Svar på spm. nr. S 1424: Vil ministeren kommentere det åbne brev til ministeren i Grovvarenyt nr. 31 2017, side 8, fra en gårdejer og cand. oecon. om, at ministeren risikerer at blive trukket rundt ved næsen af uredelige forskere ved GEUS, der i følge det åbne brev har fyldt EU og den dansk offentlighed med misvisende og dermed irrelevante informationer om det danske grundvand i mange år, samt tilstanden i det danske grundvand?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Spørger: Pia Adelsteen
- Spørger: Esben Lunde Larsen
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar § 20 - S 1424.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1424/svar/1419808/1779961.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 11. august 2017 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1424 stillet den 8. august 2017 af Pia Adelsteen (DF). Spørgsmål nr. S 1424 ” Vil ministeren kommentere det åbne brev til ministeren i Grovvarenyt nr. 31 2017, side 8, fra en gårdejer og cand. oecon. om, at ministeren risikerer at blive trukket rundt ved næsen af uredelige forskere ved GEUS, der i følge det åbne brev har fyldt EU og den dansk offentlighed med misvisende og dermed irrelevante informationer om det danske grundvand i mange år, samt tilstanden i det danske grundvand?” Svar Jeg har tidligere sendt mit svar til Grovvarenyt og Effektivt Landbrug. Svaret fremgår nedenfor: "Indberetning af data om nitratindhold i vandet fra drikkevandsboringer og grundvandsindtag er et vigtigt emne, der optager mange. Senest har Bjarne Brønserud skrevet indlæg om emnet i Grovvarenyt nr. 31, 2017. Med grundvandsovervågningen overvåges i dag omkring 1.200 måleindtag ved boringer fordelt over hele landet, og der måles i mange forskellige dybder. Der måles både på grundvand tæt på jordoverfladen, hvor grundvandet påvirkes af bl.a. landbrugsaktivitet, og på grundvand ned til mere end 100 meters dybde. Det er vigtigt at adskille indberetning af data om nitratindhold i vandet fra drikkevandsboringer og fra grundvandsindtag. I grundvandsovervågningen ses der generelt højere koncentrationer af nitrat i vandet end i forbindelse med vandværkernes boringskontrol fra indvindingsboringer til drikkevand. Drikkevand hentes overvejende fra dybder, hvor grundvandet ikke indeholder nitrat. Jeg er meget optaget af, at vores indberetning af data om grundvand er i overensstemmelse med EU's krav, og at indberetningerne afspejler data korrekt og dermed giver os et retvisende grundlag for at vurdere effektiviteten af vores regulering. Det er GEUS, der leverer datasæt, som Miljøstyrelsen bruger til indberetning til EU om grundvand. Miljøstyrelsen er i løbende dialog med GEUS om dokumentation af kvalitetssikring af de datasæt, der indberettes, så vi alle kan være helt sikre på, at disse data er korrekte, og at data også præsenteres korrekt. Jeg har også igangsat en ekstern analyse af overvågning og indberetning af nitratindholdet i grundvand. Jeg ser frem til, at analysen bliver afrapporteret inden for den allernærmeste fremtid, da jeg ønsker større åbenhed og klarhed på dette område." Esben Lunde Larsen / Mads Leth-Petersen 2016-17 S 1424 endeligt svar Offentligt