Tidligere fortroligt aktstykke J af 18/5 2017 om et fællesstatsligt budgetsystem.

Tidligere fortroligt aktstykke J af 18/5 2017. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 5. juli
2017
Finansministeriet. København, den 7. marts 2017.
a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anskaffelse og implementering af et
fællesstatsligt budgetsystem fortsættes inden for en økonomisk ramme for projektet, der er forhøjet
med samlet 21,7 mio. kr. i 2017-2019. De totale projektudgifter inkl. renter forventes at udgøre 89,7
mio. kr. Forslaget medfører ikke yderligere driftsudgifter i finansåret 2017. Samtidig reduceres de
samlede udgifter til drift med 29,8 mio. kr., således at den samlede business case forbedres med 8,1
mio. kr.
Finansministeriet anmoder som følge af forøgelsen af projektinvesteringen tillige om Finansudval-
gets tilslutning til en lånerammeforøgelse for Finansministeriet/ Moderniseringsstyrelsen på 21,7
mio. kr.
b. Finansudvalget tiltrådte med aktstykke G af 11. februar 2016 igangsættelse af etableringen af et
fællesstatsligt budgetsystem. De samlede projektudgifter inkl. renter blev her estimeret til 68,0 mio.
kr.
Der er i løbet af 2016 gennemført et EU-udbud med modtagelse af endelige tilbud fra de tre præ-
kvalificerede tilbudsgivere. Evalueringen af tilbuddene viser, at tilbuddet fra KMD A/S med underle-
verandører samlet set er det økonomisk mest fordelagtige i forholdet mellem pris, kvalitet og leve-
ringssikkerhed.
Løsningen leveres med KMD som primær leverandør, dog sådan at selve systemarkitekturen og til-
pasningen af SAP’s standardmodul til de statslige forretningsbehov leveres i samarbejde med under-
leverandøren Itelligence, som er et større tysk funderet SAP-hus repræsenteret i Danmark. Endvidere
støtter KMD sig på underleverandøren VisionManagement, et dansk konsulenthus, som vil deltage i
implementeringsarbejdet, og som har erfaring fra implementering af tilsvarende SAP-løsninger i Vej-
direktoratet og Forsvaret.
KMD har selv dokumenteret erfaring med etablering og drift af større SAP-budgetløsninger i både
Forsvaret og Vejdirektoratet, baseret på de samme standardkomponenter som er tilbudt her, også til-
passet de statslige regelsæt for regnskab- budget-og bevillingsstyrring.
I KMD A/S’ tilbud er prisen for systemets anskaffelse, udvikling og implementering, henholdsvis
for den løbende drift forskubbet i forhold til det oprindelige estimat. Udgiften til anskaffelse, udvik-
ling og implementering (inkl. renter) er således 21,7 mio. kr. højere end estimeret, mens driftsudgif-
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
AE002466
Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 135
Offentligt
terne i kontraktperioden er 29,8 mio. kr. lavere end først estimeret. Dermed er business casen for pro-
jektet lidt bedre end forventet, men med en anden udgiftsprofil, som giver udslag i højere projektud-
gifter. Som følge af, at udgifterne til anskaffelse og udvikling ventes at blive højere end estimeret, vil
trækket på Moderniseringsstyrelsens låneramme tilsvarende blive højere. Der anmodes derfor neden-
for om en forhøjelse af lånerammen.
Efter kontraktens underskrivelse gennemføres en afklaringsfase, der i samarbejde med Kammerad-
vokaten omfatter afklaringen af alle ydelser og andre af leverandørens forpligtigelser under kontrak-
ten. Efter afklaringsfasen er der mulighed for at ophæve kontrakten uden udgift for staten.
Kontrakten om leverance er herefter bygget op omkring 3 delleverancer hver med mulighed for ud-
træden i tilfælde af forsinkelse, eller hvis en delleverance ikke lever op til kvalitetskravene. For hver
delleverance giver kontrakten endvidere mulighed for aktivering af betydelige bodsbestemmelser til
imødegåelse af for sen levering. Også driftsleverancen er underlagt bodsbestemmelser og mulighed
for udtræden med overdragelse af hele løsningen til en anden leverandør.
Projektets formål
Projektet har til formål at skabe et fælles budgetsystem for alle statslige institutioner. Det skal øge
kvaliteten og skabe en mere effektiv økonomistyring i staten. Et fælles budgetsystem vil standardise-
re, effektivisere og understøtte de statslige institutioners budgetlægning og budgetopfølgning og styr-
ke ministeriernes tværgående styring. Systemet skal også bidrage til, at der både på institutions- og
ministerieniveau skabes yderligere gennemsigtighed i økonomistyringen med bedre mulighed for af-
klaring af råderum og prioritering.
Udgifter ved projektet
Med indregning af de konkrete priser fra det vindende tilbud er den samlede anskaffelse, udvikling
og implementering af det fællesstatslige budgetsystem estimeret til 89,7 mio. kr. inkl. renteudgifter,
jf. tabel 1. Heraf afholdes 83,2 mio. kr. inden for den bevillingsmæssige ramme af § 07.14.01. Mo-
derniseringsstyrelsen, mens 6,5 mio. kr. afholdes af institutionerne i forbindelse med implementerin-
gen. De aktiverbare projektudgifter i forbindelse med udviklingen af det fællesstatslige budgetsystem
finansieres af lånerammen på § 07.14.01. Moderniseringsstyrelsen, der med dette aktstykke foreslås
forhøjet med 21,7 mio. kr., jf. nedenfor.
Tabel 1
Omkostningsbaserede projektudgifter
Mio. kr., 2015-PL Total 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Aktiverbare projekt-
udgifter, afskrivninger
45,4 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 9,8 9,8 9,2 7,9 1,6
Ikke-aktiverbare
projektudgifter
38,6 2,2 4,4 3,4 4,4 12,3 11,9 0,0 0,0 0,0 0,0
Øvrige 31,0 2,2 4,4 3,4 4,4 12,3 4,3 0,0 0,0 0,0 0,0
Risikopulje 7,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,6 0,0 0,0 0,0 0,0
Total ekskl. renter 84,0 2,2 4,4 3,4 4,3 19,3 21,7 9,8 9,2 7,9 1,6
Renter 5,7 0,0 0,0 0,0 0,5 1,4 1,6 1,2 0,7 0,3 0,0
Total inkl. renter 89,7 2,2 4,4 3,4 4,9 20,7 23,3 11,0 9,9 8,2 1,7
Anm. : Afvigelsen i totalbeløbet kan henføres til afrundinger.
2
Implementeringen af det fællesstatslige budgetsystem forventes påbegyndt i andet halvår 2017.
Gevinster ved projektet
Gevinsterne er opgjort i projektets business case samlet for de ca. 130 statslige institutioner, for
hvem det vil være obligatorisk at anvende løsningen. Projektets gevinster vil i vidt omfang blive rea-
liseret decentralt i de statslige institutioner, for økonomiske såvel som ikke-økonomiske gevinster.
Tabel 2 viser budgetsystemets gevinstprofil på baggrund af forskydning af udgifter fra anskaffelse til
drift.
Tabel 2
Gevinstprofil
Mio. kr., 2015-PL Total 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Budgetmæssige
Bruttogevinster
-26,8 0,0 0,0 -3,4 -6,7 -13,9 -9,3 -1,7 2,7 2,7 2,7
Omkostningsbaserede
projektudgifter, inkl.
renter
89,7 2,2 4,4 3,4 4,9 20,7 23,3 11,0 9,9 8,2 1,7
Budgetmæssige
nettogevinster
-116,5 -2,2 -4,4 -6,8 -11,6 -34,6 -32,6 -12,7 -7,2 -5,5 1,0
Anm. : Afvigelsen i totalbeløbet kan henføres til afrundinger.
Gevinsterne relaterer sig primært til de proces- og kvalitetsforbedringer i budgetarbejdet, som sy-
stemet forventes at give. Gevinsterne forventes derfor ikke blive påvirket af den forskydning, der
sker i projektets udgifter fra drift mod anskaffelse, idet denne ikke påvirker den pris institutionerne
skal betale for anvendelsen af systemet.
Risikoprofil
Som et fællestatsligt it-projekt indeholder budgetsystemet både interessentrelaterede, forretnings-
mæssige og tekniske risici. Den ændrede udgiftsprofil med en højere anskaffelsespris giver ikke i sig
selv anledning til at foretage ændringer i projektets risikovurdering, men en ny beregningsmetode for
opgørelsen af risikopuljen indført af Statens It-projektråd siden Finansudvalgets tiltrædelse af Akt-
stykke G medfører dog, at puljen forøges med 0,8 mio. kr.
Tabel 3
Risikoprofil
Estimeret økonomisk konsekvens ved alle risici (mio. kr.) 14,8
Andel af estimeret økonomisk konsekvens der dækkes 79 %
Risikopulje (mio. kr.) 7,6
Behandling i Statens It-projektråd
Budgetsystemet har tidligere været forelagt Statens It-projektråd til risikovurdering i juni 2015. Rå-
det vurderer, at projektet har normal risiko.
3
Tidsplan for fremtidige orienteringer
Finansudvalget orienteres om status for det fællesstatslige budgetsystem på følgende tidspunkter:
● Juni 2019: Orientering i forbindelse med afslutning af implementering samt projektets status i
øvrigt.
● Juni 2020: Orientering om projektets drift og effekt.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektets udvikling kan fortsætte med
henvisning til budgetvejledningens pkt. 2.2.18.3.
d. Budgetsystemet har tidligere været forelagt Statens It-projektråd, hvis udtalelse fra 2. juni 2015
vedlægges som bilag til dette aktstykke.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at udviklingen af det fællesstatslige
budgetsystem fortsættes og at lånerammen for Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen forøges
med 21,7 mio. kr. De samlede projektudgifter inkl. renter udgør 89,7 mio. kr.
København, den 7. marts 2017
SOPHIE LØHDE
/ Maria Damborg Hald
Til Finansudvalget.
4