Høringssvar og høringsnotat om fornyet høring over lovforslaget, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ref. mødet 30. juni 2017 i Energistyrelsen:
Deltagere:
Energistyrelsen (ENS): Tina Knudsen-Leerbeck, Marie Louise Hede og Rasmus Zink Sørensen
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: Jørn Kuhlen Gullach
Dansk Energi: Henrik Hornum og Dorte Gram
Skatteministeriet (SKM): Jørgen Holm Damgaard
Radius: Søren Holme
NRGi: Michael Lehmann Eriksen (pr. telefon)
Almindelig kollektiv afregning:
Søren Holme udtrykte bekymring i forhold til muligheden for at afregne kollektivt, hvis lovforslaget bliver
vedtaget.
Det blev afklaret, at lovforslaget alene berører muligheden for timebaseret nettoafregning i relation til el-
afgift. Således vil egenproduktion fra VE-anlæg, der forbruges direkte og uden at være leveret til det kollek-
tive net, fortsat være afgiftsfritaget også for anlæg på mere end 6 kW. Kollektiv afregning vil derfor ligele-
des fortsat være mulig.
Det blev drøftet, at udlejeres virtuelle nettoafregning med fritagelse for elafgift ikke længere vil være mulig,
når lovforslaget får virkning fra og med den 1. april 2018. Således vil incitamentet for at etablere virtuel
nettoafregning alene være relateret til PSO frem til og med 2021.
Husholdning vs. boligenhed:
Det blev afklaret, at der er lighed mellem en husholdning og en boligenhed. Loven vil blive tolket ud fra
boligenheder i BBR-registeret.
Elafgiftsfritagelse vs. PSO-fritagelse:
Dansk Energi ville gerne have afdækket evt. udfordringer ved, at man fremadrettet vil kunne vælge at net-
toafreg e på ti e asis for så vidt a går PSO’e , e ved lovforslaget bliver pålagt at øjebliksafregne for så
vidt angår elafgiften.
Det blev afklaret, at det formentlig ikke vil medføre ændringer i de nuværende fysiske installationer. Dog vil
det formentlig medføre nogle administrative opgaver.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 8
Offentligt
Der vil for anlægsejerne være et i ita e tet til at overgå til øje liksafreg i g af PSO’e (fuld PSO) samti-
dig med overgangen til øjebliksafregning af elafgiften, idet dette vil have en positiv effekt på opgørelsen af
pristillægget for anlægsejeren. Det blev drøftet, hvorledes potentielle anlægsejere kunne orienteres herom.
Det blev ikke afklaret, hvorvidt Dansk Energi eller netvirksomhederne ville informere herom.
Skift fra årsafregning til timeafregning:
NRGi gjorde opmærksom på, at der også sker skift fra årsafregning til timeafregning, men at lovforslaget
ikke lægger op til, at der indhentes oplysninger vedr. de ca. 87.000 årsafregnede anlæg, der potentielt også
vil kunne vælge timeafregning efter lovforslaget.
Køb af el:
NRGi spurgte om køb af el i elmarkedet fortsat kan ske på baggrund af nettoforbrug i timen.
Det blev klarlagt, at lovforslaget ikke regulerer selve handelen med el, herunder tidsintervallet for opgørel-
se af energiforbruget i forbindelse hermed.
Ændring af oplysninger i DataHub’en:
Dansk Energi rejste følgende problemstilling:
Det nuværende dataflow vedr. tilknytning af data løber fra el-handlere til DataHub til netselskaber, men
ikke den anden vej. Det kan således give en udfordring, hvis ENDK laver ændringer i DataHu ’e , fordi el-
handlerne ikke får oplysningerne direkte. Samtidig er el-handlerne jf. elafgiftslovens § 9 forpligtet til at sik-
re, at oplys i ger e i DataHu ’e ste er overe s ed el-handlernes kontrakter med forbrugerne.
Der blev udtrykt ønske om, at der skal findes en løsning, ex. hvor ENDK som en én gangs opgave opdaterer
oplys i ger e i DataHu ’e for så vidt a går ulighede for elafgiftsfritagelse. Og el-handlerne ligesom nu,
skal vedligeholde oplys i ger e i DataHu ’e i forhold til alle oplysninger om forbrugeren og dennes for-
hold jf. deres gensidige kontrakt.
Udfordringen der blev drøftet hertil var om ændringerne i forhold til elafgiftsloven medførte en ændring i
el-handlernes kontrakter med forbrugerne, og om der er behov for at sende tillæg til kontrakterne, ændre
kontrakterne, alene en oplysning til forbrugeren om ændringen, eller en anden løsning.
Det blev aftalt, at Dansk Energi sender en mail med et uddybet ønske om afklaring af problemstillingen.
SKM vil indledningsvis se på om der er behov for en regelændring af elafgiftsloven, eller om de eventuelle
udfordringer måske kan håndteres på en anden måde. Efterfølgende vil det blive drøftet mellem SKM,
EFKM, ENS og evt. ENDK, hvorvidt der er tale om et problem og i givet fald, hvilken løsning der vil være
mest hensigtsmæssig.
Dansk Energi har i mail af 30. juni 2017 uddybet sin opfattelse af problemstillingen samt ønsker til løsnin-
ger.


Side 1/8
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat II vedrørende forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg)
Et udkast til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet har været sendt i høring
to gange – henholdsvis i perioden fra den 20. maj 2017 til den 24. maj 2017 og
derefter i perioden fra den 2. juni 2017 til den 30. juni 2017.
Høringsnotatet fra den første høring kan findes på Folketingets hjemmeside.
Nærværende høringsnotat omfatter høringssvar vedrørende lovforslag L 214, som
ikke indgik i første høringsnotat. I alt 22 eksterne høringssvar danner baggrund for
dette høringsnotat.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Energitilsynet, Nævnenes hus, Ældre Sagen, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening, FSR – danske revisorer og Aalborg Universitet. Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) har oplyst, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og
derfor ønsker de ikke at afgive bemærkninger. CO-Industri agter ikke at afgive
høringssvar i det aktuelle emne. Dansk Byggeri og Datatilsynet henviser til deres
høringssvar i forbindelse med første høring og har oplyst, at de ikke har yderligere
bemærkninger til lovforslaget.
Følgende 10 høringsparter har afgivet bemærkninger til lovforslaget, og disse
indgår derfor i nærværende høringsnotat:
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Det
Økologiske Råd, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), NOAH
Energi og Klima, SEGES og Landbrug & Fødevarer, Solar Lightning Consultants
ApS & Solar Lightning Entreprise ApS, Viasol A/S og Miljøorganisationen
VedvarendeEnergi (herefter VedvarendeEnergi) Dele af henvendelsen fra
VedvarendeEnergi er besvaret den 29. juni 2017 i forbindelse med
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 8
Offentligt
Side 2/8
VedvarendeEnergis henvendelse til Energi, Forsynings og Klimaudvalget, og disse
emner indgår derfor ikke i dette høringsnotat, men kan findes på Folketingets
hjemmeside.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Emnerne som er valgt ud i høringsnotatet:
 Rammevilkår for solceller
 Lovgivning med tilbagevirkende kraft
 Den skønnede udvikling af solcelleudbygningen
 Lovforslagets påvirkning af elnetselskaber og elhandlere
 Forslagets indvirkning på muligheden for virtuel nettoafregning
 Konkret økonomisk effekt for virksomheder og erhvervsdrivende, som
allerede har et solcelleanlæg
 Ligestilling mellem kommuner og regioner og stat
 Provenuberegning vedrørende moms m.v.
 Puljeordningen for 2017 til solcelleanlæg
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget.
Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af
lovforslaget.
Rammevilkår for solceller
SEGES og Landbrug & Fødevarer har fremsendt deres høringssvar efter fristen for
første høring, og høringssvaret er derfor medtaget i forbindelse med denne anden
høring. SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er problematisk, at
man ikke kan have tillid til lovgivningen, og at der endnu en gang skabes
usikkerhed om rammevilkårene for udbygningen af vedvarende energi, hvilket
hæmmer investeringslysten for både husholdninger og små og store
erhvervsdrivende. SEGES og Landbrug & Fødevarer foreslår en markant
nedsættelse af elafgifter, som en mere varig løsning.
Danmarks Almene Boliger (BL) anfører, at det ikke er rimeligt, at rammevilkårene
ændres med så stor hastighed. BL opfordrer derfor regeringen til at omlægge
støtten til solcelleanlæg på en måde, som sikrer klare og forudsigelige rammevilkår,
efter at anlægget er etableret.
Side 3/8
NOAH Energi og Klima (NOAH) anfører, at fjernelse af timebaseret nettoafregning
for en række allerede etablerede anlæg og for alle fremtidige anlæg er et signal til
forbrugere og virksomheder om, at de ikke kan investere i henhold til gældende
lovgivning, og at regeringen og Folketinget ikke er til at stole på, ligesom de ikke
ønsker at støtte omstilling til vedvarende energi. Ligeledes anfører NOAH, at
forbrugere burde gives rimelige vilkår for individuelt eller i lokale fællesskaber at
udnytte solens energi og bidrage med deres investeringer i omstillingen til
vedvarende energi og skabelsen af lokale arbejdspladser i hele landet.
Det Økologiske Råd mener, at der bør indføres en mere langsigtet ordning, som
ikke er basseret på en afgiftsfritagelse, men derimod en egentlig tilskudsordning,
hvor størrelsen fx bestemmes af jævnlige udbud og gives som en fast pris pr. kWh i
eksempelvis 20 år.
Bemærkninger:
Baggrunden for forslaget er, at det er nødvendigt at begrænse meromkostninger på
solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme for
udbygning af solcellekapacitet. Solcelleudbygningen forventes med betydelig
usikkerhed at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen
2.235 MW i 2030. På nuværende tidspunkt er der mulighed for at opnå indirekte
støtte via timebaseret nettoafregning af elafgift og PSO. Med lovforslaget foreslås
det alene at afvikle den timebaserede nettoafregning af elafgiftsfritagelsen. Der vil
fortsat være afgiftsfritagelse for det egetforbrug, der sker samtidig med
produktionen udenom det kollektive net. Endvidere ændrer lovforslaget heller ikke
reglerne om nettoafregning af PSO, idet det dog bemærkes, at PSO’en udfases
frem mod 2022.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen har offentliggjort et udspil om
teknologineutrale udbud af støtte til vedvarende energi, som bl.a. omfatter solceller.
Lovgivning med tilbagevirkende kraft
Danmarks Vindmølleforening mener, at lovforslaget ændrer i vilkårene for f.eks.
husstandsvindmøller, så forudsætningerne, der ligger til grund for etableringen ikke
længere er til stede, og forslaget derfor reelt er en ændring af rammevilkår med
tilbagevirkende kraft.
SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at man ved at fjerne de lovfæstede
økonomiske forudsætninger, som nuværende ejere af berørte anlæg har lagt til
grund for deres investering, reelt set lovgiver med tilbagevirkende kraft. Samtidig
bemærker SEGES og Landbrug & Fødevarer, at lovforslaget gælder både nye og
eksisterende anlæg, og at man bør genoverveje at undtage eksisterende anlæg.
Danmarks Almene Boliger (BL) påpeger, at lovforslaget vil indføre straksafregning
for eksisterende anlæg og derfor gælde med tilbagevirkende kraft. Samtidig bliver
Side 4/8
anlæg i den almene sektor forskelsbehandlet i forhold til anlæg hos de private
villaejere, hvilket BL finder diskriminerende og urimeligt.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
anlæg er handlet og opsat i tillid til gældende regler og med respekt for privat
ejendomsret. Boligudlejer har foretaget investeringer, og der er sket efterfølgende
regulering af huslejen i tillid til, at de økonomiske forudsætninger holder. Alle
investeringer i VE forudsætter som minimum, at der kan være tillid til, at
eksisterende regler ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Samtidig bemærker
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS, at der ikke er
nogen mulighed for at hamstre ansøgninger med tilbagevirkende kraft, og det
derfor bør være ansøgningstidspunktet, der skal være afgørende frem for
tidspunktet for Energinet.dk’s afgørelse.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at lovgivning med tilbagevirkende kraft indebærer, at en lov
tillægges virkning på et tidspunkt før lovens offentliggørelse. Den foreslåede
lovændring har virkning fra 1. april 2018, og der er således ikke tale om lovgivning
med tilbagevirkende kraft.
I forbindelse med lovforslaget er mulighederne for at undtage alle de eksisterende
anlæg blevet undersøgt, men henset til EU’s statsstøtteregler, har der været
begrænsede muligheder for undtagelse, hvorfor lovforslaget kun undtager de
eksisterende små private anlæg.
De små private anlæg vil med vedtagelse af lovforslaget ligeledes komme over på
de nye regler i 2032.
Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget foreslås, at det er Energinet.dk’s
afgørelsestidspunkt for tilsagn, der er afgørende for at kunne blive omfattet af
reglerne om timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse. Dette tidspunkt er
foreslået med henblik på dels at sikre, at skæringstidspunktet ikke rammer
personer, der har foretaget en investering i tillid til en afgørelse fra Energinet.dk og
dels begrænse udbygningen af VE-anlæg.
Der henvises i øvrigt til høringsnotat af 24. maj 2017.
Den skønnede udvikling af solcelleudbygningen
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
overordnet set bygger hele lovforslaget på et skøn fra Energistyrelsen, som er
behæftet med ”betydelig usikkerhed”, og som går i mod fakta og ikke er
dokumenteret behørigt. Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning
Enterprise ApS gennemgår i deres høringssvar en række årsager til, at de ikke
finder en udbygning til 1.350 MW i 2020 realistisk.
Side 5/8
VedvarendeEnergi bemærker, at de detaljerede beregninger og forudsætninger for
vurderingen af den skønnede udbygning ikke fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, hvorfor VedvarendeEnergi frygter, at de faglige forudsætninger for
lovforslaget er mangelfulde.
Viasol A/S vurderer, at den skønnede udvikling af solcelleudbygningen, som ligger
til grund for lovforslaget, virker unaturlig høj og urealistisk.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at den i lovforslagets skønnede udvikling i solcelleudbygningen
tager afsæt i Energistyrelsens basisfremskrivning og er baseret på en række
antagelser om fremtidige teknologiomkostninger, elpriser, egetforbrug, afkastkrav
mm. Derudover er skønnet baseret på en såkaldt ’frozen-policy’-tilgang, hvor
eksempelvis niveauet af elafgiften holdes konstant i faste priser. Det bemærkes, at
antagelserne har været sendt i høring til bl.a. Dansk Solcelleforening i forbindelse
med udarbejdelse af Energistyrelsens basisfremskrivning udgivet i marts 2017. Der
henvises i øvrigt til høringsnotat af 24. maj 2017.
Lovforslagets påvirkning af elnetselskaber og elhandlere
Dansk Energi påpeger, at der vil være en tung administrativ byrde for
elnetselskaberne ved, at lovforslaget alene fjerner muligheden for virtuel
nettoafregning i forhold til elafgiften men ikke for PSO’en. Derved vil det fortsat
være muligt at bruge virtuel kollektiv nettoafregning på timebasis for så vidt angår
PSO-fritagelsen, mens dette ikke vil være muligt i forhold til elafgiften, hvor der
alene kan elafgiftsfritages for den elektricitet, som forbruges samtidig med, at den
produceres på husstandens anlæg udenom det kollektive elnet.
Dansk Energi har under supplerende møde i Energistyrelsen den 30. juni 2017 og
efterfølgende i mails udtrykt bekymring over, om lovforslag L 214 pålægger elhan-
delsvirksomhederne at skulle afmelde visse VE-anlæg fra et særligt afgiftsforhold
(timebaseret afgiftsfritagelse) i Energinet.dks datahub og i den forbindelse tilrette
kontrakter m.v. med kunderne. Der er tale om den gruppe VE-anlæg, som hidtil har
været registreret i datahubben med timebaseret afgiftsfritagelse, men hvor VE-
anlæggene fra og med den 1. april 2018 ikke længere vil være omfattet af timeba-
seret afgiftsfritagelse. Dette blev drøftet på et møde den 30. juni 2017. Der
vedlægges kopi af referat af mødet.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at PSO’en vil være fuldt udfaset i 2022, og at der herefter alene vil
være mulighed for elafgiftsfritagelsen.
Side 6/8
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har også i forbindelse med
anden høring vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Elafgiftslovens nugældende regler og lovforslaget indebærer ikke, at elhandelsvirk-
somhederne forpligtes til pr. 1. april 2018 at afmelde ovennævnte VE-anlæg fra det
særlige afgiftsforhold i datahubben eller til at tilrette kontrakter m.v. Det er Energi-
net.dks ansvar, at de pågældende særlige afgiftsforhold (timebaseret afgiftsfritagel-
se) er korrekt registreret i datahubben på overgangstidspunktet den 1. april 2018,
hvor de nye regler om timebaseret afgiftsfritagelse har virkning.
Forslagets indvirkning på muligheden for virtuel nettoafregning og kollektiv
nettoafregning
Danmarks Almene Boliger (BL) udbygger deres bemærkninger om muligheden for
virtuel nettoafregning fra 1. høring i deres høringssvar. BL gør opmærksom på, at
EU-Kommissionens ændringsforslag til VE-direktivet bl.a. har til formål at sikre VE-
egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller som er beliggende i samme
kommercielle eller delte serviceanlæg eller i et lukket distributionssystem, i
fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-
egenforbruger. BL påtaler hertil, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det
forhindre, at der for forbrugere, der bor i samme boligejendom kan produceres på
lige vilkår, da øjebliksafregning kræver investering i nye målerinstallationer, og i
visse tilfælde udbygning af kabelinstallationer. BL bemærker, at med den virtuelle
model vil man undgå unødvendige og fordyrende ekstraomkostninger til målere,
net mv., og BL henstiller derfor til, at man indfører en prøveperiode på 2 år (2018-
2019), hvor der gives mulighed for at etablere timebaseret nettoafregning efter den
virtuelle model.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at
lovforslaget medfører, at muligheden for, at andelsboligforeninger m.v. kan
nettoafregne på fællesarealer, bortfalder, og at muligheden for at nettoafregne i
lejeboliger bortfalder helt.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg og indførelse af elafgift for al el fra nettet
(øjebliksafregning) for erhverv vurderes ikke at kunne gennemføres med selektive
undtagelser til fordel for bestemte erhverv, herunder for fx udlejere af almene
boliger, på grund af EU's statsstøtteregler.
Det bemærkes endvidere, at elafgiftslovens bestemmelser om timebaseret
nettoafregning med afgiftsfritagelse for alle virksomheder, herunder udlejere og
boligorganisationer, afvikles med lovforslaget. Elektricitet, der fremstilles ved
vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv eller dennes
Side 7/8
lejere udenom det kollektive net, vil fortsat være fritaget for elafgift i
overensstemmelse med de nugældende regler i elafgiftsloven
Det vurderes, at det statsstøtteretligt ikke er muligt at behandle virksomheder
forskelligt afhængigt af, hvornår disse måtte have foretaget deres investering og
nettilsluttet, hvorfor et solcelleanlæg i en almen boligorganisation skal behandles
på samme måde som anlæg i andre virksomheder. Det er på den baggrund
endvidere vurderingen, at der ikke er grundlag for at etablere en overgangsordning
for almene boligorganisationer på samme måde som for husholdninger, herunder
en prøveperiode.
Med hensyn til andelsboligforeninger er det vurderingen, at andelsboligforeninger i
sig selv ikke er erhvervsvirksomheder i statsstøtteretlig forstand. Der kan dog være
situationer, hvori en andelsboligforening udøver erhvervsmæssig virksomhed,
f.eks. i form af udlejningsaktivitet, og at der i disse situationer kan være et
erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet. Ved en timebaseret afgiftsfritagelse for
privat forbrug fra eksisterende VE-anlæg i andelsboligforeninger kan det være
administrativt vanskeligt og ressourcekrævende at opgøre og kontrollere, at
fritagelsen alene omfatter privat forbrug og ikke vedrører erhvervsmæssigt forbrug.
Lovforslaget medfører således, at andelsboligforeninger med VE-anlæg ikke kan
anvende timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse.
Konkret økonomisk effekt for virksomheder og erhvervsdrivende, som
allerede har et solcelleanlæg.
SEGES og Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget mangler klarhed over,
hvordan virksomheder og erhvervsdrivende, der allerede har investeret i
solcelleanlæg, konkret vil blive påvirket økonomisk.
Bemærkninger:
Virksomheder og erhvervsdrivende, der allerede har investeret i solcelleanlæg, og
dermed vil overgå fra timeafregning til øjebliksafregning, vil få reduceret den andel
af produktionen, der kan selv forbruges med afgiftsfritagelse. Det bemærkes, at
den konkrete økonomiske påvirkning for virksomheder og erhvervsdrivende er
afhængig af egetforbruget, herunder mængden af elektricitet, som forbruges
samtidig med, at den produceres på husstandens anlæg udenom det kollektive net.
Ligestilling mellem kommuner og regioner og stat
Det Økologiske råd bemærker, at afregningsreglerne bør ensrettes, så barrierer for
solceller på store tagflader på kommunale-, regionale-, og statslige bygninger samt
bl.a. etageboliger fjernes.
Bemærkninger:
Side 8/8
Det bemærkes, at dette lovforslag alene forholder sig til ændring af den
timebaserede nettoafregning med afgiftsfritagelse og ikke tager stilling til øvrige
rammevilkår for opsætning af solceller.
Provenuberegning vedrørende moms m.v.
Viasol A/S vurderer at forslaget reducerer momsindtægterne med 270 mio. årligt
som følge af lavere investeringer i solcelleanlæg mv.
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Enterprise ApS anfører, at der
bør tages højde for investeringer i solcellers effekt på beskæftigelsen og afledte
indtægter fra skatter og afgifter.
Bemærkninger:
Lovforslaget påvirker ikke det strukturelle provenu fra momsen. Lovforslaget vil give
anledning til forskydninger i momsprovenuet fra forskellige brancher og eventuelt
også tidsforskydninger i provenuet. Det samlede finansieringsbidrag fra momsen
vurderes derimod ikke at blive påvirket af lovforslaget.
Det bemærkes, at forslaget ikke vurderes at påvirke den samlede strukturelle
beskæftigelse og strukturelle økonomiske aktivitet. I denne vurdering er der taget
højde for, at hvis forslaget ikke blev gennemført, ville der skulle foretages andre
finanspolitiske stramninger med et tilsvarende finansieringsbidrag.
Puljeordningen for 2017 til solcelleanlæg
Viasol A/S stiller sig uforstående overfor, at puljen for 2017 ikke er udmøntet, når
den allerede er finansieret.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag alene forholder sig til ændring af den
timebaserede nettoafregning med afgiftsfritagelse for elektricitet fremstillet på VE-
anlæg og ikke til øvrige støtteordninger til solcelleanlæg.


Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.dk (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Signe Nyholm-Hansen (snh@co-industri.dk)
Titel: CO-industri - SV: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 30-06-2017 13:09:08
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det
aktuelle emne.
M.v.h.
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
snh@co-industri.dk
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 2. juni 2017 18:30
Emne: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg) i fornyet høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er fredag den 30. juni 2017. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi
til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen:
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 8
Offentligt
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 30. juni 2017
Att. Energistyrelsen
ens@ens.dk og tkl@ens.dk
Høring over udkast til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
BL har afleveret høringssvar i 1. høringsrunde. Vi gjorde her opmærksom på det problematikske
i, at lovforslaget fratager den almene sektor muligheden for at foretage virtuel nettoafregning,
netop som modellen efter 3 års forhandlinger med Energistyrelsen skulle til at træde i kraft.
Formålet med virtuel afregning er at undgå unødvendige og fordyrende ekstraomkostninger til
målere, net mv. og i stedet for så vidt muligt at bruge den eksisterende måler og netinfrastruk-
tur på matriklen og at etablere så få målepunkter som muligt.
Det er ikke BL´s opfattelse, at virtuel nettoafregning vil få et stort omfang, jf. også de vedva-
rende forringelser af rammevilkårene for solcelleanlæg, der har været de senere år (jf. neden-
for), og da anlæggene i den almene sektor – som følge af begrænset tagareal– er relativt små
pr. husstand, og derfor langt fra nogen ”økonomisk guldgruppe”.
BL henstiller derfor om, at man indfører en prøveperiode på 2 år (2018-19), hvor der gives mu-
lighed for at etablere timebaseret nettoafregning efter den virtuelle model.
BL vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at EU-Kommissionen den 30. november 2016 har
fremsat forslag til revision af VE-direktivet. I direktivforslaget Artikel 21 stk. 2 står der: "Med-
lemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller
som er beliggende i samme kommercielle eller delte serviceanlæg eller et lukket distributionssy-
stem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-egenforbruger."
Virtuel afregning understøtter netop, at forbrugere, som bor i samme boligejendom, i fællesskab
kan producere til eget forbrug på lige vilkår med en enkelt forbruger/villaejer. Ved øjebliksaf-
regning kan der ikke produceres på lige vilkår, da det kræver investering i nye målerinstallatio-
ner, og i visse tilfælde udbygget kabelinstallationer for flere forbrugere i samme ejendom.
Den virtuelle afregningsmodel understøtter således intentionerne i Kommissionens forslag til
revision af VE-direktivet.
Lovforslaget indeholder også en anden uhensigtsmæssighed, nemlig at det vil indføre straksaf-
regning med tilbagevirkende kraft, dvs. også for eksisterende anlæg i den almene sektor men
ikke for eksisterende anlæg hos de private villaejere. Denne forskelsbehandling finder vi diskri-
minerende og urimelig.
Lovforslaget argumenterer for, at straksafregning kun vil medføre en relativt begrænset forrin-
gelse af økonomien i eksisterende anlæg. Disse beregninger er dog forbundet med betydelig
side 2
usikkerhed, da de helt afhænger af, hvor meget egetforbruget falder ved overgang fra time- til
straksafregning. BL mener ikke det er rimeligt, at denne usikkerhed skal bæres af almene bolig-
foreninger, som – tilsvarende private villaejere - har investeret i solcelleanlæg i tillid til gælden-
de regler.
BL vil derfor kraftigt henstille til, at det gøres frivilligt for eksisterende anlæg i den almene sek-
tor, om man ønsker at overgå til straksafregning.
BL vil også her henvise til det nye VE-direktiv (jf. ovenfor), som ifølge klimaministeriets egne
bemærkninger til forslaget ”indeholder et forbud mod at ændre på vilkår for støtte, der allerede
er tildelt til vedvarende energianlæg, såfremt disse ændringer påvirker projektet negativt.”
(Samlenotat s. 31 til Rådsmøde (energi) 26. juni 2017). BL går ud fra, at regeringen deler
kommissionens synspunkt på dette område.
Dette fører frem til BL´s sidste bemærkning, som er af mere generel karakter. Regeringens for-
slag om ændring af nettoafregningsmodellen er blot en ud af en række forringelser i rammevil-
kårene for solcelleanlæg indenfor de seneste 2 år.
I fht. overskudstrømmen fra solcelleanlæg blev 60/40 modellen for afregning af overskuds-
strømmen afskaffet i 2016, og pr. 1/1 2017 har elselskaberne bruttoficeret nettariffen, således
at overskudsstrømmen ikke længere kan modregnes i nettariffen. Enertginet.dk er ved at gå
samme vej med sine nettariffer.
I fht. værdien af egetforbruget, er nettoafregningsmodellen blevet forringet både med afskaffel-
sen af PSO-afgiften og med netselskabernes indførelse af en rådighedstarif for egetforbruget.
De fleste af ovennævnte forringelser rammer også eksisterende anlæg, hvilket lovforslaget som
nævnt også lægger op til skal være tilfældet for indførelse af straksafregning i almene solcelle-
anlæg.
Det er ikke rimeligt, at rammevilkårene ændres med så stor hastighed især når ændringerne
gennemføres med tilbagevirkende kraft. BL ser i den sammenhæng, at det sidste tilbageværen-
de støtteelement i nettoafregningsmodellen – fritagelse for elafgiften – indenfor en relativ kort
tidshorisont sænkes, og at også dette med tilbagevirkende kraft vil forringe økonomien i solcel-
leanlæg.
Såvel historikken, som det aktuelle pres for en reduktion af elafgiften peger på, at det nuvæ-
rende støtteregime (nettoafregning) er uholdbart. BL skal derfor opfordre regeringen til at om-
lægge støtten til solcelleanlæg på en måde, som sikrer klare og forudsigelige rammevilkår efter
at anlægget er etableret, jf. også EU-kommissionens holdning som tilkendegivet i forslaget til
revision af VE-direktivet.
Med Venlig hilsen
Bent Madsen/Frans Clemmesen
Energistyrelsen
Att.: Tina Knudsen Leerbeck
21. juni 2017
Høringssvar til forlag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg)
Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive
høringssvar til forslaget om afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg.
I forhold til eksisterende og allerede etablerede husstandsvindmøller og
igangværende udbud af husstandsvindmøller er det foreningens
opfattelse, at de vilkår som var gældende på etableringstidspunktet og
ved budafgivelsen i en eventuel udbudsproces, bør fastholdes.
En ændring af vilkårene for f.eks. husstandsvindmøller, som er
etableret efter udbud, vil medføre, at buddene vil være afgivet efter
rammevilkår, som ikke længere vil være gældende. Forslaget er derfor
reelt en ændring af rammevilkår med tilbagevirkende kraft. Dette
anser foreningen ikke for at være et rimeligt vilkår.
Det bør derfor være en forudsætning for anvendelsen af de ændrede
vilkår, at ikrafttrædelse annonceres i tilstrækkelig tid inden en ny
udbudsrunde for husstandsvindmøller.
Foreningen er til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
sk@dkvind.dk
1
Tina Knudsen-Leerbeck
Fra: Søren Klinge, Danmarks Vindmølleforening <sk@dkvind.dk>
Sendt: 6. juli 2017 13:15
Til: Tina Knudsen-Leerbeck
Emne: Danmarks Vindmølleforening - Tillæg til høringssvar
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
Kære Tina Knudsen Lerbæk
Som aftalt på telefon hermed et tillæg til Danmarks Vindmølleforenings høringssvar af 21. juni angående forlag til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg).
Foreningens henvisning til husstandsvindmøller etableret efter udbud er en henvisning til husstandsvindmøller
etableret med pristillæg efter puljeordningen på 1 MW årligt.
Hvis der er brug for yderligere uddybninger af foreningens høringssvar er du meget velkommen til at kontakte mig
igen.
Med venlig hilsen/With best regards
Søren Klinge
Seniorøkonom/ Senior Economist
Danmarks Vindmølleforening / Danish Wind Turbine Owners’ Association
Mail: sk@dkvind.dk
Tlf.: + 45 8733 1436
Mobil: +45 5069 3259
Til: tkl@ens.dk (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening (DA@da.dk)
Titel: Dansk Arbejdsgiverforening - SV: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 06-06-2017 08:40:31
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 2. juni 2017 vedrørende ovennævnte skal vi
oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Elise S. Hansen
Chefsekretær
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 2. juni 2017 18:30
Emne: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg) i fornyet høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er fredag den 30. juni 2017. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi
til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen:
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: ra@danskdyggeri.dk (Britt Rasmussen), tkl@ens.dk (Tina Knudsen-Leerdeck)
Fra: Camilla Damsø Pedersen (cdp@danskdyggeri.dk)
Titel: Dansk Byggeri - ikke yderligere demærk. - VS: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet
Sendt: 28-06-2017 10:50:08
Til Energistyrelsen
Dansk Byggeri takker for fornyet høring af Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, og muligheden for at have
en lidt længere frist end sidst. Dansk Byggeri har dog ikke yderligere demærkninger til høringen, end de som vi fremkom med
i høringssvaret af den 23. maj.
Venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Modil: 23 28 49 13
Fra: Camilla Damsø Pedersen
Sendt: 23. maj 2017 12:50
Til: ens@ens.dk
Cc: tkl@ens.dk; Britt Rasmussen; Michael H. Nielsen; Torben Kaas; Anne Gram
Emne: SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til Energistyrelsen
Dansk Byggeri vil først og fremmest påpege, at det er helt urimeligt med høringer med så kort en høringsfrist som
nærværende.
Derudover kan vi konstatere, at der med indgredet sker endnu en justering af solcelle-reglerne, som forringer vilkårene for
investorer i solcelleanlæg, Det er dydt uhensigtsmæssigt, at der i tide og utide laves indgred med tildagevirkende kraft.
Både små og store investorer i solcelleanlæg har drug for langsigtede stadile rammevilkår, som alle andre investorer i
vedvarende energianlæg. Ellers skader det alt for stor usikkerhed på marked, og en risiko for fordyrede projekter. Dansk
Byggeri vil gerne opfordre til, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udardejder en langsigtet plan for fremme af
uddygningen med solceller. Solceller kan og dør være en vigtig drik i den grønne omstillingen mod et samfund daseret 100
pct. på vedvarende energi i 2050. Men det er gift for marked med disse konstante politiske ændringer i rammevilkårene.
For uddydninger af høringssvaret kontakt venligst undertegnede.
Venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Modil: 23 28 49 13
Vi samler dyggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 Kødenhavn K
www.danskdyggeri.dk · Adonner på nyheder
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 20. maj 2017 15:14
Emne: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg)
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk
med kopi til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen
Tina Knudsen-Leerdeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. email: ens@ens.dk og tkl@ens.dk
Supplement til Dansk Energis høringssvar til udkast til lovforslag om
ændring af lov om afgift af elektricitet
I Dansk Energis høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet
tilkendegav vi, at det er en betydelig mangel, at elnetselskabers og elhandleres omkostnin-
ger helt er udeladt i bemærkningerne.
Vi vurderede endvidere, at disse selskabers administrative konsekvenser sagtens kan belø-
be sig til over 4. mio. kr. årligt. Der blev dog taget forbehold, idet den kun fire dage lange
høringsfrist ikke gav mulighed for mere grundig undersøgelse.
Efterfølgende har Energistyrelsen mundtligt bedt om en konkretisering af konsekvenserne.
Dansk Energi har nu haft mulighed for at se nærmere på dette.
Alt er bestemt ikke afdækket, og der er uklarheder. I det følgende gennemgås flere elemen-
ter af lovforslaget, men det kan indledningsvis nævnes, at vi efter den lidt mere grundige
gennemgang ikke finder belæg for, at de administrative konsekvenser for elnetselskaber og
elhandlere skulle overstige 4. mio. kr. årligt.
Lovforslaget indeholder flere elementer, der kan koste penge eller rummer uheldige konse-
kvenser:
a) Tvunget skift fra nettoafregningsgruppe 2 til gruppe 4 af 473+28 erhvervskunder og
200 offentlige virksomheder (det er afgiften som lægges over på bruttostørrelsen,
hvor også nettariffen ligger).
b) Kontrol af 7000 nettafregnede kunder + årlig kontrol herefter.
c) Fastholdelse af nettoafregning af PSO for en kollektiv gruppe af kunder.
d) Nettoafregning med målt fælles forbrug.
e) Nye kunder kan kun vælge gr. 4. Konsekvensen af fase/summationsmålerforskellen
øges.
f) Generelt udfordres den standard, som branchen netop er ved at implementere, hvor
der reduceres i antallet af forskellige variationer af anlæg, og der vil tilføjes nye typer i
stedet.
Dok. ansvarlig: HHO
Sekretær:
Sagsnr: s2017-384
Doknr: d2017-10730-4.0
28. juni 2017
2
g) Det antages, at selve afregningen af energien ikke påvirkes af lovforslaget.
Ad. a. Antallet af kunder er begrænset, men det vurderes, at såvel netselskaber som elhand-
lere skal bruge omkring en halv time pr. skift (formentligt lidt mere hos netselskaber og lidt
mindre hos elhandlere. Der er tale om en engangsøvelse for netselskaber og elhandlere og
meget omfattende er det nok ikke med anvendelse af 600-700 timer på landsplan.
Ab b. Energinet.dk har opgaven. Det står ikke klart, at netop 7000 kunder berøres og det står
ikke klart, om netselskaber og elhandlere har en opgave i denne sammenhæng. Ligeledes er
det uklart, hvordan denne population er fremkommet. Det forudsættes i herværende gen-
nemgang, at netselskaber og elhandlere ikke har følgeopgaver. Men ud over en sådan kon-
trolopgave er der også den såkaldte afgiftsverifikation. Der er jo tale om et særligt afgiftsfor-
hold, og i den forbindelse har netselskaber og elhandlere opgaver. Dvs. at såvel netselsk-
aber som elhandlere skal kende til disse nye regler og kunders placering i en ny gruppering
hvor nettoafregningsgruppe 2 (for PSO) kan være enten med afgifterne timehåndteret eller
øjeblikshåndteret.
Dette fordyrer den årlige verifikation for både netselskaber og elhandlere. Det var bl.a. dette
forhold, som afstedkom, at Dansk Energi i høringssvaret (med forbehold) vurderede, at om-
kostningerne ved lovforslaget kunne overstige 4 mio. kr. årligt. Vores vurdering er efter nær-
mere undersøgelse, at omkostningsforøgelsen er beskeden.
Da det er uklart, hvordan populationen med 7000 kunder er dannet, har det været svært for
os at vurdere konsekvenserne, men vi tvivler på, at det er tilstrækkeligt at ændre pris-
oplysninger, idet der kun er ca. 2.600 kunder, der har nettoafregning i gr. 2 med timebaseret
nettoafregning.
Ad c. Der findes ingen automatiske processer til virtuel kollektiv nettoafregning og omkost-
ningen til at indføre dette er betydelige. Lovforslaget reducerer behovet, men i Energistyrel-
sens og Skatteministeriets høringsnotat nævnes, at muligheden er der for PSO’en.
Uanset om solcellerne er installations- eller nettilsluttede skal PSO-betalingen opgøres spe-
cielt for gruppen af kunder, idet de andre priselementer vil blive opgjort på baggrund af brut-
to-målinger. Dette er tungt. Der er ikke tale om, at lovforslaget herved giver stor ekstraom-
kostning, men i stedet for, at det som kunne være en administrativ fordel ved lovforslaget
udebliver, fordi virtuel nettoafregning fortsat er en mulighed for et enkelt priselement.
Dansk Energi ville foretrække en finansiel model, hvor der blev opkrævet PSO på normal vis
af bruttoforbruget, men lavet en refusionsordning, hvor Energinet opgjorde og udbetalte refu-
sionen til anlægsejeren. Dette kunne ske via en regnearksøvelse en gang om året, og om 5
år kan opgaven stoppes.
Brugen af virtuel kollektiv nettoafregning kræver accept hos lejerne, og boligselskaberne bør
fortsat have ansvar for at sikre opbakning hos deres lejere.
Lovforslaget fjerner muligheden for timebaseret nettoafregning, og der introduceres en yder-
ligere begrænsning med, at der kun kan tildeles nettoafregning til én boligenhed og med ét i
VE-anlæg på max. 6 kW, hvor nettoafregningsbekendtgørelsen er baseret på én juridisk
3
kunde og et eller flere VE-anlæg. Der findes en række boligselskaber, som nettoafregnes i
dag på baggrund af en fælles hovedmåler og en række bimålere, og hvis lovforslaget medfø-
rer, at disse kollektive nettoafregningsordninger ikke mere er lovlige, skal der igen etableres
hovedmålere til hver boligenhed, og VE-anlæggets produktion kan efterfølgende kun nettoaf-
regnes med ejendommens fællesforbrug. Etablering af en hovedmåler koster omkring 1500
– 2000 kr./stk.
Ad. d. Der er en række bolig- og andelsboligselskaber, som kollektivt er tilsluttet forsynings-
nettene. Og disse har f.eks. én 2-vejsmåler, som blot registrerer bebyggelsens samlede for-
brug og produktion. Ligger der i lovforslaget, at sådanne opsætninger skal afvikles? I givet
fald kan det være en temmelig stor og bekostelig opgave.
Potentielt er her en stor engangsomkostning, men muligheden er måske også, at PSO’en i
disse tilfælde timenettoficeres, mens afgifter bruttomåles. Vi antager dette, ellers vil der være
betydelige omkostninger.
Ad. e. Dette er uproblematisk for aktørerne og ingen ekstraomkostning. Men kravet om, at
nye kunder kun kan vælge gr. 4 (eller at i hvert fald elafgiften betales af bruttomålingen) øger
behovet for afklaring af det fremtidige målerprincip.
Lovforslaget giver flere konsekvenser af de to forskellige målerprincipper (fasemåling kontra
summationsmåling).
Ad. f. Branchen har oplevet store udfordringer i at håndtere de mange forskellige nettoafreg-
nede kunders anlægskonfigurations muligheder. Derfor er der gennemført et standardise-
rings projekt for at forsimple. Det nye lovforslag vil tilføje behov for flere anlægstyper igen,
minimum en variant af nettoafregningsgruppe 2, så længe PSO ikke omfattes af forslaget, og
ikke er udfaset.
Ad. g. Lovforslaget vedrører, som Dansk Energi vurderer det, alene elafgifters håndtering.
Dermed påvirkes selve afregningen af energien/elektriciteten ikke. Hvis dette er en fejlvurde-
ring, vil der på dette punkt være betydelige omkostninger.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Henrik Hornum
Ved e-mail af 2. juni 2017 har Energistyrelsen anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ændring af ovennævnte lovforslag.
Energistyrelsen har i høringsbrevet angivet de væsentligste påtænkte ændrin-
ger. Ændringerne giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til at komme
med bemærkninger.
Datatilsynet skal for god ordens skyld henvise til tilsynets tidligere hørings-
svar vedrørende lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen Knudsen
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til: ens@ens.dk og tkl@ens.dk
21. juni 2017 Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om af-
gift af elektricitet
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0699
Dok.nr. 433611
Sagsbehandler
Karen Valgreen Knudsen
Direkte 3319 3235
1
Tina Knudsen-Leerbeck
Fra: Christian Ege Jørgensen <christian@ecocouncil.dk>
Sendt: 30. juni 2017 13:25
Til: Energistyrelsens officielle postkasse; Tina Knudsen-Leerbeck
Emne: Det Økologiske Råd - VS: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov
om afgift af elektricitet
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Fuldført
Til Energistyrelsen
Det Økologiske Råd takker for muligheden for at kommentere Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet jf. det fremsendte høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).
Det Økologiske Råd har to principielle bemærkninger til lovændringen:
For det første mener vi, at der bør indføres en mere langsigtet ordning baseret på en ensartet betaling for VE-
produceret el fx fra solceller, som ikke er baseret på en afgiftsfritagelse, men derimod på en egentlig tilskudsmodel.
Støttens størrelse (indtil der ikke længere er behov for støtte) kan fx bestemmes af jævnlige udbud og gives som en
fast pris i øre pr. kWh i for eksempel 20 år. Dette vil bl.a. styrke en placering af store solcelleanlæg på større
bygninger fx offentlige bygninger, etageboliger mm., idet man her kan udnytte en stordriftsfordel.
For det andet mener vi – indtil en sådan langsigtet ændring indføres - at afregningsreglerne for henholdsvis
kommuner, regioner, staten og større solcelleanlæg på bl.a. etageboliger bør ensrettes, så barrierer for solceller på
store tagflader inden for enkelte af de nævnte sektorer fjernes. Der er eksempelvis i dag stor forskel på reglerne for
kommuner hhv. regioner og stat, idet kommunerne er reguleret, så der er en række barrierer (krav om udskillelse i
separate selskaber og modregning i bloktilskud) for udbygning med solceller. Tilsvarende er der barrierer for
udbygning med solceller på etageboliger.
Venlig hilsen
Christian Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
Director, The Ecological Council
christian@ecocouncil.dk
Direct phone: +45 33 18 19 33
Mobile: +45 28 58 06 98
Kompagnistraede 22, 3. 1208 Copenhagen K, Denmark
www.ecocouncil.dk
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: Tuesday, June 6, 2017 16:12
Emne: SV: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Jeg er blevet opmærksom på, at høringsnotatet vedrørende den først høring ved en fejl ikke var vedhæftet min mail
af 2. juni 2017.
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.
k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Lukas Lindgreen (SET) ()
Titel: Energitilsynet - SV: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 09-06-2017 16:28:37
Til Energistyrelsen
Energistyrelsen har ved mail af 2. juni, fremsendt fornyet høring over forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).
Sekretariatet for Energitilsynet har efter gennemgang af materialet, herunder eftersendte høringsnotat, ikke fundet
anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lukas Lindgreen
Fuldmægtig
Tlf. +45 4171 4312
Mail luli@energitilsynet.dk
Sekretariatet for Energitilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
DK-2500 Valby
Tlf. +45 4171 5400
Mail post@energitilsynet.dk
Web www.energitilsynet.dk
Energitilsynet er en del af
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Fra: Kitty Kabel (SET) På vegne af 1 - SET Energitilsynet
Sendt: 3. juni 2017 13:03
Til: Lukas Lindgreen (SET)
Cc: Rikke Lyck (SET); Pia Rønager (SET)
Emne: VS: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
tvf
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck
Sendt: 2. juni 2017 18:30
Emne: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg) i fornyet høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er fredag den 30. juni 2017. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi
til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen:
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
1
Tina Knudsen-Leerbeck
Fra: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Sendt: 27. juni 2017 17:41
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Tina Knudsen-Leerbeck
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet (ERST Sagsnr: 2017 - 6207)
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Fuldført
Kære Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
Med venlig hilsen
Christina Gardshodn
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291355
E-mail: ChrGar@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
Til: tkl@ens.dk (Tina Knudsen-Leerbeck), jkg@efkm.dk (Jørn Kuhlen Gullach)
Cc: NC@skm.dk (Niels Torpegaard Christensen)
Fra: Jørgen Holm Damgaard (JHD@skm.dk)
Titel: FSR - danske revisorer (VS: H145-17 Lynhøring - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
(timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet VE anlæg))
Sendt: 29-05-2017 09:16:09
Bilag: Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet - høringsversion.pdf;
Kære Tina og Jørn
I får dette for en sikkerheds skyld – jeg kan ikke se, om I allerede har fået detJ
Vh Jørgen
Fra: Kasper Bring Truelsen [mailto:kbt@fsr.dk]
Sendt: 25. maj 2017 12:39
Til: Niels Torpegaard Christensen; Jørgen Holm Damgaard
Emne: VS: H145-17 Lynhøring - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (timebaserede afgiftsfritagelse for
elektricitet VE anlæg)
Kære Jørgen og Niels.
Vi har haft denne ude som en lynhøring i vores bagland, og har ikke umiddelbart kommentarer på skatteområdet.
Rigtig god himmelfartsdage.
Med venlig hilsen
Kasper B. Truelsen
Skattekonsulent - cand.merc.jur
Erhvervspolitisk Center
M +45 4193 3162
E kbt@fsr.dk
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
T +45 3393 9191
www.fsr.dk
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 20. maj 2017 15:14
Emne: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg)
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk
med kopi til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse), tkl@ens.dk (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Debbie Nerving ()
Titel: Miljøstyrelsen - Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet
Sendt: 19-06-2017 11:16:56
Til Skatteministeriet og Energistyrelsen
Miljøstyrelsen har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Debbie Nerving
Fuldmægtig | Organisation og Jura
+45 25 23 83 46 | dener@mst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 40 00 l mst@mst.dkl www.mst.dk
NY MILJØSTYRELSE
Den 1. februar 2017 er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og Miljøstyrelsen blevet lagt sammen under navnet Miljøstyrelsen – en ny grøn
velfærdsstyrelse med fokus på miljø i bred forstand. Styrelsen vil i en periode have adresse både på Strandgade 29, 1401 København K og på
Haraldsgade 53, 2100 København Ø.
Miljøbevægelsen NOAH
Nørrebrogade 39
2200 København N
35361212
noah@noah.dk
www.noah.dk
Høringssvar fra NOAH Energi og Klima vedr. udkast til
lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet
Opbremsning af solcelleudvikling er skadelig for klima og miljø.
Etablering af mange flere solcelleanlæg er en helt nødvendig del af den omstilling til ægte vedvarende
energikilder ( sol og vind p.t. i Danmark ) , som er afgørende for at bremse alvorlige klimaændringer.
Forslaget vil med øget forurening fra brændselsbaseret elproduktion modarbejde Danmarks forpligtelser og
vedtagne mål for reduktion af udledninger.
Stop for timebaseret nettoafregning for alle fremtidige anlæg er et signal til forbrugere, hundreder af
håndværksvirksomheder over hele landet og andre firmaer med solceller som forretningsområde om at
regering og folketing ikke ønsker at støtte deres deltagelse i omstilling til vedvarende energi.
Fjernelse af timebaseret nettoafregning for en række allerede etablerede anlæg er et signal til forbrugere og
virksomheder om at de ikke kan stole på politikerne og ikke kan investere i henhold til gældende lovgivning.
Det er udtryk for dårlig "lovskik".
Lejere i almene boligforeninger diskrimineres i forhold til villaejere med forslagets gennemførelse.
Forbrugernes aktive deltagelse i omstillingen til energiforsyning baseret på sol og vind bør fremmes og ikke søges
forhindret. Forbrugere burde gives rimelige vilkår for individuelt eller i lokale fællesskaber at udnytte solens
energi og bidrage med deres investeringer i omstilling til vedvarende energi og skabelsen af lokale arbejdspladser
i hele landet.
Begrænsning af udbygningen med solceller med begrundelse i de alt for lave mål fastsat for 5 år siden er usaglig
og en gentagelse af en politisk fejltagelse. Danmark har brug for en langt større udbygning med solceller end
vedtaget for at få et miljømæssigt ansvarligt og energimæssigt fornuftigt mix af vedvarende energi.
Statskassens forventede provenutab skyldes udelukkende manglende vilje til at øge beskatningen af forurening og
spild af ressourcer. Det kunne let kompenseres ved omlægning af afgifter, som ville gavne miljø og sundhed.
Den korte høringsperiode er udtryk for dårlig "lovskik". Der er en grund til, at der er indført høringsprocedurer i
dansk lovgivningsproces. Det giver bedre love samlet set, hvis der lyttes til andre parter end
statsadministrationen, politikerne og deres vennekreds. Vi gives ikke som organisation mulighed for at komme
med konkrete forslag til forbedringer af lovforslaget.
På vegne af NOAH Energi og Klima
Henning Bo Madsen
Email: henningbomadsen@gmail.com
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: EM NH Ministerbetjening ()
Titel: Nævnenes Hus - Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret
afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg)
Sendt: 30-06-2017 15:22:25
Energistyrelsen
Att.: Tina Knudsen-Leerbeck
Energistyrelsen har i mail af 2. juni 2017 anmodet Energiklagenævnet om at afgive bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).
Energiklagenævnet blev pr. 1. februar 2017 en del af Nævnenes Hus, og Nævnenes Hus besvarer derfor høringen.
Nævnenes Hus har ingen bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af
timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).
Fremtidige høringer til Energiklagenævnet bedes sendt til Nævnenes Hus på ministerbetjening@naevneneshus.dk
Med venlig hilsen
VIKTORIA NYMAND HUBER
VIKTORIA NYMAND HUBER
Stud.jur.
Området for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Erhvervsministeriet
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
vnh@naevneneshus.dk
Mobil. 72 40 56 44
24. maj 2017
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift
af elektricitet, journalnummer 2017-2832
I nedenstående fremsendes SEGES og Landbrug & Fødevarers fælles høringssvar til Energisty-
relsen vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet. Indledningsvist
skal vi bemærke, at høringsfristen på lovforslaget er overordentlig kort. En rimelig høringsfrist er
en betingelse for at kunne give velbegrundede og brugbare høringssvar, hvilket er i alles interes-
se. Vi mener således, at den korte frist til nærværende høring er kritisabel.
Derudover har vi følgende bemærkninger:
Vi skal bemærke, at formålet med lovforslaget primært er, at begrænse den fremtidige investering
i visse solcelleanlæg. Dog indeholder lovforslaget ikke kun økonomiske forringelser for fremtidige
anlæg, men også for eksisterende erhvervsanlæg over 6 kW. Set ud fra formålet med lovforsla-
get, mener vi at man bør genoverveje lovændringen for de eksisterende anlæg, og, såfremt man
ønsker at gennemføre et indgreb, udelukkende fjerne afgiftsfritagelsen for nye anlæg.
Hertil skal også bemærkes, at man ved dette indgreb fjerner de lovfæstede økonomiske forud-
sætninger, som nuværende ejere af berørte anlæg har lagt til grund for deres investering, hvilket
er problematisk. Ved at fjerne de lovfæstede forudsætninger, som ejerne rent faktisk har lagt til
grund ved deres investering, lovgiver man reelt set med tilbagevirkende kraft. Dertil mangler klar-
hed over hvordan forslaget konkret vil påvirke virksomheder og erhvervsdrivende, der allerede
har investeret i solcelleanlæg. Det fremgår ikke høringsmaterialet hvilken økonomisk effekt for-
slaget vil have.
Derudover er det i sig selv problematisk, at man ikke kan have tillid til lovgivningen og de mulig-
heder den indeholder på et givent tidspunkt. Endnu engang skabes der usikker om rammevilkå-
rene for udbygningen af vedvarende energi, når der 4. gang på få år foretages hasteindgreb. Det
hæmmer investeringslysten – både for husholdninger, små og store erhvervsdrivende.
Vi har forståelse for, at den teknologiske udvikling siden det seneste energiforlig har overhalet de
politiske forventninger. Det betyder i denne henseende, at den lave pris på solcelleanlæg har stor
effekt på statens afgiftsprovenu. Vi støtter regeringens målsætning om, at den grønne omstilling
skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Derfor skal vi se på afgifter, som er den reelle ud-
fordring, for at finde en varig løsning. Vi anbefaler i den forbindelse en afgiftsomlægning, der be-
tyder en markant sænkelse af elafgifter.
Energistyrelsen
Att.: Tina Knudsen-Leerbeck
2 / 2
Slutteligt kan det bemærkes, at man i lovbemærkningerne bør overveje at præcisere, at mulighe-
den i den fremtidige formulering af elafgiftslovens § 2, stk. 3, 3. pkt., også gælder for de boligen-
heder, hvor der på samme forbrugsinstallation findes et erhvervsmæssigt forbrug.
SEGES og Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde muligheden for at vende tilbage med
yderligere kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt. Såfremt der måtte være spørgsmål eller
kommentarer til vores bemærkninger ovenfor, er I velkommen til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Jacob Kunø Christensen Jens Astrup Madsen
Moms- og afgiftsspecialist Leder af afdelingen for Energi, Klima & Planter
Jura & Skat Landbrug & Fødevarer
D +45 8740 5186 D +45 3339 4222
M +45 2374 2581 M +45 27245722
E JAKC@seges.dk E ja@lf.dk
1
Tina Knudsen-Leerbeck
Fra: Martin Dietz <md@solarlightning.dk>
Sendt: 30. juni 2017 18:02
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Tina Knudsen-Leerbeck
Emne: Solar Lightning Consultants ApS & Solar LIghtning Entreprise ApS - høringssvar pr.
30. juni 2017 - ny solcellelovgivning - L 214 og langsigtet PV strategi -
genfremsendes
Vedhæftede filer: 1752889.pdf
Prioritet: Høj
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Fuldført
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet L 214
Høringsvar ens@ens.dk, tkl@ens.dk
Bemærkninger til Lovforslaget
Bemærkningerne omkring høringsprocessen
Vi hilser velkommen at lovforslag 214 om solceller, er udsendt til fornyet høring med en mere rimelig
høringsfrist fredag d. 30. juni 2017.
Vi skal hermed uddybe vore tidligere fremsendte indsigelse, og håber og forventer fortsat at politikerne vil lytte så
det kan påvirke lovens endelige udformning og ikrafttrædelsesdato ifm. 2 og 3 behandling i august/ september
2017.Vi har ligeledes tilføjet et par synspunkter om mere langsigtet solcelleudbygning i Danmark, da der forventes
oplæg herom fra august/ september fra forvaltningen.
Anbefalinger:
L 214
• At lovforslag L 214, trækkes tilbage, stilles i bero indtil 2020 eller revideres meget væsentligt,
forudsætninger om 495 MW solceller frem mod 2020 `holder ikke vand` og dermed ikke et skønnet
provenutab på 1070 mio.kr og øget CO emission med op til 0,14 Mio. tons / 0,1 TWH i 2020.
• At 214 drøftes i energiforligskredsen
• At ændring fra timeafregning til straksafregning først ske når det politiske mål og rammer om 918 MW
solceller er nået i 2020, og i givet fald først træder i kraft fra 2032.
• At man politisk anmoder om / stiller spørgsmål til Finansministeriet og Skatteministeriet om en opgørelse
over de samfundsmæssige indtægter ved lokale investeringer af 858,9 MW solceller fra 2007 – 2017
• At det forsat skal være muligt at lave fælles solcelleanlæg for etageejendomme, i de store byer:
( andelsboliger, privat og almen udlejning og private grundejerforeninger )
• At lovforslaget ikke skal gælde idriftsatte solcelleanlæg eller solcelleanlæg som har modtaget tilsagn fra
Energinet.
( altså ikke gælder med tilbagevirkende kraft )
Langsigtet solcellestrategi:
• At Folketinget vedtager en langsigtet PV strategi de næste 25 -30 år, som et solcelleanlægs investering
fordrer – uden bestandige stop / go og forringelser for erhvervslivet og investorers langsigteide
disponering – Det har Tyskland og Italien kunne gøre, hvorfor ikke også Danmark?
2
• At forligskredsen finder en balance mellem centrale udbudte solcelleanlæg/ feed-in tarif og lokale
egenfinansierede solcelleanlæg , egen besparelse - Forslag: Fordelingsnøgle finansielt 50 / 50 % i
langsigtet PV strategi 100 MW årligt til centralt udbudte teknologineutrale VE anlæg og 100 MW årligt til
lokalt finansierede PV anlæg.
• Mål om: 10 % solenergi i 2030
20 % af el –produktion som solcelleenergi i 2040 – 2050 af den samlede El og VE produktion i
Danmark.
• At Nettomålerordningen fastholdes og at 60/ 40 ordning genindføres for boligforeninger.( blev
suspenderet for en 12-15 måneder siden pga. mange ansøgninger om PV markanlæg ) Der er normalt kun
tale om 15-20 % af overskuds PV som sendes retur over nettet til hhv. 60 øre eller 40 øre ( efter 10 år ) og
staten/ Dong kan så sælge strømen for 240 øre pr. kWh. Alternativt vil man fremme batteriløsninger til
midlertidig lagring af el og der vil så ikke fremover ske tilbagesalg/ overløb til det centrale el net eller off.
grid løsninger fremmes uden kontrol, med den førte politik.
Herudover kan tilskudsordninger/ pristillæg fjernes fra 2020, men mindre man ønsker puljer som
styringsredskab.
• At PSO aftalen fra nov. 2016 ændres så den ikke omfatter private husholdninger men kun erhverv – når
den indarbejdes i finansloven for 2018.
Bemærkninger til forudsætningerne for lovforslaget L 214
Overordnet set bygger hele lovforslaget på et skøn fra Energistyrelsen på stigning til 1350 MW solceller i
2020, behæftet med ” betydelig usikkerhed ” iflg. lovforslagets bemærkninger. Ifølge skønnet vil den
samlede installerede effekt af solceller i Danmark kunne udgøre 1.350 MW i 2020 og spare et provenutab
på 1070 mio. kr. for Finans- og Skatteministeriet og CO emission øges med op til 0,14 Mio. tons / 0,1 TWH i
2020.
Skønnet går imod fakta og er ikke dokumenteret behørigt.
Det nuværende antal solcelleanlæg er 858,9 MW pr. juni – Energiforligskredsen har aftalt en ramme på
918 MW frem til 2020. ( der resterer en mango på 59,1MW ) Fra marts – juni 2017 er der kun installeret/
nettilsluttet 1,5 – 2.3 mW om måneden iflg. Energistyrelsen
På 3 år skønner ministeren at mængden af solcelleanlæg at kunne blive øget med op til 491,1
MW over de næste 2,5 år når de reelle tal vil ligge ml. omkring ca. 25 – MW om året, svarende til ca. 60
MW lokalt frem mod 2020. ( herudover varsler ministeriet centrale udbud af 200 MW VE i konkurrence
mellem sol og vind)
Hvis regeringen måtte havde ret i sine antagelser, så skulle fremtidige tal understøttes af den faktiske
udvikling i antallet af tilsluttede solcelle anlæg og installeret effekt og de seneste oplyste tal fra
Energistyrelsen - konkrete ansøgninger/ tilsagn samt progrognoser.
Men Energistyrelsen tager selv forbehold for om verserende ansøgninger og afgivne tilsagn resulterer i at
anlæg monteres og nettilsluttes.
Det er derfor helt afgørende at folketinget gøres bekendt med tallene for antallet af net tilsluttede
solcelleanlæg i henholdsvis 2015 og 2016 (samt eventuelt i foregående år) samt foreløbige tal fra 2017 og
at disse tal fremhæves i forbindelse med lovbehandlingen og indgår i lovens bemærkninger og
forudsætninger.
Vore indhentede tal dokumenterer, at alle de allerede indførte forringelser for solceller over 4 runder
siden 2012 i Danmark i markant grad allerede har decimeret solcellemarkedet, således at der fra 2015 til
2016 og videre ind i 2017 allerede er sket en væsentlig opbremsning.
Tallene for solceller tilsluttet i Danmark ser således ud (kilde Energi-, forsynings- og klimaministeriet):
3
2015 181 MW
2016 71 MW
2017 22 MW (7,3 MW) (VIGTIGT: Der foreligger kun tal for januar, februar, marts , april, maj og juni
på udvalgets hjemmeside. Dvs. 6 af 12 måneder. I alt 7,3 MW – en fremskrivning for alle 12 måneder må
forventes at blive 20-24 MW)
Der er altså tale om en fuldstændig minimering af markedet på ganske få år. Tallene viser også, at hidtidige
opbremsninger i markedet, baseret på enkeltpersoners absurde ansøgningsmængder ikke har resulteret i
et eneste anlæg. Det har ikke kunne svaret sig.
Men faldet i salg af solcelleanlæg kommer ikke til at stoppe her. I 2016 og i 2017 blev en meget stor del af
solcelleanlæggene sat op på de såkaldte overgangsordninger samt på ordningerne med forhøjet pristillæg.
Hvis det var svært at sælge solceller til private i oktober/ november 2016 er det blevet meget sværere nu.
Men faldet i salg af anlæg, baseret på de nuværende regler, vil ikke stoppe her. Sidste år blev det således
vedtaget at el-selskaberne kunne hæve opkrævningen for solcelleejere, fordi man hidtil havde givet en
”såkaldt rabat”.
Det har for mange anlægsejere betydet en merudgift i størrelsen 1.000 – 1.500 kr. pr. år. Tallet varierer fra
el-selskab til el-selskab.
PSO-afgiften udfaset over de næste 5 år jf. politisk aftale af nov. 2016 – frem mod 2021. Dette er en
væsentlig faktor når anlægsøkonomien skal beregnes. Forenklet sat op betyder afskaffelsen af PSO’en, at
indtægten fra et husstandsanlæg reduceres med omkring 9,4 %. Selvom PSO var en politisk ide til
finansiering af vedvarende sol og vindenergi, kan håndteringen med at flytte opkrævning over på
finansloven, betyde et ringere incitament for erhvervsvirksomheder og etageejendomme for VE/
Solcelleenergi. PSO omlægning burde ikke omfatte private husholdninger, men alene erhverv – som
påpeget af EU – Den nye PSO aftale går imod incitamentstruktur for lokale private solcelleanlæg.
Solceller på etageejendomme fordrer at der kombineres med bimålere. Dong har i februar 2017 besluttet, at
nedtages en hovedmåler skal der nu betales en ” administrationsudgift å 760 kr. + 25 % moms pr. hovedmåler, der
erstattes af en bimåler – Det er 950 kr. pr måler, som vil forøge tilbagebetalingstiden for solcelle og
bimåleranlægget.
Den Finansministerielle bekymring af provenutab på skatter, afgifter og moms mangler dokumentation for den
betragtelige investering som allerede er afholdt til de idriftsatte 858,9 MW solceller og som har givet
beskæftigelse, momsindtægter, lønmodtagerskattebetaling, Amba og udbytte fra selskaber Disse bygherre
og private firmaer har bidraget finansielt økonomisk til den grønne omstilling og ikke har belastet den
centrale energiforsyning med stats og kommunegarantier. Vi anbefaler at politikerne beder
Finansministeriet opgøre den samlede omkostning på de installerede 858,9 MW solceller og fordele
tallene på private anlæg, selvejende institutioner, almennyttige og kommunale/ statslige solcelleanlæg,
så der kan komme med nuanceret og balanceret vurdering af samfundsøkonomi og udgiftsfordeling
mellem det centrale og decentrale niveau og det såkaldte provenutab.
Effekten af disse 4 forringelse er ikke noget nær slået fuldt igennem endnu og kan ikke eller kun i
begrænset omfang ses i tallene fra 2016 – 2017, blandt andet fordi der går op til 2 år fra et anlæg ansøges
og får tilsagn, til det sættes op.
Vi kan derfor opleve et endnu større fald/ opbremsning i de kommende år. Der er på det nuværende
regelgrundlag ikke nogen sandsynlighed for, at der i den resterende del af 2017 og frem til 2020 vil blive
sat over 196 MW op om året.
4
Det reelle tal skønner vi selv til ca. en 24 MW pr. år, hvis den nuværende nedadgående tendens forsætter
og politikerne ikke skifter kurs.
Det er derfor næppe sandsynligt, at den samlede mængde solceller kommer til at overskride de 918 MW
som parterne i energiforliget har forudsat.
Der er derfor ikke valid dokumentation for skønnet på op til 1350 MW. Dette må betyde at lovforslaget
trækkes tilbage/ stilles i bero til 2020 eller ændres væsentlig, da den skønnede forudsætning og
grundlaget for L 214 slet ikke holder.
Der er iværksat et initiativ, hvorefter folketinget hver måned modtager tal for installeret solceller. Disse tal
viser klart og tydeligt at solcellemarkedet står næsten fuldstændig stille, i hvert fald i sammenligning med
det øvrige marked i EU og Danmark i de sidste 5 år. Alligevel tager ministeren initiativ til et hasteindgreb
for at imødekomme en ” såkaldt påstået overophedning” med et
Det meget optimistiske og tydeligt fejlbehæftet skøn fra ministeren bero på det som kan benævnes
”prisudviklings-fejlslutningen”. Den går i sin enkelhed ud på, at man antager, at man ved at studere den
historiske udvikling i priserne på solceller, kan slutte, at et solcelleanlæg ved en fremskrivning af historiske
tal vil falde med et tilsvarende antal procentpoint. Det er helt sædvanligt, at der er prisudvikling i
nedadgående retning på el-tekniske produkter ved opskalering af kvanta.
Således også på solcelle- standardpaneler. Men solceller er et lavteknologisk produkt og en betydelig del af
prisen på et solcellepanel udgøres af den forholdsvis store mængde af materialer, der indgår i et panel
(hærdet glas, silicium, aluminium m.m.). Derfor forventes prisudviklingen at flade ud og fremadrettet være
mere afhængig af råstofpriser end af teknologiske landvindinger og ny robot-teknologi. Ift. råstofpriser har
vi siden årtusindeskiftet generelt set stigende råstofpriser.
Men ved beregningen af prisen på et solcelleanlæg, udgør solcellesystemet i dag typisk kun mellem 25% -
35% af hele anlægsprisen. Resten går til invertere, montagesystem, stilladser, kraner, transport,
solcellemontør og el-installatør samt tilladelser og rådgivning og moms.
Og ingen af de resterende faktorer er blevet billigere. Tværtimod, de følger bygge-indexet og
inflationsstigning.
Så selv ved et markant prisfald, vil den samlede gevinst på hele anlægsprisen kun være en 5 – 7 % for
solcellepanelernes andel.
Ministeren og Energistyrelsen har næppe taget højde for, at de tiltag der er nævnt ovenfor under
”Markedet frem mod 2020” først vil kunne have indflydelse fra næste år. Hver enkelt af dem (fjernelse af
forhøjet pristillæg, fjernelse/ udfasning af PSO’en og ændret regler for opkrævning for af tariffer hos
solcelleejere og øget pris for hovedmåleres udskiftning) resulterer i en forringelse, som selv den mest
optimistiske udvikling i priserne på solceller ikke vil kunne kompenserer for i mange år. Tallene viser da
også, at det går hurtigt mod bunden og at 3/ 4 af solcellefirmaerne har måtte lukke siden 2012 og flere er
på vej. Ønsker Folketinget og ministeren reelt ikke danske solcellefirmaer?
Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren præsenterer et lovforslag, som alene er båret igennem på en
antagelse om en eksplosion i antallet af flere solcelleanlæg alene begrundet i faldende solcellepanel-priser
og fremsendte tilbud på 20 MW puljen i december 2016. Til lejligheden udvikles et skøn, som er
fejlbehæftet og som den samlede faktuelle viden taler klart imod. Den eneste sikre viden, som kan gives
os retvisende indikation på udviklingen i antallet af solcelleanlæg, nemlig udviklingen i antal faktisk
tilsluttede anlæg og effekt, er behændigt udeladt.
Ikke siden 2011 er der solgt få solcelleanlæg i Danmark. Hvis tendensen for 2017 holder, vil 2017 samlet
udgøre en beskeden procent af markedet i 2012. Der er reelt tale om at markedet nærmest er gået i stå.
På et tidspunkt hvor alle synes enige om at behovet for handling for øget VE og co2 reduktion, er større
5
end nogensinde før – kan et i forvejen kraftigt forringet marked decimeres yderligere fremfor en stabil
solcelleproduktion og know- how i Danmark.
Vi finder det tillige besynderligt at landets mindretals regering vælger selv at fremsætte et lovforslag som L 214 uden
om energiforligskredsen, da det må anses som forligsstof, set herfra. Vi anbefaler at lovforslaget drøftes og
redigeres i Energiforligskredsen
Den samlede konklusion er, at der ikke er nogen saglig begrundelse for at opretholde forslaget i den
fremsatte form. Det er intet der tyder på, at markedet er stigende. Tværtimod falder det kraftigt.
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg modtager hver måned tal der fortæller om det aktuelle
antal tilsluttede anlæg og hvis udviklingen skulle tage fart ud over de besluttede 918 MW kan der sættes
ind.
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkning til:
2. I § 2, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
”1. og 2. pkt. finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr.
husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører
husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings- og
Boligregisteret.”
Hvis bestemmelsen indføres efter sin ordlyd, vil det få den konsekvens, at muligheden for
at andelsboligforeninger mv. kan nettoafregne på fællesarealer bortfalder. Samtidig må det forstås
således, at muligheden for at nettoafregning i lejeboliger bortfalder helt. I 2013 åbnede parterne i
energiforliget for at også lejeboliger, andelsboliger m.fl. (også) kunne få solceller med afgiftsfritagelse.
Dette var magtpålæggende for en række partier, der mente, at det var rimeligt, at også andre end
villaejere fik mulighed for strøm via solceller. I praksis er stort set alle anlæggene i andelsboligforeninger
og lejeboliger (almennyttige sektor) sat op med henblik på at dække strømmen på fællesarealer, da en
række problemer omkring beskatning og beregning har givet hovedbrud hos SKAT, Energistyrelsen og BL.
Sidst har der været problemer i forhold til at få den virtuelle afregning til at fungere. Men der er trods alt
foretaget sol celle -installationer, der dækker fællesforbruget til gavn for alle. Denne mulighed fjernes nu
helt. Det er uhensigtsmæssigt og rammer skævt.
Vi anbefaler at denne bestemmelse udgår af lovforslaget, så fælles solcelleanlæg fortsat kan realiseres i
praksis, og der nu sker ligestilling mellem parcelhuse og etageejendomme i byerne.
Fastholdes bestemmelsen den må den først træde i kraft fra 2032, som gælder de mindre 6 kWp
solcelleanlæg i parcelhusene.
70 % vil bo i etageejendomme fremover og typisk er der kun plads til ca 1/3 af det faktisk el-forbrug på
tagene i etageejendomme på 6 etager, som solceller/ fællesanlæg.
Bemærkning til:
3. I § 2 indsættes som stk. 5-7:
”Stk. 5. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 3 for en egenproducents elproduktionsanlæg, som
er nævnt i stk. 3, at 1) Energinet.dk senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der
kan anvendes nettoafregning eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages for
at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet.
Det vil have uforholdsmæssigt store konsekvenser, at anlægge Energinet.dk`s afgørelsestidspunkt som
afgørende for om et anlæg er omfattet. Ganske vist skal ansøger give tilsagn om, at anlægget ikke
gennemføres uden nettoafregningen, men denne regel har jo indtil nu, været et retskrav, såfremt
betingelserne er opfyldt. Et væsentligt antal byggerier, herunder meget store byggeprojekter, er blevet
projekteret og besluttet, udbud er afsluttet, arkitekter har vundet, energirammeberegninger er lagt til
grund i henhold til reglerne i bygningsreglementet – alt sammen under skyldig hensyn til gældende regler
6
for solceller. Ansøgningerne er fremsendt til Energinet.dk. Der er ingen, der har nogen mulighed for at
hamstre ansøgninger med tilbagevirkende kraft. Det må da i den sammenhæng være
ansøgningstidspunktet, der er afgørende. Samtidig skal det tilføjes, at Energinet.dk oplyser på deres
hjemmeside, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (alt efter sagstyper) er mellem 9 og 46 uger og nu
skal man til at flytte og miste kompetencer. Skal Energinet.dk`s helt uholdbare sagsbehandlingstider være
afgørende? Det giver ingen mening, særligt ikke hvis det sammenholdes med de før oplyste tal som viser
et degraderet solcellemarked. Der må imødeses kraftige problemer, hvis dette kriterie opretholdes.
”Lovforslagets bemærkning; ”Herunder foreslås det, at der indføres øjebliksafregning for dels nye VE-
anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, der aktuelt er på timebaseret
nettoafregning.” Det er næppe i overensstemmelse med dansk retstradition, at der lovgives med
tilbagevirkende kraft. De anlæg er handlet og opsat i tillid til gældende regler og med respekt for privat
ejendomsret. Boligudlejer har foretaget investeringer og der er sket efterfølgende regulering af huslejen i
tillid til at de økonomiske forudsætninger holder. Alle investeringer i VE forudsætter som minimum, at der
kan være tillid til at eksisterende regler ikke ændres med tilbagevirkende kraft.
Et lovforslag må ikke ramme med tilbagevirkende kraft for allerede opsatte og idriftsatte solcelle anlæg
eller solcelleanlæg som har modtaget tilsagn fra Energinet via en pulje pr. 31.12.2016 og som har 2 år til
at blive monteret og idriftsat. Man bør respektere den privat ejendomsret og at grundejere kan drive,
udvikle og investere ejendomme i tillid til eksisterende lovgivning og for at gavne miljøet og reducere CO
2 udledningen. Det hører ikke hjemme i en retsstat. Det er helt afgørende, at denne bestemmelse
fjernes.
Udviklingen af fremtidens byggeri
Vi ser nu en stærk udvikling i retning af, at solcellerne integreres i tage, facader og bygningselementer.
Fremtidens bygninger producerer deres egen energi på en miljørigtig måde. Mange af de førende
producenter udvikler produkter, som øger integrationen. Det er her udviklingen er, det er her
arbejdspladserne er. Ikke i rækker og stativer på en mark, men i holdbare løsninger, hvor miljøhensyn,
anvendelse, æstetik og økonomi hænger sammen. Danmark har stærk eksport indenfor både byggeri og
energi. Det vil være en forkert beslutning, hvis Danmark går enegang imod udviklingen af næste
generations byggematerialer på hjemmemarkedet, som siden kan blive til eksportmuligheder i
systemløsninger. Vi håber at en fremtidig strategi som vil blive fremlagt til efteråret vil vægte såvel feed-in
tarif anlæg som anlæg med delvis sparet afgiftsbelagt el produktion.
Vi ser et potentiale for solenergi på 10 % af energiforsyningen frem mod 2030 ( skønnet i lovforslaget er
op til 2.235 MW, vil svare til en ca. 6 % ) og 20 % af VE energiforsyningen frem mod 2040- 2050 Solenergi
er komplementær til Vindenergi.
Danmark har tilsluttet sig Klimatopmødets i Paris beslutninger om miljø , temperatur og co2 reduktioner,
som er ved at blive indfaset nu og accelleres fra 2020 mod 2030, så vi opnår min 50 % VE i
energiforsyningen.
Vi har søgt foretræde for folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg og håber vi til august kan få lov
til at forelægge vore synspunkter og anbefalinger og forsøge at besvare evt. spørgsmål fra udvalgets
medlemmer.
Martin Dietz
Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom
Mail: md@solarlightning.dk
Tlf.: 61 31 26 81
Solar Lightning Consultants ApS & Solar Lightning Entreprise ApS - www.solarlightning.dk
7
Nygårdterrasserne 214F · 3520 Farum · CVR 34 88 43 66
Merkur Bank · HDI Gerling Forsikring
Vi er medlem af:
Danske Arkitektvirksomheder
Dansk Industri
Green Building Council
FIF – Marketing | Dansk Fjernvarmeforening
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger
Solar Lightning er AAA rated.
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Jesper Kiholm Andersen (Jesper.Kiholm@Skat.dk)
Titel: SRF Skattefaglig Forening - Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 06-06-2017 10:17:25
Til Energistyrelsen
Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg)
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger
til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@skat.dk
Mobiltelefon: 20487375
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Mette Vesterskov ()
Titel: Søfartsstyrelsen - SV: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 23-05-2017 17:21:50
Kære Tina
Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Vh.
Mette
Med venlig hilsen
Mette Vesterskov
Fuldmægtig
Søfartsstyrelsen
Direktionssekretariatet
Dir. tlf.: 72 19 62 09
Mobil: 91 37 62 09
E-mail: mttv@dma.dk
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck
Sendt: 20. maj 2017 15:14
Emne: Høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg)
Herudover sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er onsdag den 24. maj 2017 kl. 10.00. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk
med kopi til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Energistyrelsen – per mail
ens@kl.dk
tkl@ens.dk
København den 24-05-2017
Nedenfor Viasol A/S kommentarer til lovforslag til Lov om ændring af lov om
afgift af elektricitet:
1. Urealistisk vurdering i udbygning af MW solceller frem til 2020
Der er per 1. maj 2017 installeret 856,6 MW solceller i Danmark. Hvoraf
771 MW er for anlæg der er blevet afgået aftale om senest juni 2013
eller før (Årsbaseret nettoafregning + overgangsordning).
Dvs. at der i en periode på godt og vel 4 år (fra juni 2013), kun er blevet
indgået aftaler om og opført 85,6 MW, altså godt 22 MW om året.
Klimaministeren vurderer i henhold til lovforslaget, at der frem mod
2020 vil ske en udbygning med 494 MW i forhold til dagens niveau, altså
godt 200 MW om året eller næsten en 10-dobling i forhold til forrige år.
Denne fremskrivning virker unaturlig høj og urealistisk efter vores
vurdering.
2. Overvurdering af provenu
I lovforslaget har man regnet sig frem til et øget provenu på 1.070 mio.,
som et resultat af lovforslagets vedtagelse. Dette provenu er perioden
2018-2030, altså godt kr. 60 mio. om året i gennemsnit.
Hvis man holder dette provenu op imod tabte momsindtægter, da er
ideen svær at få øje på. Man forventer at kunne nedbringe den
installerede kapacitet med 135 MW i årene 2018-2020. Dette svarer i
tabte momsindtægter - ud fra realistiske priser på solcelleanlæg - til kr.
270 mio. om året. Altså et provenu tab på 210 mio. årligt.
Med andre ord så et det provenu man forventer at få ud af lovændringen
så småt, at det risikerer at få samlet negativ effekt.
3. Ikke udnyttet finansiering for solcellepuljer
For solcellepuljerne (afgrænset støtteordning) er det aftalt finansiering
af 20MW årligt fra år 2013 til og med 2017. De årlige puljer er på intet
tidspunkt blevet fuldtegnet og 2017 puljen er end ikke kommet i spil.
Puljerne er finansieret, hvorfor vi stiller os uforstående overfor den
manglende tilbagemelding fra politisk side?
Energistyrelsen – per mail
ens@kl.dk
tkl@ens.dk
Kan det antages at puljerne kommer i spil, da besparelserne fra de
uudnyttede puljer, ikke er medtaget i de til lovforslaget hørende
beregninger?
Med venlig hilsen
Christoffer Ovesen
Partner
VIASOL A/S
Side 1 af 1
12
1
2
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 29.juni 2017
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
VedvarendeEnergis kommentar til forslag til
ændring af lov om afgift af el (afskaffelse af
nettomålerordning)
VedvarendeEnergi mener generelt, at det er meget uheldigt at afskaffe
nettomålerordningen (timebaseret) for mindre vedvarende energianlæg med kort
varsel, så den rammer, investorer, der har investeret i tillid til ordningen, og uden at
erstatte den med en anden ordning for udbygning af solkraft i Danmark.
Vi mener det er skadeligt for udbygningen med vedvarende energi, og for statens
omdømme i det hele taget, at forringe støtte til vedvarende energi indenfor den
normale investeringshorisont for de berørte anlæg. Samtidig er sådanne forringelser
imod de foreslåede EU-regler for støtte til vedvarende energi*. Det er desværre netop
hvad lovindgrebet indebærer. Det vil fjerne den timebaserede nettoafregning for
eksisterende anlæg, medmindre de er placeret i husholdninger, er højst 6 kW og ikke
er tilknyttet udlejede boliger. Selvom forringelsen er beskeden, forventet 1-4% for de
enkelte anlæg, mener vi at en sådan forringelse for anlæg, der er opsat i tillid til
gældende regler, forringer tilliden til dansk omstilling til vedvarende energi. Derfor
bør lovændringen ikke gennemføres. Dette bør også ses i forhold til at den forventede
ekstra skatteindtægt ved at ændre betingelserne for eksisterende anlæg er i
størrelsesordenen 0,5 mill. kr/år**. Det er en meget lille gevinst, som staten opnår,
ved på denne måde at skabe mistillid til udbygningen med vedvarende energi.
Stop for time-nettomålerordning for lejeboliger giver en unødvendig og urimelig
forskelsbehandling mellem ejere og lejere. Det kan forventes at for lejeboliger med
solceller vil huslejen være højere, svarende til den lavere elomkostning. Når
elregningen pga lovindgrebet øges, vil dette uforskyldt betyde større omkostninger
for lejerne, som jo ikke kan forlange lejenedsættelser med den begrundelse. I øvrigt
kan det forventes at den administrative omkostning ved denne ændring vil være
højere end det ekstra skatteprovenu, som det vil give.
Energistyrelsen anfører i brev af 29/6 2017 (jr. Nr 2017-372) at der ikke kan gives
timebaseret nettoafregning for udlejningsejendomme når den timebaserede
nettoafregning afskaffes for øvrige erhverv, grundet EU-statsstøtteregler. Den
enkleste løsninger på dette problem er fortsat at tillade timebaseret nettoafregning for
erhverv med eksisterende solcelleanlæg. En anden mulighed er at håndtere
lejeboliger med solcelleanlæg, hvor lejeren er registreret som elforbruger, sådan at
lejeren sammen med boligen lejer det tilsluttede solcelleanlæg og dermed er
modtager af den skattebegunstigelse, der er med timebaseret nettoafregning. Dermed
er det ikke et udlejningserhverv, men lejeren, der får skattefordelen.
Endelig skal bemærkes at man kan tilgodese lejerne ved blot at fjerne §1 stk.1 i
lovforslaget. Da den gældende lov er godkendt af EU og ændringen på denne måde
gøres mindre, bør dette ikke kunne give anledning til øgede problemer med EU-
regler.
* Ifølge forslaget til revideret EU-direktiv for vedvarende energi, art. 6, skal EU’s medlemslande
sikre ” at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til projekter for vedvarende energi, ikke
revideres på en måde, som får negative konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse
med støtten, og de støttede projekters økonomi.” (se COM(2016) 767 af 30/11 2016)
** Ud fra bemærkninger til lovforslaget fremgår at 702 større anlæg forventes at få forringet deres
indtægt med i alt 405.700 kr, hvortil kommer et ukendt antal mindre anlæg i lejede boliger, hvor den
samlede ændring af afgiftsprovenu kan forventes at være væsentligt under 100.000 kr)
Side 2 af 2
Stop for timeafregnet nettomålerordning for kommende anlæg vil betyde at der
forventes opstillet 135 MW færre solcelleanlæg frem til 2020, hvilket vil give ekstra
CO2-udledninger på 140.000 tons i 2020. Det er ikke i bemærkninger til lovforslaget
godtgjort at ændringen vil give så stor effekt på udbygningen. Og der mangler de
detaljerede beregninger og forudsætninger, som vurderingen bygger på. Vi frygter
derfor at de faglige forudsætninger for lovindgrebet er mangelfulde. På den baggrund
mener vi, at der bør tilvejebringes et væsentligt bedre beslutningsgrundlag, før
beslutning om et evt. lovindgreb træffes.
Vi mener grundlæggende at hele den politiske retning i dette forslag er forkert. Vi er
i Danmark slet ikke i mål med omstillingen til vedvarende energi. Med de seneste års
prisfald på solceller bør disse have langt mere vægt i dansk elforsyning, end med det
nuværende, begrænserede mål for 2020. Og når vi skal bruge mere el til
varmepumper og eltransport, samt når Danmark inviterer store elforbrugere som
datacentre til landet. Det kræver en væsentlig, yderligere udbygning med vedvarende
energi. I modsat fald giver det blot øgede CO2-udledninger.
Samlet mener vi ikke dette lovindgreb skal gennemføres, før der er gennemført
planer for fremtidig udbygning med solenergi, som kan erstatte de nuværende regler
og sikre solenergi den rolle, som denne energiform bør have i det kommende
energisystem baseret på vedvarende energi. Som en del af dette må de nuværende
mål for udbygning med solceller revideres opad. VedvarendeEnergi anbefaler som
bekendt et mål på mindst 4000 MW solceller i 2030.
Desuden vil gene gøre opmærksom på at denne første høring gennemførtes med en
urimelig kort høringsfrist på kun 2 arbejdsdage. Vi er derfor glade for i denne anden
høring at kunne fremføre vore synspunkter.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: Samfundsanalyse (samfundsanalyse@aeldresagen.dk)
Titel: Ældre Sagen - VS: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 06-06-2017 12:57:50
Bilag: Høringsliste.pdf; Høringsbrev juni 2017 ny høring.pdf; Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet -
høringsversion.pdf;
Til Energistyrelsen
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 2. juni 2017 18:30
Emne: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg) i fornyet høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er fredag den 30. juni 2017. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi
til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen:
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: tkl@ens.k (Tina Knudsen-Leerbeck)
Fra: ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor (eng-sund-tech@adm.aau.dk)
Titel: Aalborg Universitet svar vedr. Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Sendt: 27-07-2017 11:37:31
J nr. 2017-2832
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har ingen kommentarer til Fornyet høring - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet.
Vi undskylder for det sene svar.
Venlig hilsen
Bisera Bratovic
B i s e r a B r a t o v i c
K o n t o r f u l d m æ g t i g
- J o u r n a l e n | K o m m u n i k a t i o n s a f d e l i n g
F a k u l t e t s k o n t o r e t f o r E N G I N E E R I N G , S U N D
T l f . : ( + 4 5 ) 9 9 4 0 9 6 4 6
| E m a i l
b b @ a d m . a a u . d k
| W e b
: w w w . a a u . d k
A a l b o r g U n i v e r s i t e t |
N i e l s J e r n e s V e j 1 0
| A a l b o r g Ø s t | E A N : 5 7 9 8 0 0 0 4
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck [mailto:tkl@ens.dk]
Sendt: 2. juni 2017 18:30
Emne: Fornyet høring ekstern - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for
elektricitet produceret på VE-anlæg) i fornyet høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er fredag den 30. juni 2017. Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi
til tkl@ens.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende personer:
Skatteministeriet:
Jørgen Holm Damgaard, tlf. 72 37 32 39, e-mail: jhd@skm.dk eller Niels Torpegaard Christensen, tlf. 72 37 48 54, e-mail:
nc@skm.dk
Energistyrelsen:
Tina Knudsen-Leerbeck, tlf. 33 92 67 17, e-mail: tkl@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Til: NC@skm.dk ('Niels Torpegaard Christensen'), jkg@efkm.dk (Jørn Kuhlen Gullach)
Cc: MARKR@efkm.dk (Marie Kring), rzs@ens.dk (Rasmus Zink Sørensen), JHD@skm.dk ('Jørgen Holm Damgaard')
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck ()
Titel: Alle høringssvar ifm 2. høring vedr. L214
Sendt: 10-08-2017 15:41:08
Bilag: Alle høringssvarene ifm 2. høring vedr. L 214 .pdf;
Kære Alle
Som aftalt på mødet i dag, sender jeg her alle høringssvar (både dem med kommentarer og dem uden kommentarer)
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Fra: Tina Knudsen-Leerbeck
Sendt: 10. august 2017 15:24
Til: 'Niels Torpegaard Christensen'; Jørn Kuhlen Gullach
Cc: Marie Kring; Rasmus Zink Sørensen; Jørgen Holm Damgaard
Emne: SV: Høringsnotat med redaktionelle rettelser
Kære Alle
Nej – det er ikke den rigtige ”bunke” høringssvar som bliver sendt rundt i øjeblikket!
Jeg sender den rigtige fil om lidt.
Med venlig hilsen / Best regards
Tina Knudsen-Leerbeck
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6717
E-mail tkl@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Fra: Niels Torpegaard Christensen [mailto:NC@skm.dk]
Sendt: 10. august 2017 15:17
Til: Jørn Kuhlen Gullach; Tina Knudsen-Leerbeck
Cc: Marie Kring; Rasmus Zink Sørensen; Jørgen Holm Damgaard
Emne: SV: Høringsnotat med redaktionelle rettelser
Kære Jørn og Tina.
Det var den forkerte bunke høringssvar, der blev fremsendt tidligere. Jeg har vedhæftet de rigtige.
Mvh
Niels
Fra: Niels Torpegaard Christensen
Sendt: 10. august 2017 15:04
Til: 'Jørn Kuhlen Gullach'; 'Tina Knudsen-Leerbeck'
Cc: Marie Kring; 'Rasmus Zink Sørensen'; Jørgen Holm Damgaard
Emne: Høringsnotat med redaktionelle rettelser
Hej Jørn og Tina.
Jørgen og jeg har rettet lidt småfejl i høringsnotatet. Rettelserne er vist i TC.
Med venlig hilsen
Niels Torpegaard Christensen
Lovgivning og Økonomi
Miljø, Energi og Motor
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: NC@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54


Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
København K.
Orientering om afsluttet høring af forslag til afvikling af timebaseret
nettoafregning af elafgift
Til udvalgets orientering sendes Energistyrelsens og Skatteministeriets
høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene om afvikling af timebaseret
nettoafregning af elafgift. Endvidere fremsendes referat af møde med Dansk Energi
samt høringssvarene.
Lovforslaget har været sendt i høring to gange – henholdsvis i perioden fra den 20.
maj 2017 til den 24. maj 2017 og i perioden fra den 2. juni 2017 til den 30. juni
2017.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget fik den 24. maj 2017 oversendt et
høringsnotat for den første periode. Det vedlagte høringsnotat vedrører således
alene perioden fra den 2. juni 2017 til den 30. juni 2017.
Lovforslaget andenbehandles 6. september 2017 og tredjebehandles 7. september
2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
16. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 8
Offentligt