Svar på spm. nr. S 1427: Vil ministeren bede Fødevarestyrelsen om at fremlægge videnskabelig dokumentation for stoffet fipronils uskadelighed, set i lyset af at stoffet findes på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Esben Lunde Larsen
- Spørger: Trine Torp
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på spm. S 1427.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1427/svar/1420650/1781419.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 18. august 2017 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1427 stillet den 14. august 2017 af Trine Torp (SF) Spørgsmål nr. S 1427 ”Vil ministeren bede Fødevarestyrelsen om at fremlægge videnskabelig dokumentation for stoffet fipronils uskadelighed, set i lyset af at stoffet findes på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer?” Svar Spørgsmålet har været forelagt Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”En sundhedsmæssig risiko er en kombination af et kemisk stofs toksikologiske egenskaber og eksponeringen for stoffet. I denne sag er eksponeringen lav på grund af forholdsvis lave koncentrationer i æggene samt det begrænsede indtag af forurenede æg og ægprodukter. Aktivstoffet fipronil er godkendt i EU som pesticid, men kun til brug i Nederlandene og Belgien og kun til visse afgrøder. For disse anvendelser er der fastsat en grænseværdi. Fipronil er ikke godkendt som biocid til stalde til husdyr. Derfor er den anvendelse, der har ført til rester i æg, ulovlig. Æg og ægprodukter, der indeholder fipronil over 0,005 mg/kg, er ulovlige og må derfor ikke markedsføres. De højeste niveauer af fipronil, der indtil nu er fundet i æg på det danske marked, indeholder omkring 0,017 mg/kg. I forhold til sagens karakter og fipronils toksikologiske effekter vurderes det, at akutte sundhedsskadelige effekter kun er relevante i koncentrationer over 0,72 mg/kg. Andre effekter vil kræve en livstidseksponering i forholdsvis høje koncentrationer. EU-Kommissionen har udsendt en notifikation, hvor den beskriver den akutte sundhedsskadelige grænse på 0,72 mg/kg. Der foregår en løbende videnskabelig diskussion omkring fipronils eventuelle hormonforstyrrende effekter. Fipronil er på EU´s liste over stoffer, der skal vurderes med hensyn til hormonforstyrrende effekter. Pt. står stoffet i kategori 3B, som er stoffer, hvor der ikke er indikation for hormonforstyrrende egenskaber, eller hvor det ikke kan vurderes på grund af manglende data. Fødevarestyrelsen har anmodet DTU Fødevareinstituttet om en risikovurdering, herunder at instituttet forholder sig til det hormonforstyrrende aspekt. Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 2016-17 S 1427 endeligt svar Offentligt 2 I vedlagte bilag findes en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, hvor DTU redegør for, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved kortere tids indtag af æg med de fundne koncentrationer.” Derudover har jeg bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse for sagen med henblik på orientering af Folketinget. Esben Lunde Larsen / Hanne Larsen ./.
Risikovurdering af fipronil fundet i æg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1427/svar/1420650/1781420.pdf
DTU DOC NR. 17/12293 Dato 15-08-2017 Risikovurdering af fipronil fundet i æg. Opdrag I forbindelse med et § 20 spørgsmål er DTU Fødevareinstituttet blevet bedt om at vurdere risikoen ved indtag af fipronil fra æg. Konklusion DTU Fødevareinstituttet er enig med Fødevarestyrelsen i, at der ikke er fundet koncentrationer af fipronil i æg, der kan betragtes som sundhedsskadelige. Usikkerhed Vurderingen er baseret EFSA gennemgang af stoffet. På baggrund af denne og de fundne koncentrationer betragtes konklusionen af vurderingen som ret sikker. Vurdering Fipronil er potent toksisk stof, som mennesker kun kan indtage i lave doser uden risiko for sundhedsskadelige efekter. Som de fleste andre kemiske stoffer medfører fipronil effekter efter kort tids indtag (akut) såvel som efter lang tids indtag (i princippet et livstidsindtag). Acceptabelt daglig indtag (ADI) er fastsat til 0,0002 mg/kg legemsvægt/dag og den akutte reference dosis (ARfD) er fastsat til 0,009 mg/kg legemsvægt/dag. I denne sag er der taget udgangspunkt i stoffets potentielle effekter efter kort tids indtag, da fipronil er fundet i æg som følge af en ulovlig anvendelse. Forsøg med drægtige rotter har vist, at fipronil kan påvirke adfærden hos afkommet. Den højeste dosis (NOAEL), hvor der ikke er set en sådan effekt, er 0,91 mg/kg legemsvægt/dag (EFSA, 2006). På baggrund heraf har den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastsat ARfD til 0,009 mg/kg legemsvægt/dag. Der er gennemført 2 beregninger af indtaget af fipronil fra æg og æggeprodukter i Danmark. De bygger begge på et indtag, hvor kun 2,5 % af den del af befolkningen, der spiser æg og æggeprodukter, har et højere indtag (97,5 percentilen). 1. I Danmark er der fundet koncentrationer af fipronil i æg på op til 0,017 mg/kg. Indtaget af æg og æggeprodukter i Danmark er beregnet på baggrund af data fra DTU’s kostdatabase. Indtag af fipronil fra disse kilder udgør henholdsvis 0,4 % og 0,2 % af ARfD på 0,009 mg/kg legemsvægt/dag for børn og voksne. 2. Den højeste koncentration af fipronil, som DTU har kendskab til, at der er fundet i Europa, er 1,2 mg/kg. Hvis der tages udgangspunkt i denne koncentration udgør indtaget henholdsvis 2016-17 S 1427 endeligt svar Offentligt Udskrevet d.: 16-08-2017 28 % og 13 % af ARfD på 0,009 mg/kg legemsvægt/dag for børn og voksne. På baggrund af ovenstående vurderer DTU Fødevareinstituttet, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved kortere tids indtag af æg med de fundne koncentrationer.. Der foregår en løbende videnskabelig diskussion omkring fipronils eventuelle hormonforstyrrende effekter. I nogle studie, er der set effekter ved doser, der ligger på niveau med NOAEL på 0,91 mg/kg legemsvægt/dag, som danner grundlag for ARfD. Vurderingen er udarbejdet af Max Hansen, Elsa Nielsen og Bodil Hamborg Referencer: EFSA Scientific Report (2006) 65, 1-110. Conclusion regarding the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance fipronil. Finalised: 3 March 2006. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2006.65r/epdf