Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2014-16

INUIT PISINNAATITAAFFIIT
SALLIUTILLUGIT
INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ
2014-16
Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 62
Offentligt
IMARISAI
3
4
6
10
16
SIULEQUT
TAKUSSUTISSIAQ
ILISIMASAT KALAALLIT NUNAANNIISSAPPUT
TUSARNIAANERMI AKISSUTIT OQARTUSSANULLU
SIUNERSUISARNERIT
NUNANIT TAMANIT ISIGINIARNEQARNEQ
INUIT PISINNAATITAAFFIIT SALLIUTILLUGIT
Inatsisartunut nalunaarusiaq 2014-16
Aaqqissuisut: Jonas Christoffersen (akisussaasoq), Christoffer Badse,
Mandana Zarrehparvar aamma Lise Garkier Hendriksen.
Kalaallisut nutserisut: Hans Møller aamma Juaaka Lyberth.
Ilusilersuisoq: Hedda Bank
Naqinneqarfia: Toptryk Grafisk ApS
Assit: Christoffer Badse
ISBN: 978-87-93605-05-3
EAN: 9788793605053
© 2017 Inuit Pisinnaatitaaffiinut Institutti
Danmarkip Naalagaaffiata Inuit Pisinnaatitaaffiinut Ingerlatsivia
Wilders Plads 8K · 1403 København K · Telefon 3269 8888 · www.menneskeret.dk
Inuit Pisinnaatitaaffiinut Instituttip saqqummersitai tamanit issuarneqarsinnaapput
sumit issuarneqarnersut erseqqissumik nalunaarlugu.
Saqqummersitatta paasiuminartuunissaat sapinngisamik anguniartarparput.
Assersuutigalugu naqinnerit angisuut atortarpavut, titarnerit naatsut, oqaaseqatigiit
ikittut, allatap naanerisa killingi assigiinngisitaartut aamma sinaakkusikkat
erseqqarissut. Pdf-it amerlanerit pissarsiarineqarsinnaaneri sulissutigaarput.
Paasiuminarsaaneq annerusumik atuaruk uani www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
INSTITUTTI PILLUGU
NAATSUMIK
Inuit pisinnaatitaaffii tunngaviusumik inatsimmi aamma nunat tamat
akornanni isumaqatigiissutini Danmarkip Kalaallillu Nunaatalu
malissallugit toqqarsimasaanni allassimapput. Inuit pisinnaatitaaffii
assersuutigalugu tassaapput killiligaanani oqaaseqarsinnaatitaaneq,
naapertuilluartumik eqqartuunneqarsinnaaneq aamma inatsisini
kikkut tamarmik naligiinnerannik tunngavik. Aamma tassaavoq
ilinniagaqarnissamik, peqqissuunissamik inigisaqarnissamillu
pisinnaatitaaffeqarneq.
Inuit Pisinnaatitaaffiinut Instituttip suliassaraa inuit pisinnaatitaaffiisa
Kalaallit Nunaanni qanoq ingerlanneqarneri nakkutigissallugit.
Institutti majimi 2014-imiit Kalaallit Nunaanni nuna tamakkerlugu
inuit pisinnaatitaaffii pillugit institutiuvoq.
Taamaammat inuit pisinnaatitaaffii pillugit Naalakkersuisunut,
Inatsisartunut naalagaaffimmilu oqartussanut siunnersuisarpugut,
assersuutigalugu inatsisissatut siunnersuutini nutaani inuit
pisinnaatitaaffii malinneqarnersut nalilersorlugu.
Inuit pisinnaatitaaffiinut tunngatillugu nunat tamat suleqatigiiffiinut,
assersuutigalugu FN-imut, aamma nalunaarusiortarpugut.
Suliatta ilaat pingaartoq tassaavoq Kalaallit Nunaanni sulisoqarfiit
suleqatigiiffiilu assigiinngitsut suleqatigineri, pingaartumik Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi.
Institutti Kalaallit Nunaanni ingerlatsinerput inuillu pisinnaatitaaffiisa
ineriartornerat pillugu Inatsisartunut nalunaarusiortartussaavoq.
Aamma Folktingimut nalunaarusiortarpugut, tassani Danmarkimi
nunallu tamat akornanni suliaqarnerput allaaserisarparput,
Kalaallillu Nunaanni suliaqarnerput naatsumik allaaserisarlugu.
Annertunerusumik uani atuarit www.menneskeret.dk/beretning.
ENGLISH SUMMARY
As from May 2014, the Danish Institute for
Human Rights also became the National
Human Rights Institution for Greenland and,
as such, is obligated to submit a report on
its activities to Inatsisartut, the Parliament of
Greenland. This report covers 2014-16.
We cooperate primarily with the Human Rights
Council of Greenland and MIO – National
Advocacy for Children’s Rights – in furthering
human rights in Greenland.
In 2014-16, we have, inter alia, conducted the
following activities in relation to Greenland:
Public consultation memos and advice to
authorities, etc.:
• Considered 42 items of draft legislation sent
for public consultation and containing human
rights issues.
• Published status reports on human rights
issues in Greenland in 2014 and 2016 in
cooperation with the Human Rights Council
of Greenland.
• Trained civil servants from the Government of
Greenland in human rights legal method.
• Cooperated with the Court of Greenland on
the development of the new District Court
Judge Training Programme as well as the
continuing education of lay defence counsel
(2014-15).
• Hosted workshops for the Human Rights
Council of Greenland on a range of human
rights topics and reporting methods.
• Participated in a working group on fair trial
and rule of law in Greenland hosted by the
Danish Bar and Law Society.
• Published a report on equal treatment of
Greenlanders in Denmark as part of our work
in Denmark on equal treatment.
Reporting to the UN:
• Submitted parallel reports to the UN on
conditions in Greenland related to the
UN conventions on the rights of persons
with disabilities, on elimination of racial
discrimination and discrimination of women
as well as on the prevention of torture, and
on civil and political rights, and children’s
rights. The reports are part of the ongoing
examination by the UN of the implementation
of the conventions in Denmark and
Greenland.
• Hosted a public meeting in Nuuk on fair trial
and access to justice with the Human Rights
Council of Greenland and the Government of
Greenland. The meeting provided information
for the council’s parallel report to the UN
under the Universal Periodic Review (UPR) as
well as for the official national report.
Activities to promote the rights of children:
• Published a teaching manual on children’s
rights together with MIO – National Advocacy
for Children’s Rights. The manual addresses
teaching in the youngest and middle classes
of primary school.
• Trained student teachers and their lecturers
in Ilinniarfissuaq, Greenland’s teacher training
institution, a department under the University
of Greenland, in cooperation with MIO in
order to boost the knowledge of children’s
rights in teacher training.
• Developed two short films on the rights
of children and human rights, generally,
and assisted MIO in adapting the films into
Greenlandic, thus targeting the films at
children, youth, and child professionals in
Greenland.
Nalunaarusiaq una instituttip Inatsisartunut
nalunaarusiaasa siullersaraat. Instituttip
Kalaallit Nunaanni piffissami 2014-16 suliassai
angusaalu allaaserineqarput.
Piffissap ingerlanerni Kalaallit Nunaanni
sulisoqarfiit oqartussallu assigiinngitsut
peqatigalugit suleqatigiinneq ilisimasanillu
paarlaasseqatigiittarneq sammivarput.
Saalliutillugu Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi, MIO
Naalakkersuisunilu naalakkersuisoqarfiit
suliamut attuumassuteqartut.
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivi peqatigalugit
siunnersuisoqatigiit uagullu Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffii pillugit
ataatsimut ilisimasagut atorlugit
aaqqissuussamik suliniarnikuuvugut.
Killiffik pillugit nalunaaruiaq, ukioq
allortarlugu nutarterneqartartoq
ineriartortinneqartartorlu, atorlugu Kalaallit
Nunaanni oqartussanut naalagaaffimmilu
oqartussanut immikkoortuni arlalinni siuarnerit
kinguariarnerillu saqqummiunnissaannut
tunngavissiinikuuvugut.
Meeqqat Pisinnaatitaaffiinut Sullissivik MIO
suleqatigalugu meeqqat pisinnaatitaaffiinik
atuarfiini, iinniartitsisut akornanni
ilinniartitsisunngorniarfimmilu ilimasaqarnerup
siuarsarnissaa sulissutiginikuuarput.
SIULEQUT
Aamma Kalaallit Nunaanni pissutinik
suliatta aalajangersimasut ilagilernikuuaat
oqartussanut tusarniaanermi akissuteqartarneq.
Taamaalilluta inatsisissatut nutaatut
siunnersuutit Naalakkersuisunut, Inatsisartunut
naalagaaffimmilu oqartussanut inuit
pisinnaatitaaffiinik naleqqukkaangat
nalilersuisarpugut. Assersuutigalugu
inunnut innarluutilinnut tapersiisarneq
pillugu inatsimmut nutaamut, meeqqanut
tapersiisarneq pillugu inatsimmut
nutaamut, isertitsivinni pebersprayit
atorneqarsinnaanerinik periarfissaqarnerup
saqqummiunneqarneranut atatillugu aamma
inuit pillugit paasissutissat pillugit inatsisip
Kalaallit Nunaanni atuutilersitsinissaq
sioqqullugu taamaaliorpugut. Sammisat
tusarniaanermi akisuteqarfiginikuusatta ilaat
nalunaarusiami allaaseraagut.
Naggasiullugu piffissap ilaani
immikkoortut arlallit pillugit FN-
imut nalunaaruisornikuuvugut. Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiivi suleqatigalugit oqartussat
naliliinerannut aalajangersimasumik
tapersiissutitut FN-imi isumaqatigiissutinut
komiténut, FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii
pillugit Siunnersuisoqatigiffimmut inuit
pisinnaatitaffiini pissutsinik nalilersuinitsinnut
tunngavissiinikuuvugut.
Atuarlarisi!
Jonas Christoffersen Dorthe Elise Svinth
Pisortaq Siulersuisut
Siulittaasuat
3 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
Kalaallit Nunaanni pissutsini 2014-16
ingerlatarinikuusagut ilaatigut ukuupput:
Oqartussanut allanullu tusarniaanermi akissutit
siunnersuinerillu:
• Inuit pisinnaatitaaffiinut tunngassuteqartillugit
inatsisissatinut missingiutit pillugit tusarniaanerit
42-t suliarineri.
• Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Sinnersuisoqatigiivi suleqatigalugit Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiini pissutsini killiffik
pillugu nalunaarusianik 2014-imi 2016-imilu
saqqummersitsineq.
• Inuit pisinnaatitaaffii pillugit periutsinik
Namminersorlutik Oqartussani atorfilinnik
ilinniartitsineq.
• Kredsdommerinik ilinniartitsinerup nutaap
ineriartortinneqarnera illersuisunillu
ingerlaavartumik ilinniartitsisarneq pillugit
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmik
suleqateqarneq (2014-15)
• Inuit pisinnaatiffiini pissutsit arlallit
nalunaarusioriaatsillu pillugit Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiiffianik workshopertitsineq.
• Kalaallit Nunaanni inatsisitigut
innarlitsaaliugaaneq pillugu Advokatrådip ataani
suleqatigiissitaliami peqataaneq.
• Danmarkimi naligiissitaanermik suliaqarnitta
ilaatut kalaallit Danmarkimiittut naligiissitaanerat
pillugit nalunaarusiamik saqqummersitsineq.
FN-imut nalunaarusiat:
• Inuit innarluutillit pisinnaataaffii, arnanik
assigiinngisitsisarneq, naalliutitsisarneq,
innuttaasutut politikkikkullu pisinnaatitaaffiit
kiisalu meeqqat pillugit isumaqatigiissutinut
tunngatillugu Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi
suleqatigalugit FN-imut nalunaarusiorneq.
Isumaqatigiissutit taakku malillugit
Danmarkip aamma Kalaallit Nunaata nunat
tamat akornanni pisussaaffimminnik qanoq
ingerlatsinerannik FN-ip ingerlaavartumik
misissuisarneranut nalunaarusiat ilaapput.
• Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivi aamma
Namminersorlutik Oqartussat suleqatigalugit
inatsisitigut innarlitsaalisaaneq pillugu
Nuummi innuttaasunik ataatsimiititsineq.
Ataatsimiinnermi Nunarsuarmi Piffissani
Nalilersuinermi FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii
pillugit Siunnersuisoqatigiinnut
siunnersuisoqatigiit naalagaaffiullu
nalunaarusiaanut tapersiissuteqartoqarpoq.
Meeqqat pisinnaatitaaffisa siuarsarneranni
suliniutit:
• Meeqqat atuarfianni nukarlerni akullernilu
klassini atuartitsinermut atugassanik
meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit
ilinniutinik suliaqarneq. Ilinniutit Meeqqat
Pisinnaatitaaffiinik Sullissivik MIO
suleqatigalugu suliarineqarput.
• Meeqqat pisinnaataaffiinik
ilinniartitsisunngorniarfimmiilinniartitsisarneq
pitsanngorsarnialugu Ilisimatusarfiup ataani
Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngornianik
ilinniartitsisunillu ilinniartitsineq.
• Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit inuillu
pisinnaatitaaffii pillugit marlunnik naatsunik
filmiliorneq, filmillu Kalaallit Nunaannut
naleqqussarneranni MIO-mut ikiuineq,
taakku taamaalillutik Kalaallit Nunaanni
meeqqanut, inuusuttunut meeqqallu pillugit
suliaqartartunut tunngatinneqarlutik.
TAKUSSUTISSIAQ
4 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
INUIT PISINNAATITAAFFII
PILLUGIT KALAALLIT NUNAATA
SIUNNERSUISOQATIGIIVI
• Siunnersuisoqatigiit Inatsisartut inatsisaatigut
1. januar 2013-imi atuutilersumik
pilersinneqarput, Kalaallillu Nunaanni nunap
karsianit aningaasalersorneqarlutik.
• Siunnersuisoqatigiit sumulluunniit
attuumassuteqanngitsutut pilersinneqarput,
kisiannili Isumaginninnermut,
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut
Inatsisinillu Atuutitsinermut
Naalakkersuisoqarfimmi allatseqarnikkut
sullinneqarlutik.
• Siunnersuisoqatigiit ilaatigut Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiini pissutsinik
nakkutilliinermi nalunaarusiortarnermilu
peqataasarput.
• Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat
18-it kattuffinnit sulisoqarfinnillu
Inatsisartut inatsisaanni aalajangersakkat
malillugit toqqarneqartarput: 15-it
inuiaqatigiinni kattuffinnit, sulisoqarfinnit
sumulluunniit atuumassuteqanngitsunit
soqutigisaqaqatigiillu kattuffiinit
toqqagaapput. Ilaasortat pingasut pisortat
sinniisoraat.
• Siunnersuisoqatigiit ukiumut marloriarlutik-
pingasoriarlutik ataatsimiittarput
suliniuteqarfissanilu nammineq
toqqartarlugit.
• Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat
piumassutsiminnik sulisarput
akissarsiaqaratillu.
• Siunersuisoqatigiit Inuit Pisinnaatitaaffiinut
Instituttip siulersuisuinut ilaasortamik
toqqaasarput.
KALAALLIT NUNAANNI INUIT
PISINNAATITAAFFIINUT INSTITUTTI
• Institutti majimi 2014-imiit Kalaallit Nunaanni
inuit pisinnaatitaaffiinut nuna tamakkerlugu
instituttiuvoq.
• Sulinerput Danmarkimi aningaasanut
inatsimmi instituttimut aningaasaliissutitigut
aningaasalersorneqarpoq. Kalaallit
Nunaanni sulinitsinnut immikkut
aningaasaliffigineqarneq ajorpgut, kisiannili
sulinermut tassunga, akissarsianut
aningaasartuutit ilanngullugit, ukiumut 1
mio. kr. missaanni instituttimi namminermi
atugassanngortinneqartarput.
• Inuit pisinnaatitaaffiinut tunngassuteqartuni
Kalaallit Nunaannut inatsisini nutaani
pissutsit pillugit Kalaallit Nunaanni
Danmarkimilu oqartussanut tusarniaanermi
akissuteqartarpugut.
• Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiivi suleqartigalugit nunat
tamat akornanni suliaqarfinnut Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiini pissutsit
pillugit nalunaarusiortarpugut.
• Suliamik ingerlatsinermi Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivinut
siunersiueqateqartarpugut.
• Inuit pisinnaatitaaffiini ajornartorsiutit
pillugit Kalaallit Nunaanni oqartussanut
naalagaaffimmilu oqartussanut
siunnersuisarpugut.
5 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
ATAAVARTUMIK SULEQATIGIINNEQ
DANMARKIMUT KALAALLILLU
NUNAANNUT ILUAQUTAAVOQ
Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiisa
siuarsarneqarnerat pillugit Inuit
Pisinnaatitaaffiinut Instituttip ilaatigut Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiivi suleqatigisarpai.
Taamaaliortarpugut ilaatigut sammisat
siunnersuisoqatigiit sammisassatut kissaatigisaat
pillugit siunnersuisoqatigiinnut suliamik
ingerlatsinermi siunersiueqatigiittarnikkut.
2014-16-imi ilaatigut tassaapput meeqqat
inuusuttullu, innarluutillit, inatsisitigut
innarlitsaaliugaaneq naligiissitaanerlu, oqaatsit
kulturilu.
Aamma Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit
FN-imi Europamilu Siunnersuisoqatigiiffimmi
nunat tamat ingerlatsiviinut nalunaarusiortarneq
pillugu siunnersuisoqatigiinneq
suleqateqartarpugut. Taamaalilluta instituttip
peqqissaartumik isummeriaasia atorlugu
Kalaallit Nunaanni pissutsit aalajangersimasut
pillugit siunnersuisoqatigiit ilisimasaat
ilannguttarpagut, taamaaliornikkullu Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiini pissutsit pillugit
ataatsimut ilisimasaqalersarluta.
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiit ingerlatsinerannik
Naalakkersuisut nalilersuinissaannik
Inatsisartut 2016-imi aallartisitsipput. Tassunga
atatillugu Naalakkersuisunut ilaatigut
oqaatigaarput siunnersuisoqatigiit instituttillu
pitsaasumik qanimullu suleqatigiinnerat suli
tapersersoripput. Instituttip pingaarnersiuinerinik
isumalluutinillu tamarmiusunik ingerlaavartumik
nalilersuinermi taamaaliortoqarsinnaatillugu
Kalaalllit Nunaanni ingerlatsinerput suli
annertusarniarsaraarput.
KILLIFFIMMIK ATAATSIMUT
NALUNAARUSIORNEQ
ILIMASAQARTITSINERULERSARPOQ
Institutti Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivi suleqatigalugit
Kalaallit Nunaanni iuit pisinnaataaffiini
pissutsini killiffik pillugu nalunaarusiamik
siullermeerluni 2014-imi saqqummersitsivoq.
Novembarimi 2016-imi nutaamik
nutartikkamillu saqqummersitsivugut, tassani
inuit pisinnaatitaaffiinik sammisani ukunani
unammilligissat arlallit allaaseraagut:
• Inuit pisinnaatitaaffiinik ingerlatsineq
• Meeqqat inuusuttullu
• Innarluutillit
• Naligiissitaaneq (kapitali nutaaq)
• Pinngortitami pisuussutit (ilaatigut kapitali
nutaaq)
• Naapertuilluartumik eqqartuussisarneq
nammineersinnaajunnaarsitsisarnerlu
(kapitali nutaaq)
• Kommunini aamma Namminersorlutik
Oqartussani inatsisinit innarlitsaaliugaaneq
• Inuit pisinnaatitaaffiinik siammaaneq
• Ilinniartitaaneq
ILISIMASAT KALAALLIT
NUNAANNIISSAPPUT
6 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
Meeqqat pisinnaatitaaffii atuarfimmi
ilinniartitsissutigineqassapput.
7 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
Kapitalit tamarmik immikkoortumi
inatsisitigut tunngavinnik, nunat tamat
akornanni isumaqatigiissutinik taakkununnga
tunngasunik ukiuni kingullerni immikkoortuni
inuit pisinnaatitaaffiini ineriartornermik
takussutissiamik imaqarput. Aammattaaq
sammisani toqqakkani arlalinni Kalaallit
Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiisa qanoq
pitsanngorsarneqarsinnaanerinik kapitalini
tamani inassuteqaateqartoqarpoq.
Nalunaarusiaq uani danskisut kalaallisullu
atuaruk http://menneskeret.dk/udgivelser/
menneskerettigheder-groenland-status-2016.
Siunnersuisoqatigiit peqatigalugit
peqataaffigineqarluartumik killiffik pillugu
nalunaarusiaq saqqummersipparput,
tamannalu internetikkut aallakaatinneqarpoq,
taamaalilluni Kalaallit Nunaanni soqutiginnittut
tamarmik malinnaanissamut periarfissaqarput.
INUIT INNARLUUTILLIT SAMMIVAGUT
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivi aamma Inuit
Pisinnaatitaaffiinut Institutti FN-imi Innarluutillit
Pillugit Isumatigiissut malillugu sumulluunniit
attuumassuteqanngitsutut ingerlatsivittut
Naalakkersuisut oktobarimi 2015-imi toqqarpaat.
FN-imi Innarluutillit pillugit Isumatigiissut
ataatsimoorluta siuarsassavarput,
illersussavarput nakkutigalugulu, piffissallu
ingerlanerani kattuffiit inuit innarluutillit sinniisui
peqataatittassallugit.
Siunnersuisoqartigiit instituttillu ukiuni
aggersuni marlussunni suliniutit uku
sammineqarnissaat 2016-imi toqqarpaat:
Siunnersuisoqatigiit Kalaallit
Nunaanni pissutsinik
ilisimasaat aalajangersimasut
instituttillu peqqissaarussamik
suleriaaseqarnera
ataatsimoortittarpaugt,
taamaalillutalu
Kalaallit Nunaanni inuit
pisinnaatitaaffiini pissutsit
pillugit ataatsimut
ilisimasaqalersarluta.
8 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
• Inuiaqatigiit suleqatigalugit inuit innarluutilli
unammilligassaannik paasiniaaneq
• Inuit innarluutillit pillugit ilisimasani
paasissutissanilu tunngaviit
pitsanngorsarlugit aamma innarluutillit
pillugit isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaanni
atuutitinneqarneranut takussutissanut
tunngaviusunik toqqaaneq
• Oqartussani, sulisoqarfinni inuiaqatigiinnilu
piginnaasaqarnissamik pisariaqartitsinermik
paasiniaaneq
MEEQQAT PISINNAATITAAFFII
ATUARFINNI ILINNIARNEQASSAPPUT
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik ilisimasaqarneq
siammarniarlugu instituttip meeqqat
pisinnaatitaaffiinik sullissivik MIO suleqatigaa.
Nukarlerni akullernilu klassinut sammititamik
meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ilinniartitsissutit
– ’Meeqqat pisinnaatitaaffii atuarfimmi
skemani’ – instituttip MIO suleqatigalugu
2014-imi saqqummersippaa. Ilinniartitsissutit
sammisassanik sungiusaatinillu imaqarput,
taamaalilluni meeqqanut naleqquttumik
piffisamilu atorneqarsinnaasumi
ilinniartitsisut atuartitsinissaminnik
pilersaarusiorsinnaaniassammata.
Ilisimatusaarfiup ataani Ilinniarfissuarmi
ilinniartitsisunngorniat pingaartumik
meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ukiuni
ilinniarfinni tamaneersut instituttip MIO-llu
2015-16-imi ilinniartippaat. Ilinniartitsinermi
siunertaavoq meeqqqat pisinnaatitaaffii pillugit
iinniartitssinermi siunissami ilinniartitsisussat
piginnaasaannik qaffassaanissaq
atuartullu ajornakusoortunik atugaqartunik
ikiunissamut suliassaasa pitsanngorsarnerat.
2016-imi aammattaaq Ilinniarfissuarmi
lektorit ilinniartitsisunngorniarfimmi
ilinniartitsissutini assigiinngitsuni inuit
pisinnaatitaaffiinik ilinniartitsinerup siunissami
ilanngunneqartarnissaa siunertaralugu
ilinniartinneqarput.
Gallup misissuinermi institutti UNICEF
sinnerlugit 2014-imi ingerlanneqartumi
takutinneqarpoq Kalaallit Nunaanni meeqqat
12-16 ukiullit 38 procentii isumaqartut
meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ilaatigut
annertuumilluunniit ilisimasaqartut. Akerlianik
kalaallit meerartaasa taamaallaat 58 procentiisa
ilisimavaat meeqqat annersarneqarnissamut
illersorneqarsinnaatitaasut. Paasisanik
tigusilaarluni Danmarkimi meeqqat
ilisimasaminnik oqarnerannik sanilliussineq
tabeli 1-imi takutinneqarpoq.
TABELI 1
Pisinnaatitaaffiit pillugit meeqqat ilisimasaannik Kalaallit Nunaanni Danmarkimi
misissuineq meeqqat meeqat
2009 2014 2009 2014
Isumaqarput meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit
ilaatigut ilisimasaqarlutik 24 38 39 23
Meeqqat annersarneqarnissamut
illersugaasinnaatitaanerat ilisimavaat 67 68 85 93
9 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
Kalaallit Nunaanni inatsisit nutaat Kalaallillu
Nunaannut naalagaaffiup inatsisai pillugit
inatsisissatut siunnersuutinut nalunaarutinullu
missingiutit inuit pisinnaatitaaffiini
ajornartorsiutinik imaqartillugit Inuit
Pisinnaatitaaffiinut Institutti tusarniaanermi
ataavartumik akissuteqarpoq. Aammattaaq
apeqqutit assigiinngitsut pillugit pisortani
oqartussanut siunnersuisarpugut.
Kalaallit Nunaannut inatsisit nutaat pillugit
2014-16-imi tusarniaanerit katillugit 42-t
suliaraagut, taakkuanngalu 24-riarluta
oqaaseqaateqartarpugut. Tusarniaanermi
danskisut akissutit tamarmik uani
takuneqarsinnaapput www.menneskeret.dk/
monitorering/hoeringssvar.
Tusarniaanermi akissutit oqartussanullu
siunnersuisarmi suliat ilamininngui ataani
allaaseraagut.
PEBERSPRAY-INIK
ATUISINNAALERNERMI
MIANERSORTUMIK
ATORNEQARTARIAQARPUT
Peberspray-it atorlugit isertitsivinni
pissaarnermut atuisinnaanermik
periarfissap annertusarnissaa siunertaralugu
pinerluttulerineq pillugu inatsimmut
allannguutissatut missingiut 2016-imi
tusarniutigineqarpoq. Inassuteqaatigaarput
peberspray-it atorneqartariaqalerneranni
pisariaqartitsinermut, assigiimmik
pinnittarnissamut mianersuussinissamullu
piumasaqaatit Kalaallit Nunaanni Pinerluttunik
Isumaginnittoqarfiup sianigissagai.
Tassunga atatillugu institittup nalunaarusiaa
2104-immeersoq ”Danmarkimi parnaarussivinni
parnaarussigallartarfinnilu pebespray-it
atorneqartarneri” instituttip innersuussutigaa,
taanna ilaatigut immikkoortumi inuit
pisinnaatitaaffii pillugit malittarisassanik
nunallu tamat akornanni inassuteqaatinik
imaqarpoq. Aammattaaq nalunaarusiaq
inassuteqaatinik arlalinnik imaqarpoq, tassunga
ilanngullugu peberspray-it inini matoqqasuni
imaluunniit inunnut sulisut tamakkiisumik
aqussinnaasaannut aallaaviusumik
atorneqartariaqanngitssut.
AANNGAJAARNIUTINIK ILINNIARFINNI
ATUISOQARNERSOQ MISISSUISARNEQ
KINGUNIPILOQARSINNAAVOQ
Ilinniarfinni ilinniartullu inaanni
aanngajaarniutinik atuisoqarnersoq
misissuisarneq pillugu Inatsisisartut
inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartuni
2016-imi oqaluuserineqarpoq. Inatsisinik
atuutsitsinermut ataatsimiititaliap institutti
siunnersuummik nalilersueqqullugu
qinnuivigaa. Meeqqat inuusuttullu inuttut
inuusunnaatitaanerisa mianerineqarnissaa,
aanngajaarniutinik atuisarnermik akiuiniarnerup
isiginiarneqarnissaa aamma meeqqat
inuusuttullu ilinniagaqarsinnaatitaanerisa
inigisaqarsinnaatitaanerisalu mianerineqarnissaa
TUSARNIAANERMI AKISSUTIT
OQARTUSSANULLU SIUNERSUISARNERIT
10 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
Inuit pisinnaatitaaffii pineqartillugit
inatsisissatut nutaatut missingiutit
oqaaseqaateqarfigisarpagut. 2014-16-imi
missingiutit 42-t misissorpagut.
11 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
tunngavigalugit siunnersuut instituttip
misissorpaa. Atuarfinni ilinniarfinnilu
ikiaroornartunik atuisoqarnersoq
missisarnerup sunniutai pillugit ilisimasat
pissarsiarineqarsinnaasut instituttip
ilannguppai, tassunga ilanngullugu Danmarkimi
nunallu tamat akornanni ilisimatusarnermik
Peqqissutsimut Aqutsisoqarfiup
allaaserinninnera. Ilisimatusarnerup takutippaa
ikiaroornartunik atuisoqarneranik misissuisarneq
kissaatigineqartutut sunniuteqarneq ajortoq
aammalumi ikiaroornartunik atuisoqarnersoq
misissuisarneq ajortunik kinguneqarsinnaasoq.
Tamanna tunngavigalugu institutti
inassuteqaateqarpoq ilinniarfini nalinginnaasuni
ikiaroornartunik atuisoqarnersoq missuisinneq
pillugu siunnersuutip ilaa Inatsisartut
piviusunngortissanngikkaat. Institutti
inassuteqaateqaarpoq Naalakkersuisut
Inatsisartullu tassunga taarsiullugu nunat tamat
akornanni misilittakkat ilaatigut Naalakkersuisut
”Nuna tamakkerlugu hashimik ikiuiniarnermi
iliuusissatut pilersaarut”-mi aamma
Peqqissutsimu Aqutsisoqarfiup ”Ikiaroornartunik
pinaveersaartitsiniutit”-mi allaaserineqartut
tunngavigalugit suliniutit aallartissagaat.
Inatsisissatut siunnersuut 2026-imi ukiakkut
tunuartinneqarpoq.
INUIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT
PILLUGIT INATSIT KALAALLIT NUNAANNI
UKIUT 15-IT QAANGIUNNERANI
ATUUTILERSINNEQARPOQ
Danmarkimi inuit pillugit paasissutissat
pilllugit ulloq 1. december 2016 Kalaallit
Nunaannut atuutilersinneqarpoq.
Isumaqarpugut nalunaarsuisarneq pillugu
inatsisip atorunnaarsinneqarnissaanut kiisami
alloriartoqarnera pitsaasorujussuusoq.
Taamaalionikkut inuit pillugit paasissutisat
suliarineqartarneri Kalaallit Nunaanni
malittarisassiuunneqarnerat nalitsinnut
naleqqunnerulerpoq maannakkullu inuit
pillugit paasissutissat elektroniskinngorlugit
suliarineqartarnerat maannakkut aamma
ilanngunneqarluni. Akerlianik inuit pillugit
paasissutissat pillugit inatsimmi malittarisassat
paasissutissanik illersuineq pillugu EU-p
peqqutissaani malitassat nutaat EU-mi
nunani atorneqalerpata piffissap sivikitsup
ingerlanerani pisoqalisussaapput
2015-imi tusarniaanermi akissutitsitsini
inassuteqaatigaarput Kalaallit Nunaanni
Danmarkisut pitsaatigisumik inuit pillugit
paasissutissanik illersuisoqassasoq. Danmarkimi
naalakkersuisut Naalakkersuisut suleqatigalugit
alloriaqqittariaqarluarput, siunnersuutigalugulu
Kalaallit Nunaanni pissutsinut
naleqqusarneqarssinaasumik malitassallu
nutaanerpaat tunngavigalugit paassutissanik
illersuineq pillugu Kalaallit Nunaannut immikkut
inatsisileqalissasoq.
INNARLUUTILINNIK SULLISSINERMI
UNAMMILLIGASSAT PILLUGIT
SUKUMIISUMIK NASSUIAASIORNEQ
Innarluutilinnik sullissinermi killiffik pillugu
nassuiaat Naalakkersuisut 2016-imi suliaraat.
Institutti isumaqarpoq inuit innarluutilli
atugarisaannut tunngatillugu Kalaallit
Nunaata unammilligassat Naalakkersuisut
12 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
nassuiaammi sukumiisumik isornartorsiuillunilu
isummerfigimmatigit iluarinarluinnartuusoq.
Naalakkersuisut nassuiaataanni instituttip
isumaa malillugu kinaassusersiorani,
annertuumik piviusorsiortumillu
allaaserinittoqarpoq, taannalu pitsaasumik
– pisariaqartumillu – FN-imi Innarluutillit
pillugit Isumaqatigiissutip atuutilersinnissaasut
inatsisinik nutarterinissamut tunngavissiivoq.
Instituttip oqaatigaa neriuutigalugu inatsisinik
nutarterineq taamatuttaaq sukumiisuutigissasoq
angusaqarluarniuffiullunilu. Instituttip
inassuteqaatigaa ajornartorsiut Naalakkersuisut
nassuiaataanni saqqummiunneqartut
salliutillugu aaqqiiviginiarneqassasut
aamma inuit pisinnaasaasa annikillinerat
iliuuseqarfiginissaat pinnagu aporfissat
inuiaqatigiinni pilersinneqartut
suujunnaarsinniarneqassasut. Instituttip
aamma ilaatigut inassuteqaatigaa inatsisinik
nutarterinissani innarluuteqarneq pissutigalugu
assigiinngitsitsinissap ataatsimut isigalugu
inerteqqutaaneranik imaqassasoq, tassa
suliffeqarnerup iluani avataanilu.
MEEQQANUT TAPERSIISARNEQ
PILLLUGU INATISARTUT INATSISAAT
PITSANNGORTITAQ
Meeqqanut ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut
inatsisissaattut missingiut Naalakkersuisut
2016-imi pingasoriarlutik tusarniutigaat.
Inatsisissatut missingiummi siunertaavoq
ersarissumik inatsiseqarnikkut meeqqat
pisinnaatitaaffiisa pitsanngortinneqarnissaat.
Institutti isumaqarpoq inatisissatut
Naalakkersuisut
innarluutilinnik sullissineq
pillugu nassuiaataanni
kinaassusersiorani,
annertuumik
piviusorsiortumillu
Kalaallit Nunaanni
innarluutiinnik sullissinermik
allaaserinittoqarpoq, taannalu
pitsaasumik – pisariaqartumillu
– inatsisinik nutarterinissamut
tunngavissiivoq.
13 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
missingiummi nutarterneqartarnera ilutigalugu
annertuumik pitsanngortitsisoqartoq. Institutti
ilaatigut isumaqarpoq Qitiusumi Meeqqat
pillugit Ilisimasaqartut Ataatsimiititaliaata
suliassanik suliarinnittarnerani piffissarititap
inatsimmi toqqaannartumik allanneqarnissaa
pillugu instituttip inassuteqaataa
missingiummut ilanngunneqarnera
iluarinartuusoq. Tassunga peqatigitillugu
pingaartumik inassuteqaatit marluk instituttip
aalajangiusimavai, taakkulu Naalakkersuisut
malinngilaat, tassunga ilanngullugit meeqqat
angajoqqaaminnut attaveqarsinnaatitaanerat
aamma Isumaginninnermi Maalaarutinik
Aalajangiisartunut nalunaaruteqartarneq.
INATSISITIGUT ATAATAQANNGITSUT
PILLUGIT KINGUSISSUKKUT
SIUARIAATEQARNEQ
Inuit katissimanerup avataani Kalaallit
Nunaata kitaani 1963 sioqqullugu inuusut
aamma Avannaani Tunumilu 1974 sioqqullugu
inuusut aatsaat 2014-imi ataatassarsiuinermi
suliassanngortitsilersinnaalerput. Instituttip
ilimagaa maannamut inatsisit Europami Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissummut
akerliunikuusoq. Taamaammat inatsimmik
allannguineq pingaaruteqarpoq inuillu
ukiorpassuarni kimik ataataqarnermik
pisortatigoortumik aalajangiisitsisinnaanngitsut
periarfissaqarsimanngitsut pisinnaatitaaffiisa
qulakkeerneqarnerannut alloriarneq
pisariaqartuulluni.
Malittarisassanili nutaani ataataasoq
suli inuuppat imaluunniit toqusup
qimataasa suliarineqarnerat suli
naammassisimanngippat ataatassarsiuinermik
suliassanngortitsisoqarsinnaavoq. Inatsimmik
allannguineq inuit ilaannut kingusinaarluni
pivoq, taamaammallu periarfissaq kingulleq
tassaalluni naleqalersinneqarluni imaluunniit
aningaasatigut taarsiivigitissinnaaneq
pillugu naalagaaffiup taarsiinissaanik
suliassanngortitsineq.
Inunnut tarnikkut napparsimasunut
Namminersorlutik Oqartussat
inissiaataannik attartortitseqqusinnginneq
FN-imi Innarluutillit pillugit
Isumaqatigiissummut
naapertuutikkuminaannikuuvoq.
14 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
NUNANI ALLAMIUT EQQARSAATIGALUGIT
AATSITASSARSIORNERNI
KINGUARIARNEQ
Nunani allamiut Kalaallit Nunaanni
suliniutini annertuuni sanaartornermi
najugaqarsinnaanerannut sulisinnaanerannullu
akuersissutit naalagaaffiup inatsisaani
immikkut inatsimmi 2014-imeersumi
malittarisassiuunneqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuut pillugu
isornartorsiuilluta oqaaseqarpugut, tassa
inatsimmi tunngaviusup Kalaallit Nunaanni
suliniutit annertuut pillugit inatsimmut
atassuteqarnera ernumanartumik
eqquutinngimmat. Nunani allamiut
sulisut najugaqarnerminni sulinerminnilu
atugassarisaanni Kalaallit Nunaanni
akissarsiatigut atorfeqarnermilu atugassarisat
nalinginnaasut malinneqanngimmata
inuttut pisinnaatitaaffiinut naapertuunnersut
nalorninartoqartitsilerpoq. Tamanna ilaatigut
assersuutigalugu atuuppoq unioqqutitsinatik
najugaqarunik Kalaallit Nunaanni
killilersorneqaratik angalasinnaatitaaneranni.
INUNNUT TARNIKKUT
NAPPARSIMASUNUT INISSAMIK
INNERSUUSSINISSAMIK
INERTEQQUTEQARNEQ
NALORNINARTULIK
Inunnut tarnikkut napparsimasunut inissianut
Namminersorlutik Oqartussat pigisaannut
innersuussisarneq pillugu suliami institutti
Kommuneqarfik Sermersuumut 2014-
imi siunnersuivoq. Kommuni taamanikkut
Ineqarnermut Naalakkersuisoqarfiusumit
peqquneqarpoq inunnut tarnikkut
napparsimasunut Namminersorlutik
Oqartussat inissiaataasa ilaannut
kommuni innersuussisassanngitsoq. Inuit
avatangiisiminnut ajoqutaannginnerannik
navianartorsiortitsinnginnerannilluunniit
kommunip naliliinera apeqqutaatinnagu
peqqussut atuutissaaq.
Inunnut tarnikkut napparsimasunut
inissinissanut siunissami innersuussisarnissaq
taamatut tamanut atuutsigisumik
oqaasertalersuisimanerup Naalakkersuisut FN-
imi Innarluutillit pillugit isumaqatigiissutaanni
pisussaaffiinut naapertuunnerata
ajornartorsiutitaqarnera nassuiarparput,
tassunga ilanngullugit innarluuteqarneq
pissutigalugu naleqqutinngitsumik
assigiinngitsitsinissamik isumaqatigiissummi
inerteqquteqarneq aamma inuiaqatigiit
inuuneranni i´peqaatitsinissap siuarnissaanut
isumaqatigiissumi pisussaaffeqarneq.
Naalakkersuisoqarfik sulimi Inatsisartut
Ombudsmandiannit kingusinnerusukkut
isornartorsiorneqarpoq, tamassumalu
takutippaa aqutsinermi oqartussat inuit
pisinnaatitaaffianni pisusaaffimminnik
tunngavinnillu ilisimasaqarnissaat qanoq
pingaaruteqartigisoq.
15 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
FN-IMUT NALUNAARUSIORTARNERMI
PIFFISSAQ ANNERTUUNIK
TUNNIUSSIVIUSARTOQ
Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit
piffissami 2014-16-imi FN-imut
nalunaarusiarpassuaqarpoq. Ukiut
sisamakkaarlugit tallimakkaarlugit
naalagaaffeqatigiinnermi immikkoortuni
ataasiakkaani inuit pisinnaatitaaffiinik
qanoq ingerlatsisoqarnersoq Danmark,
Kalaallit Nunaat Savalimmiullu FN-imut
nassuiaasartussaapput. FN-imi komitémik
ataatsimeeqateqarnissat tamaasa sioqqullugit
naalagaaffik nalunaarusiamik allattussaavoq,
nunanilu namminerni inuit pisinnaatitaaffiinut
instituttit inuiaqatigiinnilu kattuffiit namminneq
nalunaarusiaminnik, saniatigut nalunaarusiatut
taaneqartartunik, allattartussaapput.
Isumaqatigiissutit pillugit komiténi ilaasortat
sammisanik isumaqatigiissummi pineqartunik
immikkut ilisimasaqartuupput.
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiivi suleqatigalugit ukuninnga
ingerlatsineq pillugu FN-imi isumaqatigiissutit
pillugit komiténut 2014-16-imi saniatigut
nalunaarusiorpugut
• FN-imi Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissut
• FN-imi Ammip Qalipaataa tunngavigalugu
Immikkoortitsisarneq pillugu isumaqatigiissut
• FN-imi Arnat pillugit Isumaqatigiissut
• FN-imi Naalliutsitsisarneq pillugu
Isumaqatigiissut
• FN-imi Innuttaasutut Politikkikkullu
Pisinnaatitaaffiit pillugit Isumaqatigiissut
• FN-imi Meeqqat pillugit Isumaqatigiissut
IMMIKKOORTITSINISSAMIK
INERTEQQUTEQARNEQ
MAALAARUTEQARNISSAMULLU
PERIARFISSAT AMIGAATAAPPUT
Instituttip aamma Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivisa
ataavartumik inassuteqaatigisarpaat
suiaassuseq, ammip qalipaataa, inuiannut
sorlernut ilaaneq, upperisarsiorneq,
upperisaq, innarluuteqarneq,
ukioqassasuseq, atoqatigeeriaaseqarneq il.il.
tunngavigalugit suliffeqarfinni avataannilu
immikkoortitsinissamik ataatsimut isigalugu
inerteqquteqarnermik Kalaallit Nunaat
atuutilersitsissasoq. Maannakkut suiaassuseq
tunngavigalugu immikkoortitsinissaq
inerteqqutaavoq. FN-imi Innarluutillit
pillugit Komitép, FN-imi Ammip Qalipaataa
pissutigalugu Immikkoortitsisarneq pillugu
Komitép aamma FN-imi Arnat pillugit Komitép
inassuteqaat taperserpaat. Taakku tamarmik
Kalaallit Nunaanni tamanut tunngasumik
immikkortitsinissaq 2014-imi 2015-imilu
inassuteqaatigaat.
Taamatuttaaq Kalaallit Nunaanni
immikkoortitsisarneq pillugu
naammagittaalliutinik aalajangersimaunik
sulianittarnermik akisussaasuusumik
maalaarutinik aalajangiisartoqannginnerani
assigisaanilluunniit ingerlatsiveqartoqannginera
instituttip siunnersuisoqatigiillu
ajuusaarutigaat. Inassuteqaatigaarput
naligiissitaaneq pillugu aalajangiisartumik
Kalaallit Nunaat pilersitsissasoq, taassumalu
immikkoortinneqarnissamut inatsisitigut
NUNANIT TAMANIT ISIGINIARNEQARNEQ
16 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
sunniuteqartumik illersuinissaq qulakkiissavaa.
Allaffissornikkut maalaaruteqartarfik
immikkoortumi tassani inatsisitigut
sunniuteqartumik illersuinissamut
alloriarnerujussuussaaq.
AAQQISSUUSSAMIK ILISIMASANIK
ANNERTUNERUSUMIK KATERSINEQ
Instituttip sulinerani uteqattaartumik
sammisaasarpoq Kalaallit Nunaanni
navianartuniittunik assigiissisitsinissamik
suliaqarnermut tunngatillugu ilisimasat
naatsorsueqqissaarinerillu amigaataaneri.
Assersuutigalugu tassaasinnaapput
inui5 innarluuteqartut, meeqqat
innarluuteqartut, inuit aappariinnermi
nakuuserifigineqartut, assigiinngitsunik
pissuteqarluni assigiinngisitsinerit pillugit
suliat amerlassusaannik ilisimasat
imaluunniit meeqqat inuusuttullu
amerlangaatsiartut meeqqat atuarfiata
saniatigut sooq ilinniagaqartannginnerannik
naammassinnittannginnerannillu ilisimasat.
Institutti aamma Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi
Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffii
pillugit 2014-imi 2016-imilu killiffik pillugu
nalunaarusiaminni inassuteqaatigaat
immikkoortuni assigiinngitunik ilisimasanik
aaqqissuussamik katersuineq oqartussat
aallartissagaat. Tamanna innarluutillit pillugit
isumaqatigiissummut, ammip qalipaataa
tunngavigalugu assigiinngitsitsisarneq
pillugu isumaqatigiissummut, arnat pillugit
isumaqatigiissummut aamma innuttaasutut
politikkikkullu pisinnaatitaaffiit pillugit
isumaqatigiissummut FN-imi komiténit
inassuteqaatitigut taperserneqarpoq.
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit
Nunaata Siunnersuisoqatigiivisa
2014-16 FN-imut amerlasuunik
nalunaarusiorfiuvoq.
Suliffeqarfinni avataanilu
immikkoortitsinissamik
ataatsimut isigalugu
inerteqquteqarnermik Kalaallit
Nunaanni atuutilersitsinissaq
pillugu inassuteqaatigut
FN-imi komitét arlallit
taperserpaat.
17 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
siunnersortit nalunaarusiaat pingasut
2014-15-imi suliaritippai, taakkunanil
meeqqat pisinnaatitaaffii, inuit innarluutillit
pisinnaatitaaffii aamma inatsisilerinermi
atortutunik sunniuteqartunik pissarsisinnaaneq
pillugit nunat tamat akornanni
isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaannut
pingaaruteqarnerat allaaserineqarpoq.
UPR: INUIT PISINNAATITAAFFIINIK
MISISSUINEQ ANNERTOQ
Institutti aamma Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi
suleqatigiillutik Danmarkimik, Kalaallit
Nunaannik Savalimmiunillu (UPR) januarimi
2016-imi Nunarsuarmi Piffissami Naliliinermut
atatillugu FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Siunnersuisoqatigiinnut nalunaarusiorput.
UPR-imik suliaqarnermi nalunaarutit, inuit
pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutit
allallut inuit pisinnaatitaaffiini pisussaaffiit
neriorsuutilu nunat tamarmiusumik
malinninnerat FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii
pillugit Siunnersuisoqatigiit ukiut
tallimakkaarlugit misissortarpaat. Inuit
Pisinnaatitaaffii pillugit Kalaallit Nunaata
Siunnersuisoqatigiivi UPR-imi nalunaarusiorput
aamma naalagaaffiup 2015-imi UPR-imi
nalunaarusiaanut sukumiisumik tusarniaanermi
akissuteqarlutik. Tapersiissutit taakku
marluk suliarineqarneranni instituttip
siunnersuisoqatigiit ikiorpai.
Aamma FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnissaat
sioqqullugu siunnersuisoqatigiit nunat sinniisui
Kalaallit Nunaata immikkoortuini
tamani eqqartuussivinni immikkoortuni
tamani, kommunini aamma
Namminersorlutik Oqartussani innuttaasut
inatsisitigut innarlitsaaliugaanerat
pingaartinneqartariaqarpoq
18 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16
peqatigalugit ataatsimiinnerni naalagaaffimmut
inassuteqaatissanik siunnersuusiorpugut.
Siunnersuisoqatigiit nunanik misissuinerini
ernumassutit unammilligissallu
sammineqarput, kinguneqarlunilu Danmarkip
Kalaallillu Nunaata isummerfigisassaannik
pitsanngorsaatissatut inassuteqaateqarnermik.
Suliamik ingerlatsineq, inassuteqaatit
naalagaaffiullu inassuteqaatinik tamarmiusunik
isummernera ilisimasaqalersitsipput,
aammalu inuiaqatigiinni innuttaasut
atugaannik pitsanngorsaaffiginissaannik
pingaaruteqartumik isiginnitsitsilerlutik.
Tamanna ulluinnarni qanoq
iliuuseqarfiginissaanik isumaliutit
FN-imi Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit
Siunnersuisoqatigiit nunani ataasiakkaani
oqartussanut aalajangiisartunullu annertuumik
missingersortussanngortippaat.
INNUTTAASUNIK TUSARNIAANEQ:
INATSISITIGUT INNARLITSAALIUGAANEQ
PITSAANERUSOQ
Nunanut Allanut Pisortaqarfimmik iluatsittumik
suleqateqarnermi Inuit Pisinnaatitaaffii
pillugit Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi
instituttilu UPR-imik suliaqarnermut atatillugu
Nuummi martsimi 2015-imi innuttaasunik
tusarniaapput. Sammisami inatsisitigut
innarlitsaaliugaaneq eqqartuussiveqarneq,
kommunit qitiusumillu allaffissuaq pillugit
sammisarpassuit oqallisigineqarput.
Institutti siunnersuisoqatigiillu – innuttaasunik
tusarniaanermit isumassarsitinneqarlutik
– ilaatigut immikkoortuni ukunani
suliniuteqarnissamik inassuteqaateqarput:
• Eqqartuussivinni suliassanik suliannittarnermi
piffissami sivisuumi attanneqarsinnaasumik
aaqqiissuteqarnissap qulakkeerneqarnissaa
isiginiarneqasssaaq.
• Eqqartuussivinni suliani qanoq pisoqarneranik
innuttaasut paasinnissinnaassaput aammalu
suliani uppernarsaatit atuarnissaannut
periarfissaqassallutik. Tamakku danskisut
allassimagajuttarput, taamaammat
pisariaqartoqartillugu kalaallisut
nutserneqartariaqarput.
• Oqartussat aaqqissugaanerat inatsisilerinermi
tunngaviusumik tunngavinnut
naapertuutissapput. Aqutsiveqarfiit
aalajangigaannik aalajangiinerintik
naalakkersuisoqarfimmut suliamut
attuumassuteqartumut maalaaruteqarnermi
oqartussaanersut nammineertut
qularutigineqassanngilaq.
• Kommuni suliassanik suliarinnittarnerup
pitsanngortinnissaata isiginiarneqarnissaa
pingaartuuoq, tassunga ilanngullugu
suliassanik suliarinnittartut ingerlaavartumik
ilinniaqqittarnissaat.
• Kalaallit Nunaanni inatsisit pitsaassusaat
qaffatsinneqassaaq. Assersuutigalugu
naalagaaffiup inatsisai Kalaallit
Nunaanni inatsisitut ataatsimut isigalugu
ilusilersorneqassapput, taamaalilluni
oqaaseqaatit Kalaallit Nunaanni pissutsinut
tunngatinneqassallutik. Danskit inatsisaat
peqqussutikkut Kalaallit Nunaannut
atuutilersinneqaraangata tamanna
kingusinaartumik pigajuttarpoq, tassungalu
atasunik oqaaseqaateqartoqassanani.
Taamaammat Kalaallit Nunaanni pissutsinut
tunngatillugu aalajangersakkat sukumiisumik
isumaliutigineqanngitsoorneqariaannaapput.
19 INATSISARTUNUT NALUNAARUSIAQ 2014-16


MENNESKERET
I FOKUS
BERETNING TIL INATSISARTUT
2014-16
Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del Bilag 62
Offentligt
INDHOLD
3
4
6
10
14
FORORD
OVERBLIK
VIDEN SKAL FORANKRES I GRØNLAND
HØRINGSSVAR OG RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER
INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED
MENNESKERET I FOKUS
Beretning til Inatsisartut 2014-16
Redaktion: Jonas Christoffersen (ansvh.), Christoffer Badse, Mandana Zarrehparvar
og Lise Garkier Hendriksen.
Oversættelse til grønlandsk: Hans Møller og Juaaka Lyberth.
Grafisk design: Hedda Bank
Tryk: Toptryk Grafisk ApS
Fotos: Christoffer Badse
ISBN: 978-87-93605-05-3
EAN: 9788793605053
© 2017 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K · 1403 København K · Telefon 3269 8888 · www.menneskeret.dk
Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse
af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store
typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på
at få flere tilgængelige pdf’er. Læs om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/
tilgaengelighed
KORT OM
INSTITUTTET
Menneskerettigheder findes i grundloven og i en række inter-
nationale konventioner, som Danmark og Grønland har valgt at
være bundet af. Menneskerettigheder er for eksempel ytringsfrihed,
retten til en retfærdig rettergang og princippet om, at alle er lige for
loven. Det er også retten til uddannelse, til sundhed og til at have en
bolig.
Det er Institut for Menneskerettigheders opgave at holde øje
med, hvordan menneskerettighederne gennemføres i Grønland.
Instituttet har siden maj 2014 været national menneskerettigheds-
institution i Grønland.
Vi giver derfor Naalakkersuisut, Inatsisartut og rigsmyndighederne
rådgivning om menneskerettigheder, for eksempel ved at vurdere,
om forslag til ny lovgivning lever op til menneskerettighederne.
Vi rapporterer også om menneskeretlige forhold til internationale
organisationer, for eksempel FN.
En vigtig del af vores arbejde består i at samarbejde med
grønlandske institutioner og organisationer, primært Grønlands Råd
for Menneskerettigheder.
Instituttet skal afgive en beretning til Inatsisartut om vores
virksomhed og udviklingen i menneskerettighederne i Grønland.
Vi afgiver også en beretning til Folketinget, hvor vi beskriver vores
arbejde i Danmark og internationalt og kort omtaler vores arbejde i
Grønland. Se mere på www.menneskeret.dk/beretning.
ENGLISH SUMMARY
As from May 2014, the Danish Institute for
Human Rights also became the National
Human Rights Institution for Greenland and,
as such, is obligated to submit a report on
its activities to Inatsisartut, the Parliament of
Greenland. This report covers 2014-16.
We cooperate primarily with the Human Rights
Council of Greenland and MIO – National
Advocacy for Children’s Rights – in furthering
human rights in Greenland.
In 2014-16, we have, inter alia, conducted the
following activities in relation to Greenland:
Public consultation memos and advice to
authorities, etc.:
• Considered 42 items of draft legislation sent
for public consultation and containing human
rights issues.
• Published status reports on human rights
issues in Greenland in 2014 and 2016 in
cooperation with the Human Rights Council
of Greenland.
• Trained civil servants from the Government of
Greenland in human rights legal method.
• Cooperated with the Court of Greenland on
the development of the new District Court
Judge Training Programme as well as the
continuing education of lay defence counsel
(2014-15).
• Hosted workshops for the Human Rights
Council of Greenland on a range of human
rights topics and reporting methods.
• Participated in a working group on fair trial
and rule of law in Greenland hosted by the
Danish Bar and Law Society.
• Published a report on equal treatment of
Greenlanders in Denmark as part of our work
in Denmark on equal treatment.
Reporting to the UN:
• Submitted parallel reports to the UN on
conditions in Greenland related to the
UN conventions on the rights of persons
with disabilities, on elimination of racial
discrimination and discrimination of women
as well as on the prevention of torture, and
on civil and political rights, and children’s
rights. The reports are part of the ongoing
examination by the UN of the implementation
of the conventions in Denmark and
Greenland.
• Hosted a public meeting in Nuuk on fair trial
and access to justice with the Human Rights
Council of Greenland and the Government of
Greenland. The meeting provided information
for the council’s parallel report to the UN
under the Universal Periodic Review (UPR) as
well as for the official national report.
Activities to promote the rights of children:
• Published a teaching manual on children’s
rights together with MIO – National Advocacy
for Children’s Rights. The manual addresses
teaching in the youngest and middle classes
of primary school.
• Trained student teachers and their lecturers
in Ilinniarfissuaq, Greenland’s teacher training
institution, a department under the University
of Greenland, in cooperation with MIO in
order to boost the knowledge of children’s
rights in teacher training.
• Developed two short films on the rights
of children and human rights, generally,
and assisted MIO in adapting the films into
Greenlandic, thus targeting the films at
children, youth, and child professionals in
Greenland.
Dette er Institut for Menneskerettigheders
første beretning til Inatsisartut. Den giver et
overblik over instituttets opgaver og resultater i
Grønland i perioden 2014-16.
Vi har i denne periode fokuseret på at
samarbejde og udveksle viden med
institutioner og myndigheder i Grønland, først
og fremmest Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder, børnerettighedsinstitutionen
MIO og de relevante departementer i
Naalakkersuisut.
Sammen med Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder har vi tilstræbt at arbejde
systematisk med den viden, som rådet og
vi tilsammen har om menneskerettigheds-
situationen i Grønland. Med statusrapporter,
som fornys og udvikles hvert andet år, har vi
etableret et grundlag for, at vi kan præsentere
fremskridt og tilbageskridt på en række
områder for grønlandske myndigheder og
rigsmyndigheder.
Sammen med MIO har vi arbejdet for at
fremme kendskabet til børns rettigheder i
skoler, blandt lærere og på læreruddannelsen.
FORORD
Vi har også gjort det til en fast del af vores
arbejde med grønlandske forhold at udarbejde
høringssvar til myndighederne. Vi har således
givet en menneskeretlig vurdering af udkast til
ny lovgivning fra Naalakkersuisut, Inatsisartut og
rigsmyndighederne, når det har været relevant.
Det har for eksempel været i forbindelse
med initiativer om ny lovgivning om støtte
til personer med handicap, ny lovgivning om
støtte til børn, introduktion af muligheden for
brug af peberspray i anstalterne, og forud for,
at den danske persondatalov blev sat i kraft for
Grønland. Beretningen her beskriver et udsnit af
de emner, vi har skrevet høringssvar om.
Endelig har vi i perioden udarbejdet rapporter
til FN inden for en lang række områder.
Vi har i samarbejde med Grønlands Råd
for Menneskerettigheder opbygget et
grundlag for, at FN’s traktatkomitéer og FN’s
Menneskerettighedsråd får vores vurdering af
menneskerettighedssituationen som et fast
supplement til myndighedernes vurdering.
God læselyst!
Jonas Christoffersen Dorthe Elise Svinth
Direktør Bestyrelsesformand
3 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
I 2014-16 har vi blandt andet gennemført disse
aktiviteter i forhold til Grønland:
Høringssvar og rådgivning af myndigheder med
flere:
• Behandlet 42 høringer om udkast
til lovforslag og lignende, hvor
menneskerettigheder var relevante.
• Udgivet statusrapporter om menneske-
rettighedssituationen i Grønland i 2014
og 2016 sammen med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder.
• Undervist embedsfolk i Grønlands Selvstyre i
menneskeretlig metode.
• Samarbejdet med Retten i
Grønland om udvikling af den nye
kredsdommeruddannelse og den løbende
uddannelse af forsvarere (2014-15).
• Afholdt workshops for Grønlands Råd
for Menneskerettigheder om en række
menneskeretlige emner og om rapporterings-
metoder.
• Deltaget i en arbejdsgruppe under
Advokatrådet om retssikkerhed i Grønland.
• Udgivet en rapport om ligebehandling af
grønlændere i Danmark som led i vores
danske ligebehandlingsarbejde.
Rapportering til FN:
• Rapporteret til FN i samarbejde med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder i
forhold til konventionerne om rettigheder for
personer med handicap, racediskrimination,
diskrimination af kvinder, tortur, borgerlige og
politiske rettigheder samt børn. Rapporterne
indgår i FN’s løbende undersøgelse af,
hvordan Danmark og Grønland gennemfører
sine internationale forpligtelser efter disse
konventioner.
• Afholdt folkemøde i Nuuk om retssikkerhed
sammen med Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder og Grønlands Selvstyre.
Mødet gav input til både rådets og statens
rapportering til FN’s Menneskerettighedsråd
i forbindelse med den Universelle Periodiske
Bedømmelse (UPR).
Indsatser for at fremme børns rettigheder:
• Udarbejdet et undervisningsmateriale om
børns rettigheder til brug for undervisning
i grundskolen på de yngste og mellemste
klassetrin. Materialet er lavet sammen med
MIO.
• Undervist lærerstuderende og undervisere på
Ilinniarfissuaq under Grønlands Universitet
sammen med MIO for at styrke undervisningen
i børns rettigheder på læreruddannelsen.
• Udarbejdet to korte film om henholdsvis
børns rettigheder og menneskerettigheder
og bistået MIO med at tilpasse filmene til
grønlandsk, så de blev målrettet børn, unge
og børneprofessionelle i Grønland.
OVERBLIK
4 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
GRØNLANDS RÅD FOR
MENNESKERETTIGHEDER
• Rådet er oprettet ved Inatsisartutlov med
virkning fra 1. januar 2013 og finansieres af
den grønlandske landskasse.
• Rådet er uafhængigt, men
sekretariatsbetjenes af Departementet for
Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og
Justitsvæsen.
• Rådet skal blandt andet medvirke
til overvågning og rapportering om
menneskerettighedssituationen i Grønland.
• Rådets 18 medlemmer er udpeget af
organisationer og institutioner efter
bestemmelser i Inatsisartutloven:
15 er repræsentanter for
civilsamfundsorganisationer, uafhængige
institutioner og interesseorganisationer, mens
3 repræsenterer myndigheder.
• Rådet holder to-tre møder om året og vælger
selv sine indsatsområder.
• Medlemmernes arbejde i rådet er frivilligt og
ulønnet.
• Rådet udpeger et medlem af Institut for
Menneskerettigheders bestyrelse.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
I GRØNLAND
• Instituttet har siden maj 2014 været national
menneskerettighedsinstitution i Grønland.
• Arbejdet finansieres af instituttets danske
finanslovsbevilling. Vi modtager ikke særskilt
finansiering til arbejdet i Grønland, men
allokerer internt cirka 1 mio. kroner om året til
dette arbejde, inklusive lønudgifter.
• Vi afgiver høringssvar til grønlandske
og danske myndigheder om forhold i ny
grønlandsk lovgivning af menneskeretlig
relevans.
• Vi rapporterer om menneskerettigheds-
situationen i Grønland til internationale
organer i samarbejde med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder.
• Vi giver faglig sparring til Grønlands Råd for
Menneskerettigheder.
• Vi rådgiver grønlandske myndigheder
og rigsmyndigheder i forbindelse med
menneskeretlige problemstillinger.
5 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
LØBENDE SAMARBEJDE GAVNER BÅDE
GRØNLAND OG DANMARK
Institut for Menneskerettigheder samarbejder
med blandt andet Grønlands Råd for
Menneskerettigheder om at fremme
menneskerettighederne i Grønland. Det gør
vi ved for eksempel at give faglig sparring til
rådet om de emner, som rådet ønsker fokus
på. I 2014-16 har det blandt andet handlet om
børn og unge, handicap, retssikkerhed samt
ligebehandling, sprog og kultur.
Desuden samarbejder vi med rådet om at
rapportere til internationale organer som FN og
Europarådet om grønlandske forhold. På den
måde kombinerer vi rådets viden om konkrete
forhold i Grønland med instituttets metodiske
tilgang og opbygger derved en fælles viden om
menneskerettighedssituationen i Grønland.
I 2016 tog Inatsisartut initiativ til, at
Naalakkersuisut skulle evaluere Grønlands
Råd for Menneskerettigheders virke. I den
forbindelse har vi over for Naalakkersuisut
blandt andet givet udtryk for, at vi fortsat støtter
et stærkt og tæt samarbejde mellem rådet og
instituttet. Vi vil bestræbe os på at øge vores
fysiske tilstedeværelse i Grønland, i det omfang
det lader sig gøre inden for den løbende
vurdering af instituttets samlede prioriteringer
og ressourcer.
FÆLLES STATUSRAPPORT GIVER MERE
VIDEN
I samarbejde med Grønlands Råd for
Menneskerettigheder udgav instituttet i
2014 for første gang en statusrapport om
menneskerettighedssituationen i Grønland. I
november 2016 udgav vi en ny og opdateret
udgave, hvor en række menneskeretlige
udfordringer inden for følgende emner er
beskrevet:
• Gennemførelse af menneskeretten
• Børn og unge
• Handicap
• Ligebehandling (nyt kapitel)
• Naturressourcer (delvist nyt kapitel)
• Retfærdig rettergang og frihedsberøvelse
(nyt kapitel)
• Retssikkerhed i kommuner og selvstyre
• Udbredelse af menneskerettigheder
• Uddannelse.
Hvert kapitel indeholder en præsentation
af lovgrundlaget for området, relevante
internationale konventioner og et overblik
over den menneskeretlige udvikling på
området de seneste år. Desuden giver vi
i hvert kapitel anbefalinger til, hvordan
menneskerettighederne kan styrkes i
Grønland inden for en række udvalgte temaer.
Læs rapporten på dansk og grønlandsk
på http://menneskeret.dk/udgivelser/
menneskerettigheder-groenland-status-2016.
VIDEN SKAL FORANKRES I GRØNLAND
6 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
Børns rettigheder skal på skoleskemaet.
7 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
Sammen med rådet lancerede vi status-
rapporten ved et velbesøgt arrangement
i Nuuk, der blev streamet på internettet,
så interesserede fra hele Grønland havde
mulighed for at følge med.
VI SÆTTER FOKUS PÅ PERSONER
MED HANDICAP
Naalakkersuisut udpegede i oktober 2015
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
og Institut for Menneskerettigheder
som uafhængig funktion efter FN’s
Handicapkonvention.
Sammen skal vi derfor fremme, beskytte
og overvåge gennemførelsen af FN’s
Handicapkonvention i Grønland og i den
forbindelse inddrage organisationer, som
repræsenterer personer med handicap.
Rådet og instituttet har valgt at fokusere på
følgende indsatser i de kommende år:
• At kortlægge udfordringerne for personer
med handicap i samarbejde med
civilsamfundet
• At forbedre videns- og datagrundlaget
om personer med handicap og udvælge
indikatorer for gennemførelsen af
Handicapkonventionen i Grønland
• At kortlægge behovet for
kapacitetsopbygning hos myndigheder og
institutioner og i civilsamfundet.
Vi kombinerer rådets viden
om konkrete forhold i
Grønland med instituttets
metodiske tilgang og opbygger
derved en fælles viden
om menneskerettigheds-
situationen i Grønland.
8 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
BØRNS RETTIGHEDER SKAL
PÅ SKOLESKEMAET
Instituttet samarbejder med MIO om at
udbrede kendskabet til børns rettigheder.
Instituttet udgav sammen med MIO i 2014 et
undervisningsmateriale om børns rettigheder
– ”Sæt børns rettigheder på skoleskemaet” –
som henvender sig til de yngste og mellemste
klassetrin. Materialet indeholder aktiviteter
og øvelser, så lærere kan planlægge en
undervisning, der er tilpasset børnene og den
tid, som er til rådighed.
Instituttet og MIO har i 2015-16 undervist
alle fire årgange af lærerstuderende på
Ilinniarfissuaq under Grønlands Universitet
i menneskerettigheder og særligt børns
rettigheder. Formålet med undervisningen
er at styrke fremtidige læreres kompetencer
til at undervise i børns rettigheder og styrke
deres rolle med hensyn til at hjælpe elever,
der befinder sig i vanskelige situationer. I 2016
har vi endvidere undervist underviserne på
Ilinniarfissuaq, så disse fremover vil kunne
integrere menneskerettighedsundervisning i
læreruddannelsens fag.
En gallupundersøgelse, der blev gennemført
i 2014 for instituttet og UNICEF, viste, at 38
procent af de 12-16-årige børn i Grønland
mener, at de ved noget eller meget om børns
rettigheder. Det er flere end i 2009, hvor det
kun gjaldt 24 procent. Til gengæld ved kun 68
procent af de grønlandske børn, at børn har ret
til at blive beskyttet mod vold. Tabel 1 viser et
udpluk af resultaterne sammenholdt med den
viden, som børn i Danmark giver udtryk for at
have.
TABEL 1
Undersøgelse af børns viden om rettigheder Børn i Grønland Børn i Danmark
2009 2014 2009 2014
Mener, de ved noget eller meget om børns rettigheder 24 38 39 23
Ved, at børn har ret til at blive beskyttet mod vold 67 68 85 93
9 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
Institut for Menneskerettigheder afgiver løbende
høringssvar om ny grønlandsk lovgivning eller
rigslovgivning for Grønland, hvis udkastet til et
lovforslag eller en bekendtgørelse indeholder
menneskeretlige problemstillinger. Desuden
har vi rådgivet offentlige myndigheder om
forskellige spørgsmål.
I 2014-16 har vi behandlet i alt 42 høringer om
ny lovgivning for Grønland, hvoraf vi havde
bemærkninger i 24 tilfælde. Alle høringssvar
findes på dansk på www.menneskeret.dk/
monitorering/hoeringssvar.
Nedenfor beskriver vi et lille udpluk af
høringssvarene og rådgivningen af myndigheder.
NY ADGANG TIL BRUG AF PEBERSPRAY
BØR BRUGES VARSOMT
I 2016 var et udkast til ændring af kriminalloven
i høring med henblik på at udvide mulighederne
for magtanvendelse i anstalterne med brugen af
peberspray. Vi anbefalede, at Kriminalforsorgen
i Grønland i forbindelse med den nærmere
fastsættelse af regler om anvendelse af
peberspray er opmærksom på kravene til
nødvendighed, proportionalitet og skånsomhed
i de situationer, hvor brugen af peberspray er
relevant.
Instituttet henviste i den forbindelse til
instituttets rapport fra 2014, ”Brug af peberspray
i danske fængsler og arresthuse”, som blandt
andet indeholder en gennemgang af den
menneskeretlige regulering og de internationale
anbefalinger på området. Desuden indeholder
rapporten en række anbefalinger, herunder
at peberspray som udgangspunkt ikke bør
anvendes i lukkede rum eller mod en person,
som personalet har opnået fuld kontrol over.
TEST FOR BRUG AF
EUFORISERENDE STOFFER PÅ
UDDANNELSESINSTITUTIONER
KAN GIVE BAGSLAG
I 2016 var et forslag til Inatsisartutlov om
testning for brug af euforiserende stoffer på
uddannelsesinstitutioner og kollegier under
behandling i Inatsisartut. Lovudvalget anmodede
instituttet om en vurdering af forslaget. Instituttet
gennemgik forslaget i lyset af hensynet til børn
og unges ret til privatliv, hensynet til at bekæmpe
brugen af euforiserende stoffer og hensynet
til børn og unges adgang til uddannelse og
bolig. Instituttet inddrog den tilgængelige
viden om effekten af narkotikatest på skoler
og uddannelsesinstitutioner, herunder blandt
andet Sundhedsstyrelsens gennemgang af
dansk og international forskning. Forskning viser,
at narkotikatest ikke har den ønskede, positive
effekt, og at narkotikatest endda kan have
negative konsekvenser.
På den baggrund anbefalede instituttet, at
Inatsisartut ikke vedtog den del af forslaget, der
vedrørte adgang til at foretage narkotikatest
på almindelige uddannelser. Instituttet
anbefalede, at Naalakkersuisut og Inatsisartut
i stedet iværksatte indsatser baseret på
internationale erfaringer som beskrevet i
HØRINGSSVAR OG RÅDGIVNING
AF MYNDIGHEDER
10 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
blandt andet Naalakkersuisuts ”National
indsatsplan mod hash” og Sundhedsstyrelsens
”Forebyggelsespakke om stoffer”. Lovforslaget
blev i efteråret 2016 trukket tilbage.
PERSONDATALOVEN I KRAFT FOR
GRØNLAND EFTER 15 ÅR
Den danske persondatalov trådte 1. december
2016 i kraft i Grønland. Vi finder det meget
positivt, at der omsider tages skridt til at gøre
op med registerlovgivningen. På den måde
bliver reguleringen i Grønland af behandlingen
af personoplysninger mere tidssvarende og
omfatter nu også elektronisk databehandling
af personoplysninger. Til gengæld vil person-
datalovens regler være forældede inden for
kort tid, når nye standarder vinder indpas i EU-
landene med den kommende EU-forordning
om databeskyttelse.
Instituttet anbefalede i sit høringssvar i 2015,
at der skal være en lige så god beskyttelse af
persondata i Grønland som i Danmark. Derfor
burde den danske regering i samarbejde med
Naalakkersuisut gå et skridt videre og foreslå en
særskilt lov for Grønland om databeskyttelse,
som kunne tilpasses grønlandske forhold og
tage højde for de nyeste standarder.
Vi kommenterer på udkast til ny
lovgivning, hvor menneskerettigheder
er relevante. I 2014-16 gennemgik vi 42
udkast.
11 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
GRUNDIG REDEGØRELSE
OM UDFORDRINGERNE PÅ
HANDICAPOMRÅDET
Naalakkersuisut udarbejdede i 2016 en
redegørelse om status på handicapområdet.
Instituttet fandt det særdeles positivt, at
Naalakkersuisut i redegørelsen valgte en
grundig og kritisk tilgang til de udfordringer, som
Grønland står over for med hensyn til vilkårene
for personer med handicap. Naalakkersuisuts
redegørelse er efter instituttets opfattelse
udtryk for en objektiv, omfattende og saglig
gennemgang af handicapområdet i Grønland,
der giver et godt – og nødvendigt – grundlag for
en kommende lovreform til implementering af
FN’s Handicapkonvention.
Instituttet udtrykte håb om, at lovreformen
bliver tilsvarende grundig og ambitiøs. Instituttet
anbefalede, at de problemstillinger, som er
rejst i Naalakkersuisuts redegørelse, først
og fremmest adresseres og søges løst ved
at forsøge at nedbryde de samfundsskabte
barrierer frem for at kompensere for personens
funktionsnedsættelse. Instituttet anbefalede
blandt andet også, at Naalakkersuisut sikrer,
at den kommende lovreform indeholder et
generelt forbud mod diskrimination på grund af
handicap, det vil sige såvel inden for som uden
for arbejdsmarkedet.
FORBEDRET FORSLAG TIL
INATSISARTUTLOV OM STØTTE TIL BØRN
Naalakkersuisut sendte i løbet af 2016 tre
gange et udkast til Inatsisartutlov om støtte
til børn i høring. Lovudkastet havde til formål
at styrke børns rettigheder igennem en klar
sociallovgivning. Instituttet fandt, at lovudkastet
blev væsentligt forbedret, i takt med at det
blev revideret. Instituttet fandt det blandt
andet positivt, at instituttets anbefaling om, at
tidsrammerne for det centrale børnesagkyndige
udvalgs sagsbehandling fastlægges direkte
i loven, blev indarbejdet i udkastet. Samtidig
fastholdt instituttet særligt to anbefalinger, som
Naalakkersuisut ikke efterkom, henholdsvis om
Afvisning af udlejning af selvstyrets
boliger til personer med psykisk sygdom
var vanskeligt forenelig med FN’s
Handicapkonvention.
12 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
barnets ret til kontakt med sine forældre og om
underretning til Det Sociale Ankenævn.
SENT FREMSKRIDT FOR
JURIDISK FADERLØSE
Først i 2014 blev det muligt for personer født
uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland
og før 1974 i Nord- og Østgrønland at føre
en faderskabssag. Instituttet antager, at
den tidligere lovgivning var i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Lovændringen var derfor et vigtigt og helt
nødvendigt skridt for at sikre rettighederne for
de personer, som i årevis ikke har haft mulighed
for officielt at få fastslået identiteten på deres
far.
Personerne kan dog efter de nye regler
kun anlægge faderskabssag, hvis den
formodede far stadig er i live, eller hvis
dødsbobehandlingen endnu ikke er afsluttet.
For nogle vil lovændringen derfor komme for
sent, og en sidste mulighed for oprejsning og
en eventuel økonomisk erstatning er derfor at
anlægge erstatningssag mod staten.
TILBAGESKRIDT FOR UDLÆNDINGE
I MINEPROJEKTER
Udlændinges mulighed for opholds- og
arbejdstilladelse i anlægsfasen i forbindelse
med et storskalaprojekt i Grønland er reguleret
af rigslovgivning i en selvstændig lov fra 2014.
Vi udtalte os kritisk om lovforslaget, fordi
lovgrundlagets samspil med den grønlandske
storskalalov er bekymrende upræcist. Det
efterlader stor tvivl om, hvorvidt de opholds- og
arbejdsvilkår, som udenlandske arbejdstagere
vil skulle arbejde under, og som afviger fra
de sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i
Grønland, vil være i overensstemmelse med
menneskerettighederne. Det gælder for
eksempel retten til at færdes frit i Grønland, når
man har lovligt ophold.
TVIVLSOMT FORBUD MOD
BOLIGANVISNING AF PERSONER
MED PSYKISK SYGDOM
I 2014 rådgav instituttet Kommuneqarfik
Sermersooq i en sag om anvisning af selvstyre-
ejede boliger til personer med psykisk
sygdom. Kommunen havde fået et påbud fra
det daværende Departement for Boliger om,
at kommunen ikke måtte anvise visse af selv-
styrets lejligheder til personer med psykisk
sygdom. Dette påbud skulle gælde, uanset om
kommunen vurderede, at personerne ikke var til
gene eller fare for deres omgivelser.
Instituttet redegjorde for, hvordan en så
generelt formuleret afvisning af fremtidig
boliganvisning til personer med psykisk sygdom
var vanskeligt forenelig med Naalakkersuisuts
forpligtelser under FN’s Handicapkonvention,
herunder konventionens forbud mod usaglig
forskelsbehandling på grund af handicap
og konventionsforpligtelsen til at fremme
inklusion i samfundslivet. Departementet
modtog senere kritik af Ombudsmanden for
Inatsisartut i sagen, som illustrerer vigtigheden
af, at forvaltningsmyndighederne er bevidste om
menneskeretlige forpligtelser og principper.
13 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
HØJSÆSON FOR RAPPORTERING TIL FN
I 2014-16 har der været mange rapporteringer
om grønlandske forhold til FN. Hvert
fjerde-femte år skal Danmark, Grønland og
Færøerne over for FN redegøre for gennem-
førelsen af menneskerettighederne i de
enkelte dele af rigsfællesskabet. Forud for
hvert møde med FN’s komité skal staten
udarbejde en rapport, ligesom nationale
menneskerettighedsinstitutioner og civil-
samfundsorganisationer kan udarbejde
egne rapporter, såkaldte parallelrapporter.
Traktatkomitéernes medlemmer er eksperter i
det emne, som konventionen vedrører.
I 2014-16 har vi i samarbejde med Grønlands
Råd for Menneskerettigheder skrevet
parallelrapporter til FN’s traktatkomitéer om
gennemførelsen af
• FN’s Handicapkonvention
• FN’s Racediskriminationskonvention
• FN’s Kvindekonvention
• FN’s Torturkonvention
• FN’s Konvention om borgerlige og politiske
rettigheder
• FN’s Børnekonvention.
MANGLENDE DISKRIMINATIONSFORBUD
OG KLAGEMULIGHED
Det er en vedvarende anbefaling fra instituttet
og Grønlands Råd for Menneskerettigheder,
at Grønland indfører et generelt forbud mod
diskrimination på baggrund af køn, race,
etnisk oprindelse, religion, tro, handicap,
alder, seksuel orientering mv. såvel inden
for som uden for arbejdsmarkedet. På
nuværende tidspunkt er kun kønsdiskrimination
forbudt. FN’s Handicapkomité, FN’s Race-
diskriminationskomité og FN’s Kvindekomité
støtter anbefalingen. De har alle i 2014 og 2015
anbefalet et generelt diskriminationsforbud i
Grønland.
Tilsvarende beklager instituttet og rådet, at
der ikke er et klagenævn eller et tilsvarende
organ med ansvar for behandling af konkrete
klagesager om diskrimination i Grønland.
Vi anbefaler, at Grønland opretter et lige-
behandlingsnævn, som sikrer en effektiv
civilretlig beskyttelse mod diskrimination. Et
administrativt klageorgan vil være et stort skridt
videre i retning af en effektiv retsbeskyttelse på
dette område.
ØGET INDSAMLING AF
SYSTEMATISK VIDEN
Det er et tilbagevendende tema i instituttets
arbejde, at der mangler viden og statistik
om arbejdet med ligebehandling af udsatte
grupper i Grønland. Det kan for eksempel
være viden om antallet af personer med
handicap, børn med handicap, personer udsat
for vold i parforhold, sager om diskrimination
af forskellige grunde eller viden om, hvorfor
en væsentlig andel af børn og unge hverken
påbegynder eller gennemfører anden
uddannelse end folkeskolen.
INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED
14 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
2014-16 var højsæson for rapportering
til FN.
Flere FN-komitéer støtter
vores anbefaling om, at
Grønland indfører et generelt
forbud mod diskrimination
såvel inden for som uden for
arbejdsmarkedet.
15 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
Instituttet og Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder anbefalede i statusrapporterne
om menneskerettighedssituationen i
Grønland i 2014 og 2016, at myndighederne
iværksætter en systematisk indsamling
af viden inden for forskellige områder.
Dette støttes af anbefalinger fra FN-
komitéerne for Handicapkonventionen,
Racediskriminationskonventionen,
Kvindekonventionen og Konventionen om
borgerlige og politiske rettigheder.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i
2014-15 fået udarbejdet tre konsulentrapporter,
som beskriver internationale konventioners
betydning i Grønland for henholdsvis børns
rettigheder, rettigheder for personer med
handicap og adgangen til effektive retsmidler.
UPR: DEN STORE MENNESKERETS-
GENNEMGANG
Instituttet har samarbejdet med Grønlands
Råd for Menneskerettigheder om at rapportere
til FN’s Menneskerettighedsråd i forbindelse
med Den Universelle Periodiske Bedømmelse
(UPR) af Danmark, Grønland og Færøerne i
januar 2016.
I alle egne af Grønland og i alle dele af
retsvæsenet, kommunerne og selvstyret
bør borgernes retssikkerhed være i
højsædet.
BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16
16
I UPR-processen undersøger FN’s
Menneskerettighedsråd hvert femte år et
lands samlede efterlevelse af erklæringer,
menneskerettighedskonventioner og andre
menneskeretlige forpligtelser og løfter.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
udarbejdede en UPR-rapport og afgav et
grundigt høringssvar om statens UPR-rapport i
2015. Instituttet bistod rådet med at udarbejde
begge bidrag.
Vi er også kommet med forslag til anbefalinger
til staten ved møder med rådets lande-
repræsentanter forud for mødet i FN’s
Menneskerettighedsråd. Rådets gennemgang
af et land har fokus på bekymringer og
udfordringer og munder ud i anbefalinger til
forbedringer, som Danmark og Grønland skal
tage stilling til.
Processen, anbefalingerne og statens samlede
stillingtagen til anbefalingerne skaber
bevidsthed og sætter et vigtigt fokus på, hvor
der bør sættes ind for at forbedre vilkårene
for samfundets borgere. I forbindelse med
overvejelserne om, hvordan dette skal ske i
praksis, overlader FN’s Menneskerettighedsråd
et stort skøn til nationale myndigheder og
beslutningstagere.
FOLKEHØRING: BEDRE RETSSIKKERHED
I et vellykket samarbejde med Udenrigs-
direktoratet arrangerede Grønlands Råd
for Menneskerettigheder og instituttet en
folkehøring i Nuuk i marts 2015 som led i UPR-
processen. Under temaet retssikkerhed blev
mange emner af relevans for både retsvæsenet,
kommunerne og centraladministration drøftet.
Instituttet og rådet anbefaler – inspireret af
folkehøringen – blandt andet følgende:
• Der skal være fokus på at sikre en langsigtet,
holdbar løsning for sagsbehandlingen ved
domstolene.
• Borgerne skal i retssager kunne forstå, hvad
der foregår, og have mulighed for at læse
sagens dokumenter. De findes som regel
kun på dansk og bør derfor oversættes til
grønlandsk, hvis der er behov.
• Myndighedernes struktur skal være
i overensstemmelse med basale
retsprincipper. Der må ikke herske tvivl
om, hvorvidt styrelser er selvstændige
myndigheder, hvis afgørelser kan påklages til
det relevante departement.
• Det er vigtigt, at der sættes fokus på at
forbedre sagsbehandlingen i kommunerne,
herunder på løbende efteruddannelse af
sagsbehandlere.
• Lovgivningens kvalitet i Grønland skal
højnes. For eksempel bør rigslovgivning
generelt udformes som love for Grønland,
så bemærkningerne er tilpasset grønlandske
forhold. Når dansk lovgivning bliver sat i
kraft for Grønland ved anordning, sker det
sædvanligvis med forsinkelse, og der er ingen
tilhørende bemærkninger. Der er derfor risiko
for, at bestemmelserne ikke er overvejet
grundigt ud fra grønlandske forhold.
17 BERETNING TIL INATSISARTUT 2014-16