedbrydning af luftforurening
og store regnvandsmængder kan håndteres i
det rekreative klimatilpassede haveanlæg, der
er offentligt tilgængeligt for alle.
GREEN SOLUTION HOUSE
BÆREDYGTIGHED SOM FORRETNINGSMODEL
side 28 « juni « 2016
ENERGIRIGTIGE LØSNINGER
Den nye tilbygning producerer energi i
glastaget. Det foldede tag er udført med
indbyggede solceller som også virker som
solafskærmning. Det anvendte system er
Velux Modular Skylight. Solceller er anvendt
i lere lader, da de eksisterende løje har fået
nye altanværn fra Gaia Solar udført efter
sammen princip, hvor glas med indbyggede
solceller på én gang giver lysindfald og del-
vist skærmer for solen i et int spil mellem lys
og skygge. I terrænet er yderligere placeret
et solfangeranlæg på 220 m2
fra Sunmark
Solutions. Green Solution House har eget
renseanlæg med tanke, rodzoner, jordlunger
og algerør, der renser spildevand til vand af
drikkevandskvalitet. Konceptet er udviklet
af Rambøll, Ove Loland (The Last Straw) og
SLA Landskabsarkitekter.
GRØN STRATEGI OG GRØN
VIDENSDELING
Det samlede projekt er tænkt som et dyna-
misk byggeri i konstant udvikling. Det er visi-
onen at kombinere lokale forhold og global
vidensdeling med Green Solution House
som en udstilling af bæredygtigt byggeri til
et internationalt publikum. Overskuddet fra
driften af ferie- og konferencecenteret genin-
vesteres i en fortsat udvikling af centeret, der
råder over 4.500 m2
til demonstration af ny
innovation. Arkitekt Johanna Rossbach un-
derstreger, at bygherre og direktør for Green
Solution House, Trine Richter, har valgt
bæredygtighed som forretningsmodel for
hele projektet. Udviklingsstrategien er derfor
den samme som har gjort sig gældende i
projektering og udførelse af byggeriet hidtil.
Det betyder, at der er fokus på både miljø-
mæssige, sociale og økonomiske aspekter af
bæredygtighed, ligesom lokal forankring er
prioriteret. Der arbejdes med certiicering ef-
ter den tyske standard DGNB, det internatio-
nale koncept for livscyklus, Cradle to Cradle,
og principperne for det danske Aktivhus om
komfort, miljø og energi i byggeriet.
MATERIALER OG DESIGN
Overordnet tager byggeriet udgangspunkt
i et design, der tilgodeser genanvendelse af
byggematerialer, som alternativt er biologisk
nedbrydelige eller kan indgå i et teknisk
kredsløb. Green Solution House er primært
projekteret med løsninger, hvor materialer-
ne kan skilles ad, så byggeprodukterne kan
genbruges. Bæredygtighed skal imidlertid
ikke tolkes stift i forhold til foreskrevne
parametre, lyder anbefalingen fra arkitekt
Johanna Rossbach. I stedet for at importere
træ med den højeste certiicering for bære-
dygtighed til øen, valgte rådgiverne for eks. at
bruge træ fra et lokalt savværk, som ikke er
et certiiceret produkt. Dette valg er opvejet
af en mindre miljøbelastning fra transport
og udnyttelse af overskudstræ til anvendelse
i haveanlægget.
DONATIONER
Ejeren af det tidligere Hotel Ryttergaarden,
Carl Edvard Mogensen, forærede både
grunden og bygningerne fra 1973 og 1992 til
det tværfaglige, eksperimentelle og innovative
ombygningsprojekt til gavn for Bornholm.
Gennem initiativet Bright Green Island
arbejder øen på at blive CO2
-neutral i 2025
baseret på vedvarende og bæredygtig energi.
Det er direktøren for Green Solution House,
Trine Richter, der har rejst de 85 mio kr., der
indtil nu er investeret i Bornholms konferen-
cecenter som demonstration på et grønt og
bæredygtigt byggeprojekt.
FOTOGRAF: LAURA STAMER
2016 « juni « side 29
Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, www.fbbb.dk,
har etableret en database
over bæredygtige bygge- og
anlægsprojekter, der er skitseret,
projekteret eller udført i Danmark.
Formålet med databasen er
at præsentere en bred vifte af
projekter, der på den ene eller
anden måde har et bæredygtigt
indhold. Databasens adresse er
www.bæredygtigebygninger.dk
Databasen omfatter anlægsprojekter og
byggeprojekter til renovering, ombygning og
nybygning både inden for boligbyggeri, instituti-
oner og erhverv. Databasens har adressen, www.
bæredygtigebygninger.dk .
Arbejdet med den løbende opdatering af
databasen bidrager til at støtte udbredelsen af
den dagsorden, der går ud på, at alle kendte
principper for bæredygtighed integreres i enhver
projektudvikling fra den allerførste idéfase, i
projekteringen, i de økonomiske beregninger,
budgetlægning, udbud og under selve udførelsen.
Databasen leverer inspiration til en bred
målgruppe af bygherrer, rådgivere, arkitekter,
ingeniører, ansatte i offentlige forvaltninger
og borgere til at indtænke bæredygtighed i
fremtidige projekter. Databasen fremviser et
omfattende arbejde med bæredygtigt byggeri
og byudvikling og samler alle disse tiltag un-
der et for at styrke en effektiv vidensdeling.
Projektledere kan hente idéer, eksempler
og referencer i databasen som inspiration
til de løsninger, der præsenteres over for
bygherrer i forbindelse med nye projekter og
derved påvirke processerne i byggeriet.
Databasen er lanceret med 62 forskellige
projekter. Alle projekterne er beskrevet ud fra
samme skabelon med fokus på dokumentati-
on af det bæredygtige indhold. Dokumentati-
on af bæredygtighed i byggeriet er et krav for
at projektet bliver optaget og udstillet tilgæn-
geligt i databasen. Projektbeskrivelsen skal
følge vores skabelon. Tomme felter udelades
i præsentationen, når projektet offentliggøres,
idet vi kun lægger vægt på merit og ikke på
mangler og muligheder for forbedringer,
Databasen anvendes intuitivt med søgekatego-
rier og underkategorier, så et emne kan forfølges
med uddybende beskrivelser.
Projektlederne og deres tekstforfattere er alene
ansvarlige for indhold og beskrivelser i databasen.
DATABASE
BÆREDYGTIGE BYGGEPROJEKTER I DANMARK
11
AF STEPHAN C. KRABSEN, UDVIKLINGSKONSULENT, FBBB
side 30 « juni « 2016
Projekterne og dokumentationen tilhører ikke
FBBB og kan ikke tillægges FBBB, som i lighed
med European Green Cities ikke er ansvarlig for,
hvordan oplysningerne anvendes.
BAGGRUNDSHISTORIE
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygning-
er har siden 2004 rådet over en værdifuld
samling af dokumentation og illustration af
forskelligartede projekter inden for økologi
og bæredygtighed i byggeriet. Disse pioner-
projekter har været tilgængelige i en ældre
database på www.danskbyokologi.dk. Det er
denne database, der nu er videreudviklet til
en tidsvarende form og et opdateret indhold,
som nu er understøttet af fremtidssikret
teknologi.
Lanceringen af den ny database har kun
været mulig takket været en stor håndsræk-
ning fra AlmenNet, der har stillet kildeko-
derne til rådighed fra deres database, www.
inspirationskatalog.dk. Den gamle byøkologi-
ske database er således revitaliseret. Igennem
projektet Low Cost Active House BIPV ik
FBBB midler af ForskVE og Energinet.dk
til at videreudvikle databasen, så den nu også
indeholder en kategori med bygningsintegre-
rede solceller.
FORSLAG TIL FORBEDRINGER
Har du idéer, rettelser eller kommentarer
eller mangler vi et vigtigt projekt, så kontakt
os gerne på mail: sck@greencities.eu
FRA DATABASEN: ’DEN BLÅ DIAMANT’, SKIVE RÅDHUS
2016 « juni « side 31
STØTTE TIL SKITSEPROJEKTER
Boligforeninger, virksomheder, kommuner,
andelsforeninger m.fl., der overvejer en investering
i solcelleanlæg, har mulighed for at få støtte til et
skitseprojekt. Tilskuddet dækker 60 % af udgiften til
en kvalificeret rådgiver og kan afklare ejendommens
potentialer, hvordan solceller, arkitektur og økonomi
kan kombineres så æstetik og investering bliver
optimal.
FORUDSÆTNINGER
Solcellerne skal være bygningsintegrerede, dvs. de
skal være en del af husets klimaskærm. Solceller
opstillet på stativ, eller applikeret uden integrering, er
ikke omfattet af ordningen.
Bygningens ejer skal tilvejebringe de nødvendige
tegninger, beregninger og andre bygningsoplysninger,
samt indhente oplysninger om relevante klausuler og
bestemmelser vedr. den pågældende bygning.
ØKONOMI
Et skitseprojekteringsforslag koster 10.000 kr. plus
moms., og heraf skal bygningens ejer betale 4.000 kr.
plus moms som egenfinansiering.
Skitseprojekterne støttes af ForskVE via projekterne
PV-Active Roofs and Facades og BIPV Quality Cities.
ANSØGNING
Ansøgningsskema om støtte til skitseprojekter
downloades på www.solarcitydenmark.dk.
v/Karin Kappel, sekretariatsleder, Solar City Denmark
Bæredygtighed og certificering – værktøjer i den kommunale praksis
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) har til formål at styrke indsatsen for bæredygtige byer og bygninger i
Danmark. Dette formål fremmes ved at drive oplysende virksomhed og deltage aktivt i debatten om planlægning, byggeri,
energi, miljø, økonomi og organisation.
FBBB udsender hvert år medlemsmagasiner med artikler om aktuelle temaer. På www.fbbb.dk findes både aktuelle og
historiske magasiner, som repræsenterer en guldgrube af viden om bæredygtighed.
Ovenfor eksempler på nogen af de magasiner, der er udgivet igennem årene.
Tilmelding på Fbbb.dk
Bæredygtige฀฀
Byer฀&฀Bygninger
Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀marts฀2007฀·฀nr.฀1฀·฀årgang฀10
Bæredygtige
lokalområder
Tema
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Best Practice for
lavenergibyggeri
Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · oktober 2008 · nr. 1 · årgang 11
idworks.dk
/
3577
/
10.08
TEMA
Foreningen฀
Dansk฀Byøkologi
Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Dansk฀Byøkologi฀·฀Oktober฀2005฀·฀nr.฀2฀·฀årgang฀8
Tema:
Bæredygtig byudvikling
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · OKTOBER 2012 · NR.2 · ÅRGANG 15
TEMA
BÆREDYGTIGE
Byer & Bygninger
ENERGI I ARKITEKTUREN
– OPTIMERING AF KLIMASKÆRMENS POTENTIALER
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER « AUGUST « 2013
BÆREDYGTIGE
Byer & Bygninger
PROJEKTER DER FORANDRER
Energirenovering
- nye løsninger
TEMA
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Medlemsblad for foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · Juni 2010 · nr. 1 · årgang 13
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Medlemsblad for foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger juni 2011 nr. 1 årgang 14
Sol og biomasse for
lavenergibyggeri
TEMA Green Solar Cities
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Energibyer
Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · Juni 2009 · nr. 1 · årgang 12
Energibyer
TEMA
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Tema:
Netværk for bæredygtige byer
Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀marts฀2006฀·฀nr.฀1฀·฀årgang฀9
Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger « Februar« 2014
K L I M A T I L P A S N I N G
I D A N M A R K O G S K Å N E
BÆREDYGTIGE
BYER OG BYGNINGER
Bæredygtige฀฀
Byer฀&฀Bygninger
Tema:฀฀
Solenergi i Energirammen
Medlemsblad฀for฀Foreningen฀Bæredygtige฀Byer฀og฀Bygninger฀·฀oktober฀2006฀·฀nr.฀2฀·฀årgang฀9
FREMTIDSSIKRING
AF VELFÆRDSBYEN
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · JUNI 2015 · NR.1 · ÅRGANG 18
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN BÆREDYGTIGE BYER OG BYGNINGER · MARTS 2012 · NR.1 · ÅRGANG 15
TEMA
Bæredygtige
Byer & Bygninger
LAVENERGISTANDARD OG CERTIFICERING
Tema
Bæredygtige
Byer & Bygninger
Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger · november 2007 · nr. 2 · årgang 10
Solenergi – nye muligheder
for byggeriet
EMPOWERING SUSTAINABLE URBAN PLANNING
SUSREG:
Co-funded by the Intelligent Energy
Europe Programme of the European Union
Hvert år sætter foreningen fokus på en række temaer på seminarer og workshops sammen med de
seks store kommuner, København, Aarhus, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg.
Næste arrangement afholdes i Aalborg den 29. august, hvor temaet er:
W
W
W
.
F
B
B
B
.
D
K


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 11
Offentligt